KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 105
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE
lov, der blev vedtaget i maj samme år. Vi gik straks i gang med at realisere
alle de gode visioner, der var lagt i et sådant center, bl.a. at det skulle arbejde
med at understøtte kønsmainstreaming-processen i det offentlige, sætte
fokus på ligestillingsproblemer i forhold til barsel, ligeløn, mænds ligestilling,
vold i familen, pornograficering af det offentlige rum m.m. Vi udgav en række
publikationer om disse emner, holdt en række konferencer og nedsatte et
spændende debatforum, der skulle bidrage til at forny og udvikle ligestillingsdebatten
i Danmark.
Derudover engagerede vi os i en række projekter, finansieret af bl.a. EU,
om mainstreaming i ansøgerlandene til EU, projekter om ligeløn, tidsforbrug
i familien, beskæftigelsespolitik m.m. i store europæiske netværk. Men godt
et år efter at vi var gået i gang og havde fået sat det hele på skinner, var festen
forbi. I januar 2002 figurerede vi på regeringens dødsliste og blev kastet ud
i en lang og stærkt belastende likvidation. Det lykkedes imidlertid med
stædighed og hjælp fra Roskilde Universitetscenter og Ligestillingsministeriet
at redde store dele af aktiviteterne over i det, som i dag er Center for Ligestillingsforskning
ved Roskilde Universitetscenter. Dette center arbejder stadig
med en række nationale og internationale projekter, finansieret af eksterne
kilder.
I centret har vi balance mellem kvindelige og mandlige medarbejdere, og
vi lægger megen vægt på, at ligestilling ikke handler om kvindesag, men om
en bedre balance mellem kvinder og mænd, både i relation til seksualitet,
familie, arbejde, karriere og økonomi. Vi lægger vægt på at kæmpe for, at der
sker en udligning af både den vertikale og horisontale kønsarbejdsdeling, set
fra såvel den mandlige som den kvindelige side. Det er mindst lige så vigtigt,
at vi får nogle flere mandlige sygeplejersker og pædagoger, som at vi får kvindelige
direktører og ingeniører. Vi lægger også vægt på at arbejde for, at
mænd får langt mere del i orlov og samvær i forbindelse med børnefødsler
og børns sygdom. Vores definition af kønsmainstreaming handler således
især om det at skabe bedre balance mellem kønnene.
NOTER
1 Mette Lausten & Karen Sjørup: Hvad kvinder og mænd bruger tiden til – om tidsmæssig ligestilling i danske familier.
SFI/Center for Ligestillingsforskning, 2003.
2 Hanne Haavind: Magt og kærlighed i familien. Festskrift til Harriet Holter. Universitetsforlaget, Oslo 1982.
3 Suzanne Giese m.fl. (red.): Kvinder i kamp. Tiderne skifter, 1978. Bogen er også publiceret på tysk og fransk.
4 Helga Hernes: Welfare State and Women Power. Norwegian University Press, 1987.
5 På ligestillingsministerens hjemmeside www.lige.dk kan man løbende følge med i mainstreaming-projektets fremdrift.
105