KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 104<br />
104 KAREN SJØRUP<br />
MAINSTREAMING<br />
Der er i Danmark en meget udbredt forestilling om, at vi har gennemført<br />
ligestilling her i landet. Og det er noget, som de fleste mener, adskiller os<br />
fra de fleste andre – udover naturligvis de øvrige nordiske lande. Det bliver<br />
oven i købet brugt som argument mod etniske grupper med andre ideer om<br />
forholdet mellem kønnene, at de må lære at tilpasse sig vort ligestillede samfund.<br />
Det er imidlertid karakteristisk, at de fleste af de nye EU-lande i Central-<br />
og Østeuropa har den samme opfattelse. De mener også, at de har ligestilling,<br />
fordi den er indskrevet i deres grundlov. Man skal alligevel sjældent<br />
nævne ret mange eksempler, før de fleste her i landet siger: “Nåh nej, det har<br />
vi måske alligevel ikke helt endnu – hverken her eller der”.<br />
I 2000 fik vi i Danmark en ny ligestillingslov. Loven blev til efter et langvarigt<br />
udredningsarbejde gennemført af en stor gruppe på tværs af partier, kvindeorganisationer,<br />
mandeorganisationer og sociale partnere. Loven var i sit<br />
udgangspunkt ideel og omfattende, da den fastslår en tredeling af instanser<br />
for området: En minister for ligestilling med tilknyttet embedsapparat, et uafhængigt<br />
videnscenter for ligestilling og et ankenævn for ligestilling. Derudover<br />
fastslår loven, at der fremover skal være kønsbalance i offentlige råd,<br />
nævn og bestyrelser, og at love og andre offentlige initiativer skal kønsmainstreames.<br />
Der er i forlængelse af loven nedsat en central embedsmandsgruppe,<br />
der har ansvar for, at aktiviteterne inden for de enkelte ministerområder<br />
bliver kønsmainstreamet. Det forekommer mig imidlertid, at indsatsen<br />
snarere har karakter af mindre projekter i udkanten af områdernes aktiviteter,<br />
end det er en gennemgribende sanering af offentlige aktiviteter for kønsdiskriminerende<br />
effekter. 5<br />
Det har, ikke mindst efter regeringsskiftet, vist sig at være særdeles vanskeligt<br />
at få loven implementeret og overholdt. Ofte må man konstatere, at de<br />
mekanismer, der modvirker højere grad af ligestilling, er stærkere end loven<br />
og dens mekanismer. Hvorvidt dette skyldes, at der i det danske samfund er<br />
en udbredt opfattelse af, at ligestilling strider mod kønnes indre natur, eller at<br />
det skyldes en bevidst indsats for at holde kvinder ude i kampen om de gode<br />
stillinger, de gode lønninger og privilegierne, der giver mænd ret til at nyde<br />
mere, end de yder i familien, er det vanskeligt at svare entydigt på.<br />
AFSLUTNING: LIGESTILLINGEN OG MIT EGET LIV<br />
Efter en lang karriere som kønsforsker og universitetspolitiker, bl.a. som prorektor<br />
for RUC, blev jeg i oktober 2000 udnævnt til direktør for det Videnscenter<br />
for Ligestilling, som blev oprettet i forlængelse af den nye ligestillings-