KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE
Det var typisk en række af de samfundsvidenskabelige fag, som tiltrak
kvinderne og stadig gør det, samt også fag som biologi og medicin. Man
har også lidt nedladende fremhævet, at kvinder og piger sagde, at de ville
arbejde med “noget med mennesker”, og betragtet dette som et udtryk
for, at kvinder blot flyttede de gamle husmoderdyder ud på arbejdsmarkedet.
Sandt er det imidlertid, at kvinder typisk vælger jobs, hvor det
menneskelige aspekt og det levende liv er i fokus.
Tendensen til, at kvinderne kommer i overvægt på de videregående
uddannelser, er i øvrigt en tendens over hele Europa. Og det udgør et
fremtidigt muligt ligestillingsproblem for mændene, især den fjerdedel af
mændene, som slet ikke får nogen uddannelse. Da jeg for nyligt i Albanien
spurgte en ministeriel embedsmand, hvordan han så på dette ligestillingsproblem,
forstod han slet ikke spørgsmålet. For ham, som for de fleste
andre, drejer ligestilling sig om kvinder, og med 60 pct. kvindelige studerende
syntes han jo, at man havde opnået ligestilling på dette område.
ULIGE LØN
Kampen for ligelønnen var den første, hvor Rødstrømpebevægelsen og
den kvindelige del af fagbevægelsen tilbage i 1972 stod sammen om at
aktionere. Men det var først gennem EU-medlemskabet fra 1973, at vi i
Danmark i 1976 fik en lov om ligeløn. Den forventede effekt i form af
udjævning af løngabet mellem kvinder og mænd, brydning af glasloftet
eller adgangen til forskerstillinger på topniveau har imidlertid ikke indfundet
sig. Udgangspunktet for loven og for EU-direktivet er lige løn for
lige arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi. Men problemet er,
at de største lønforskelle ikke er at finde der, hvor kvinder og mænd arbejder
side om side, og yderligere, at det er meget vanskeligt at definere,
hvornår vidt forskellige jobs har samme værdi.
Løn har tydeligvis en meget vigtig signalværdi, der understreger den
relative underordning af kvinder, sådan som den norske kønsforsker Hanne
Haavind har kaldt det. Nemlig det fænomen, at kvinden i et parforhold
for så vidt kan uddanne sig og gøre karriere, så længe hun blot befinder
sig på et lidt lavere trin end sin mand. Og det er da også karakteristisk, at
det stædigt fastholdes, at kvinder tjener mindre end mænd, selvom nogle
kvinder naturligvis tjener mere end deres ægtefælle; men det er et faktum,
der oftest holdes skjult.
I efteråret 2001 blev der vedtaget en lov om offentliggørelse af kønsopdelte
lønstatistikker – bl.a. med udgangspunkt i den opfattelse, at kvinder
hyppigt ikke ved, hvad deres mandlige kolleger tjener, og derfor heller
101