KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 103
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE
at blive mor. Så kvinden i den store italienske familie med mamma som
midtpunktet, som vi kender så godt fra reklamerne for take away pizzaer og
færdiglavede pastaretter, hun er i dag stort set kun at finde på et reklamebillede
som fotomodel.
I 2003 skabte en “kaffe-klub” af kvindelige politikere på tværs af partiskel
en politisk konsensus om, at der skulle indføres en generel barselsfond i
Danmark. Da imidlertid de fleste på det danske arbejdsmarked allerede var
omfattet af en barselsfond, bl.a. alle de offentligt ansatte, var det vanskeligt
at skabe en generel ordning. Og det, der blev gennemført, var derfor også
en barselsfond for det private område, som er væsentligt dårligere end den,
der gælder på det offentlige område. Det er en væsentlig forbedring, at der
nu også er en barselsfond på det private område, men den er ikke fordelagtig
nok til, at en ansættelse i det offentlige ikke er langt mere attraktiv for
kvinder i den fødedygtige alder.
GLASLOFTET
Der er ingen tvivl om, at ligestillingen har rykket sig i Danmark. Der er flere
kvinder, som får mellemlange og lange videregående uddannelser end før,
og de får også i stort omfang jobs og lønninger, der svarer til disse uddannelser.
Der er også en stigning i antallet af kvinder, som får mellemlederstillinger,
ikke mindst på det offentlige område.
Alligevel ser det ud til, at såvel den vertikale som den horisontale kønsarbejdsdeling
genskaber sig på nye niveauer. Kvinderne får adgang til mellemlederstillinger
i større omfang; men toplederstillingerne er stadig for 90
pct. vedkommende forbeholdt mænd. Den Rip, Rap og Rup effekt, som vi
i mange år har talt om, synes at overleve kvindernes fuldtidsarbejde og høje
uddannelse ganske effektivt, og dermed sikrer den, at magtens rum stadig
er et manderum, med mandlige koder, vaner, uniformer og sprogbrug.
Hyppigt ser man i disse år, at en enkelt kvinde bevæger sig til tops i de
enkelte organisationer. Dermed udgør hun et symbolsk bevis på, at topposter
ikke udelukker kvinder, samtidig med at hun også repræsenterer
kvinders uformåen i forhold til at trænge igennem. Selvom kvinder ved lov
er sikret en ligelig repræsentation i offentlige råd, nævn og bestyrelser, bliver
loven kun overholdt, når det drejer sig om mindre betydningsfulde
organer. Men når det drejer sig om det Økonomiske Råd, Strukturkommissionen,
DR’s bestyrelse m.m., synes man, at det er alt rigeligt, at der
sidder én kvinde. Jeg sidder selv som det eneste kvindelige medlem af
DTU’s bestyrelse, mens det ser ud til, at de øvrige universiteter faktisk har
overholdt loven og udpeget mindst 40 pct. kvinder.
103