KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KVINDER BRYDER GRÆNSER
- Page 2 and 3: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 2 Kv
- Page 4 and 5: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 4
- Page 6 and 7: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 6 6
- Page 8 and 9: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 8 8
- Page 10 and 11: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 10 1
- Page 12 and 13: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 12 1
- Page 14 and 15: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 14 1
- Page 16 and 17: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 16 1
- Page 18 and 19: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 18 1
- Page 20 and 21: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 20 2
- Page 22 and 23: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 22 2
- Page 24 and 25: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 24 2
- Page 26 and 27: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 26 2
- Page 28 and 29: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 28 M
- Page 30 and 31: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 30 3
- Page 32 and 33: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 32 3
- Page 34 and 35: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 34 3
- Page 36 and 37: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 36 3
- Page 38 and 39: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 38 3
- Page 40 and 41: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 40 4
- Page 42 and 43: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 42 4
- Page 44 and 45: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 44 4
- Page 46 and 47: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 46 4
- Page 48 and 49: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 48 4
- Page 50 and 51: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 50 5
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1<br />
<strong>KVINDER</strong> <strong>BRYDER</strong> <strong>GRÆNSER</strong>
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 2<br />
Kvinder bryder grænser – ligestilling og arbejdsmarked i EU<br />
© Informations Forlag og forfatterne 2005<br />
Sats: Mediefabrikken<br />
Omslag: sgl/Mediefabrikken<br />
Trykt hos Clemenstrykkeriet<br />
ISBN: 87-7514-113-2<br />
1. udgave, 1. oplag<br />
Printed in Denmark 2005<br />
Informations Forlag, St. Kongensgade 40C, 1264 København K. www.information.dk
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3<br />
RED. BRITTA THOMSEN<br />
<strong>KVINDER</strong> <strong>BRYDER</strong><br />
<strong>GRÆNSER</strong><br />
10 <strong>KVINDER</strong> FORTÆLLER LIGESTILLING OG ARBEJDSMARKED I EU<br />
INFORMATIONS FORLAG
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 4
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Forord ......................................................................... 7<br />
Britta Thomsen<br />
Indledning ................................................................... 11<br />
Maria do Ceu Cunha<br />
Det fremmede land: billeder og virkelighed .................. 29<br />
Maria Helena André<br />
EU og ligestilling .......................................................... 37<br />
Lone Yalcinkaya<br />
Lones forvandling ........................................................ 51<br />
Stavroula Demetriades<br />
En græsk kvindes karriere i Europa .............................. 65<br />
Annegrethe Rasmussen<br />
Europa som arbejdsplads ............................................. 81<br />
Karen Sjørup<br />
Fra husmoder til fuldtidsarbejdende ............................. 95<br />
Diane Payne<br />
Irsk EU-medlemsskab og kvindernes nye muligheder ... 107<br />
Helen Wilkinson<br />
Fra ansat til entreprenør .............................................. 121<br />
Kinga Lohmann<br />
Kvinder i Polen før og efter demokratiseringen ............. 135
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 6<br />
6
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7<br />
FORORD<br />
Gennem en stor del af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med europæisk<br />
samarbejde. I løbet af den tid har jeg mødt mange interessante mennesker<br />
fra hele Europa og derigennem fået indblik i kvinders vilkår i andre europæiske<br />
lande. De mange berigende samtaler har gjort det lysende klart for<br />
mig: Det europæiske projekt fremmer ligestillingen.<br />
Da den nuværende Kommissionsformand José Manuel Barroso i september<br />
2004 præsenterede sit forslag til en ny kommission over for Det Europæiske<br />
Parlament, var den italienske minister Rocco Buttiglione kandidat til<br />
kommissærposten for Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed. Rocco Buttiglione<br />
var kendt for tidligere at have givet udtryk for et gammeldags kvindesyn, og<br />
den forargelse, Buttigliones holdninger vakte blandt parlamentets medlemmer,<br />
viste med al tydelighed, at kønsdiskrimination er uforeneligt med de<br />
værdier, Den Europæiske Union bygger på.<br />
Lige siden den spæde begyndelse på det europæiske samarbejde har EU<br />
med en række forskellige værktøjer forsøgt at forbedre kvinders vilkår i medlemslandene<br />
og forsøgt at skabe grobund for ligestilling. Her har det fælles<br />
europæiske lovgivningsarbejde været et centralt element. Udgangspunktet<br />
for EU’s lovgivning om ligestilling er artikel 1159 i Rom-traktaten fra 1957,<br />
der har som målsætning at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder gennem<br />
påbud om lige løn for samme arbejde. Den bestemmelse blev dog først<br />
effektivt håndhævet i 1970’erne, da Europadomstolen gennem nogle skelsættende<br />
domme satte handling bag ordene. Senere er ligestillingen kommet<br />
på den europæiske dagsorden i slutningen af 1990’erne i EU’s retningslinjer<br />
for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Her har medlemsstaterne forpligtet<br />
sig til at inkorporere kønsaspektet inden for alle politikområder i forhold<br />
til arbejdsmarkedet, og de har accepteret at gribe ind i forhold til løngabet<br />
mellem kvinder og mænd og det kønsopdelte arbejdsmarked.
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 8<br />
8<br />
Udover lovgivningsarbejdet har EU også iværksat en række programmer<br />
og initiativer, der har hjulpet kvinder – især i forhold til deres position<br />
på arbejdsmarkedet. Det bedste eksempel er måske EU’s Socialfond,<br />
hvor projekter, der kan bidrage til en større ligestilling mellem kønnene i<br />
arbejdssammenhæng, prioriteres højt. I den nære fremtid vil vi også se<br />
etableringen af et europæisk videnscenter for ligestilling.<br />
Det hidtil tydeligste tegn på EU’s vilje til at skabe ligestilling mellem kønnene<br />
finder man imidlertid i Den Europæiske Unions Charter om Grundliggende<br />
Rettigheder, som de europæiske stats- og regeringschefer vedtog<br />
i Nice den 7. december 2000. Under artikel 23 slås det fast, at: Der<br />
skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder<br />
i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Princippet om ligestilling<br />
er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger,<br />
der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.<br />
Jeg har altid opfattet vidensdeling mellem medlemsstaterne som en af<br />
de helt store fordele ved det europæiske samarbejde. Gennem denne bog<br />
er det mit mål at bidrage til den danske offentligheds forståelse af kvinders<br />
situation i de andre europæiske lande og samtidig at være med til at<br />
sætte fokus på den positive indflydelse, som samarbejdet har haft for<br />
kvindesagen.<br />
Mit store netværk af kvinder fra forskellige europæiske lande har givet<br />
mig en privilegeret mulighed for at sammensætte et materiale, der ikke er<br />
almindeligt kendt i Danmark. Jeg har taget kontakt til nogle af mine nærmeste<br />
samarbejdspartnere gennem de sidste år og bedt dem hver skrive en<br />
artikel til en antologi om kvinder i Europa.<br />
Oplægget til de enkelte forfattere har været frit. Hver enkelt skribent er ud<br />
fra eget professionelle virke og individuelle livsforløb blevet bedt om at bidrage<br />
til en beskrivelse af, hvordan kvinders situation har forandret sig i løbet af<br />
de sidste 40 år, og hvordan internationaliseringen og i særdeleshed det europæiske<br />
samarbejde har påvirket den udvikling. Alle indlæg i denne bog er<br />
skrevet af kvinder, der lever i hjertet af den forandringsfase – både professionelt<br />
og eksistentielt. Det er kvinder, der på hver deres måde er gået forrest<br />
i skabelsen af en ny europæisk kvindeidentitet, og resultatet af deres arbejde<br />
til bogen er en samling meget forskellige artikler, der som små ruder tilsammen<br />
danner en mosaik af moderne europæiske kvinder.<br />
Det centrale tema for bogen er forholdene for kvinder på det europæiske<br />
arbejdsmarked og sammenhængen – og til tider modsætningen – mellem en<br />
kvindes erhvervskarriere og hendes familieliv. De to emner er naturligvis nært<br />
beslægtede, og ifølge forfatterne ligger løsningen i, at kvinder kan få indfriet<br />
deres ønsker om lige muligheder her.<br />
Der er mange mennesker, der fortjener tak i forbindelse med udgivelsen af
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9<br />
denne bog. Først og fremmest er jeg taknemmelig for de ni skribenters<br />
bidrag. Derudover vil jeg gerne sige tak til Nævnet vedrørende EU-oplysning,<br />
for både at have gjort det økonomisk muligt at realisere min idé, og for den<br />
store tålmodighed Nævnets medarbejdere har vist i bogens tilblivelsesfase.<br />
Samtidig vil jeg gerne takke Jette Erikson-Benroes for hendes dedikation til<br />
at samle alle de løse tråde og Kirsten Brosbøl for hendes iver i forhold til at<br />
holde forfatterne til ilden. I slutfasen har Mathias Pedersen været en god<br />
sparringspartner, og endelig fortjener Informations Forlag stor tak for deres<br />
sublime udgivelsesarbejde.<br />
I mine øjne har ligestilling og demokrati altid været begreber, der bør<br />
anskues som to sider af samme mønt. Argumentet er uhyre simpelt, for<br />
hvordan kan man betragte et samfund som demokratisk, hvis over halvdelen<br />
står uden for indflydelse?<br />
København, februar 2005<br />
Britta Thomsen<br />
9
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 10<br />
10<br />
BRITTA THOMSEN<br />
MEDLEM AF EUROPA PARLAMENTET FOR SOCIALDEMOKRATIET<br />
Britta Thomsen er født i 1954 i Aalborg.<br />
Hun er uddannet som cand.mag. i historie og portugisisk fra Aarhus Universitet.<br />
Britta Thomsen har været medlem af Europa Parlamentet for S siden 2004. Tidligere<br />
har hun arbejdet med efteruddannelse og systemeksport i Europa. Hun har<br />
blandt andet været ansat i HK Forbundet med turisme og servicesektoren som<br />
hovedområder.<br />
Britta etablerede sin egen konsulentvirksomhed i 2001, som lavede undersøgelser<br />
af det europæiske arbejdsmarked.<br />
Britta Thomsen bor i København. Hun har en datter på 27 år.
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11<br />
BRITTA THOMSEN<br />
INDLEDNING<br />
DANMARK – EN LIGESTILLINGSUTOPI?<br />
I Danmark har vi næsten alle sammen gennem de seneste årtier haft en<br />
opfattelse af, at vi for længst har indført ligestilling. Danske kvinder vandt<br />
kønskampen i halvfjerdserne, og nu handler sagen mere om, at vi må i<br />
gang med at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund til at opnå de<br />
samme muligheder, som danske kvinder har haft i årevis.<br />
Der er da også god grund til at være optimister på kvindesagens vegne,<br />
hvis man ser på udviklingen inden for de sidste 30 år. Kvinderne har<br />
opnået en høj grad af ligestilling på en lang række felter, og i en europæisk<br />
sammenhæng har danske kvinders ofte meget frigjorte adfærd<br />
gjort stort indtryk på kvinder fra specielt de sydeuropæiske lande. En<br />
dansk kvinde, der rejser på ferie alene til de sydeuropæiske strande og<br />
bader topløs, vidner om en social autonomi, der på de breddegrader tidligere<br />
var usædvanlig. I Danmark går kvinderne også ud alene om aftenen,<br />
scorer, bliver gift og skilt igen – jo vi bestemmer selv, og det er ligestilling.<br />
Samtidig fik vi fri abort tidligere end i de fleste andre europæiske<br />
lande, hvor der som bekendt stadig er seks lande, der lovgiver mod en<br />
kvindes ret til at vælge.<br />
De danske rødstrømper fokuserede i 1970’erne på privatsfæren som<br />
omdrejningspunktet for kvindekampen. Når danskere i dag oplever, at<br />
ligestillingen har det godt i Danmark hænger det sammen med, at kvinderne<br />
netop inden for privatsfæren har overtaget. I Danmark er det samtidig<br />
lykkedes at involvere mændene så meget i husarbejdet, at danske<br />
mænd er blandt de førende i EU, når det drejer sig om at bidrage til det<br />
daglige arbejde i hjemmet.<br />
I 1960’erne strømmede de danske kvinder for alvor ud på arbejdsmar-
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 12<br />
12 INDLEDNING<br />
kedet med det resultat, at næsten alle kvinder nu er aktive på arbejdsmarkedet,<br />
og at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser<br />
for kvinder. Efter vi fik implementeret EU’s ligelønsdirektiv i 1976 i Danmark<br />
er ligelønsdebatten næsten forsvundet sammen med diskussionerne<br />
om ligestilling på arbejdsmarkedet. Kvinderne var blevet synlige på<br />
arbejdsmarkedet, og nogle mente ligefrem, at det for eksempel var et problem<br />
med feminiseringen af den offentlige sektor.<br />
Vi er så overbeviste om, at den danske ligestilling er en succeshistorie,<br />
at vi helt glemmer at spørge, hvilke jobs, kvinderne så har opnået. Vi skriver<br />
2005, men trods mange års kønskamp i Danmark eksisterer det<br />
kønsopdelte arbejdsmarked fortsat. Jeg oplever det selv hver uge, når jeg<br />
sætter mig i SAS-maskinen til Bruxelles, Aalborg eller hvor turen nu går<br />
til. De mørkklædte mænd dominerer, og vi er kun enkelte kvinder på vej<br />
til arbejde.<br />
Lønforskelle mellem kvinder og mænd og forskellene på kønnenes<br />
uddannelsesniveau i Danmark er blandt verdens mindste. Derfor undrer<br />
det mine udenlandske kolleger meget, at Danmark samtidig har Europas<br />
mest kønsopdelte arbejdsmarked med en høj grad af ulighed mellem<br />
kvinder og mænd. “Hvorfor indebærer den berømte danske lighed ikke<br />
kønslighed på arbejdsmarkedet?”, spørger de undrende.<br />
I Danmark findes der et arbejdsmarked for kvinder og et for mænd.<br />
I 2004 kunne man læse i Ugebrevet A4, at kvinderne kun er repræsenteret<br />
i ca. 35 procent af samtlige brancher. 1 Det handler ikke kun om, at<br />
arbejdsmarkedet er kønsopdelt i forhold til brancher. Mænd og kvinder<br />
har også hver deres hierarkiske position. Professor Erik Jørgen Hansen<br />
konkluderer i en bog fra 2002, at den mindst privilegerede gruppe i Danmark<br />
hovedsageligt udgøres af kvinder, idet kvinder udfører langt de fleste<br />
af de mindst eftertragtede og lavest betalte jobs. 2<br />
Et tydeligt eksempel på den situation er forholdene i den kommunale<br />
sektor. Her er 78 procent af de ansatte kvinder, men der er kun 12 procent<br />
kvindelige ledere. En nyere undersøgelse om forholdene i statsadministrationen<br />
viser, at der rekrutteres lige mange af hvert køn til jobs som<br />
fuldmægtige, men så snart man begynder at stige i graderne, vender kurven<br />
i mændenes favør. 3<br />
“Vil du være noget ved kunsten, så vær mand.” Den konklusion er nærliggende<br />
at drage på baggrund af en undersøgelse af Statens Kunstfonds<br />
legater til danske kunstnere, som netop er foretaget. En gennemgang af<br />
de seneste 20 års uddeling af stipendier, arbejdslegater og livsvarige ydel-
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 13<br />
BRITTA THOMSEN<br />
ser fra Statens Kunstfond viser, at broderparten af kunststøtten havner i<br />
lommerne på de mandlige kunstnere. 4<br />
Helt galt er det gået inden for forskningsverdenen. Her er danske kvinder<br />
klart underrepræsenteret i forhold til mange af deres europæiske<br />
kvindelige kolleger på alle niveauer. 5 Sydeuropæiske kvindelige forskere<br />
har fortalt mig, at de bliver spurgt om, hvem de er gift med, når de deltager<br />
i konferencer om naturvidenskabelige emner i Danmark. Den<br />
udbredte opfattelse i Danmark er, at forskning – i særdeleshed naturvidenskabelig<br />
forskning er domæne for mænd. Er det fordi danske kvinder<br />
er født med gener, der gør os mindre kvikke? Ja, en enkelt forsker fra<br />
Århus Universitet har faktisk fremført et synspunkt af den karakter.<br />
Der lyder for tiden et ramaskrig i pressen, fordi kvinderne nu udgør over<br />
halvdelen af de studerende ved de lange videregående læreanstalter.<br />
Faktisk er de danske tal noget nær de laveste i Europa. Feminiseringen<br />
af de videregående uddannelser er i øvrigt ikke blot et europæisk fænomen,<br />
men en verdensomspændende tendens.<br />
Mine politiker-kolleger fra andre lande i Europa udtrykker ofte en vis overraskelse<br />
over, at der i Danmark ikke er mange kvindelige ledere inden for<br />
en række traditionelle kvindeerhverv. Både i Sydeuropa og Østeuropa er<br />
det for eksempel almindeligt, at chefen for den regionale arbejdsformidling<br />
er en kvinde – det ser man ikke herhjemme. Også i fagforbund, der<br />
er domineret af kvinder – eksempelvis HK Forbundet og FOA – ville man<br />
forvente, at der blev valgt kvindelige ledere, men heller ikke den danske<br />
fagbevægelse har udmærket sig ved at give plads til kvinderne. I mine<br />
kollegers øjne virker det underligt, at kvinderne i Danmark næsten kun<br />
kan blive ledere, når det drejer sig om dagsinstitutioner og plejehjem.<br />
I den private sektor ser det imidlertid ikke bedre ud, og en undersøgelse<br />
fra Ledernes Hovedorganisation viser, at Danmark indtager en absolut<br />
bundplacering i Norden. Kun 17,4% af virksomhederne har kvinder i<br />
direktionen, mens tallene for de øvrige nordiske lande alle ligger over<br />
60%. 6 Samtidig kunne Børsen for nylig berette om, hvordan den danske<br />
bankverdens ledelse stort set er renset for kvinder.<br />
Konklusionerne fra magtudredningen fra 2003 taler da også sit tydelige<br />
sprog. Den viste, at mere end 88% af magthaverne i Danmark er mænd, 7<br />
og i den seneste befolkningsundersøgelse fra FN, kommer Danmark også<br />
ind på en beskeden 23. plads, når det drejer sig om kvinders plads i hierarkiet<br />
på arbejdsmarkedet i Europa. Til gengæld kan danske kvinder<br />
13
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 14<br />
14 INDLEDNING<br />
være stolte af at være stærkt repræsenterede i det politiske liv, sammenlignet<br />
med vores europæiske medsøstre. Danmark har faktisk Europas<br />
højeste repræsentation af kvinder i folkevalgte organer. 8 Et fænomen der<br />
tyder på, at vælgerne (heraf er mere end halvdelen også kvinder) gerne<br />
vil have flere kvinder til magten.<br />
Ligeløn er et andet område, hvor det går relativt godt i Danmark. Med et<br />
løngab mellem kønnene på 15 procent ligger Danmark en smule over<br />
gennemsnittet for de 15 gamle EU-lande, skønt vi er langt bagefter lande<br />
som Portugal og Italien. 9 Forskellen på mænd og kvinders løn er naturligvis<br />
stadig et væsentligt problem, skønt det ikke står højt på dagsordenen<br />
i den danske debat. En anden kilde til økonomisk ulighed mellem<br />
kønnene er det danske pensionssystem. Danmark er ikke alene det land,<br />
der har det mest privatiserede pensionssystem, men også et af de lande,<br />
der har de mindst regulerede pensionssystemer. Efter at danskere nu i<br />
højere grad sætter deres lid til arbejdsmarkedspensioner og private indbetalinger<br />
til deres alderdom, forstærkes de uligheder, der hersker på<br />
arbejdsmarkedet, ind i pensionisttilværelsen. For det første fordi kvinder,<br />
som sagt, tjener mindre, dernæst fordi kvinder har længere barselsperioder,<br />
hvilket nedsætter den samlede pension og sidst men ikke mindst på<br />
grund af kvindernes længere levealder. 10<br />
Selv om vi tror os sikre på ligestilling i Danmark, går det faktisk ikke så<br />
godt. Og hvad værre er, der er ikke meget fokus på problemstillingen. En<br />
grund til miseren er, at vi gennem årtier har overbevist os selv og hinanden<br />
om, at vi da har ligestilling, og det i sådan en grad at vi tilsyneladende<br />
tillader os at overhøre henstillinger fra EU om, at vi for eksempel må<br />
gøre noget ved det kønsopdelte arbejdsmarked herhjemme. Retter man<br />
derimod blikket mod de andre nordiske lande, finder man en meget<br />
større beslutsomhed for at skabe ligestilling. I både Sverige og Norge er<br />
der for eksempel indført kvoteordninger, der sikrer en stærk repræsentation<br />
af kvinder i bestyrelser og i det politiske system.<br />
Manglen på dansk initiativ findes på alle niveauer i samfundet. Lad mig<br />
nævne et konkret eksempel. Da en forsker fra Universitetet i Sheffield i<br />
2002 undersøgte arbejdsmarkedsforholdene i Nordjylland, blev han overrasket<br />
over, at trods den vækst, som Nordjylland oplevede i 90’erne, fik<br />
kvinderne fortrinsvis de usikre og ufaglærte jobs. Derfor undersøgte han<br />
medarbejderpolitikken hos en af områdets største arbejdsgivere; Ålborg<br />
kommune. Og han kalder sine fund “alarmerende tendenser”. Hos kommunen<br />
er 75 procent af arbejdsstyrken kvinder, men kommunens afde-
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15<br />
BRITTA THOMSEN<br />
linger er meget kønsopdelte. For eksempel er der dobbelt så mange<br />
mænd som kvinder ansat i den tekniske forvaltning, mens der i socialforvaltningen<br />
er tre gange så mange kvinder som mænd. Og selv om kvinderne<br />
er i overtal, sidder mændene på lederposterne. Med hensyn til lønninger<br />
får kvinderne kun 90 procent af mændenes for det samme arbejde<br />
vel og mærke. Dertil kommer, at kvindeledigheden i Nordjylland er<br />
betydelig højere end for mænd. Det, der overrasker forskeren mest, er, at<br />
ingen gør noget ved problemet. Der er ikke en politik, der forsøger at løse<br />
problemet. Ingen spørger, hvordan man kan promovere bedre integration<br />
af kvinder på arbejdsmarkedet og samtidig mindske kønsopdelingen.<br />
Han nævner til sammenligning, at man i tilsvarende byer i Storbritannien<br />
er i fuld gang med netop at rette op på disse problemer. Derfor spørger<br />
han kommunens ansvarlige, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet,<br />
og foreslår, at de begynder at integrere kønsaspektet i deres arbejdsmarkedspolitik.<br />
Men svaret lyder: “Det bruger vi ikke her.” 11<br />
Et stort problem i forhold til at vitalisere den danske ligestillingsdebat er,<br />
at vi mangler viden om forholdene for kvinder og mænd herhjemme. I<br />
den forbindelse hjælper det naturligvis ikke, at den nuværende regering<br />
har nedlagt Videnscenter for Ligestilling, såvel som vi i Danmark har afsat<br />
meget få ressourcer til forskning i kønsproblematikker.<br />
En af forfatterne til en artikel i denne bog, Karen Sjørup, har netop i forbindelse<br />
med sit livslange arbejde for kvindesagen været leder af det nu<br />
nedlagte videnscenter. I hendes artikel bliver der sat yderligere fokus på<br />
de danske problemstillinger. Hun indleder sit bidrag med et historisk rids<br />
af udviklingen i forhold til ligestillingen. Udgangspunktet tager hun i årene<br />
efter oliekrisen, hvor der var en stor dansk bekymring for, om den stigende<br />
arbejdsløshed skulle resultere i at kvinderne efter at være kommet<br />
ud på arbejdsmarkedet, nu igen blev henvist til at arbejde i hjemmet.<br />
Som Karen Sjørup fortæller, blev der fra rødstrømpebevægelsens side<br />
indledt en massiv kampagne imod kvindearbejdsløshed med det resultat,<br />
at kvindernes plads på arbejdsmarkedet blev konsolideret. I stedet fik<br />
kvinderne bedre uddannelser, og mange blev ansat i den offentlige sektor.<br />
Faktisk overhalede de danske kvinder i løbet af 30 år mændene med<br />
hensyn til uddannelse. Karen Sjørup gør det imidlertid klart, at danske<br />
kvinders høje uddannelsesniveau endnu ikke har resulteret i en udligning<br />
af lønforskellene mellem kønnene eller i, at kvinder har fået samme andel<br />
i de betydningsfulde positioner som mænd.<br />
15
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 16<br />
16 INDLEDNING<br />
PORTUGISISKE <strong>KVINDER</strong> TAGER AFFÆRE<br />
Jeg begyndte at interessere mig for kvinders vilkår i andre lande, da jeg<br />
som ung rejste ud og oplevede andre kulturer. Her gik turen først til Portugal,<br />
hvor jeg i 1974 boede som ung rødstrømpe hos en portugisisk<br />
familie. Det var umiddelbart efter Nellikerevolutionen, der bragte 48 års<br />
diktatur til ende. Under diktaturet i Portugal var statsmagtens ideologiske<br />
grundlag blevet overladt til den katolske kirke, der stod for en kvindeundertrykkende<br />
ideologi, som blandt andet medførte, at kvinderne i mange<br />
år ikke havde stemmeret og skulle have mandens tilladelse til at få et pas.<br />
Da jeg kom til Portugal, oplevede jeg kvinderne som undertrykte. Familien<br />
– og især moderen – dominerede de unge pigers adfærd. Da jeg var<br />
udlænding, blev det accepteret, at jeg overnattede ude, røg cigaretter og<br />
gik ud med studiekammerater om aftenen. En adfærd som var forbudt for<br />
husets døtre – specielt hvis nogen så det. Senere fandt jeg ud af, at hvis<br />
døtrene rejste til udlandet, måtte de gerne slippe sig selv lidt mere løs, for<br />
det vigtigste var nemlig, at naboerne ikke så noget. Det var et samfund<br />
med stærk social kontrol. Jeg boede i byen. På landet og specielt blandt<br />
de dårligst stillede var kontrollen endnu stærkere, for der havde man ikke<br />
andet end æren at skilte med. Så de portugisiske kvinder fandt dengang<br />
for 30 år siden deres skandinaviske medsøstre vanvittigt frigjorte.<br />
Samtidig blev jeg forundret over kvindernes rolle i forhold til arbejdsmarkedet.<br />
De unge piger, der ikke måtte ryge ved bordet, studerede med<br />
største selvfølgelighed kemi og økonomi ved højere læreanstalter. Jeg<br />
fandt også ud af, at det ikke blot var langt mere almindeligt end i Danmark,<br />
at portugisiske kvinder dengang fik universitetsuddannelse. Det var<br />
endda ofte naturvidenskabeligt baserede uddannelser, og resultatet var<br />
gode pladser til kvinderne i karrieresystemet. Portugals første og indtil nu<br />
eneste kvindelige statsminister i 1976, Maria Lourdes Pintasilgo, uddannede<br />
sig allerede i 1953 til kemiingeniør.<br />
Den portugisiske middelklasses kvinder har altid haft råd til – og tradition<br />
for – at ansætte andre kvinder til at hjælpe sig i hjemmet. Det var derfor<br />
tidligt almindeligt for disse kvinder at lægge vægten på deres karrieremæssige<br />
udfoldelse frem for på det huslige arbejde. Kvinderne var aktive<br />
inden for områder som apoteker, socialforsorg, arbejdsmarked og skolevæsen<br />
allerede inden diktaturets fald.<br />
I dag er disse kvinder rollemodeller på arbejdsmarkedet for de moderne<br />
unge piger. De yngre får ikke mange børn, for de har ikke råd til at få<br />
dem passet, men de uddanner sig til gengæld som aldrig før. Selv i økonomisk<br />
dårligt stillede familier bliver alle tænkelige midler sat ind på at
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 17<br />
BRITTA THOMSEN<br />
hjælpe børnene til uddannelse. Portugal er efter USA det land, der blandt<br />
OECD-landene har den højeste sociale mobilitet. Mange unge veluddannede<br />
kvinder, som jeg har mødt gennem mit arbejde, kommer fra familier,<br />
hvor enten moderen eller begge forældre er analfabeter. Det stiller<br />
store krav til de unge piger, fordi de skal hjælpe forældrene med alt lige<br />
fra at udfylde selvangivelsesskemaer til at forklare indholdet i aftenens tvavis.<br />
Portugal havde op til Nellikerevolutionen ført krige i kolonierne i Afrika,<br />
hvilket havde medført, at mændene skulle gøre militærtjeneste i 4 år. Det<br />
trak en overgang de portugisiske mænd ud af arbejdsmarkedet, og den<br />
situation gjorde det muligt for kvinderne at få en fod indenfor i de mere<br />
prestigefyldte brancher og erhverv. Samtidig var der mange mænd, som<br />
emigrerede til Frankrig og efterlod familien hjemme, så moderen måtte<br />
træde i karakter som familieoverhoved. Da krigene i Afrika hørte op, og<br />
mændene kom tilbage, overlod kvinderne ikke bare de nyerhvervede<br />
muligheder til dem, tværtimod trykkede de speederen i bund. Resultatet<br />
er, at portugisiske kvinder i dag – 30 år senere – ligger øverst i internationale<br />
statistikker, når det gælder karrierejobs. 12 Den offentlige sektor er<br />
domineret af kvindelige ledere, for i Portugal bliver man nemlig både<br />
ansat og forfremmet i forhold til sit karaktergennemsnit og omfanget af<br />
efteruddannelse. Kvinderne er departementschefer, AF-regionsdirektører<br />
og afdelingsledere. I Portugal taler man nu ligefrem om, at der skal ydes<br />
en speciel indsats over for mænd, fordi 65 procent af de studerende ved<br />
de højere læreanstalter i dag er kvinder.<br />
Til gengæld er portugisiske kvinder ikke særligt engagerede, når det<br />
kommer til politik. Selv om der langsomt begynder at komme flere kvindelige<br />
borgmestre, så er politik så absolut mændenes domæne. For øjeblikket<br />
er kun 10 procent af medlemmerne af parlamentet kvinder. Jeg<br />
har prøvet at finde ud af hvorfor, og en af forklaringerne lyder, at mændene<br />
ikke bryder sig om, at deres koner går ud om aftenen for at deltage i<br />
så mandsdominerede fora.<br />
Med en erhvervsfrekvens der er på linje med mændenes og meget<br />
højere end i andre sydeuropæiske lande, er de portugisiske kvinder et<br />
godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at ændre et arbejdsmarked<br />
inden for en kort årrække. Og det er ikke tilfældigt, at det er Portugal, der<br />
stiller med en kvindelig næstformand til det europæiske LO (ETUC). Hun<br />
hedder Maria Helena André og har skrevet en af artiklerne her i bogen.<br />
Hun tilhører om nogen den moderne generation af portugisiske kvinder<br />
og har i dag et stort ansvar for udviklingen af den europæiske ligestillingspolitik.<br />
Hendes bidrag til bogen handler om EU’s betydning for ligestilling<br />
i Europa samt om de hovedområder som den europæiske fagbe-<br />
17
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 18<br />
18 INDLEDNING<br />
vægelse skal beskæftige sig mere med de kommende år, nemlig; beskæftigelsespolitikken,<br />
kvindernes stilling i fagbevægelsen og ligeløn.<br />
POLEN – MELLEM KOMMUNISME, LIBERALISME OG KATOLICISME<br />
Efter mine rejser til Portugal begyndte jeg at lave mere systematiske<br />
undersøgelser af kvindernes situation i Europa, og det kom der mange<br />
overraskelser ud af. Jeg husker, at jeg tilbage i 1988 i et nummer af tidsskriftet<br />
Omverdenen læste en artikel af Uffe Østergård om den franske<br />
statsminister Mitterands kvinder. Uffe Østergård skrev, at Mitterand kun<br />
omgav sig med kvindelige rådgivere og eksperter. Jeg tænkte, at hvis en<br />
dansk statsminister dengang skulle have de samme tilbøjeligheder, så ville<br />
det ikke være muligt at realisere ønsket, fordi der ikke var en tilstrækkelig<br />
mængde at vælge fra.<br />
I et andet hjørne af Europa fandt jeg til min store overraskelse ud af, at<br />
kvinderne på nogle områder også var mere markante, end vi er vant til<br />
herhjemmefra. Da jeg tilbage først i 1990’erne begyndte at arbejde med<br />
eksport af danske uddannelsessystemer til Polen, mødte jeg for første<br />
gang en kultur, hvor kvinderne som oftest var bedre uddannede end<br />
deres mænd. Mændene sejlede eksempelvis som fiskere på fjerne have<br />
og kom kun hjem en gang imellem, andre arbejdede i industrien eller<br />
sværindustrien, mens nogle gjorde karriere i militæret. Kvinderne derimod<br />
havde gode stillinger som gymnasielærere, rektorer eller kontorchefer<br />
i ministerier.<br />
Kinga Lohmann, der er en central ressourceperson i forhold til ligestillingsspørgsmål<br />
i både Polen og i resten af Østeuropa, forklarer i sin artikel<br />
her i bogen baggrunden for mine observationer. Som hun fortæller,<br />
eksisterede der i 1970’erne i Polen et kvoteringssystem, der gav børn fra<br />
bonde- og arbejderfamilier stipendier til videregående uddannelser, ligesom<br />
børn fra økonomisk ringe stillede familier også blev tilgodeset. I familierne<br />
valgte man ofte at lade drengene afslutte deres skolegang med en<br />
teknisk eksamen, da der var behov for dem i praktiske erhverv og i landbrugssektoren.<br />
Det var pigerne, der fik stipendierne, så de fik studentereksamen,<br />
og de dygtigste blev sendt på universitetet. Senere kunne de så<br />
vende tilbage og for eksempel få en stilling som lærerinde og derved sikre<br />
familien en ekstra indtægt. Resultatet er i dag en højt uddannet kvindelig<br />
arbejdsstyrke, der på visse punkter er bedre rustet til det europæiske<br />
arbejdsmarked end de mandlige polakker.<br />
Men der er også en bagside af medaljen, opdagede jeg. Det undrede<br />
mig, at kvinderne i høj grad var ansvarlige for børneopdragelse og for at
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 19<br />
BRITTA THOMSEN<br />
varte deres mænd op trods deres generelt højere uddannelse. Ifølge Kinga<br />
Lohmann bærer den katolske kirke en stor del af ansvaret. Samtidig<br />
påpeger hun, at den patriarkalske tankegang også havde stor indflydelse<br />
under kommunismen, hvor manden sås som den primære forsøger,<br />
mens kvinder på trods af deres omfattende erhvervsaktivitet blev betragtet<br />
som sekundær arbejdskraft. Et incitament til at bevare uligheden mellem<br />
kønnene var, at mandeerhvervene i sværindustrien blev meget bedre<br />
betalt end job i service-, sundheds-, uddannelses- og fremstillingssektorerne,<br />
hvor kvinderne dominerede.<br />
Efter murens fald er kvindernes situation i Polen ifølge Lohmann forværret.<br />
Det er stadig kvinder, der er ansvarlige for børn og hjem og i og<br />
med, at mange af de offentlige pasningstilbud er bortfaldet, må mange<br />
kvinder gå hjemme. Blot 37 procent af børn i 3-6-årsalderen går i børnehave,<br />
mens kun 2 procent af børn under tre år bliver passet uden for<br />
hjemmet. Med sin modstand mod abort, prævention og seksualundervisning<br />
er den katolske kirke, der efter 1989 har fået stadig større indflydelse,<br />
med til yderligere at svække kvinders muligheder. Alt i alt er resultatet,<br />
at polske kvinders erhvervsfrekvens er faldet fra 54 procent i 1992 til<br />
48 procent i 2002, og der findes stadig væsentlige lønforskelle mellem<br />
mænd og kvinder, ligesom kvinder er overrepræsenterede blandt de<br />
lavtlønnede grupper.<br />
NYE VINDE OVER IRLAND<br />
Når jeg her i bogen har valgt at inddrage et eksempel fra Irland, er det<br />
fordi, at udviklingen dér også er et vidnesbyrd om, at det er muligt at<br />
ændre på forholdene for kvinder inden for en relativ kort årrække. Ligesom<br />
Polen har Irland traditionelt været et stærkt katolsk land, og kvindesynet<br />
var, hvad man herhjemme ville betegne gammeldags.<br />
Forfatteren til artiklen om kvindernes situation i Irland, sociologen Diane<br />
Payne, forklarer, hvordan det traditionelle kvindesyn i Irland har påvirket<br />
lovgivningen. Frem til 1973, da Irland som Danmark blev medlem af<br />
EF, slog forfatningen fast, at staten var forpligtet til at arbejde for at sikre,<br />
at kvinder ikke af økonomiske årsager blev tvunget til at påtage sig arbejde,<br />
der betød, at de forsømte deres pligter i hjemmet. Lovteksten blev<br />
understøttet af den såkaldte ‘marriage bar’ – en lov, der gav private såvel<br />
som offentlige arbejdsgivere fri proces til at fyre en kvinde, når hun blev<br />
gift.<br />
Forholdene for irske kvinder har forandret sig meget de seneste 30 år,<br />
og udviklingen er i vid udstrækning en følge af landets optagelse i EU.<br />
19
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 20<br />
20 INDLEDNING<br />
Som Diane Payne forklarer i sin artikel, var en række direktiver, der blev<br />
vedtaget i Ministerrådet, og i særdeleshed den linie der blev lagt af EFdomstolen<br />
i Luxembourg med til at ændre den irske lovgivning relativt<br />
hurtigt. Begreber som lige løn for lige arbejde, barselsorlov, børnepasning,<br />
sexchikane og kønsdiskrimination blev del af irske politikeres og<br />
embedsmænds ordforråd, og resultatet var ifølge Diane Payne umiskendeligt.<br />
I 1972 var en kvindes gennemsnitsløn 57 procent af mændenes, i<br />
1980 var tallet steget til 69 procent, og i 1998 var gennemsnitslønnen 75<br />
procent af mændenes. Samtidig er kvinders erhvervsfrekvens blevet mere<br />
end fordoblet i løbet af samme periode.<br />
Et område, hvor der imidlertid ikke har været den store udvikling, er<br />
børnepasning. Irland har stadigvæk Europas laveste erhvervsfrekvens for<br />
kvinder med børn under fem år, og kvinder med mere end et barn vil desuden<br />
som hovedregel have tendens til at fravælge erhvervsarbejde.<br />
NÅR <strong>KVINDER</strong> KRYDSER <strong>GRÆNSER</strong><br />
Denne bog handler ikke kun om kvinders sociale mobilitet, men også om<br />
kvinder, der rejser ud og gør karriere i andre lande. Altså om kvinder som<br />
krydser geografiske grænser. Immigrationsbølgerne fra de mindre udviklede<br />
lande til de rigere, den fri bevægelighed af arbejdskraft inden for EU<br />
og de mange nye muligheder for at søge arbejde i internationale organisationer<br />
har givet kvinder muligheder, der for blot få år siden var helt<br />
utænkelige. Som man kan se i denne bog, kan kvinder, der flytter fra et<br />
land til et andet, ofte forbedre deres levevilkår og opnå en plads på<br />
arbejdsmarkedet, der ellers ikke ville være inden for rækkevidde.<br />
Tag nu for eksempel unge kvindelige efterkommere af indvandrere. De<br />
klarer sig overalt i Europa markant bedre end drengene i uddannelsessystemet.<br />
At deres forældre flyttede, har givet dem nye muligheder, fordi<br />
de er sluppet fri af undertrykkende bånd og regler i deres oprindelseskultur.<br />
Tidligere var emigranter fortrinsvis mænd, mens kvinderne kom til i forbindelse<br />
med familiesammenføring. I dag er situationen en anden. Kvinder<br />
emigrerer nu i lige så stor udstrækning som mænd for at skabe sig<br />
nye muligheder. 13 Men selv om man får bedre økonomiske vilkår, end der<br />
hvor man kommer fra, kan de menneskelige omkostninger være store.<br />
Familier må omstille sig, hvis de ikke skal splittes, og det kan være et vanskeligt<br />
valg for en kvinde at vælge sin egen fremtid, hvis det indebærer, at<br />
hun samtidig afskærer sig fra de dele af sin fortid, som hun værdsætter.<br />
Selv om første generation af emigranter ofte må nøjes med samfundets
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 21<br />
BRITTA THOMSEN<br />
dårligste job, er det alligevel en forbedring i forhold til de vilkår, som de<br />
kom fra, og ikke mindst giver det mulighed for både at sende penge hjem<br />
til familien og samtidig spare op til en alderdom derhjemme. Min egen<br />
farmor kom som ung pige fra Polen til Danmark, og skønt hun levede<br />
under kummerlige forhold som enlig mor og roehakker på Lolland, var det<br />
dog tifoldigt bedre end et liv på landet i Polen dengang.<br />
Tre af forfatterne til artikler i denne bog har på godt og ondt oplevet,<br />
hvad det vil sige at udvandre til at andet land. De fortæller tre meget forskellige<br />
historier, der hver især giver et godt indblik i de udfordringer flere<br />
og flere europæiske kvinder står over for. De føler sig splittede, ikke<br />
bare fordi de har flyttet sig fysisk og kulturelt fra deres udgangspunkt men<br />
også socialt.<br />
Lone Yalsinkaya, der nu er informationschef i rejsebureauet Tyrkiet-<br />
Eksperten og byrådsmedlem for Venstre i Gladsaxe, fortæller sin historie<br />
om en dansk/tyrkisk kvinde, der lever mellem to verdener: hendes traditionelt<br />
fungerende tyrkiske indvandrerfamilie og det moderne danske<br />
samfund. De to modsatte kulturer var uforenelige, og allerede tidligt i<br />
Lone Yalsinkayas liv blev modsætningerne så uudholdelige, at hun måtte<br />
vælge den ene verden frem for den anden. Da hun som 16-årig blev gift<br />
mod sin vilje med en 18-årig tyrkisk mand, der boede tæt på familiens<br />
hjem i Gellerupparken, indså hun, at hun var nødt til at bryde ud af det<br />
tyrkiske indvandrermiljø og sit ægteskab, hvis hun ville have muligheden<br />
for at leve sit liv på egne præmisser. Det gjorde hun under dramatiske<br />
om-stændigheder, og hun har siden levet et liv med både karrieremæssig<br />
succes og et udfordrende politisk liv. Lone Yalsinkayas historie er bemærkelsesværdig,<br />
fordi hun på tyve år har gennemgået den forandring, der er<br />
sket for de fleste europæiske kvinder som et resultat af et århundredes<br />
kvindekamp.<br />
Portugiseren Maria Cunha fortæller om sin tilværelse som portugisisk<br />
immigrant i Frankrig. Skønt hendes fortælling måske ikke er ligeså dramatisk<br />
som Lone Yalsinkayas, rummer den ikke desto mindre mange af<br />
de samme elementer, og også hun fremhæver nødvendigheden af at vælge<br />
mellem den nye og gamle verden. Maria Cunha beskriver, hvordan<br />
erfaringerne med at være indvandrer har påvirket hendes holdninger og<br />
livsopfattelse. Oplevelsen af at være et barn, der lever mellem to verdener<br />
– den portugisiske landsby, som hun er vokset op i, og den franske verden,<br />
som hun siden har kaldt sit hjem – har påvirket hendes forståelse<br />
af, hvilken rolle hun som kvinde burde spille i familien og i samfundet.<br />
Portugiserne begyndte at emigrere til Frankrig i 1950’erne og udgør i<br />
dag den største indvandrergruppe i landet. De kom som analfabeter eller<br />
med en 4-årig folkeskoleuddannelse og udførte ufaglærte jobs. Som man-<br />
21
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 22<br />
22 INDLEDNING<br />
ge andre portugisiske kvinder i Frankrig arbejdede hendes mor med privat<br />
rengøring hos franske familier. Maria Cunhas nævner to eksempler på<br />
byrder, som den, der skiller sig ud fra sit miljø, må bære; som det dygtige<br />
barn, fik hun tidligt voksenpligter, og den sorgløse barndom blev et<br />
savn for resten af livet. Og hun fortæller om den gæld, som man hele<br />
tiden må betale af på, når man frigør sig fra sit sociale miljø.<br />
I dag arbejder Maria Cunha som sociolog med ekspertise i indvandrerspørgsmål<br />
i en offentlig institution under Arbejdsministeriet i Paris.<br />
Forældrene er nu flyttet tilbage til landsbyen i Portugal, hvor drømmen<br />
om et hus er blevet indfriet, og på trods af den lange rejse besøger hun<br />
ofte landsbyen. Måske fordi det virker helende på den splittelse, som hun<br />
lever med.<br />
Græske Stavroula Demetriades er et eksempel på den moderne europæiske<br />
kvinde. Hun er typisk for de karriereorienterede sydlandske kvinder,<br />
hvoraf mange rejser ud for at få gode jobs i EU’s institutioner. Karrieremulighederne<br />
og lønnen er så god, at hele Stavroulas familie bakkede<br />
op om beslutningen. Mænd til kvinder som Stavroula tager enten med<br />
eller nøjes med at mødes med deres kone i weekenden. Stavroulas historie<br />
er en god illustration af de store forandringer, der er sket for kvinder i<br />
Grækenland gennem de sidste 25 år, selvom der fortsat er mange forhold,<br />
som bør forbedres i Grækenland. Beskæftigelsesfrekvensen for<br />
kvinder er på 42,5 procent (2002) og er stadig blandt de laveste i EU.<br />
I sin artikel forklarer Stavroula Demetriades, hvordan hun efter sin kandidateksamen<br />
arbejdede med europæiske arbejdsmarkedsanalyser. Ad<br />
den vej fik hun kontakt til aktører på det danske arbejdsmarked, og hun<br />
blev opmærksom på mulighederne for at gennemføre et ph.d.-studium<br />
ved Aalborg Universitet. Her forskede hun i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel<br />
og erhvervsuddannelsessystemet, som hun er varm tilhænger<br />
af. Samtidig erfarede hun, at forskningen i Danmark på arbejdsmarkedsområdet<br />
stadig er meget mandsdomineret.<br />
Hendes uddannelse førte efterfølgende til et job som forskningsleder ved<br />
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår, en af EU’s<br />
institutioner i Dublin. Instituttet følger blandt andet med i arbejds- og<br />
ansættelsesforholdene i hele Europa, og i sit arbejde bruger Stavroula de<br />
erfaringer, som hun har fået under opholdet i Danmark.<br />
Da turen gik til Dublin var det ikke længere blot hende selv, der skulle flytte.<br />
Hendes mand og barn skulle med, og det var en stor udfordring, som<br />
kun lykkedes, fordi Stavroulas mand accepterede at spille andenviolin i<br />
forhold til hendes karriere.
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 23<br />
BRITTA THOMSEN<br />
Græske kvinder er som de portugisiske meget synlige i mange af EU’s<br />
institutioner rundt omkring i Europa. Det er kendetegnende for begge landes<br />
befolkninger, at de i mange årtier har været vant til, at emigration var<br />
en af de sikreste måder at forbedre sine levevilkår. Forskellen er bare, at<br />
det nu er kvinderne, der rejser ud, og at mange af disse kvinder også er<br />
højtuddannede i modsætning til tidligere tiders emigranter, som var ufaglærte.<br />
BØRNEPASNING I EUROPA<br />
Som kvinde er muligheden for, at man kan få sine børn passet en<br />
afgørende faktor, hvis der skal være en chance for at opnå ligestilling på<br />
arbejdsmarkedet. Uden pasningsmuligheder er det kun barnløse kvinder<br />
eller kvinder med meget forstående mænd, der rimeligvis kan gøre sig<br />
forhåbninger om at have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller endda<br />
at kunne klare sig i den hårde konkurrence om de gode jobs.<br />
Børnepasningspolitikken lader meget tilbage at ønske i de fleste europæiske<br />
lande, og det er i mange tilfælde op til den enkelte selv at finde<br />
løsninger. Med den aldrende befolkning bliver pasningen af gamle også<br />
en udfordring for kvinderne i mange lande. På begge områder er nordiske<br />
kvinder meget privilegerede, fordi det offentlige tager sig af både børn<br />
og ældre.<br />
I de fleste central- og sydeuropæiske lande er det en udbredt løsning<br />
selv at skaffe pasningsmuligheder. Offentlige daginstitutioner dækker<br />
langt fra behovet, og de private er ofte meget dyre. Specielt er tilbuddene<br />
til de helt små børn næsten fraværende. Hvad gør man så?<br />
Ja, en stor del af kvinderne i de latinske lande fravælger at få børn eller<br />
nøjes med kun at få ét barn. Pasningen af barnet og husarbejdet varetages<br />
ofte af en anden kvinde, som regel en emigrant fra et 3. verdensland.<br />
Befolkningen i mange europæiske lande er så vant til at hyre en tjenende<br />
ånd, at mange foretrækker en ukrainsk kvinde til at passe deres gamle<br />
mor frem for at anbringe hende på plejehjem, lige såvel som de finder<br />
det fordelagtigt med en ung pige i huset til at se efter børnene, så man<br />
ikke behøver at skynde sig hjem fra arbejde, inden dagsinstitutionerne<br />
lukker. Meget af denne type arbejde er ofte illegalt eller sort.<br />
I et land som Italien ville hele plejesektoren bryde sammen, hvis det<br />
ikke var for de udenlandske kvinder. Mama har i dag sit eget arbejde<br />
uden for hjemmet, og også mange bedstemødre arbejder ude og har ikke<br />
tid til at passe børnebørn.<br />
De fleste af disse kvindelige indvandrere kommer fra Østeuropa, Asien,<br />
23
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 24<br />
24 INDLEDNING<br />
Afrika eller Sydamerika. Der er gennem mange år opbygget netværk og<br />
traditioner for, hvor bestemte nationaliteter rejser hen. For eksempel<br />
arbejder der både mange østeuropæiske, albanske og kvinder fra Kap<br />
Verdeøerne i Italien, mens kvinder fra Sydamerika og Vietnam arbejder<br />
som husassistenter i Spanien. Flere amerikanske undersøgelser om globale<br />
vandringer har netop kortlagt kvinders vandringer fra de fattige lande<br />
til EU og USA og rige lande i Asien som Singapore og Hong Kong, hvor<br />
de søger jobs som husassistenter. En af konklusionerne er, at mange af<br />
disse kvinder er enlige mødre, der af nød rejser til vesten, hvor lønnen<br />
som husassistent er højere end et vellønnet job, dér hvor de kommer fra.<br />
Men omkostningerne er, at de må efterlade deres egne børn hos forældre<br />
eller familie, og den omsorg, de skulle have givet deres egne børn, tilfalder<br />
nu børn og voksne i familien, hvor de arbejder.<br />
Hushjælp er ikke udbredt i Danmark, men kvinder fra Østeuropa bliver<br />
mere og mere almindelige som såkaldte au pairs. Den danske model med<br />
daginstitutioner og offentlig ældrepleje kombineret med den oprindelige<br />
hjemmeservicemodel, hvor der også blev givet tilskud til børnefamiliernes<br />
rengøring, må nok siges at være det optimale i forhold til kvinders deltagelse<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
De gange jeg har undersøgt børnepasningstilbud i Europa, har jeg altid<br />
sendt taknemmelige tanker til tidligere borgmester Thorkild Simonsen og<br />
Århus Kommune. Siden min datter var gammel nok til at komme i vuggestue,<br />
har vi ikke manglet daginstitutionsplads, og tilmed var der dengang<br />
også tilbud om mad både i daginstitutioner og i skoler. Kommunen<br />
havde derudover en lang række tilbud til børn efter skoletid. Jeg kunne<br />
for eksempel passe mit arbejde som aftenskolelærer, fordi der var aftenåbent<br />
i fritidsordningen nogle dage om ugen. Min datter gik – om end lidt<br />
modvilligt – til skakundervisning, da hun var 9, så jeg imens kunne passe<br />
min undervisning på samme skole.<br />
Som udenrigskorrespondent har Annegrethe Rasmussen haft stor erfaring<br />
med børnepasningsordninger i henholdsvis Danmark og Storbritannien.<br />
Der er, som hun påpeger i sin artikel, staten til forskel på de to lande.<br />
I Danmark ses børnepasning som en naturlig opgave, der påhviler<br />
velfærdsstaten. I Storbritannien, der sammenlignet med Danmark er<br />
langt mere liberalistisk, også under Labour-regeringen, ville staten aldrig<br />
blande sig så meget i den enkelte families privatliv. På den anden side af<br />
kanalen er der derfor ikke nogen ret til offentlig børnepasning før barnets<br />
femte år, hvor det begynder i pre-school. Og her slutter tilbuddet gerne et<br />
sted mellem kl. 12 og 14:30. Derefter er der mulighed for, at barnet kan<br />
komme i offentligt fritidshjem, men det er, som Annegrethe Rasmussen<br />
pointerer, ikke et sted en fornuftig mor tør efterlade sine børn.
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 25<br />
BRITTA THOMSEN<br />
En familie, hvor både faren og moren er udearbejdende, må selv betale<br />
for børnepasning i Storbritannien. For Annegrethe Rasmussens familie<br />
betyder det, at udgifterne til pasning af de tre børn månedligt løber op i<br />
underkanten af 30.000 kr. Samtidig må Annegrethe tilrettelægge sin<br />
arbejdsdag således, at hun arbejder flere timer om aftenen og natten.<br />
Ellers kan hun ikke være hjemme fra arbejde kl. 14:30, når hendes børn<br />
kommer hjem.<br />
<strong>KVINDER</strong> I DEN NYE ØKONOMI<br />
Helen Wilkinson, der bor i London, er en af Storbritanniens førende kvindeforskere.<br />
Jeg mødte hende i forbindelse med en undersøgelse, som jeg<br />
lavede om kvindelige iværksætteres vilkår i udvalgte EU-lande. Helen Wilkinson<br />
er selv iværksætter og meget optaget af kvinders muligheder for at<br />
skabe deres egne virksomheder. Få dage efter vores møde så jeg hende<br />
deltage i et morgeninterview på BBC om ligestilling. Hun skulle kommentere<br />
en ny trend blandt unge familier i London, der går ud på, at<br />
konen arbejder med sin karriere, mens manden – i dette tilfælde en ung<br />
kunstner – bliver hjemme og ordner hus og passer børn.<br />
Tendensen er imidlertid ikke særligt udbredt, og under mine besøg i<br />
London oplevede jeg, at man i mange firmaer gjorde meget ud af at fortælle,<br />
at de ikke havde family friendly personalepolitik. Eksempelvis talte<br />
jeg med en barnløs medarbejder, som, da hun blev gravid, fik valget mellem<br />
at få barnet eller beholde sit job. Hun valgte abort.<br />
Det britiske arbejdsmarked er meget anderledes end det danske. Mange<br />
arbejdspladser i industrien er blevet afløst af jobs inden for servicesektoren<br />
og de kulturelle industrier, og samtidig bliver fastansættelser i<br />
højere og højere grad erstattet af freelance-kontrakter. Mange kvinder i<br />
Storbritannien, der ønsker at forsørge sig selv, er derfor usikre på, om det<br />
er klogt at få børn. Helen er selv en af disse kvinder.<br />
I sin artikel her i bogen skriver Helen Wilkinson om kvinders muligheder<br />
i den nye it-baserede vidensøkonomi. It har trods et dyk i slutningen<br />
af 1990’erne været katalysator for økonomisk vækst gennem de seneste<br />
10 år. Arbejdsmarkedet inden for it-branchen – og i andre kreative<br />
erhverv – er meget mere dynamisk end tidligere, og det er, som Helen<br />
pointerer, også mindre sexistisk. De gode resultater bliver altid værdsat,<br />
uanset om de er opnået af en mand eller en kvinde. Her er kvindelige<br />
dyder som kreativitet, networking, teambuilding og multitasking centrale,<br />
og mange har derfor set den nye økonomi som en god mulighed for at<br />
opnå mere ligestilling mellem kønnene.<br />
25
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 26<br />
26 INDLEDNING<br />
Helen Wilkinson er dog ikke optimist. Som hun forklarer, er der stadig<br />
en række faktorer, der hæmmer kvinders muligheder, og indtil nu har<br />
opblomstringen i vidensøkonomien ikke medført meget større ligestilling<br />
på arbejdsmarkedet. Baggrunden for den begrænsede udvikling er dels,<br />
at den nye økonomi er endnu mindre børnevenlig end den gamle, dels at<br />
de investorer, der giver den økonomiske ramme til at starte nye virksomheder,<br />
typisk har forfordelt mænd. Endelig uddanner kvinderne sig ikke<br />
tilstrækkeligt inden for de teknologiske områder.<br />
<strong>KVINDER</strong>NES EUROPA<br />
Udviklingen af lige muligheder for kvinder i Europa er en lang og møjsommelig<br />
proces. Både på arbejdsmarkedet og i den politiske verden<br />
dominerer mænd stadigvæk, og der er endnu mange barrierer for kvinder.<br />
På trods af mange initiativer er glasloftet intakt, og kvinder står stadig<br />
tilbage for mænd når det gælder løn og position i samfundet. Der går<br />
lang tid før velmenende holdninger omsættes til politisk initiativ og samfundsmæssig<br />
indgriben.<br />
Der kan der ikke herske tvivl om, at europæiske kvinder langsomt vil gøre<br />
krav på mere og mere indflydelse i samfundslivet. Nogle af de mest opløftende<br />
eksempler i Europa ser man i lande som Portugal og Irland, mens<br />
vi i Danmark efter en forrygende begyndelse på kvindekampen i<br />
1970'erne er begyndt at sakke bagud.<br />
I den europæiske dialog er begrebet added value centralt. Hermed<br />
menes at den ekstra værdi, som man kan opnå ved, at lande med forskellige<br />
kulturer, samfundssystemer og traditioner samarbejder. Det gør<br />
sig ikke mindst gældende i sammenhæng med ligestilling. I Danmark kan<br />
vi blandt andet lære meget af de sydeuropæiske kvinder, når det drejer<br />
sig om at gøre arbejdsmarkedet mindre kønsopdelt. På den anden side<br />
er den offentlige børnepasning og ældreplejen systemer, som med stor<br />
succes kunne eksporteres til lande i Syd- og Østeuropa.<br />
Den europæiske union er på mange måder en fortrinlig ramme til at videreføre<br />
kampen for ligestilling. Med sin progressive lovgivning og mange<br />
supplerende aktiviteter finder man her godt gehør for ligestillingssynspunkter.<br />
Samtidig bringer EU kvinder sammen fra hele det europæiske<br />
kontinent. Det giver først og fremmest kvinder mulighed for at stå sammen<br />
og koordinere den fælles indsats, ligesom det giver mulighed, at
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 27<br />
BRITTA THOMSEN<br />
kvinder kan lære af de erfaringer, der er gjort i de andre europæiske lande.<br />
Efter valget i 2004 har den spanske regering stillet sig i spidsen for ligestillingen<br />
i Europa. Ikke blot har regeringslederen José Luis Zapatero<br />
udpeget en regering, hvor halvdelen af ministrene er kvinder, men han<br />
har samtidig sat ligestilling øverst på dagsordenen for regeringens politik.<br />
I Sverige har regeringen i flere år ført en offensiv ligestillingspolitik, som<br />
har resulteret i en lige fordeling af ministerposterne mellem mænd og<br />
kvinder. Det er eksempler, som kan bør efterfølges af de andre europæiske<br />
lande.<br />
NOTER<br />
1 Ugebrevet A4, Nr. 10 2004 15. marts<br />
2 Hansen, Erik Jørgen, Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. 2002<br />
3 Tidsskrift for arbejdsliv, 5. årg. Nr. 4 december 2003. Side 21<br />
4 Information 1. oktober 2004, side 1<br />
5 Note: Eurostat – DG Research 2001<br />
6 Information 11. januar 2005<br />
7 Magtudredningen - En analyse af demokrati og magt i Danmark. Hovedresultaterne. 2003<br />
8 UNDP – Human Development Report 2003, side 314<br />
9 Eurostat, Yearbook 2004, p. 145<br />
10 Information 13/1-2005<br />
11 Rapport til Aalborg Kommunes Ligestillingsudvalg af David Etherington, Faculty of Social Sciences, Open University Milton<br />
Keynes, UK, september 2003.<br />
12 Global Woman : Nannies, Maids, and Sex Workers in the New Economy<br />
by Arlie Russell Hochschild (Editor), Barbara Ehrenreich (Editor), Metropolitan Books, 2003<br />
13 Global Woman : Nannies, Maids, and Sex Workers in the New Economy<br />
by Arlie Russell Hochschild (Editor), Barbara Ehrenreich (Editor), Metropolitan Books, 2003<br />
27
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 28<br />
MARIA DO CEU CUNHA<br />
FASILD, PARIS<br />
Maria do Céu Mendes Cunha er født i 1955 i Sabugal, Portugal.<br />
Siden 1962 har hun boet i Frankrig, som hendes familie dengang immigrerede til.<br />
Hun er uddannet sociolog med en naturvidenskabelig doktorgrad. Hun har boet i<br />
Paris siden 1979. I dag arbejder hun hos FASILD, en offentlig virksomhed, som<br />
arbejder med projekter, der har til formål at fremme integrationen for immigranter<br />
og deres børn og kampen mod diskrimination.<br />
Maria do Céu Mendes Cunha er gift og mor til Samuel Gordey på 15 år.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29<br />
MARIA DO CEU CUNHA<br />
DET FREMMEDE LAND:<br />
BILLEDER OG VIRKELIGHED<br />
LÆNGSEL<br />
I 1962, da jeg første gang så det land, der senere skulle blive mit, var jeg<br />
otte år gammel. Landet var Frankrig, og det kom til mig i form af et farvebillede.<br />
Farverne forvandlede elendigheden, så den næsten forsvandt.<br />
I øvrigt var det første gang, jeg overhovedet så et farvebillede.<br />
Billedet kan ikke sammenlignes med dem, der kom fra landsbyens<br />
fotograf hr. Martins. På de sort-hvide billeder, han tog af os ved særlige<br />
lejligheder, lagde han lidt farve på vores ansigter og læber. Et eksempel<br />
er det billede, han tog, før min far rejste til Frankrig, hvor vi alle fire stillede<br />
op på rad og række. Min bror gør et noget kejtet indtryk, som generte<br />
mennesker ofte gør det. Jeg poserer med et påtaget smil og viser<br />
de store tænder, der har givet mig så mange kvaler hele barndommen<br />
igennem. Min mor er smuk, som hun står med sin store hårfletning ned<br />
ad ryggen, men min far ser trist ud. Meget senere har jeg tænkt, at han<br />
måske var bange; han som ellers ikke var bange for noget som helst. Han<br />
var den største og stærkeste mand i landsbyen, men han havde aldrig<br />
været uden for landets grænser.<br />
På et andet billede, der ankom med posten, sidder han foran et “skur”<br />
og smiler til mig. Billedet kom fra det farverige land, hvor vi snart skulle<br />
genforenes. Hvordan skulle vi nogle måneder senere, i den snavsede verden<br />
vi ankom til på en grå vinterdag, kunne genkende det, vi havde set<br />
på billedet, og som vi havde drømt så meget om? Vi befinder os nemlig i<br />
Champignys barakby, hvor portugisere, som er flygtet fra krig og elendighed,<br />
klumper sig sammen i tusindvis. Emigranterne har en sejlivet forestilling<br />
om bedre livsbetingelser og om at blive til noget, og den har bragt<br />
dem hertil.<br />
29
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 30<br />
30 MARIA DO CEU CUNHA<br />
Vi kom fra det nordlige Portugals indre. Snart ville vores landsby nær<br />
grænsen have mistet mere end halvdelen af sine indbyggere. Mændene<br />
rejste først, inden den store udvandringsbølge, der fra midten af 60’erne<br />
lænsede vores land for kræfter. Til at begynde med rejste smuglerne, som<br />
plejede at hente tobak og kaffe i Spanien, og derefter alle de andre. I løbet<br />
af meget kort tid var der ikke flere landmænd i landsbyen. Nødtvungent<br />
havde de forladt deres “granitmarker” til gengæld for andet slidsomt<br />
arbejde, som de endnu ikke vidste, hvad var.<br />
I begyndelsen græd jeg meget. I hvor lang tid? Jeg ved det ikke, men<br />
som jeg husker min barndom, var det en evighed. Min far var glad for<br />
igen at have min mor hos sig. Han havde i to år delt seng med en ven fra<br />
landsbyen. Om natten, når han trak det forhæng for, der delte værelset i<br />
to – men ikke holdt sukkene og min mors svage protester ude – græd jeg<br />
længe i tavshed. Min bror sov en 5-årigs sorgløse søvn.<br />
Stædigt holdt jeg det hele for mig selv, mens jeg i tankerne søgte tilbage<br />
til min tabte verden. Jeg huskede min mormor, som var streng mod<br />
mig, men som jeg elskede meget højt, og Laranginha, der var min bedste<br />
veninde, selv om vi var meget forskellige. Hun var allerede en god lille<br />
husmor med et godt øje til drengene, mens jeg altid hang over bøgerne.<br />
Jeg tog mig ikke af de gentagne advarsler fra venner og bekendte: “Hvis<br />
du bliver ved, risikerer du at tage skade af det”. Selv Fru Dulce, den indesluttede<br />
lærerinde, der tog os med hjem til sig selv om aftenen, når det<br />
blev mørkt, og vi ingenting kunne se i skolen, fordi der ikke var elektrisk<br />
lys, havde samme holdning. Hun lærte mig at læse og skrive, men hørte<br />
aldrig om, hvor mange glæder det senere hen i livet har givet mig. Jeg fik<br />
lidt ondt af hende, når jeg – hendes bedste elev – senere i en anden skole<br />
blev placeret bagerst i klassen, hvor jeg sad uden at forstå en brik af,<br />
hvad min nye lærerinde sagde. Hun talte et sprog, der signalerede<br />
“adgang forbudt for uvedkommende”, og kunne ikke skjule sin medlidenhed<br />
med os, henvist som vi var til at gå klædt i det gammeldags genbrugstøj,<br />
som vores mødre udstyrede os med, og i søndagsstøj hjemme<br />
fra landsbyen, som ved siden af vores mudrede fodtøj tog sig ud som en<br />
anakronisme.<br />
DEN NYE TILVÆRELSE<br />
Pludselig, uden at jeg ved hvorfor, ændrede livet sig. Jeg begyndte at<br />
elske vores kvarter, som vi aldrig kaldte en “barakby”. Det var kun de<br />
andre, dem der ikke levede her, som kunne finde på at omtale den<br />
sådan. Der kom flere og flere børn til, og vi levede et frit liv. Vi havde man-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31<br />
DET FREMMEDE LAND: BILLEDER OG VIRKELIGHED<br />
ge minder fælles, vi talte det samme sprog, og det gik op for os, at Portugal<br />
var et stort land – overraskende for os, der aldrig havde været uden<br />
for området omkring landsbyen. Vores forældre besøgte hinanden om<br />
søndagen, vores fædre havde de samme arbejdsgivere og vores mødre<br />
deltes om husarbejdet hos arbejdsgivernes koner. Det tætte netværk og<br />
den indbyrdes solidaritet dækkede over en elendighed, vi sagtens kunne<br />
mærke, men aldrig så meget, at håbet om et andet liv blev slukket. Snart<br />
...!<br />
Der findes arbejde overalt, og mændene blev ofte hos den samme<br />
arbejdsgiver, som udnyttede dem, men også respekterede dem. Min far<br />
arbejdede i mere end 15 år for en italiener ved navn Dino, som på et tidspunkt<br />
vendte tilbage til Italien. Han var selv immigrant; blot fra en anden<br />
generation. Min far iberegnet beskæftigede han fire mænd fra vores<br />
landsby. Alle var under 35 år, og de var stærke. Dino var meget glad for<br />
at kunne gøre brug af disse arbejdsivrige landmænd, som havde ladet det<br />
hårde arbejde med jorden bag sig til fordel for det barske byggefag, hvor<br />
de dog i det mindste var sikret en løn ved slutningen af måneden. De var<br />
blevet murerarbejdsmænd.<br />
Og så en dag kom Fernanda ind i mit liv. Jeg kan ikke huske hvornår,<br />
men jeg mindes den gang, hun fortalte mig om havet, som hun havde set<br />
med egne øjne. Hun kom fra Leiria, en by tæt ved den portugisiske kyst.<br />
Jeg derimod havde aldrig set havet. Jeg var født inde i landet. Havet var<br />
en drøm som så meget andet af det, mit ensomme barndomsunivers var<br />
fyldt af. Jeg var “læsefordummet”, som min bror elskede at kalde mig.<br />
Selv åbnede han aldrig en bog uden for skolen. Fernanda blev min veninde<br />
og vejleder. Hun var lige så udadvendt og forførende, som jeg var tilbageholdende<br />
og klodset, men hun kom mig i møde og åbnede mange<br />
døre i mit liv. Hun var kommet til Frankrig året før og talte allerede dette<br />
fremmede sprog, der for mig stadigvæk var lukket land. Hun blev min<br />
sande læremester, og det er hende – som ikke selv interesserede sig synderligt<br />
for skolen – jeg kan takke for, at jeg hurtigt blev den bedste elev i<br />
min klasse.<br />
Som noget selvfølgeligt tog hun mig ved hånden og førte mig langsomt<br />
væk fra den fantasiverden, jeg altid havde søgt tilflugt i. Det gjorde hun<br />
ved at spinde en kokon rundt om mig, så jeg fik min angst på afstand og<br />
til dels kunne skjule min mangel på mod. Hun blev min veninde for livet.<br />
Hun havde let til latter, var sensuel og helt igennem kvinde, men fik dog<br />
aldrig overtalt mig til at danse i den portugisiske forenings folkedansergruppe<br />
– noget, som ellers kaldte stoltheden frem hos vores forældre.<br />
Hun gik ud af skolen som 16-årig, hvilket næsten alle indvandrerbørn<br />
gjorde på det tidspunkt. Det skar mig i hjertet, når jeg så hendes hænder,<br />
31
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 32<br />
32 MARIA DO CEU CUNHA<br />
der var ophovnede af arbejdet som blomsterbinderelev. Jeg havde skyldfølelse,<br />
og derfor købte jeg hver søndag blomster til den kommende uge<br />
i den smukke butik, hvor hun arbejdede. Venskabet med hende beseglede<br />
for altid min samhørighedsfølelse med kvindekønnet...<br />
Da jeg fik min CM1 eksamen (4. klassetrin), skiltede mine forældre<br />
med mit diplom overalt hos de af naboerne og vennerne fra landsbyen,<br />
hvis børn ikke klarede sig helt så godt. Med en stolthed, der nok var<br />
oprigtig, men ikke helt fri for at være lidt hoverende, fremviste de mine<br />
fremragende resultater. Det, der i virkeligheden glædede min mor mest,<br />
var at vise mine resultater til Fru Dubois, hos hvem hun arbejdede som<br />
hushjælp, og som min far også udførte forskelligt forefaldende arbejde<br />
for. Fru Dubois havde en datter, hvis brugte tøj gik videre til mig, og jeg<br />
skammede mig over at iføre mig tøj, hun tidligere have gået med i den<br />
samme skole og den samme klasse. Fordi Sandrine, Fru Dubois’ datter,<br />
var nr. 2 og jeg nr. 1, kunne min mor og jeg være fælles om stoltheden.<br />
Jeg var bedre end Sandrine til skrivning, mig ... der var indvandrerbarn,<br />
boede i barakbyen og for mindre end et år siden bange gemte mig i et<br />
hjørne og ikke forstod noget, når hendes mor tilbød mig en kage eller slik.<br />
Således blev jeg “den dygtige elev” og dermed også “den flinke og rare<br />
pige”. Jeg blev hurtigt til et billede, som mine forældre elskede at spejle<br />
sig i, og det samme gjaldt i øvrigt naboer og venner. Det var mig, der<br />
udfyldte officielle papirer, ledsagede kvinderne til lønforhandlinger med<br />
deres herskab og fungerede som mændenes tolk hos social- og sundhedsforvaltningen.<br />
På trods af min unge alder blev jeg også brevskriver<br />
for mændene. Jeg skrev til de efterladte koner, hvordan mændene længtes<br />
efter det land, de var vokset op i, men som aldrig havde givet dem<br />
mulighed for at lære at læse og skrive. Som så mange andre fattige børn,<br />
der har frigjort sig fra deres sociale miljø, begyndte jeg at betale af på en<br />
gæld, som aldrig kunne indfris: Min “gode opførsel” havde alt for tidligt<br />
forvandlet mig til en voksen og resulterede i, at en sorgløs barndom blev<br />
et savn resten af livet.<br />
MELLEM TO KULTURER<br />
Hver sommer vendte vi tilbage til vores landsby med kufferterne fyldt med<br />
gaver. Måske gjorde vi det for at købe os syndsforladelse – eftersom det<br />
at rejse er at forråde – måske for at opretholde forbindelsen med dem,<br />
der ikke havde modet til at rejse. Dem, der blev hjemme, dømte den<br />
“afvigelse”, det var at have forladt marker og hus, hårdt ... På godt og<br />
ondt er det skæbnen for alle dem, der rejser væk.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 33<br />
DET FREMMEDE LAND: BILLEDER OG VIRKELIGHED<br />
Vores mødre havde klippet deres smukke fletninger af – de fletninger<br />
de havde året før – og viste sig nu med kort, krøllet hår og i lyse og plisserede<br />
nederdele. Dermed skilte de sig klart ud fra de andre kvinder i<br />
landsbyen. Når de gik på indkøb, afholdt de sig ikke fra at krydre samtalen<br />
med ord fra deres dårlige franske. Min bror omgikkes kun venner, der<br />
som ham selv var “franske”, og som alle interesserede sig for LEP (teknisk<br />
skole) og andre faglige uddannelser. De ventede bare på at forlade<br />
skolen, og de var stolte over, at de som 13-årige var godt på vej til at blive<br />
håndværkere, indstillet som de var på at følge i deres fædres fodspor!<br />
De var friske fyre, og snart kom de til at køre igennem Frankrig og Spanien<br />
i deres flotte biler. Bilerne var nemlig familiens store stolthed.<br />
Jeg havde det på en anden måde, og landsbyen blev med tiden nærmest<br />
til en pinagtig oplevelse. Jeg ændrede mig, og dog var jeg den samme.<br />
Jeg var det barn, der for bestandig tog væk “fra dalen til bjerget” for<br />
at plukke mine barndomsblomster “ved huse, på marker / i haver, ved kilder...”.<br />
1 Selv ønskede jeg for enhver pris at forblive en del af landsbyen,<br />
og jeg holdt fast på mine veninder fra før i tiden. Dem der, som jeg selv,<br />
kom fra Frankrig, holdt jeg mig fra. De var blevet en slags “fremmede” for<br />
mig. De sang Angola é nossa, 2 og de blev forargede over, at jeg sagde ja<br />
til at danse med en smedelærling, som ellers få år tidligere havde været<br />
vores legekammerat. Der var blevet trukket nye grænser. På den ene side<br />
var der dem, der gik på gymnasiet, og på den anden side dem, der arbejdede,<br />
fra de var 10 år gamle. De unge kunne ikke længere frit blande sig<br />
med hinanden...<br />
Også jeg blev imidlertid kun tolereret på skrømt, og selv om jeg tilsyneladende<br />
havde opnået en vis accept efter en tvungen aflæggelse af troskabsed,<br />
blev også jeg snart placeret på den anden side af den usynlige<br />
grænse. Mine forsøg på at blive en af dem havde været forgæves. En<br />
bestemt betoning, en simpel forglemmelse, et ord på fransk der sneg sig<br />
ind, gjorde med ét alle mine anstrengelser til skamme og placerede mig<br />
på den anden side, på immigranternes side.<br />
Jeg var klassens bedste elev, og i en alder af 15 år opdagede jeg via<br />
Balzac, hvor meget bøndernes trællekår overalt i verden ligner hinanden<br />
... jeg var en pige fra de store byer, som aldrig havde glemt min fars sikre<br />
bevægelser, når han såede, og heller ikke den beske lugt fra fadene,<br />
hvor svinekødet fra årets slagtning blev opbevaret, eller gudstjenesten<br />
juleaften. Jeg, der var lige så meget herfra og derfra som så mange andre<br />
steder fra, behøvede bare at sætte min fod i landsbyen, og straks kom alle<br />
de portugisiske drømme galopperende tilbage. Jeg var dog ikke i stand til<br />
at bevare venskabet med disse veninder, der var uvidende og noget pjankede,<br />
men “rigtige portugisere” ... “Jeg er en anden”, følte jeg meget<br />
33
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 34<br />
34 MARIA DO CEU CUNHA<br />
stærkt i disse år, og den følelse har aldrig siden forladt mig. Dels på grund<br />
af de forhindringer, jeg stødte på, og dels på grund af min egen manglende<br />
oplevelse af at høre til, gik jeg til stadighed med en følelse af aldrig<br />
at være noget sted helt, at være rykket op med rode og hele tiden at være<br />
på vej ... i en stadig søgen efter en mere blivende tilværelse, altid på udkig<br />
efter et hjem, der kunne opveje den usikkerhed og mangel på stabilitet,<br />
som kendetegnede min barndom.<br />
IDENTITET SOM INDVANDRER<br />
Senere kom der mere ro over mit liv – ofte takket være bøger. Det skete<br />
for eksempel med Bourdieu, da jeg som 20-årig sammen med “arvingerne”<br />
oplevede den blanding af stolthed og oprejsning, som alle “afhoppere”<br />
oplever, når de vælger at stå frem og tone rent flag med hensyn til<br />
deres oprindelse... Tidligere endnu, da jeg var 18, blev en anden digter<br />
vigtig for mig. Den dag jeg læste “jeg så mit folk vælte frem på Austerlitz<br />
banegård” blev jeg “indvandrer” og et “indvandrerbarn”. Da blev jeg<br />
entydigt og helt afklaret. Nu havde jeg som mine forældre krydset begge<br />
grænser: de fysiske og de symbolske grænser. Jeg var gået fra én verden<br />
til en anden, som om det var den naturligste ting i verden; men det forholdt<br />
sig imidlertid ikke helt sådan. Jeg var en af disse piger, som tilhørte<br />
de første i “andengenerationen”, en der havde levet begge universer<br />
fuldt ud, som havde delt elendigheden og smerten med sine forældre og<br />
derfor var grundlæggende solidarisk med dem. Men det medførte også,<br />
at jeg på mine egne og mine nærmestes vegne måtte bære på den tunge<br />
byrde, der hedder skam.<br />
Kan et digt, en samling ord, bidrage til at sætte stumperne af en splintret<br />
identitet sammen? I hvert fald betød digtet, at jeg aldrig glemte den<br />
dag, hvor jeg gik over på det modsatte fortov for at undgå, at jeg i selskab<br />
med min far skulle møde en skoleveninde. Ej heller alle de gange da jeg<br />
helst ikke ville have været datteren til den mor, jeg elskede, og som jeg<br />
ville beskytte, men som henvendte sig krybende til mine lærere på et temmelig<br />
uforståeligt sprog. Jeg har mange gange haft lyst til at dræbe disse<br />
lærere med deres afmålte smil og sødladne opmærksomhed. Eller var det<br />
kun mig, der så det som udtryk for foragt?<br />
Digtet fik mig til at høre til. For en gangs skyld følte jeg mig enormt<br />
stærk ved selv at være en del af den befolkningsgruppe – portugisere i<br />
Frankrig, som “vælter frem på Austerlitz banegård”. Og med det tilhørsforhold<br />
kunne jeg også høre til i verden. Jeg kunne høre til i alle de verdener,<br />
der åbnede sig for mit unge sind: litteraturens verden, den politi-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 35<br />
DET FREMMEDE LAND: BILLEDER OG VIRKELIGHED<br />
ske verden... Jeg kunne se videre end til mig selv, kunne slippe ud af min<br />
indelukkede fantasiverden og tro på, at jeg kunne ændre verden...<br />
Jeg kunne slås – og ville ikke længere underkaste mig – slås for, at alle<br />
mænd og kvinder kan føle, at de har ret til at være dér, hvor de befinder<br />
sig, ret til at arbejde, til at leve, til at opdrage deres børn. Det er et ønske<br />
om at deltage i det politiske liv, der altid har været der, selv om måderne<br />
at realisere det på har ændret sig. Dette ønske om at deltage i det politiske<br />
liv har i mit tilfælde altid gået hånd i hånd med kærligheden til ordene.<br />
Min søn er 15 år gammel i dag. Han nægter hårdnakket at tale portugisisk,<br />
det sprog, som han famlende forsøgte at sige sine allerførste ord<br />
på... Han har aldrig boet i et fattigkvarter og er blevet skånet for alle de<br />
smerter, som andre indvandrerbørn i dag indigneret synger om i rapmusikken.<br />
Men han kan godt lide den form for rap, hvor det er ordene,<br />
der tæller. Og en dag så jeg i et hjørne over hans seng, ved siden af plakaterne<br />
med alle hans idoler, en kopi af en sentens fra min ungdomstid<br />
– ord der har fulgt mig gennem lang tid, og som jeg har placeret over mit<br />
arbejdsbord: “Det folk, hvis ansigter / nogle gange lyser af glæde / andre<br />
gange er sammenbidte, / og som til tider får mig til at tænke på slaver, til<br />
tider på konger...”. 3 Og så vidste jeg, at også denne knægt – ligesom jeg<br />
selv og alligevel på en måde, der er anderledes – ubestrideligt tilhører et<br />
folkeslag, en verden og ordenes univers.<br />
NOTER<br />
Oversat fra fransk af Francisco Pires<br />
1 Fra en portugisiske folkevise: “por casas, por prados/por quintais, por fontes...”.<br />
2 Angola er vores. En portugisisk sang fra kolonitiden.<br />
3 Portugisisk tekst: “esta gente cujo rosto/ às vezes luminoso/ e outras vezes tosco/ ora me lembra escravos ora<br />
me lembra reis...” af Sophia de Mello Breyner Andresen.<br />
35
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 36<br />
36<br />
MARIA HELENA ANDRÉ<br />
DEN EUROPÆISKE FAGLIGE SAMARBEJDSORGANISATION<br />
BRUXELLES<br />
Maria Helena André er født i 1960 i Paço de Arcos, Portugal.<br />
Hun er uddannet på universitetet i Lissabon i moderne sprog og litteratur.<br />
Hendes karriere begyndte i den faglige organisation UGT i Portugal, hvor hun<br />
arbejdede i den internationale afdeling fra 1981-1991. I 1992 kom hun til Den<br />
Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), hvor hun i dag er vicegeneralsekretær.<br />
Hun bor i dag i Bruxelles og er gift, men har ingen børn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37<br />
MARIA HELENA ANDRÉ<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
UDFORDRINGER FOR <strong>KVINDER</strong> PÅ DET MODERNE<br />
EUROPÆISKE ARBEJDSMARKED<br />
KARRIEREN STARTER<br />
Jeg opfatter mig selv som for ung til at se tilbage på mit liv. Indtil nu har<br />
jeg altid set fremad, mod fremtiden, og har set meget lidt bagud, mod fortiden.<br />
Men det hænder af og til, at jeg tænker på, hvordan mit liv ville<br />
have udviklet sig, hvis jeg ikke i juni 1981 havde sagt ja til et arbejde i<br />
den internationale afdeling i UGT (União Geral dos Trabalhadores) – det<br />
portugisiske LO.<br />
Jeg var ikke jobsøgende men stadigvæk i gang med mine universitetsstudier<br />
i engelsk og tysk sprog og litteratur. Atmosfæren i Portugal var rigtig<br />
spændende på det tidspunkt, nogle få år efter Nellikerevolutionen i<br />
1974, men studierne var præget af manglende sammenhæng, og jeg var<br />
begyndt at tabe interessen for dem. Når chancen viste sig, hvorfor så ikke<br />
prøve noget andet? Hvorfor ikke få afprøvet mine sprogfærdigheder i<br />
praksis?<br />
Sådan begyndte min fagforeningskarriere. Jeg var 20 år, fuld af energi<br />
og meget spændt på, hvordan det ville være at arbejde i en faglig organisation.<br />
UGT, en faglig landsorganisation af socialdemokratisk observans,<br />
var dengang under opbygning. Netop det gjorde den specielt spændende<br />
som arbejdsplads. Dens ledere var unge mænd og kvinder, som havde<br />
en fast tro på fremtiden for et demokratisk Portugal. En fremtid der<br />
skulle formes i respekt for arbejdernes rettigheder og deres kamp for forbedrede<br />
arbejds- og levevilkår. Opstarten var vanskelig efter 48 års diktatur,<br />
der havde holdt store dele af befolkningen i uvidenhed. At arbejde for<br />
en faglig organisation betød, som det i øvrigt også gør i dag, lange<br />
arbejdsdage og meget arbejde om lørdagen og søndagen. Men ingen klagede,<br />
da vi var motiverede og overbeviste om, at vi ville forandre Verden.<br />
37
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 38<br />
38 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
Vi klagede ikke, skønt det, vi selv praktiserede arbejdsmæssigt, var nøjagtig<br />
det modsatte af vores krav til arbejdsgiverne med hensyn til arbejdstider<br />
og arbejdets art.<br />
Mere end 20 år efter er meget forandret i både Portugal, Europa og<br />
hele verden, men også i mit personlige liv. Mit arbejde i UGT’s internationale<br />
afdeling, min aktive deltagelse i livet i min egen fagforening, de<br />
kontakter, jeg har etableret med fagforeningsfolk fra andre dele af verden<br />
samt mit ansvar som ungdomsleder i henholdsvis et nationalt og et europæisk<br />
fagforbund, har påvirket min karriere afgørende. Efter at have<br />
arbejdet på nationalt niveau blev jeg medlem af FFI’s (Den frie faglige<br />
Internationale) Ungdomsudvalg, medlem af bestyrelsen for EF’s Ungdomsforum,<br />
forkvinde for EFS’s Ungdomsudvalg og medlem af EFS’s<br />
sekretariat. At være fagforeningskvinde er en lidenskab. Man tror på det,<br />
man laver, og på at man har mulighed for at forbedre levevilkårene for<br />
den almindelige befolkning – mænd såvel som kvinder.<br />
Jeg nyder hvert eneste minut. Jeg føler, at jeg er en del af en forandringsproces,<br />
at jeg er en del af det utrolige eventyr, som hedder den<br />
europæiske integrationsproces (udvidelsen af EU med 10 nye stater,<br />
hvoraf 8 er fra det tidligere Østeuropa), og at jeg er en del af det nye, der<br />
sker som led i etableringen af Den Sociale Dialog i Europa.<br />
Alligevel har jeg ikke glemt, hvor jeg begyndte, og alt hvad jeg lærte af<br />
de unge portugisiske fagforeningsfolk i begyndelsen af 1980’erne.<br />
Jeg tror fuldt og fast på, at fagforeninger er vigtige partnere i den proces,<br />
hvis formål er at få vores samfund til at fungere bedre, at skabe<br />
større lighed mellem borgerne og udrydde enhver form for diskrimination.<br />
Realisering af disse mål forudsætter, at vi alle aktivt indgår i forandringsprocessen.<br />
Ingen må holdes udenfor. Alle mænd og kvinder må<br />
behandles ens – uanset fødested, hudfarve, religion, seksuel orientering,<br />
alder, statsborgerskab og køn.<br />
I en tid, hvor alt ændrer sig med stigende hastighed, har kvinderne en<br />
central placering, og de har en betydelig interesse i at påvirke forandringerne,<br />
der også vil give mændene nye muligheder og gavne samfundet i<br />
det hele taget. Kvinderne er en integreret del af løsningerne på de udfordringer,<br />
vi står over for. De udgør ikke en del af problemet.<br />
Hvorvidt vores samfund og samfundsøkonomien kommer til at fungere<br />
optimalt afhænger i stigende grad af, om også kvinderne betragtes som<br />
centrale økonomiske aktører. Det er et spørgsmål om viljen til at skabe<br />
betingelserne for, at kvindernes potentiale kan udnyttes fuldt ud. Vi må<br />
derfor opgive den traditionelle forestilling om, at effektivitet og ligestilling<br />
udelukker hinanden – at de udgør to aspekter, der skal vejes op imod hinanden.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
EUROPÆISK LOVGIVNING: DENS BETYDNING FOR LIGESTILLINGSSAGEN<br />
Imidlertid er der en afgrund mellem ambitionerne og virkeligheden. Mere<br />
end 40 år efter underskrivelsen af Rom-traktaten tjener kvinder fortsat<br />
mindre end mænd, de har en større risiko for at ende i kategorien fattige,<br />
og de udelukkes i vid udstrækning fra de stillinger, hvor beslutningerne<br />
træffes. De har ikke samme adgang til de stillinger, der kræver høje kvalifikationer,<br />
og de udelukkes fra karriereforløb, der fører til de bedste stillinger.<br />
De har også et større ansvar end mændene for familien og hjemmet.<br />
Ikke desto mindre må man indrømme, at der er sket fremskridt.<br />
Den europæiske og den nationale lovgivning er måske nok verdens<br />
bedste; men hvis lovgivningen ikke ledsages af praktiske foranstaltninger,<br />
der har til formål at ændre kulturen og holdningerne, vil den kun få begrænsede<br />
konsekvenser.<br />
Udgangspunktet for EU’s lovgivning om ligestilling er Rom-traktaten fra<br />
1957, hvor artikel 1191 omhandler ligestilling mellem mænd og kvinder.<br />
Denne begrænses dog til lige løn for samme arbejde. Det overrasker imidlertid<br />
næppe, at denne bestemmelse i mere end et årti ingen mærkbare<br />
konsekvenser havde for medlemsstaterne. Det var først med en dom ved<br />
Europadomstolen i 1970’erne (Defrenne-sagerne 2 ), at bestemmelsen<br />
blev betragtet som noget, der havde med juridiske rettigheder at gøre.<br />
Denne retslige aktivisme faldt sammen med kvindebevægelsens<br />
opblomstring i Vesteuropa, og disse to faktorer førte, sammen med en<br />
beslutning i Fællesskabet om at inddrage en social dimension i den økonomiske<br />
politik, til formulering af tre centrale elementer i den lovgivning<br />
inden for området, som Ministerrådet nåede til enighed om sidst i<br />
1970’erne. Lovgivningen omfattede tre direktiver: ét om ligeløn, 3 (der blev<br />
udgangspunkt for ILO’s krav om “lige løn for arbejde af samme værdi”),<br />
ét om ligestilling med hensyn til ansættelse, forfremmelse og afskedigelse,<br />
4 og ét om ligestilling med hensyn til social sikring. 5<br />
På trods af, at antallet af søgsmål forbundet med ligestilling voksede<br />
hurtigt, viste det sig vanskeligt at komme igennem med vedtagelse af<br />
yderligere lovgivning i løbet af 1980’erne. Dette misforhold har sin forklaring<br />
i modstanden mod at udvide den sociale dimension i EU efter oliekrisen<br />
og den efterfølgende lavkonjunktur i mange vestlige økonomier.<br />
Kun to af de mange foreslåede direktiver om ligestilling blev vedtaget.<br />
Begge i 1986. Det ene handler om erhvervstilknyttede pensionsordninger<br />
6 og det andet om ligestilling mellem mænd og kvinder i selvstændige<br />
erhverv. 7 Først i slutningen af 1980’erne med udviklingen af en ny social<br />
dimension som supplement til det indre marked godkendte Ministerrådet<br />
ny lovgivning.<br />
39
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 40<br />
40 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
Siden da er der vedtaget flere vigtige love. Den første var Rådets godkendelse<br />
i 1992 af et direktiv, der sikrer gravide og kvinder, der ammer,<br />
visse rettigheder. 8 Den anden var en aftale i henhold til den sociale protokol<br />
(der ikke omfattede England på dette tidspunkt) om direktivet om<br />
forældreorlov for både mødre og fædre under visse nærmere definerede<br />
omstændigheder. 9 Den tredje var godkendelsen af et direktiv om<br />
erhvervstilknyttede pensionsordninger, 10 der ændrede direktivet fra 1986.<br />
Den 15. december 1997 vedtog Rådet, i henhold til den sociale protokol,<br />
direktivet om bevisbyrde. 11 Dette omfatter en definition af indirekte diskrimination<br />
og bestemmelser, der har til formål at ændre reglerne om bevisbyrde<br />
i sager, der har med kønsdiskrimination at gøre.<br />
Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau – Den Europæiske Faglige<br />
Samarbejdsorganisation (EFS), Den Europæiske Industri- og Arbejdsgiverorganisation<br />
(UNICE) og Den Europæiske Sammenslutning af Offentlige<br />
Arbejdsgivere (CEEP) – er nået frem til yderligere to aftaler. Den ene,<br />
der drejer sig om deltidsarbejde, fastslår, at ansatte på deltid ikke må<br />
behandles ringere end ansatte, der arbejder på fuld tid i sammenlignelige<br />
stillinger. Den anden aftale drejer sig om tidsbegrænsede kontrakter og<br />
sikrer, at denne type kontrakter ikke fremmes, men at fast ansættelse bliver<br />
normen. Den omfatter også krav om styrkelse af princippet om ikkediskrimination.<br />
Begge aftaler er vigtige for kvinder, fordi kvinder udgør<br />
flertallet af såvel de deltidsansatte som af dem, der arbejder på tidsbegrænsede<br />
kontrakter.<br />
Amsterdam-traktaten har ligeledes haft betydelig indflydelse på ligestillingslovgivningen<br />
i EU. Maastricht-traktaten begrænsede sig til at anerkende<br />
retten til ligestilling på arbejdsmarkedet og gav endvidere mulighed<br />
for at anvende positiv særbehandling med det formål at fremme kvinders<br />
adgang til lønnet arbejde og fjerne forhindringer for deres karriere.<br />
Amsterdam-traktaten føjede ligestilling mellem mænd og kvinder til<br />
listen af principper, der skal fremmes af EU. 12 Princippet skulle gælde alle<br />
områder inden for Fællesskabets politik. Traktaten ændrede definitionen<br />
af lige løn til mænd og kvinder; den ændrede definitionen af positiv<br />
særbehandling; den udvidede princippet om et kvalificeret flertal til at<br />
dække sager, der har at gøre med ligestilling mellem mænd og kvinder på<br />
arbejdsmarkedet; og den henviste til kønsmainstreaming.<br />
Det ligger i fagforeningsfolks natur aldrig at stille sig tilfreds med resultaterne.<br />
Vi har det sådan, at der altid er noget mere og noget bedre at<br />
stræbe efter. Selv om man anerkender resultaterne inden for ligestillingsområdet,<br />
er der fortsat meget at rette op på! Vi ved alle, at politikker og<br />
love bliver noget udviskede, når de skal føres ud i livet. Her starter så problemerne<br />
for alvor!
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 41<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
EUROPÆISK BESKÆFTIGELSESSTRATEGI<br />
Beskæftigelsespolitik, kvindernes stilling i fagbevægelsen og ligeløn er de<br />
emner, der udgør tre af de hovedområder, som Den Europæiske Faglige<br />
Samarbejdsorganisation i de kommende år kommer til at beskæftige sig<br />
med.<br />
Den europæiske beskæftigelsesstrategi er nok et af de bedste eksempler<br />
på, hvad mainstreaming betyder på europæisk plan, og hvad det vil<br />
sige i praksis, både med hensyn til at formulere politikken, træffe beslutningerne<br />
samt hvordan det påvirker holdninger og synspunkter.<br />
De europæiske retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik,<br />
der blev udfærdiget første gang i 1998, har stået deres prøve og vist<br />
sig at være i stand til at fremtvinge en indsats på ligestillingsområdet i<br />
medlemsstaterne.<br />
Det anerkendes, at ligeret for alle er kernen i den fornyelsesproces, der<br />
er i gang på arbejdsmarkedet. Uden ligeret for alle vil EU aldrig kunne<br />
skabe den øgede beskæftigelse og økonomiske vækst, der er af vital<br />
betydning for vores fremtidige velstand. Medlemsstaterne har forpligtet<br />
sig til kønsmainstreaming inden for alle områder, der vedrører beskæftigelsespolitik.<br />
Denne forpligtelse er af afgørende betydning, og hvis den<br />
respekteres og omsættes til praksis, vil den få vidtrækkende konsekvenser<br />
for ligestillingspolitikken.<br />
Desuden har medlemsstaterne fået besked om at iværksætte passende<br />
foranstaltninger til at tackle løngabet mellem kønnene. Der skal være tale<br />
om initiativer, der fremmer indførelsen af lige løn for arbejde af samme<br />
værdi, og medvirker til, at reducere forskellen på mænds og kvinders løn.<br />
Der skal skabes muligheder for, at både mænd og kvinder kan forene<br />
arbejds- og familielivet. Følgelig er det afgørende, at der rettes fornyet<br />
opmærksomhed imod børnepasningsordninger for arbejdstagere med<br />
forsørgeransvar. Der skal gøres en indsats for i tilstrækkeligt omfang at<br />
finde pasningsordninger til børn og andre, som ikke kan klare sig selv.<br />
Disse skal være af høj kvalitet til en overkommelig pris. Desuden skal der<br />
arbejdes for en familievenlig politik med forældre- og andre orlovsordninger.<br />
Kvinder og mænd, som ønsker at genoptage lønarbejde, skal have<br />
særlig opmærksomhed.<br />
Til trods for disse foranstaltninger har medlemsstaterne endnu ikke i tilstrækkeligt<br />
omfang taget fat på kønsmainstreaming. Der er fortsat i alle<br />
medlemsstaterne en betydelig skævhed i forholdet mellem kønnene på<br />
arbejdsmarkedet. Dette afspejler, hvordan de skattemæssige, uddannelsesmæssige,<br />
kulturelle og sociale barrierer fungerer som en forhindring<br />
for kvindernes indlemmelse på arbejdsmarkedet og hæmmer deres kar-<br />
41
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 42<br />
42 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
rieremuligheder. I Unionen som helhed er kvindernes beskæftigelsesgrad<br />
stadigvæk ca. 20 pct. lavere end mændenes. Arbejdsløshedsprocenten<br />
er for kvindernes vedkommende stadigvæk konsekvent højere end for<br />
mændenes. Det kønsopdelte arbejdsmarked giver fortsat den største<br />
anledning til bekymring, eftersom kvinder og mænd også i dag er ulige<br />
repræsenteret inden for de sektorer og erhverv, der findes i EU.<br />
EFS hilste det velkommen, at kønsdimensionen blev medregnet i den<br />
europæiske beskæftigelsesstrategi. Men det får os ikke til at afholde os fra<br />
at påpege behovet for bedre statistikker, for strømpile og præcise oplysninger,<br />
der afspejler kvindernes virkelige situation på arbejdsmarkedet,<br />
eller fra at påpege behovet for at opstille kvantificerede mål og udforme<br />
detaljerede køreplaner inden for en række områder.<br />
Europa har brug for et dynamisk arbejdsmarked med gode job, gode<br />
arbejdsforhold, gode betingelser for både arbejdere og arbejdsgivere, for<br />
job hvor den enkeltes bidrag værdsættes.<br />
Kvinder udgør 52 pct. af befolkningen i Europa – med andre ord majoriteten.<br />
Men alligevel bliver kvinder stadigvæk udsat for diskrimination<br />
inden for mange områder af samfundet; ikke mindst inden for arbejdslivet.<br />
Flere kvinder end nogensinde tidligere er på den ene eller anden<br />
måde aktive på arbejdsmarkedet.<br />
Forholdene på arbejdspladsen skal være af en sådan karakter, at de<br />
bidrager til at højne produktiviteten hos hele arbejdsstyrken og ikke kun dele<br />
af den. Hele spørgsmålet om organisering af arbejdstiden – herunder muligheden<br />
for at vælge imellem fleksibel arbejdstid, reduceret arbejdstid og deltidsarbejde<br />
– er afgørende for, om det skal lykkes at opnå en øget integration<br />
på arbejdsmarkedet. Det er dog særlig afgørende i forbindelse med at<br />
imødekomme de nye behov hos arbejdskraften i almindelighed og hos kvindelige<br />
arbejdstagere i særdeleshed – behov, som også arbejdsgiverne selv<br />
har, om end de har vanskeligt ved at indrømme det.<br />
Vedtagelsen af Lissabon-strategien betød, at der blev formuleret en ny<br />
målsætning om at hæve kvindernes beskæftigelsesgrad til 60 pct. i hele<br />
Europa. For at nå dette mål og sikre, at de nye kvindejob, der skabes, er<br />
rigtige job, at det er job med et meningsfuldt indhold og ikke andenklasses<br />
job, er det nødvendigt med en yderligere satsning på at få skabt ligestilling<br />
mellem kønnene.<br />
Det er nødvendigt at gøre en mere konkret indsats for at fjerne de hindringer,<br />
der stadigvæk står i vejen for kvindernes fulde indlemmelse på<br />
arbejdsmarkedet. I det følgende vil jeg komme nærmere ind på følgende<br />
tre områder: samordning af arbejdslivet med familielivet, uddannelsesmuligheder<br />
og kvindernes adgang til poster med beslutningsansvar.<br />
Inden for alle sektorer af samfundet tales der om behovet for en bedre
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 43<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
samordning af arbejdslivet med familielivet. I EU har forældre muligheden<br />
for at tage forældreorlov. Alligevel er der næsten intet incitament til at<br />
vælge denne type orlov, og der er ingen bestemmelser i lovgivningen om,<br />
hvordan orloven skal finansieres. Resultatet er, at forældreorlov i adskillige<br />
af de europæiske lande ikke repræsenterer en reel valgmulighed.<br />
I mange lande er situationen i virkeligheden den, at forældreorloven<br />
alene tolkes som moderens mulighed for at tage orlov for at passe sine<br />
børn. I almindelighed er det sådan, at hvis en familie må afgive en indkomst,<br />
mens en forælder er på orlov, er det sund fornuft at den, der har<br />
den laveste indtægt, holder med at arbejde. Og det er ikke vanskeligt at<br />
forestille sig, at det i næsten alle tilfælde er kvinden!<br />
Der kan siges en hel del om de forskellige pasningsordningers omfang<br />
og kvalitet. I et samfund, der i stadig højere grad er kendetegnet ved familier<br />
med enlige fædre eller mødre og ved fleksible arbejdstider, er det<br />
afgørende, at der findes børnepasningsordninger til en pris, der er til at<br />
betale, og som er af god kvalitet. I mange af vores lande er der en alvorlig<br />
mangel på statsstøttede børnepasningstilbud. Det samme gælder for<br />
ældreplejen. Arbejdstagere passer i stadig højere grad deres gamle forældre,<br />
fordi tilbuddene om pleje stadigvæk er temmelig mangelfulde, og<br />
kvinderne må tage sig af alle og enhver fra “vugge til grav”, som om de<br />
var i stand til at udrette mirakler. Det forbavser mig ikke, at mange spørger<br />
sig selv, om det økonomisk kan betale sig for dem at arbejde, når det<br />
ender med, at de må bruge hele deres løn på de sociale pasningsordninger,<br />
som det er de offentlige myndigheders ansvar at sørge for findes<br />
i tilstrækkeligt omfang. Det ville helt sikkert være at gøre god brug af de<br />
europæiske strukturfonde, hvis man valgte at afsætte midler til sociale<br />
pasningsordninger af høj kvalitet, da sådanne har en positiv indflydelse<br />
på, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og på europæernes livskvalitet.<br />
Endvidere er det nødvendigt at ændre den opfattelse, som arbejdsgivere<br />
i almindelighed har af kvindelig arbejdskraft. Mange tror stadigvæk, til<br />
trods for de kolossale sociale og samfundsmæssige ændringer, der har<br />
fundet sted i løbet af de sidste årtier, at vi ikke er kommet for at blive (!).<br />
Dette er en af hovedårsagerne til, at der er investeret så lidt i efteruddannelse<br />
af kvinder. Afkastet herfra forventes stadigvæk at være lavere end<br />
afkastet ved uddannelse af mandlig arbejdskraft.<br />
Med hensyn til ligelig repræsentation af kvinder og mænd på beslutningstagende<br />
poster er der meget at fremføre. Kvinder er fortsat underrepræsenteret<br />
som beslutningstagere i Europa. Det er de på nationale,<br />
regionale og lokale niveauer i alle medlemsstaterne, og det er de også i<br />
både de private og offentlige sektorer samt i regeringerne og i fagforeningsbevægelsen.<br />
Forskningsundersøgelser har vist, at der eksisterer et<br />
43
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 44<br />
44 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
“glasloft”, som forhindrer kvinder i at avancere til ledende poster på de<br />
højere og højeste trin i en organisation.<br />
Det er en påtrængende opgave at øge antallet af kvinder, der fungerer<br />
som beslutningstagere. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det ikke<br />
kun handler om at nå et kvantitativt mål i form af en numerisk ligevægt<br />
mellem kvinder og mænd i besluttende organer. Der er i lige så høj grad<br />
tale om et kvalitativt mål i form af en reel forbedring af beslutningsprocessen.<br />
En mere omfattende kvindelig repræsentation fungerer som en<br />
drivkraft i retning af at få ligestillingsspørgsmålet inddraget i alle centrale<br />
politiske diskussioner. En større repræsentation af kvinder i beslutningsprocesserne<br />
sammen med kønsmainstreaming gør denne sidste<br />
betydelig mere effektiv og inspirerer samtidig flere kvinder til at engagere<br />
sig i at gøre alle beslutninger til “kvindevenlige” beslutninger. Undersøgelser<br />
har vist, at hvis man vil opnå denne virkning, er det nødvendigt<br />
med ca. 30 pct. kvinder for at nå op på den kritiske masse.<br />
Ved hjælp af lovgivning, retningslinjer og/eller forskellige incitamenter<br />
er der på EU-niveau taget initiativ til i større grad at skabe balance mellem<br />
kønnene i beslutningsprocesserne. For eksempel blev der i 1996<br />
vedtaget både en Rådshenstilling og en Rådsresolution om kvinders og<br />
mænds ligelige deltagelse i beslutningsprocessen. I løbet af år 1999 gennemførte<br />
Kommissionen en vurdering af, hvordan medlemsstaterne i<br />
praksis havde reageret på Rådshenstillingen. Den information, man<br />
opnåede herved, tjente som grundlag for en sammenligning af de nationale<br />
politikker for mænds og kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne.<br />
Ydermere blev nævnte information et vigtigt værktøj til overvågning af<br />
de fremskridt, der de følgende år skete inden for området.<br />
I det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mænd og kvinder<br />
indgår det som en central opgave at iværksætte aktiviteter til fremme af<br />
kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen. Ligelig deltagelse af begge<br />
køn blev indført som et vigtigt mål – et mål, der blev formuleret både i<br />
kvantitative (forøgelse af antallet af kvinder) og kvalitative (forøgelse af<br />
kvindernes indflydelse) termer.<br />
Men til trods herfor oplever vi, at der er behov for en langt større indsats<br />
på dette område. Det er nødvendigt at gøre noget på begge fronter –<br />
det vil sige at kombinere konkrete foranstaltninger (som faste kvoter,<br />
reserverede pladser etc.) med udarbejdelsen af en holdbar plan for kønsmainstreaming.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 45<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
<strong>KVINDER</strong>NES STILLING I FAGBEVÆGELSEN<br />
Fagbevægelsen skal også se nærmere på sin egen opbygning og på, om<br />
den er tilpasset den voksende feminisering af den europæiske arbejdskraft.<br />
Fagforeningernes medlemsgrundlag er langsomt ved at skifte fra<br />
muskler til hjerne, fra bukser til kjole. I et klima, hvor negative holdninger<br />
til faglig organisering ofte favoriseres, kan man ikke desto mindre se en<br />
vis grad af konsolidering i kvinders medlemskab af fagforeninger over<br />
hele Europa. Og tro ikke et øjeblik, at det at arbejde i en faglig organisation<br />
for bedre integrering af kvinder svarer til at give bagerbørn hvedebrød.<br />
Langt fra! Virkelighedens verden er stadigvæk sådan, at kvinderne<br />
er temmelig underrepræsenteret i fagforeningerne.<br />
Der blev til kongressen i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation<br />
i 1999 udsendt en rapport med titlen Det andet køn i europæisk fagforeningsvirksomhed.<br />
13 I den behandles emner som ligestilling mellem<br />
kønnene og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser på forskellige<br />
niveauer af fagforeningernes virksomhed. Rapporten bygger på undersøgelser<br />
af, hvor vidt fagforeninger integrerer ligestillingsspørgsmål<br />
(mainstreaming) på en systematisk og effektiv måde.<br />
Selv om de fleste fagforeninger har forpligtet sig på ligestilling, og selv<br />
om der i deres vedtægter, reglementer og forretningsordener findes formuleringer<br />
om, at en bedre balance mellem kønnene tilsigtes, så er der<br />
tydeligvis stadigvæk meget (alt for meget...), der skal gøres. Det er også,<br />
efter at have analyseret kendsgerninger og tal, nødvendigt at sige, at disse<br />
ikke matcher ordene og de gode intentioner. Endnu i dag er der få<br />
kvinder, som deltager i de kollektive forhandlinger på nationalt niveau –<br />
det gælder såvel på tværfagligt niveau som på sektor-, branche- og virksomhedsniveau,<br />
hvilket vil sige, at der er temmelig ringe kønsmainstreaming.<br />
I Den Sociale Dialog er der på europæisk niveau en lidt bedre kønsbalance<br />
i forhandlingsgrupperne, men den er langt fra tilfredsstillende.<br />
Hovedproblemet er, at andelen af kvindelige medlemmer i fagforeningerne<br />
gennemsnitlig ligger på 40 pct. – i visse forbund ligger den så lavt<br />
som under 20 pct., mens den i andre kommer op over 60 pct.. Stadigvæk<br />
er mindre end en fjerdedel af seniorlederstillingerne (eksempelvis<br />
generalsekretær, vicegeneralsekretær, præsident eller vicepræsident)<br />
besat med kvinder.<br />
Mens de fleste af de nationale forbund har et kvindeudvalg eller en<br />
kvindeafdeling, har kun halvdelen af kvindeudvalgene og kun en tredjedel<br />
af kvindeafdelingerne deres eget budget. Det er dermed begrænset,<br />
hvad de kan gøre, og hvordan de kan gøre det.<br />
Derfor er det vigtigt, at der skrides til handling! Kongressen vedtog en<br />
45
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 46<br />
46 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
ligestillingsplan, hvori der er opstillet tre centrale mål for området: passende<br />
kvindelig repræsentation i besluttende organer og i organer, der<br />
varetager kollektive forhandlinger, indarbejdelse af ligestilling mellem<br />
kvinder og mænd i alle fagforeningspolitikker og gennemførelse af ligeløn.<br />
På kongressen i 2003 blev der fremlagt en evaluering af denne plan,<br />
som viste, at der er sket fremskridt inden for området: organer, der varetager<br />
kollektive forhandlinger. Ligeledes viste den, at pensionsdebatterne<br />
på nationalt plan har været kendetegnet ved interesse for at bevare pensionsrettigheder<br />
i perioder uden arbejde samt ved interesse for at deltidsansatte<br />
får adgang til statslige og erhvervstilknyttede pensioner.<br />
Kongressen vedtog også en ny ligestillingsplan med tre centrale mål: at<br />
rette op på den manglende kvinderepræsentation i besluttende organer,<br />
at fremme kønsmainstreaming under kollektive forhandlinger eller i retningslinjerne<br />
for kollektive forhandlinger og at gøre ligestilling mellem<br />
kønnene til noget centralt i hele velfærdssamfundets sociale støttesystemer.<br />
LIGELØN<br />
Ligeløn er et emne, der i mange år har været genstand for diskussioner<br />
både på nationalt niveau og på EU-niveau. I mange tilfælde er der blevet<br />
grebet ind, og – som tidligere nævnt – findes der både på nationalt niveau<br />
og på EU-niveau en omfattende lovgivning inden for området. Imidlertid<br />
eksisterer løngabet stadigvæk, og noget tyder på, at det i virkeligheden<br />
bliver større.<br />
Som del af ligestillingsplanen gennemførte EFS en ligestillingskampagne<br />
“Ligeløn nu. Fordi vi fortjener det”. Der blev dannet et transnationalt<br />
netværk af fagforeningskvinder med ekspertise inden for ligelønsområdet.<br />
I netværket mødtes ligestillingseksperter fra EU-medlemsstaterne og Norge.<br />
Desuden blev der organiseret en række nationale seminarer, hvor ligelønsspørgsmål<br />
blev diskuteret og fagforeningsstrategier til at tackle problemerne<br />
blev diskuteret og analyseret.<br />
Formålet med vores kampagne var at sætte fokus på fagforeningernes<br />
strategi til at tackle løngabet og sætte gang i udvekslingen af erfaringer og<br />
viden om nyttige fremgangsmåder. Strategi- og erfaringsovervejelserne vil<br />
især få betydning for de kollektive forhandlinger og for iværksættelse af<br />
kampagner i fagforeningsregi.<br />
Adskillige undersøgelser viser, at gennemsnitskvinden i EU tjener en<br />
fjerdedel mindre end gennemsnitsmanden. Selv efter en omregning af<br />
kvindernes indtægter, der kompenserer for tre betydningsfulde struktu-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 47<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
relle forhold (alder, erhverv og erhvervsmæssig beskæftigelse), er der stadigvæk<br />
i EU som helhed en forskel på ca. 16 pct. tilbage. Situationen forværres,<br />
jo højere man stiger i graderne i virksomhederne. I nogle lande er<br />
gennemsnitskvindens lønsats på lederniveau kun cirka to tredjedele af<br />
mændenes.<br />
Hvorfor er det sådan? Vi har lovgivningen og politikkerne, men de bliver<br />
ikke omsat til handling! Som med så meget andet i EU er der et kolossalt<br />
svælg mellem ordene og praksis. Og uheldigvis er paradokser af den<br />
type et tilbagevendende problem inden for alle områder af ligestilling mellem<br />
kønnene.<br />
Og problemet er mere kompleks end som så, fordi det hele vanskeliggøres<br />
yderligere af, at lønforskellene snarere hænger sammen med indirekte<br />
end med direkte diskrimination, hvilket gør det endnu vanskeligere<br />
at afsløre og bevise forskellene.<br />
Handling er nødvendig, hvis ligeløn skal blive en realitet. Handling, der<br />
omsætter den lovgivning, de tilkendegivelser og alle de mål, der er formuleret<br />
over hele Europa, til praksis. Vores kampagne har sat fokus på<br />
en række af de strategier, man kan følge for at tackle problemet.<br />
Vi har konstateret, at de strategier, som vores medlemmer har benyttet<br />
sig af, hovedsagelig falder i to overordnede kategorier. Der er de strategier,<br />
som har til formål at reducere løngabet ved at tackle indirekte diskrimination<br />
og ved at forholde sig kritisk til arbejdsvurdering/jobklassificering.<br />
Og der er de strategier, som har til formål at hæve lønnen gennem<br />
kollektive forhandlinger. Imidlertid er der et antal fagforeninger, som også<br />
forsøger at forholde sig til problemet på andre måder, for eksempel gennem<br />
Det Europæiske Samarbejdsudvalg, gennem søgsmål og ved at bruge<br />
de nationale handlingsplaner for beskæftigelsesområdet.<br />
Uden hensyn til valget af strategi og til trods for det faktum, at mange<br />
fagforeninger aktivt arbejder for at reducere løngabet mellem mænd og<br />
kvinder, er det i hovedparten af forbundene stadigvæk vanskeligt at få<br />
emnet lønforskelle sat på dagsordenen.<br />
De vigtigste anbefalinger i vores kampagne omfatter information om og<br />
publikation af data om løngabet; initiativer på lovgivningsområdet, mere<br />
fokus på ligeløn i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsesområdet,<br />
initiativer med henblik på minimums- og lavlønsområdet eller med<br />
henblik på de kollektive overenskomster og revision af jobklassificeringerne/arbejdsvurderingerne.<br />
Et andet redskab til fornyelse, der kan tages i anvendelse, er indførelse<br />
af “løn-revision” eller “ligestillingsrevision”. Revisionen består i en<br />
gennemgang af de elementer, der udgør grundlaget for fastsættelse af<br />
lønningerne. Værktøjet er et slagkraftigt genmæle mod den individualise-<br />
47
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 48<br />
48 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
ring af lønningerne, der er tidens trend.<br />
Løngabet er en realitet i Europa i det 21. århundrede, og ligeløn er stadigvæk<br />
et fata morgana i vores udviklede samfund. Det er vores hovedmål<br />
at få det til at hænge sammen ved at søge nye veje!<br />
Under alle omstændigheder må vi aldrig glemme, at hvert eneste fremskridt,<br />
der sker i Europa med hensyn til ligestilling af kvinder inden for alle<br />
områder af samfundet – ikke kun på arbejdsmarkedet – vil få en umiddelbar<br />
virkning på kvindernes situation over hele verden, især i udviklingslandene.<br />
Jeg har skrevet dette under et ophold i Mexico, og jeg bliver mere og<br />
mere overbevist om, at selv om vi lever på forskellige kontinenter, og vores<br />
udgangspunkter, som de kommer til udtryk i udviklingsniveau, beskyttelse<br />
af borgerne og arbejdstagernes rettigheder, er meget forskellige, så er<br />
det vores drøm og vores ambition at nå frem til det samme bestemmelsessted:<br />
Et samfund, hvor hver eneste borger kan udføre sine opgaver på<br />
en værdig måde, og hvor den enkeltes integritet respekteres.<br />
Vi står over for en samfundsmæssig udfordring af verdensomspændende<br />
karakter. Det er på høje tid, at vi forener vores bestræbelser og rækker<br />
hinanden hånden.<br />
Oversat fra engelsk af Jette Eriksen-Benros
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 49<br />
EU OG LIGESTILLING<br />
NOTER<br />
1 Artikel 119 bestemmer:<br />
Stk. 1. “Hver medlemsstat gennemfører ... og opretholder derefter princippet om lige løn til mænd og<br />
kvinder for samme arbejde”<br />
Stk. 2. “Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser,<br />
som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i<br />
penge eller naturalier.”<br />
2 Sag 80/70, Defrenne imod Belgien (1971), Samling af Domstolens afgørelser/ECR 445;<br />
Sag 43/75, Defrenne imod SABENA (1976), Samling af Domstolens afgørelser/ECR 455.<br />
3 Ligelønsdirektivet. Rådets direktiv (75/117/EF) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes<br />
lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder.<br />
4 Ligebehandlingsdirektivet. Rådets direktiv (76/207/EF) om gennemførelse af princippet om<br />
ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,<br />
forfremmelse samt arbejdsvilkår.<br />
5 Rammedirektivet om ligebehandling med hensyn til social sikring. Rådets direktiv (79/7/EF) om gradvis<br />
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring.<br />
6 Pensionsdirektivet. Rådets direktiv (86/378/EF) om gennemførelse af princippet om ligebehandling af<br />
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.<br />
7 Rådets direktiv (86/613/EF) om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i<br />
selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige<br />
erhverv i forbindelse med graviditet og barsel.<br />
8 Graviditetsdirektivet. Rådets direktiv (92/85/EF) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af<br />
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som<br />
ammer.<br />
9 Forældreorlovsdirektivet. Rådets direktiv (96/34/EF) af 3. juni 1996 om samordning af arbejds- og<br />
familielivet. Direktivet foreskriver gennemførelse af rammeaftale vedr. forældreorlov, der er indgået af<br />
UNICE, CEEP og EFS.<br />
10 Nyt pensionsdirektiv. Rådets direktiv (96/97/EF) af 20. december 1996 ændrer direktiv 86/378/EF om<br />
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede<br />
sociale sikringsordninger.<br />
11 Bevisbyrdedirektivet. Rådets direktiv (97/80/EF) af 15. december 1997 om bevisbyrde i forbindelse med<br />
forskelsbehandling på grund af køn.<br />
12 Artikler i Amsterdam-traktaten der vedrører ligestilling mellem mænd og kvinder:<br />
* Artikel 2. “Fællesskabet har til opgave at fremme ... et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau,<br />
ligestilling mellem kønnene ... økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne”<br />
* Artikel 3. Opregner Fællesskabets politikker og indeholder nu en ny tekst “ ...I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel,<br />
tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder”<br />
* Artikel 13. “... Rådet kan i enstemmighed, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, træffe de<br />
nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,<br />
handicap, alder eller seksuel orientering .”<br />
13 ETUC (EFS): The Second Sex of European Trade Unionism.<br />
49
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 50<br />
50<br />
LONE YALCINKAYA<br />
TYRKIET EKSPERTEN<br />
FORTÆLLER SIN HISTORIE TIL ELISABET SVANE, EKSTRA BLADET<br />
Lone Yalcinkaya er født i 1967 i Sarkisla i Anatolien, Tyrkiet. Hun fik navnet Isminur<br />
Demirezen.<br />
I 1977 flyttede hun sammen med resten af sin familie til Danmark, hvortil faderen<br />
tidligere var kommet som gæstearbejder. De bosatte sig i Gellerupparken i Århus.<br />
I 1984 blev hun som 16-årig tvangsgift med en mand fra det tyrkiske samfund i<br />
byen. Hun brød ud af ægteskabet og skabte sig en ny identitet som Lone. I 1992<br />
giftede hun sig – frivilligt – og fik efternavnet Yalcinkaya. Fra dette ægteskab har<br />
hun sønnen Ozan på 12. Hun er siden blevet skilt fra Ozans far, og de har i dag<br />
ingen kontakt.<br />
Lone Yalcinkaya er uddannet kontorassistent. Hun er i dag informationschef i rejsebureauet<br />
Tyrkiet Eksperten. Hun har været partipolitisk aktiv; først i CD og siden<br />
(fra 2001) i Venstre. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gladsaxe og var<br />
som 37-årig opstillet til Europa-Parlamentsvalget 2004, hvor hun trods over<br />
12.000 personlige stemmer ikke opnåede valg. Hun overvejer i stedet at stille op<br />
til det danske Folketing. Her var hun i 2000 det første medlem med indvandrerbaggrund,<br />
da hun i et par måneder var stedfortræder for CD’s leder.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51<br />
LONE YALCINKAYA<br />
LONES FORVANDLING<br />
ELISABET SVANE, SOM HAR SKREVET LONE YALCINKAYAS HISTORIE,<br />
ER 42 ÅR OG POLITISK REDAKTØR PÅ EKSTRA BLADET<br />
SELVSTÆNDIGHED KOSTER DYRT<br />
Det tragiske drab på den svensk/kurdiske pige Fadime kunne ligeså<br />
godt have været min historie. Jeg er i dag meget taknemmelig<br />
for at være i live og vælger at tro på, at højere magter måske har<br />
beskyttet mig.<br />
Det er der, lige midt i køkkenet, det for alvor går op for mig. Det sker,<br />
mens 37-årige Lone Yalcinkaya hjemmevant går hen til køkkenbordet,<br />
skærer börek’en i skiver, smiler og siger:<br />
- Det er jo min gamle arbejdsplads.<br />
Ved køkkenbordet sidder hendes svigerinde og smiler lige så varmt.<br />
Hun er iført tørklæde og løstsiddende tøj, som det sømmer sig for en gift,<br />
tyrkisk kvinde. Lone er i bukser med lav talje, tårnhøje stiletter og stram<br />
lyserød rullekrave-sweater, hovedet er bart og håret sat op i en hestehale.<br />
De to kvinder er Anatolien og Danmark. De er dengang og nu. De er<br />
den hjemmegående husmor med tre børn og uden uddannelse kontra<br />
den enlige mor, der er politiker og informationschef. De er tyrkisk tradition<br />
mod dansk modernisme.<br />
Alt det har Lone fortalt mig meget om. Men her midt i køkkenet ser jeg<br />
det med mine egne øjne: Lones forvandling – fra netop tyrkisk tradition til<br />
dansk modernisme.<br />
Kun stædighed og mod – dyrt betalt med angst og smerte – har gjort,<br />
at Lone i dag ikke står i et køkken i Gellerupparken. Ufaglært og med tørklæde<br />
på. Gift mod sin vilje.<br />
51
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 52<br />
52 LONE YALCINKAYA<br />
EN FATTIG MEN TRYG BARNDOM I TYRKIET<br />
Vi skruer tiden tilbage. Til samme køkken i sensommeren og det begyndende<br />
efterår 1984. Da boede Lone Yalcinkaya, som dengang hed Isminur<br />
Demirezen, i denne lejlighed. Levede i dette køkken, hendes "gamle<br />
arbejdsplads", der er indbegrebet af Danmark i 70’erne: Brune<br />
finérskabe med runde plastikgreb, parketgulv og en lille plads for enden<br />
ved vinduet. I dag står der et bord og fire stole – dengang var der en sofa,<br />
hvor mor og de fire af de fem børn indtog alle måltider. Far sad i stuen,<br />
alene eller sammen med den yngste lillebror.<br />
Gellerupparken blev bygget i 60’ernes tro på, at store, lyse lejligheder<br />
i udkanten af byen var svaret på de utidssvarende små bylejligheder uden<br />
moderne bekvemmeligheder. Overalt i Europa sås denne udvikling – i<br />
Danmark blev det til Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense, Ishøj og<br />
Brøndby syd for København som de mest markante eksempler. Lejlighederne<br />
blev nærmest bygget i takt med indvandringen, og mens danskerne<br />
fik færre og færre børn og derfor ikke kunne klare boligsikringskravene<br />
til de store lejligheder, passede de fint til den typiske indvandrerfamilie:<br />
Far, der i en årrække havde arbejdet på fabrik i Danmark, sendt penge<br />
hjem til mor og den voksende børneflok i Tyrkiet for efter en årrække<br />
at blive forenet med familien i det nye land.<br />
En af disse familier var Lones. Familien Demirezen stammer fra byen<br />
Sarkisla i Sivasprovinsen på den anatolske højslette. Sidst i 60’erne rejste<br />
Lones far til Danmark. Ikke med sin gode vilje, men af simpel nød. Truslen<br />
om fattigdom og sult hang hele tiden over familien, og til sidst så<br />
Lones far ikke anden mulighed end at prøve lykken i det rige Europa. Han<br />
fulgte de mange andre tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske mænd og<br />
blev "gæstearbejder", som det hed, da Danmark selv inviterede. Senere<br />
blev ordet ændret til det noget mere nedladende "fremmedarbejder".<br />
Hjemme i Sarkisla blev Lones mor enehersker i eget hus. Hun var både<br />
far og mor for sine børn, og set med deres øjne var hun alt. Men samtidig<br />
holdt familien et skarpt øje med hende: Opførte hun sig, som det sømmer<br />
sig for en gift kvinde?<br />
Det skarpe øje var lige rundt om hjørnet. Lones fars familie boede i<br />
samme gade, og Lones farmor boede i den anden ende af det lillebitte<br />
hus, hvor Lone, hendes mor og tre, snart fire søskende, delte et værelse,<br />
en lille gang og en kælder. Intet køkken. Intet bad. Vand blev hentet i<br />
byens brønd.<br />
En gang om måneden kom postbudet med en postanvisning fra Danmark.<br />
Det var pengene fra far. Suppleret med lidt håndarbejde for byens<br />
andre kvinder – eller rettere: håndarbejde til deres døtres brudekister –
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 53<br />
LONES FORVANDLING<br />
kunne Lones mor forsørge sig selv og børnene. Der var ikke råd til andet<br />
end det allermest nødvendige – familien kunne overleve. Men kun overleve.<br />
Af og til kom far hjem på ferie. Med store kufferter stoppet med tøj, sko<br />
og smykker. Det passede ikke altid – far havde købt det i genbrugsbutikker<br />
i Danmark, men i den fattige tyrkiske by var det fine varer, der blev<br />
hentet op af kufferterne. En plade dansk chokolade – og et stort æble fra<br />
Danmark – var også rige gaver for barnet Lone.<br />
En anden meget velkommen gave kom det år, hvor Lones far havde<br />
medbragt så mange penge, at familiens hus kunne blive bygget ud. Med<br />
et ekstra værelse og et toilet. Lones mor var lykkelig: Nu kunne hun fortælle<br />
veninderne om sit nye hus – efter i årevis at have måttet høre for sin<br />
gamle faldefærdige rønne. Nu var hun en stolt kvinde – hendes mand<br />
havde bygget et anstændigt hus til hende og børnene. Og for at sætte<br />
trumf på fik hun også installeret en ny seng, hvor Lone, hendes søster,<br />
hendes lillebror og mor sov sammen. De to store sønner fik egne senge.<br />
Som den ældste af de to døtre i familien, opkaldt Isminur efter farmor,<br />
havde Lone en helt særlig placering i familien. Hendes lillesøster har et<br />
let handicap, en skæv knogle i højre ben, så Lone var den, familien satsede<br />
på. Hende, der skulle blive den gode og smukke brud, der kunne<br />
gøre familien ære. Søster derimod blev anset som kønsløs på grund af sit<br />
handicap – derfor måtte hun for eksempel bade sammen med far og<br />
brødrene i de varme kilder, der ligger uden for Sarkisla. Det var utænkeligt<br />
for Lone, hun blev holdt inde på kvindesiden sammen med sin mor.<br />
Hun skulle holdes ren.<br />
Den tyrkiske kultur har en meget stærk tilbøjelighed til at vurdere en<br />
kvinde på hendes udseende, evner og jomfruelighed. Det trekløver<br />
er den dominerende faktor, når man som kvinde vurderes og vejes.<br />
Personligheden, den indre styrke, den intellektuelle og sociale kapacitet<br />
vejer ikke særlig tungt. Derfor var jeg en attraktiv pige i andres<br />
øjne, hvorimod min søster ikke havde nogen særlig status.<br />
Skolegangen foregik i Sarkislas kommuneskole, og om sommeren gik<br />
Lone på koranskole, iklædt et fint hvidt tørklæde. Det var hun stolt over at<br />
bære.<br />
I bund og grund var Lone, som nærmede sig de ti år, glad for livet i Sarkisla.<br />
Hun så sin mor som en stærk kvinde, der klarede dagligdagen, og<br />
så var der den højt elskede far, der kom forbi engang imellem med gaver.<br />
Det var et fattigt liv, men et liv, der i barnehøjde var trygt og godt. Et liv,<br />
der gerne måtte fortsætte sådan.<br />
53
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 54<br />
54 LONE YALCINKAYA<br />
KULTURSAMMENSTØD I GELLERUPPARKEN<br />
Da Lone fyldte ti år, blev alting forandret. Der blev erklæret undtagelsestilstand<br />
i Tyrkiet, og det fik en på ingen måde uvæsentlig, omend indirekte,<br />
betydning for den lille pige. Hendes ældste storebror, der gik i gymnasiet,<br />
blev fascineret af den stærkt højreorienterede gruppe "De grå<br />
ulve" fra det nationalistiske parti MHP. De udgjorde modpolen til de unge<br />
studerende fra de store byer, der blev venstreorienterede og protesterede<br />
mod regeringen og USA. Kampene mellem de to grupperinger foregik<br />
ikke på ord – det var ren gadekamp, hvor nævernes sprog talte. Disse<br />
kampe blev helt nærværende, da Lones storebror en dag kom hjem med<br />
snitsår på hele kroppen.<br />
Lones far i Danmark tog en hurtig beslutning: Hans ældste søn skulle<br />
væk fra Tyrkiet og op til ham i Danmark. Oprindeligt skulle Lones mor og<br />
de fire andre børn være blevet hjemme i Sarkisla – men da de danske<br />
myndigheder ikke ville lade sønnen rejse ind i Danmark uden sin mor, og<br />
da den øvrige familie ikke ville tage sig af de fire børn, endte hele familien<br />
en dag i efteråret 1977 i Gellerupparken i Århus.<br />
Her var det lykkedes Lones far at få fat i en af de store lejligheder, og<br />
tiårige Lone kunne tage sine første skridt ind i det brune halvfjerdserkøkken.<br />
En stor oplevelse, men glæden over de fine parketgulve og indlagt<br />
vand og varme forsvandt hurtigt.<br />
Den stærke mor, der hidtil havde været familiens overhoved og klaret<br />
alting, blev degraderet: Nu var hun kun kvinde og mor. Bosat i et land<br />
med et sprog, hun ikke mestrede, med skikke, hun ikke kendte, og i en<br />
kultur, hvor det at være analfabet hurtigt blev et reelt handicap. Børnene,<br />
der hidtil havde set hende som klippen, der modstod alt, så hende nu<br />
pludselig hjælpeløs og ude af stand til noget så basalt som at købe en liter<br />
mælk uden hjælp fra sine børn.<br />
Lones far derimod, som på ferierne hjemme havde været den glade<br />
mand fra nord med alle gaverne, viste en helt ny side af sig selv, da familien<br />
kom til Danmark. Han indtog sin plads som patriark, trak sig ind i sig<br />
selv, talte ikke med sine børn, men sad som enehersker i stuen, mens<br />
børn og kone sad i køkkenet. Han fulgte meget med i tyrkisk politik og<br />
støttede militærkuppet i 1982 – helt kontant ved at sætte et billede af<br />
general Evren op ved siden af det helt uundværlige billede af Atatürk,<br />
republikken Tyrkiets grundlægger. Han blev en far, der trods sit fysiske<br />
nærvær var mentalt længere væk fra sine børn end dengang, han blot<br />
kom på ferie om sommeren.<br />
I januar 1978 startede Lone i dansk skole. En oplevelse milevidt fra det<br />
meget disciplinerede liv, hun havde levet hjemme i Sarkisla. Hun var vant
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55<br />
LONES FORVANDLING<br />
til lærere, der slog og startede dagen med at tjekke, om man havde rene<br />
negle. Hun kom ind i et dansk miljø, hvor lærerne talte med og ikke til<br />
eleverne. Et miljø, hvor gruppearbejde var blevet en disciplin i en tid, da<br />
dansk skolepolitik fjernede sig mere og mere fra den sorte skole. Hvor<br />
idealer om ligestilling mellem drenge og piger var i højsædet, og hvor<br />
50’ernes og 60’ernes kamp for teenage-identitet blev omsat til virkelighed<br />
for 70’ernes teenagere. Børn, som de var af frontkæmperne.<br />
Det var den verden, der mødte Lone, når hun gik ud af køkkenet og lejligheden.<br />
Når hun vendte hjem igen, var det derimod til en verden, der<br />
ganske vist fysisk befandt sig i Danmark, men mentalt i Anatolien. Hun<br />
var pigen, der blev passet på: Hun måtte for eksempel ikke være med til<br />
svømning – hvor både piger og drenge svømmede sammen – og der blev<br />
også sagt nej, da resten af klassen skulle på lejrskole. Heller ikke klasseudflugter<br />
foregik med deltagelse af Lone eller for den sags skyld de andre<br />
tyrkiske piger, hun gik i klasse med. De så danskerne, de talte med danskerne,<br />
men i bund og grund holdt de sig for sig selv. De fik nødtørftigt<br />
lært det danske sprog, men det primære sprog var tyrkisk. Det var det<br />
sprog, de talte sammen, og når familierne skulle hygge sig om aftenen,<br />
skete det til gamle tyrkiske og indiske videofilm.<br />
Et kultursammenstød af dimensioner for den pæne, tyrkiske pige. Et<br />
kultursammenstød, hun iagttog, et kultursammenstød, hun blev påvirket<br />
af, men ikke noget, hun åbent eller for den sags skyld offentligt reagerede<br />
imod.<br />
Begrænsningerne i hverdagen var som tunge skyer over mit hoved.<br />
Min mor havde ikke forståelse for mine frustrationer, da hun levede<br />
under de samme forhold og havde accepteret det. Der var intet<br />
behov for, at jeg skulle blive dygtigere – jeg kunne jo sproget og de<br />
mest basale ting. Derimod var det vigtigt, at jeg var den dydige tyrkiske<br />
pige, der levede op til familiens forventninger.<br />
Fra lejligheden kunne Lone se over på et kollegium, hvor unge danske<br />
studerende lå halvnøgne og tog solbad. Hun forstod det ikke – havde<br />
ingen reel kontakt med danskere, selvom de boede dør om dør med de<br />
studerende, der udgjorde den lille danske enklave midt i Gellerupparken,<br />
hvor flere og flere indvandrere flyttede ind i lejlighederne. Lone fik veninder<br />
i opgangen, men hvis pigerne kom fra tyrkiske hjem, der var alt for<br />
moderate, måtte hun ikke tale med dem. Derfor sneg hun sig ud på de<br />
store altaner og talte med veninderne ad den vej.<br />
Da Lone fyldte 15 år, besluttede familien, at hun skulle ud af skolen.<br />
Grunden var, at Lone havde leget med en anden tyrkisk pige i skolegård-<br />
55
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 56<br />
56 LONE YALCINKAYA<br />
en, og det havde hendes far set. Han blev rasende: Hans datter skulle<br />
ikke "løbe rundt som en hest". Afregningen var kontant, da Lone kom<br />
hjem fra skole: Hun fik simpelthen tæsk af sin far. Og der gik kun kort tid,<br />
før far besluttede, at Lone ikke behøvede at gå i skole mere.<br />
Lone var ked af det; men som den pæne tyrkiske pige, hun var, lærte<br />
hun sig hurtigt at sige "skoletræt", da lærerne spurgte, hvorfor den begavede<br />
og dygtige elev pludselig ikke ville gå i skole længere. Der var ikke<br />
noget, hun ønskede højere, men havde hun sagt sandheden – at det var<br />
et krav fra familien – ville hun derved have brudt familiens ære.<br />
Jeg måtte indse, at jeg aldrig nogensinde ville få en uddannelse.<br />
Derfor måtte jeg gøre det så nemt som muligt på hjemmefronten.<br />
Jeg protesterede ikke, jeg bøjede nakken og lukkede mig mere og<br />
mere inde i mig selv.<br />
Rent bogstaveligt skete det ved, at Lone begyndte at brodere udstyr til sin<br />
brudekiste – en vigtig ting for en tyrkisk pige og præcis det arbejde, hendes<br />
mor havde udført for andre, da de boede hjemme i landsbyen. Der lå<br />
et stort pres på de 15-årige skuldre: Som familiens eneste bud på en<br />
brud var det hende, der skulle sikre familiens ære ved at fremstå jomfruelig<br />
og dydig for en kommende frier. Det erklærede forældrene hele tiden,<br />
og moren pointerede igen og igen, at det var vigtigt, at Lone fik en mand,<br />
der var ædruelig. Modsat far, der oftere og oftere var fuld – en reaktion på<br />
det statustab, han havde lidt over for sin familie. Han måtte hele tiden se<br />
sig distanceret af sine børn, der kunne læse, talte bedre dansk end ham<br />
og i det hele taget var bedre til at agere i det nye samfund, han havde flyttet<br />
familien til. På dette tidspunkt var Lone dog ikke i tvivl om, at hun selv<br />
skulle vælge sin ægtemand.<br />
TVANGSÆGTESKAB<br />
En augustaften i 1984 ændredes Lones liv totalt. Hun var 16 år. Og sad i<br />
det brune halvfjerdserkøkken.<br />
Familien Demirezen fik besøg af en anden tyrkisk familie, som helt<br />
usædvanligt havde deres søn med. 18 år og ugift. Lone var ved at tilberede<br />
te, da hendes mor bad hende om at gå ind i stuen og servere. Og<br />
om Lone ikke ville være sød at tage et tørklæde på?<br />
Inde i stuen sagde Lones far, at hun skulle kysse det tyrkiske ægtepars<br />
hænder. Et tegn på respekt, men for Lone også et tegn på, at hendes<br />
forældre havde lovet hende væk til den 18-årige dreng. Ellers var der
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57<br />
LONES FORVANDLING<br />
ingen grund til kysset – hun havde allerede hilst på familien én gang.<br />
Lone nægtede, løb ud af stuen og gemte sig på toilettet. Hendes forældre<br />
løb efter, skældte ud og råbte, hvad det dog var for en datter, de havde?<br />
Hun blev hevet ud af toilettet, ind i stuen igen og kyssede først mandens,<br />
hendes kommende svigerfars, hænder, men da hun nåede til kvindens,<br />
den kommende svigermor, kunne hun ikke mere og begyndte at<br />
græde.<br />
Lones fremtid var lagt fast. Hun protesterede, prøvede at få hjælp hos<br />
de få, hun kendte uden for lejlighedens fire vægge, men der var ingen<br />
hjælp at hente. Hele det tyrkiske samfund i Gellerupparken vidste, at datteren<br />
på 3. sal skulle tvangsgiftes med en ung mand fra de nærliggende<br />
boligblokke i Frydenlund; men ingen gjorde noget. Ingen hørte på den<br />
16-årige pige.<br />
Til sidst truede hun sin mor med at begå selvmord. Men det gav heller<br />
ingen reaktion, brylluppet var aftalt. Og en aften kom "svigerfar" og imamen<br />
på besøg i lejligheden. Nu skulle ægteskabet fuldbyrdes – men den<br />
unge ægtemand var ikke med. Han blev repræsenteret af sin far. Lone<br />
nægtede at gå ind i stuen og lade sig vie – så hun blev repræsenteret af<br />
underboen.<br />
Imens stod Lone i køkkenet. Nu var hun gift – viet per stedfortræder i<br />
dagligstuen. Isminur Demirezen var blevet til Isminur Arican.<br />
Det var surrealistisk. Jeg havde en fornemmelse af, at min krop<br />
bare var en model, mens mine følelser sad i et hjørne.<br />
Lone fik nu brug for den brudekiste, hun så længe havde siddet og broderet<br />
til. De to forældrepar lavede en klar aftale om, hvem der skulle betale<br />
hvad: Lones forældre fik 15.000 kr. kontant for datteren, og som medgift<br />
skulle Lone have et sølvbælte, fem guldmønter i en halskæde og ti<br />
kraftige guldarmbånd. Samtidig skulle svigerforældrene betale hendes<br />
bryllupstøj, mens Lones forældre skulle betale for ægtemandens, sådan<br />
som tyrkisk tradition foreskriver.<br />
Selve bryllupsfesten blev holdt i september – i et festlokale i Gellerupparken.<br />
I midten sad det unge par. Lone i hvid brudekjole, med permanentet<br />
halvfjerdserhår og uden et smil på ansigtet. Ved hendes side sad<br />
den unge ægtemand. De mælede ikke et ord til hinanden. Hele det tyrkiske<br />
samfund var mødt op.<br />
Da festen sluttede, blev Lone kørt ud til sit nye hjem, som var et værelse<br />
i svigerforældrenes hjem. Hendes egen familie kørte med, hendes svigerforældre<br />
var der og endnu et par tyrkiske familier. Det unge par blev<br />
lukket ind i værelset, hvor der stod en dobbeltseng, et skab med tøj fra<br />
57
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 58<br />
58 LONE YALCINKAYA<br />
Tyrkiet og en skænk med sodavand og slik. Fra stuen ved siden af kunne<br />
Lone høre et tv, mennesker, der snakkede og teskeer, der blev rørt rundt<br />
i tekopperne. Hendes unge ægtemand var lige så forlegen som hun og<br />
sagde bare: "De venter derude".<br />
Hvad der skete, er et stort, sort hul. Jeg kan huske, at det gjorde<br />
ondt, og at jeg havde kvalme. Jeg ved ikke, hvor længe der gik,<br />
men på et tidspunkt tog han lagenet, åbnede døren på klem og<br />
smed lagenet ind i stuen. Jeg kunne høre de andre voksne lykønske<br />
mine forældre: Her var tegnet på, at deres datter var jomfru.<br />
Lone anede intet om sex. Det var lukket land for en ung tyrkisk pige. En<br />
ting vidste hun dog: Man kunne blive gravid af det. Hun vidste også, at<br />
fik hun først et barn, var der ingen chancer for at slippe væk. For selvom<br />
hun næsten stiltiende havde fundet sig i alt, havde hun ikke mistet håbet<br />
om at slippe væk. Før brylluppet kunne det ikke lade sig gøre – så ville<br />
hun have krænket sine forældres ære uopretteligt. Ved at gennemføre<br />
brylluppet havde hun et spinkelt håb om, at hendes forældre ville tage<br />
hende hjem igen, hvis det ikke gik. Men for at der overhovedet skulle<br />
være nogen realitet i dette håb, krævedes det, at hun ikke blev gravid.<br />
Derfor havde hun i al hemmelighed købt p-piller. De blev gemt som<br />
små skatte nede i den lille kommode, der stod ved siden af sengen. Hver<br />
morgen tog Lone sin p-pille, undlod så vidt muligt at have sex med sin<br />
mand – men gik ofte i bad. Her havde hun et fristed, men det blev hurtigt<br />
opdaget. Lones nye familie levede mere traditionelt muslimsk, end<br />
hun var vant til, og hun vidste derfor ikke, at man efter samleje skal bade<br />
og gøre sig ren. Det undrede derimod hendes svigermor, at sønnen ikke<br />
gik så meget i bad som svigerdatteren, men det var der ingen grund til,<br />
sagde sønnen. De havde jo alligevel ikke sex med hinanden.<br />
Lone fik stillet et ultimatum: Enten gik hun i seng med sin mand, eller<br />
også måtte hun stoppe på det kursus for indvandrerkvinder, som hun<br />
ellers havde fået lov til at gå på. Det var et valg mellem pest eller kolera –<br />
men Lone valgte uddannelsen fra. Hun ville ikke sælge sig selv mere. I stedet<br />
blev hun holdt som fange i lejligheden.<br />
De tvang mig til at gå med tørklæde, også inde i lejligheden. Jeg<br />
skulle gøre rent, lave mad og vaske op.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59<br />
LONES FORVANDLING<br />
OPGØRET<br />
Da Lone efter en måned skulle tage hul på endnu en pakke p-piller, opdagede<br />
hun, at de var forsvundet fra skuffen. Svigermor havde fundet dem<br />
og skyllet dem ud i toilettet. Så fik Lone nok. Hun pakkede en lille taske<br />
med pas, sygesikringsbevis og de få penge hun havde. Da hendes unge<br />
ægtemand sidst på eftermiddagen kom hjem fra sit job og gik ind i det<br />
værelse, der udgjorde de to unges privatliv, meddelte Lone, at nu gik hun.<br />
Han kiggede bare på mig og sagde: Hvor kan du gå hen?<br />
Lone kunne gå ud af værelset, tværs gennem stuen, hvor svigerfar sad,<br />
og ud af hoveddøren. Hun hørte, at hendes svigerfar fulgte efter hende,<br />
men han nåede ikke elevatoren og måtte tage trapperne ned. Lone var<br />
foran ham og nåede hen til bussen, som har endestation ved Frydenlund.<br />
Da vi 20 år senere, i sommeren 2004, igen holder her på parkeringspladsen<br />
foran boligblokkene med de blå altaner, bliver Lone Yalcinkaya<br />
helt stille. Hun har ikke været her siden, men minderne fra dengang<br />
trænger sig så stærkt på, at hun kun har én bemærkning, som hun siger<br />
meget stille: – Kan vi ikke godt køre igen?<br />
Det kan vi, i sommeren 2004. I efteråret 1984 tog Lone bussen, som<br />
netop skulle køre, da hun kom løbende ind, skiftede en enkelt gang og<br />
nåede hjem til familien på 3. sal i Gellerupparken. Grædende bankede<br />
hun på døren, og hendes far åbnede. Hun havde håbet på at blive inviteret<br />
ind, men fik i stedet en lussing og en spytklat på kinden ledsaget af<br />
ordene:<br />
Du har ikke noget at gøre her.<br />
Lone løb ned af trapperne, ind gennem en lille skov og hen til busstoppestedet<br />
igen. Det stoppested, hun lige havde forladt i håbet om at finde<br />
tryghed. Nu var hun bange. Ikke for svigerforældrenes hævn, men for sin<br />
egen fars. Hvad kunne han finde på?<br />
Det samlede billede havde blodets, kærlighedens, sorgens, savnets<br />
og dødens farver.<br />
Hun tog bussen til et krisecenter i Århus, hun allerede havde fundet<br />
adressen på. Måske fordi hun havde anet, at turen hjem til forældrene var<br />
forgæves.<br />
På krisecentret fortalte Lone sin historie. En helt ny historie dengang<br />
59
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 60<br />
60 LONE YALCINKAYA<br />
sidst i 70’erne, hvor krisecentre var for danske kvinder, der havde fået bank<br />
af deres mænd. En ung tyrkisk kvinde på nu 17 år, der var blevet tvangsgift<br />
og derefter var flygtet, var noget helt ukendt. Men for de frivillige kvinder på<br />
krisecentret stod det dog lynhurtigt klart, at det var alt for farligt at beholde<br />
Lone i Århus. Hun skulle væk, og næste dag stod hun på banegården med<br />
en enkeltbillet til Esbjerg i lommen. Klædt i armygrønne gulerodsbukser og<br />
grå vindjakke, for første gang alene i et tog. Det var første gang, hun bevægede<br />
sig uden for Århus i de syv år, hun havde boet i byen.<br />
NY IDENTITET<br />
På krisecentret i Esbjerg var Lone den eneste indvandrer. Og den eneste<br />
teenager. Hun havde intet med og måtte låne tøj på krisecentret. Her sad<br />
hun, omgivet af de danskere, hun havde levet blandt i syv år, men aldrig<br />
tidligere haft nogen tæt kontakt til. Hendes danske sprog var sparsomt,<br />
men langsomt, uendelig langsomt, lykkedes det Lone at komme på benene.<br />
Hun kom i en plejefamilie, startede i skolen igen og begyndte at få et<br />
liv. Og et nyt navn.<br />
Det blev Lone. Fødenavnet Isminur var for usædvanligt, og det tyrkiske<br />
samfund i Danmark var dengang så lille, at det var for farligt at beholde<br />
navnet. At valget faldt på Lone skyldes, at det er et helt almindeligt dansk<br />
navn, nærmest lidt kedeligt. Men lige præcis det, Lone havde brug for<br />
dengang i Esbjerg.<br />
Efternavnet Arican, som hun havde giftet sig til, blev også skiftet ud –<br />
med det danske navn Madsen, som mere er en massebetegnelse end et<br />
egentligt navn. Navnet stammede fra en god ven, Lone havde fået i<br />
Esbjerg, og kombineret med plejefamiliens historie skabte hun sig en helt<br />
ny identitet.<br />
Hun måtte flygte igen. Det var blevet for farligt at være i Esbjerg. Familien<br />
i Århus havde sporet hende, så hun måtte videre. Denne gang gik<br />
turen til København, hvor hun med navnet Lone Madsen meldte sig ind<br />
på Købmandsskolen for at få en handelsuddannelse. I de officielle papirer<br />
var hun stadig Isminur Arican, men på skolen var hun Lone Madsen.<br />
Fra Esbjerg. Da hun med sit mørke hår, sine tyrkiske træk og accent ikke<br />
lige på en prik lignede en pige fra fiskerbyen på vestkysten, opdigtede<br />
hun en identitet, hvor hun havde en dansk mor og nordcypriotisk far. Og<br />
en storebror.<br />
Flere gange fortalte jeg mine venner, at jeg havde talt i telefon med<br />
min familie i Esbjerg.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61<br />
LONES FORVANDLING<br />
Lone gik et år på Købmandsskolen. Så søgte hun læreplads som kontorassistent.<br />
Selvom hun kunne få økonomisk hjælp til at tage tre år på<br />
Købmandsskolen, en slags studentereksamen inden for handel og økonomi,<br />
ville hun ud og tjene egne penge. Men her kom det falske navn på<br />
tværs. Selvom hun havde fuld navnebeskyttelse og kunne kalde sig Lone<br />
Madsen, stod der Isminur Arican på eksamensbeviset. Det var for fremmed<br />
for danske arbejdsgivere, og Lone blev, trods sine gode karakterer,<br />
valgt fra i første omgang. Til sidst sendte hun en ansøgning i navnet Lone<br />
Madsen – uden eksamenspapirer – og blev kaldt til samtale. En samtale,<br />
der endte med, at hun fik jobbet – og så måtte hun gå til bekendelse. Og<br />
fortælle, at hun hed Isminur Arican og ikke Lone Madsen.<br />
Det skal ikke skille os, svarede han og gav mig jobbet. En chance,<br />
ingen anden ville have givet mig i den situation.<br />
Sideløbende med sin uddannelse og skabelsen af et nyt liv var Lone<br />
begyndt at interessere sig for politik. Hun startede på bar bund, hjemme<br />
havde hun intet hørt om det danske politiske system, så hun begyndte at<br />
gå til politiske møder for at finde ud af, hvad de forskellige partier egentlig<br />
mente.<br />
I foråret 1988 stødte hun på partiet CD, som blev stiftet i 1973 af den<br />
tidligere socialdemokrat Erhard Jacobsen. Partiet blev lidt hånligt kaldt<br />
"familiepartiet", fordi datteren, Mimi Jakobsen, overtog formandskabet<br />
efter sin far, og partiets årsmøder gik under betegnelsen "fætter-og-kusine<br />
fester". Den hån vandt ikke genklang hos Lone, søgende som hun var<br />
efter et tilhørssted og en ny familie, og da hun godt kunne lide det, hun<br />
havde læst om midterpartiet med en borgerlig holdning til økonomi kombineret<br />
med en stærk social profil, mødte hun en dag op på partiets<br />
landskontor for at få mere materiale.<br />
Her blev hun modtaget af den senere kirkeminister A.O. Andersen, og<br />
den modtagelse sammen med den varme, hun mødte hos de få medlemmer,<br />
der netop var på besøg, fik Lone til at melde sig ind med det<br />
samme. Hun blev aktiv i partiet, blev ansat og arbejdede i en periode som<br />
assistent for partiets medlemmer af Europa-Parlamentet. Sideløbende<br />
forsøgte hun at tage den højere handelsuddannelse, hun tidligere havde<br />
opgivet – men heller ikke denne gang lykkedes det. Der var for meget<br />
arbejde i partiet, og efter flere år under jorden nød Lone igen at være med<br />
i et fællesskab.<br />
61
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 62<br />
62 LONE YALCINKAYA<br />
FORSONING MED FORTIDEN<br />
Partiet blev hendes nye familie. Men fortiden indhentede hende igen.<br />
Ved valget i 1989 blev Lone bedt om at stille op for CD. Ikke i en kreds,<br />
der gav valg, nærmest som et navn, der skulle fylde listen ud. Det gav<br />
problemer for Lone Madsen, for man kan jo ikke stille op under falsk<br />
navn. Hun måtte bekende kulør og stille op under sit rigtige tyrkiske, dog<br />
tilgiftede, navn Isminur Arican. Det danske Lone beholdt hun, nu som<br />
mellemnavn. Det var første skridt hen imod at forsone sig med fortiden,<br />
næste skridt gjaldt familien i Århus.<br />
Lone havde flere år tidligere genoptaget kontakten med sin mor, dog<br />
kun telefonisk, og havde også i al hemmelighed været i Århus, hvor hun<br />
havde set sin søster. Hendes mor var glad for at tale med hende og glad<br />
for, at datteren klarede sig godt. At hun havde fået en uddannelse, at hun<br />
havde job og at hun var blevet aktiv i politik. Men alt det andet, smerten,<br />
angsten og sårene fortalte Lone ikke noget om.<br />
Min mor havde ikke fantasi til at forestille sig, at der under den vellykkede<br />
overflade gemte sig en ulykkelig, såret pige. At den pige,<br />
der engang havde været den usynlige kvinde bag nedrullede gardiner,<br />
som ikke gjorde modstand, nu var blevet en, der ville være<br />
mere end blot en brik i deres spil.<br />
Ud over sin egen smerte og sine egne sår led Lone også af skyldfølelse<br />
over for de fire søskende, ikke mindst lillesøsteren, der var blevet tilbage<br />
i familien. Lone følte, at hun som bortløben søster havde ødelagt sin lillesøsters<br />
fremtid, og hun vidste, at hun med sin flugt havde udstødt hele<br />
familien fra det tyrkiske samfund i Århus. Oven i den skyldfølelse måtte<br />
hun kæmpe en sej kamp med sig selv for at forstå og til sidst tilgive sine<br />
forældre. Hun måtte så at sige sætte sig ud over sig selv og sætte sine<br />
forældres handlinger ind i den sociale forståelsesramme, som gav det<br />
hele mening.<br />
Jeg havde aldrig tvivlet på mine forældres kærlighed til mig. Mit<br />
livsforløb havde været tilrettelagt ud fra enten nød eller nødvendighed.<br />
Den kollektive kontrol, der er i det tyrkiske samfund, havde<br />
stor indflydelse på mine forældres handlinger, og de forsøgte efter<br />
bedste evne at vælge en mand til mig, som de mente var en god<br />
mand. De havde bare ikke opdaget, at jeg var en stærk pige. De<br />
havde ikke opdaget, at det ikke var på grund af deres kontrol, at
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63<br />
LONES FORVANDLING<br />
jeg var pæn og respektfuld, men at det var fordi, jeg gerne ville vise<br />
dem ydmyghed og respekt. Det var nok deres største fejl.<br />
Det begyndte nu at stå klart for Lone, at hun måtte flytte tilbage til Århus.<br />
Problemer på jobbet i CD hjalp til den beslutning, og da hun både psykisk<br />
og fysisk fik stadig større problemer, blev hun klar over, at hun nu<br />
måtte knytte de bånd, hun selv havde revet over, sammen på ny. Der var<br />
kun én vej. Og det var hjem.<br />
Hjem til køkkenet på 3. sal. Da Lone i starten af 1990, seks år efter sin<br />
flugt, kom ind i lejligheden igen, så hun sin far stå i netop det køkken.<br />
Hun turde ikke gå derud, vendte om og gik ind på badeværelset, og først<br />
da hun hørte, at hendes far var gået ind i stuen, vovede hun sig ud i køkkenet.<br />
Hendes far blev i stuen. Han end ikke så på sin datter, registrerede<br />
blot, at hun var der. Lone vidste, at det nu var knald eller fald: Overlevede<br />
hun denne aften og nat, var hun tilgivet.<br />
Det gjorde hun. Men hendes far talte aldrig til hende siden, men han<br />
accepterede hende, han lod hende være i sit hjem og han lod sig fotografere<br />
sammen med hende. Men ingen ord.<br />
Det elsker jeg at leve med, for jeg ved, at han har tilgivet mig. Han<br />
tilgav mig, da han hverken slog eller truede mig. Han tilgav mig, da<br />
han tillod mig at servere maden for ham. Han tilgav mig, da han<br />
lod sig fotografere sammen med mig.<br />
63
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 64<br />
64<br />
STAVROULA DEMETRIADES<br />
DET EUROPÆISKE INSTITUT<br />
DUBLIN<br />
Stavroula Demetriades er født i 1964 i Athen i Grækenland.<br />
I 1987 blev hun bachelor i statskundskab og i 1993 MSc i regional udvikling fra<br />
Universitetet i Athen. I 2000 blev hun ph.d. i sociologi fra Aalborg Universitet.<br />
Hun har arbejdet med erhvervsuddannelsesområdet – for private konsulentvirksomheder<br />
og forskellige NGO’er. Hun har været initiativtager til oprettelse af<br />
NGO’er med fokus på regional udvikling og på minoritetsrettigheder. Hun har fungeret<br />
som rådgiver for lokale myndigheder i spørgsmål vedrørende regional udvikling,<br />
arbejdsmarkedsuddannelser, sociale forhold etc. Hun har arbejdet som forskningsleder<br />
på Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene<br />
(The European Foundation) i Dublin. I dag er hun koordinator for instituttets<br />
arbejdsmarkedsteam.<br />
Stavroula bor i Irland. Hun er gift og har to børn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65<br />
STAVROULA DEMETRIADES<br />
EN GRÆSK KVINDES<br />
KARRIERE I EUROPA<br />
EU SOM LØFTESTANG FOR LIGESTILLING<br />
Mange europæere forbinder det europæiske institutionelle system med<br />
uvedkommende og indviklede regler, som har indflydelse på det enkelte<br />
menneskes tilværelse. Arbejdsløshed, træg økonomisk udvikling,<br />
omstrukturering af virksomheder og følgerne heraf, lønefterslæb m.m. er<br />
udfordringer, som både de europæiske og de nationale institutioner og<br />
systemer skal forholde sig til.<br />
Vi har nået det punkt, hvor der er brug for, at den europæiske debat bliver<br />
politiseret. Hvis vi vil sikre, at den europæiske proces fortsætter, og<br />
den fælles forståelse blandt borgerne udvikles, skal de nationale politiske<br />
systemer inddrage den europæiske dimension i de forskellige politikker,<br />
eksempelvis i social- og miljøpolitikken. Med fælles værdier og den fælles<br />
mønt er det lykkedes EU at skabe sig en identitet som et enestående socialt<br />
og økonomisk forbillede på globalt plan. Den model, der ligger til<br />
grund herfor, er under hensyntagen til de nationale systemers forskellighed<br />
blevet ført ud i livet på forskellige måder i de enkelte EU-lande.<br />
Det er EU-politikken, der gør det muligt for mange borgere, lokale myndigheder,<br />
videnskabsmænd, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger etc. at<br />
mødes og udveksle synspunkter om gængs praksis, sætte fokus på de<br />
vellykkede eksempler og i fællesskab lægge planer for fremtiden. På denne<br />
måde bidrager politikken blandt andet til at skabe fælles forståelse for<br />
praksis i de enkelte lande, til at styrke samhørigheden og til at udvikle en<br />
fælles vision for Europa.<br />
65
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 66<br />
66 STAVROULA DEMETRIADES<br />
DE TIDLIGE STADIER<br />
Personlig har jeg haft glæde af denne politik gennem min adgang til forskerudvekslingsprogrammer<br />
og ved at forfølge en karrieremulighed på<br />
EU-plan. Sandsynligvis ville det ikke have været muligt uden et langt<br />
uddannelsesforløb, som ikke alle græske kvinder havde adgang til på den<br />
tid. Dengang var en god uddannelse for en kvinde altid forbundet med et<br />
godt ægteskab og kvindens mulighed for at blive økonomisk uafhængig.<br />
Kvinders mulighed for at gøre karriere var dengang ikke noget, der indgik<br />
i familiernes overvejelser. Der er dog efterhånden sket det, at familiernes<br />
og den yngre generations holdning til kvindens rolle på arbejdsmarkedet<br />
er blevet præget af stadig større holdningsforskelle. Traditionelt<br />
har det været sådan, at når en kvinde havde afsluttet en god uddannelse,<br />
indgik hun bagefter et godt ægteskab, og måske tog hun også et job<br />
for at bidrage til familiens underhold. Når børnene kom til, fik de dog<br />
første prioritet, og om nødvendigt blev jobbet kvittet.<br />
Det var imidlertid ikke det, unge piger på min alder ønskede. Vi satte os<br />
nogle uddannelsesmæssige mål: universitetsgrader, høje karakterer osv.<br />
Noget, der kom som en behagelig (må jeg indrømme) overraskelse for<br />
vores familier, som langsomt vænnede sig til tingenes tilstand. Snart blev<br />
mine planer om at få en højere uddannelse opfattet som en vigtig investering;<br />
en investering i menneskelige ressourcer, som samfundsforskerne ville<br />
sige. Konkurrencen var hård, men pigerne klarede sig vældig godt (i virkeligheden<br />
bedre end drengene) i kampen om at komme ind på de højere<br />
uddannelser. Efter afgangseksamen gik tingene lidt anderledes, end samfundsforskerne<br />
havde forudsagt, idet kvindernes erhvervsfrekvens forblev<br />
lav. Det så ud til, at kvinderne efter endt uddannelse havde svært ved at<br />
vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Høj arbejdsløshed blandt kvinder gjorde<br />
det første forsøg på at få job til en meget skuffende oplevelse. Efter at<br />
have arbejdet nogle år i den offentlige sektor bestemte jeg mig til at studere<br />
videre for at øge mine uddannelsesmæssige kvalifikationer og dermed få<br />
mulighed for en bedre stilling og en bedre karriere.<br />
I Grækenland er beskæftigelsesgraden stadigvæk lav. Det gælder i særdeleshed<br />
for kvindernes vedkommende (både i forhold til EU-gennemsnittet<br />
og i forhold til de mål, der med Lissabon-strategien blev formuleret<br />
for området). Kvindernes beskæftigelsesgrad var i 2002 på 42,5 pct. 1 ,<br />
hvilket er en stigning på 1,6 pct. i forhold til det foregående år. Gennemsnittet<br />
for de daværende 15 EU-lande var for samme år på 55,6 pct. Til<br />
sammenligning kan nævnes, at den totale beskæftigelsesgrad i Grækenland<br />
samme år var 56,7 pct. Også arbejdsløshedsprocenten er fortsat høj,<br />
især blandt kvinder og nytilkomne på arbejdsmarkedet. Alligevel er kvin-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
dernes erhvervsfrekvens i forhold til mændenes fordoblet i løbet af den<br />
sidste 5-års periode. I dag er det mere sandsynligt, at en græsk kvinde<br />
prioriterer karrieren (og ikke bare jobbet) højere end familien, i modsætning<br />
til hvad der var tilfældet for nogle år siden. Mange kvinder har allerede<br />
betydningsfulde stillinger, hovedsagelig i den offentlige sektor, og<br />
nogle endog i europæiske institutioner langt væk fra deres hjem.<br />
Adskillige årsager er anført som begrundelse for kvindernes lave<br />
erhvervsfrekvens. Ifølge præferenceteorien udgør kvinder ikke en homogen<br />
gruppe, men tilhører alt efter deres forskellige præferencer forskellige<br />
grupper. Kvinders præferencer med hensyn til en bestemt type arbejde<br />
kan ikke udelukkende udledes af deres adfærd og følgerne af den.<br />
Holdninger, værdier og præferencer er blevet meget vigtige dele af<br />
arbejdskulturen. I et forsøg på at overvinde svagheder i teorierne om kvinders<br />
arbejde og beskæftigelse påpeger præferenceteorier og -studier, 2 at<br />
kvinder kan inddeles i tre grupper: Kvinder, der prioriterer hjemmet og<br />
ægteskabet højest, kvinder, der tilpasser sig omstændighederne og derfor<br />
har uplanlagte karriereforløb, samt kvinder, der prioriterer arbejdet højest.<br />
Den kvindetype, der prioriterer hjemmet højest, accepterer arbejdsdelingen<br />
mellem mænd og kvinder i hjemmet. Typen foretrækker et liv uden<br />
udearbejde, hvor hovedvægten kan lægges på børn og familie. Den kvindetype,<br />
der tilpasser sig omstændighederne, er den største gruppe.<br />
Typen foretrækker at kombinere arbejde i hjemmet med en ansættelse,<br />
men lægger ikke speciel vægt på det ene eller det andet. Det er den type,<br />
der reagerer på mulighederne, men uden at have planlagt hvordan, og<br />
som vælger at gå i gang med en uddannelse, men let kan finde på at<br />
droppe ud, hvis et godt ægteskabstilbud skulle dukke op. Den kvindetype,<br />
der prioriterer arbejdet højest, kan betegnes som karrierekvinden, for<br />
hvem moderskab og familie ikke er hovedprioriteten. Profilen ligner den<br />
typiske mands. Denne kvindetype planlægger nøje sin karriere, har sit<br />
eget familieliv, der er bygget op omkring karrieren, og sætter en ære i at<br />
udvikle sig inden for sit særlige felt. Gruppen udgør helt klart en minoritet.<br />
Modellerne kan til en vis grad forklare, hvorfor der i nogle lande er en<br />
koncentration af kvinder i én af de tre kategorier, eller hvorfor nogle kvinder<br />
tager det ene job (f.eks. deltidsarbejde) frem for det andet.<br />
Kulturelle, sociale, økonomiske og andre faktorer spiller dog også en<br />
vigtig rolle for, hvilke præferencer kvinderne har. Kvindetyperne findes<br />
overalt, selv om mange tror, at kvinder i de sydeuropæiske lande foretrækker<br />
familielivet, og at kvinder i Norden i højere grad foretrækker<br />
arbejdslivet. En Eurobarometer-undersøgelse 3 har vist, at et overvældende<br />
flertal af både mænd og kvinder mener, at kvinder bør prioritere børn<br />
frem for arbejde. Dette gør sig også gældende i de nordiske lande.<br />
67
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 68<br />
68 STAVROULA DEMETRIADES<br />
FORSKNING I DANMARK<br />
Forskellige europæiske programmer, der har til formål at fremme forskning<br />
og fornyelse i Europa, giver nye muligheder for at gøre karriere. Hundredvis<br />
af forskere deltager hvert år i disse programmer og forlader i denne<br />
forbindelse deres hjemland i nogle måneder eller år. I en tid, der er<br />
karakteriseret ved et marked med benhård konkurrence og globalisering,<br />
benytter de sig af tilbuddene om at medvirke til at øge Europas innovationskapacitet.<br />
På baggrund af min interesse for socialforskning var det min hensigt at<br />
udforske, hvordan velfærdsopgaver bliver varetaget af de europæiske<br />
samfundsmodeller. Arbejdet blev udført ved Ålborg Universitet i Danmark.<br />
Efter at have studeret forskellige økonomiske modeller og samfundsmodeller<br />
fokuserede jeg på den nordiske model og dennes karakteristika.<br />
Jeg ønskede at belyse modellens stærke og svage sider. Den<br />
nordiske model demonstrerer, at det er muligt på én gang at tage både<br />
økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. I modsætning til de<br />
bekymringer, man kan gøre sig om den såkaldte europæiske samfundsmodels<br />
bæredygtighed, fremstår den nordiske model som et troværdigt<br />
og realistisk alternativ til det frie marked. Den nordiske model, specielt<br />
den danske, blev holdt op som et forbillede, andre lande skulle sammenlignes<br />
med. Begrundelsen var den store succes med at skabe øget<br />
konkurrenceevne og fornyelse samtidig med, at den også var et overbevisende<br />
eksempel på evnen til jobskabelse.<br />
Alle politiske ledere har forpligtet sig til at støtte en europæisk model,<br />
der gør det muligt at tage fat på de udfordringer, globaliseringen stiller os<br />
overfor, og samtidig sikre et afbalanceret og socialt ansvarligt grundlag.<br />
Med Lissabon-strategien blev der sat fokus på dette. I den post-industrielle<br />
æra er det af vital betydning at øge investeringen i menneskelige ressourcer<br />
og i livslang læring. Den danske model udgør i denne sammenhæng<br />
et mønstereksempel på den rolle, som det erhvervsfaglige uddannelsessystem,<br />
der er styret af arbejdsmarkedets parter, spiller i<br />
bestræbelserne på at løse arbejdsmarkedets paradoks.<br />
For de europæiske modeller ligger der en stor udfordring i at sikre en<br />
rimelig balance mellem internationalisering af økonomierne og en socialt<br />
ansvarlig politik. I den post-industrielle æra sker der en nedbrydning af<br />
de områder, der har med social ansvarlighed at gøre. Grunden hertil er,<br />
at de store selskaber reagerer på en benhård økonomisk konkurrence<br />
ved at fralægge sig ansvaret for de opgaver, der i dag betragtes som en<br />
omkostningsbyrde, men som fagforeninger og regering i den industrielle<br />
æra havde pålagt virksomhederne at varetage. 4 Mindre produktive
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
arbejdstagere, hvis jobplacering tidligere var sikret af fagforeningerne, er<br />
nu arbejdsløse og på offentlig forsørgelse. Tendensen går i retning af, at<br />
arbejdstagere bliver rekrutteret, oplært og betalt i overensstemmelse med<br />
deres værdi for firmaet. Resultatløn, dvs. bestemte former for tillæg til<br />
nogle ansatte og lavere lønniveauer for andre, synes i stigende grad at<br />
indgå i lønforhandlingerne. Hvis der ikke tages hensyn til ansattes forskellige<br />
andre forpligtelser, vil kvinder med børn følgelig opleve en ulige<br />
konkurrence. Tendensen til at det offentlige ved omfordeling af indkomster<br />
og gennemførelse af en socialt afbalanceret politik gør sig mindre<br />
afhængig af den private sektor vil få betydning for en fremtidig strategi for<br />
understøttelse af kvindernes konkurrencesituation.<br />
Arbejdsmarkedsområdet har typisk været mandsdomineret, også når<br />
det drejer sig om forskning. Det har naturligvis haft konsekvenser for, hvilke<br />
spørgsmål, aktører, programmer og resultater på arbejdsmarkedet, der<br />
er blevet forsket mest i. Arbejdstageren har pr. definition været mand. Det<br />
betyder, at den typiske arbejdstager arbejder på fuld tid, er karriereorienteret,<br />
fralægger sig ansvaret for familien, hvis det kommer i konflikt med<br />
arbejdet/karrieren, rejser, hvis det er påkrævet, arbejder over, arbejder på<br />
skæve tidspunkter osv.<br />
For den, der tænker traditionelt, vil det at føje kvinder til regnestykket<br />
komplicere billedet, gøre det uforståeligt. Derfor blev kvindelige arbejdstagere<br />
betragtet som en afvigelse fra regelen. I løbet af de sidste fire årtier<br />
har kvinderne imidlertid øget deres del af beskæftigelsen og har gjort<br />
et stort indhug i såvel forskellige jobtyper og sektorer som i de højere<br />
funktionærstillinger. Kvinders beskæftigelsesgrad steg i 2002 i EU gennemsnitlig<br />
til 55,6 pct., og såvel deregulering af arbejdsmarkedet som<br />
omstrukturering af arbejdskraften skabte en række nye muligheder for<br />
kvinder. Derfor er disse aspekter nu også kommet på dagsordenen inden<br />
for arbejdsmarkedsområdet sammen med emner, der har at gøre med<br />
livslang læring. Livslang læring anses som et vigtigt led i at opretholde<br />
arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrencedygtighed.<br />
Det er mit håb, at jeg ved at fremdrage disse aspekter<br />
kan bidrage til den debat, der føres for tiden. Alt i alt har jeg fantastisk<br />
positive arbejdserfaringer med mig fra Danmark. Det at have haft mulighed<br />
for at arbejde i et arbejdsmiljø langt væk fra det hjemlige (Grækenland),<br />
hvor samfundssystemet og det økonomiske system er meget<br />
anderledes, har været udbytterigt for mig i relation til min egen forskning<br />
og min karriere. Selve forskningsresultaterne har også været udbytterige<br />
for EU. En af grundene til dette er, at værdifulde erfaringer fra forskningsarbejde<br />
udført i ét land har kunnet overføres til et andet land, hvor<br />
offentlige institutioner, arbejdsmarkedets parter og forskningsmiljøerne<br />
69
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 70<br />
70 STAVROULA DEMETRIADES<br />
kunne drage nytte af resultaterne. En anden grund er, at sammenlignende<br />
analyse og kendskab til eksempler på god praksis altid kan berige et<br />
samfund. Kulturudvekslingen bidrager ikke mindst til at skabe en fælles<br />
forståelse for og anerkendelse af, hvor værdifuldt det er, at man i forskellige<br />
lande anvender forskellige metoder og har forskellige praksisser.<br />
Ålborg Universitet var et godt sted at udveksle synspunkter med kvindelige<br />
kolleger, som havde de samme interesser, og som deltog i arbejdsgrupper,<br />
hvor spørgsmål relateret til forskningsområdet blev behandlet. At<br />
gøre forskningsresultaterne mere praktisk anvendelige var et andet projekt.<br />
Hvad ville forskning være, hvis resultaterne blot stod og samlede støv<br />
på en hylde?<br />
Da jeg vendte tilbage til Grækenland, arbejdede jeg atter på fuld tid. Jeg<br />
var ivrig efter at bringe nye ideer videre til fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer,<br />
embedsmænd osv. Snart steg jeg et trin op ad karrierestigen<br />
(på trods af stor konkurrence, fordi arbejdsløsheden på det tidspunkt var<br />
stigende), og jeg oplevede, at dele af den offentlige sektor var engageret<br />
i en omfattende omstruktureringsproces, samt at kvinders muligheder for<br />
at få lederstillinger var blevet bedre. Den offentlige sektor er som arbejdsgiver<br />
forpligtet hvad angår ligestilling, og gennem forfremmelser og<br />
ansættelser forsøgte man at arbejde for ligestilling. På det tidspunkt havde<br />
jeg en stilling som konsulent for Arbejdsformidlingen, der som en trepartsstyret<br />
organisation viste sig at være et godt forum for at få nye ideer<br />
i spil. Som altid var der også her – sikkert på grund af naturlige forsvarsmekanismer<br />
– modstand mod fornyelse og forandringer. Det var imidlertid<br />
dejligt, da jeg efter nogen tid kom tilbage til organisationen og så, at en del<br />
af det, der blev sat i værk nogle år tidligere, i dag blomstrer i fuldt flor.<br />
Er det det hele? Nej, efter at jeg havde forholdt mig til udviklingen på<br />
det nationale plan, var jeg også opsat på at få indblik i, hvordan det stod<br />
til på europæisk niveau, og på at tage del i debatten om de problemer,<br />
der har betydning for alle europæiske borgere.<br />
NYT SKUB I KARRIEREN<br />
Derfor begyndte jeg at arbejde i Det Europæiske Institut i Dublin, først<br />
som forskningsleder og siden som koordinator for et arbejdsmarkedsteam,<br />
der forskede i arbejdsmarkedsproblemer generelt i Europa. Med<br />
flytning til et andet land følger ofte nye muligheder, men også kriser og<br />
usikkerhed, ligesom der er nogle vanskelige beslutninger at tage med<br />
hensyn til, hvordan man klarer ansvaret over for både familie og arbejde.<br />
I det moderne EU skal samfundsborgerne, i særdeleshed kvinderne,
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
træffe langt flere valg vedrørende deres levevis, end det var nødvendigt<br />
før i tiden. Et af disse valg handler om vægtningen af arbejde og karriere<br />
i forhold til familieliv og børn, samt om hvilke roller de enkelte familiemedlemmer<br />
skal påtage sig. Jeg valgte meget tidligt at gøre karriere, men<br />
uden at afskrive familielivet, og efter at min familie og jeg havde afvejet<br />
positive såvel som negative faktorer, opfordrede de mig til at tage jobbet i<br />
Irland, selv om det betød, at familien måtte flytte til et andet land. Der er<br />
imidlertid altid en vanskelig overgangsperiode for familien, specielt for<br />
den medfølgende ægtefælle, som blandt andet skal finde et nyt job i det<br />
pågældende land. Hertil kommer de ekstraopgaver i familien, som nogen<br />
må påtage sig, når familienetværket ikke længere er der i en situation,<br />
hvor behovet for det er større end nogensinde. I overgangsfasen skifter<br />
rollerne inden for familien, idet manden bliver sekundær forsørger, og om<br />
hele øvelsen lykkes afgøres af, hvordan vi forholder os til spørgsmålet om<br />
arbejdsdelingen mellem kønnene. I praksis lyder det: Accepterer samfundet,<br />
at kvinden er hovedforsørger, og at manden (selv for kortere tid)<br />
fungerer som støtte for hende?<br />
På Det Europæiske Institut eksisterer der et multikulturelt miljø, hvor<br />
embedsmænd fra hele Europa arbejder sammen i team. Alle har det<br />
samme mål: at oparbejde solide forskningsresultater og – med henblik på<br />
at lette den politiske proces – at gøre dem tilgængelige for både de europæiske<br />
politiske institutioner og de enkelte landes ditto.<br />
Atter at være involveret i arbejdsmarkedsforskning, der omfattede alle<br />
EU-landene, gav en fortrinlig mulighed for at sammenligne systemer og<br />
praksisser samt udbrede viden om god praksis til det store EU-publikum.<br />
Det er en type information, der har vist sig at være af stor værdi for<br />
arbejdsmarkedets parter og regeringerne over hele Europa, fordi den<br />
giver landene mulighed for at sammenligne praksis på arbejdsmarkedet<br />
samt finde frem til, hvad der er brugbart i deres tilfælde.<br />
At være kvinde og forsker var i sig selv en begrundelse for at se på<br />
arbejdsmarkedsforskning ud fra et andet perspektiv. Hovedparten af<br />
institutionerne på arbejdsmarkedet fremstår i forskningen som kønsneutrale,<br />
men faktisk er de ekstremt kønsbundne. Organisationer, hvad enten<br />
det er fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger, staten eller private selskaber,<br />
afspejler bestemte kulturer, og derfor er deres daglige virksomhed,<br />
politiske beslutninger og praksis sjældent kønsneutrale. Arbejdsmarkedsforskning<br />
analyserer kønsdimensionen, men på en måde, som<br />
er mere beskrivende end forklarende.<br />
Kønsmainstreaming på arbejdsmarkedet er ikke blot et spørgsmål om<br />
at “føje kvindeproblemer” til på listen over forskningstemaer, eller at man<br />
som sædvanlig undersøger, hvilken betydning bestemte arbejdsmarkeds-<br />
71
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 72<br />
72 STAVROULA DEMETRIADES<br />
forhold har for kvinder. Det er nødvendigt med en langt dybere analyse af<br />
kønnets betydning for såvel mænds og kvinders arbejdsforhold som for<br />
magtrelationer i de vigtigste involverede institutioner. Arbejdsmarkedslitteratur<br />
viser, at det er kvinderne, der behandles som særtilfælde, at det<br />
normalt er kvinder, der registreres ved angivelse af køn, dvs. det er dem,<br />
der er anderledes. F.eks. er det muligt at søge og sortere i databaser på<br />
søgeordet “kvinder”, men ikke på søgeordet “mænd”. Intet demonstrerer<br />
så klart som dette, at det er kvindekønnet, der er et “særtilfælde”. Med<br />
andre ord: det er stadigvæk det mandlige køn, der definerer “normen”<br />
eller mainstreamen.<br />
Det var en stor udfordring for mig at udforme en plan for kønsmainstreaming<br />
på et af Instituttets forsknings- og overvågningsområder. Arbejdet<br />
foregik i overensstemmelse med den vidtrækkende vision, der var formuleret<br />
for Instituttet – en vision der udtrykkes på følgende måde Ved<br />
slutningen af det 4-årige rotationsprogram skal køn være mainstreamet i<br />
Det Europæiske Instituts arbejde, og alt personale skal være fortrolige<br />
med, hvordan kønsproblematikken integreres i deres faglige arbejde. 5<br />
Endemålet var at bidrage til en mere kønsbevidst holdning i et forum af<br />
beslutningstagere på arbejdsmarkedet, og derfor var kønsmainstreaming<br />
og en handlingsplan for området af den største vigtighed. Hvad var i grunden<br />
behovet for at indføre kønsmainstreaming? Ser man på det europæiske<br />
arbejdsmarked frem til i dag, så har en af de væsentligste og mest<br />
vidtrækkende forandringer været kvindernes stigende erhvervsfrekvens.<br />
Mens kvinders erhvervsfrekvens over en kam er forøget, er der stadig<br />
mange skillelinjer – både inden for og uden for arbejdsmarkedet – der følger<br />
kønsskellet. Det er stadigvæk sådan, at kvinder i mindre grad udfører<br />
lønnet arbejde, 6 og at de arbejder i andre typer erhverv og i lavere stillinger<br />
end mænd. 7 Det er tydeligt, at der stadigvæk går en skillelinje ved tilsyn<br />
og ledelse på arbejdspladsen: 63 pct. af arbejdstagerne har en mand<br />
som deres umiddelbart overordnede, mens kun 21 pct. er under ledelse<br />
af en kvinde (de resterende har ingen overordnede). Den lille procentdel<br />
kvinder, som er ledere eller tilsynsførende, står højst sandsynligt over<br />
andre kvinder: mindre end 10 pct. af beskæftigede mænd har en kvinde<br />
som deres umiddelbart overordnede, hvor det til sammenligning er tilfældet<br />
for mere end en tredjedel af de beskæftigede kvinder. 8 Der er tydelige<br />
eksempler på vertikal opdeling, selv om de ikke er specielt iøjnefaldende:<br />
I alle erhvervsgrupper er tendensen den, at kvinder er underrepræsenterede<br />
inden for specialeområder med høj prestige. I sagførerstanden<br />
findes der for eksempel et uforholdsmæssig stort antal kvinder<br />
inden for familieret, mens kvinder er mindre synlige inden for erhvervsret.<br />
Som allerede konstateret er der en overvægt af kvinder, som er ansat
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
på deltid, en skævhed, der går igen, når man ser på fordelingen mellem<br />
faste og løse kontrakter inden for deltidsområdet: 7 pct. af alle kvinder<br />
men kun 2 pct. af alle mænd har et deltidsjob, som ikke er fast. 9 Med<br />
hensyn til de forskellige typer løse kontrakter er der en overrepræsentation<br />
af kvinder på tidsbegrænsede kontrakter og en overrepræsentation af<br />
mænd på kontrakter med vikarbureauer. 10<br />
Forandringer i arbejdsdelingen mellem kønnene har i praksis påvirket<br />
traditionelle reaktioner og synsmåder, og man har lagt pres på besluttende<br />
forsamlinger for at få dem til at moderere sig og ændre holdning til forskellige<br />
arbejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål samt gennemføre<br />
interne reformer. Forskellige politiske forsamlinger har, i varierende<br />
omfang, imidlertid modsat sig disse krav om forandring. Når man har<br />
skullet integrere ligestilling mellem mænd og kvinder i de generelle politiske<br />
bestræbelser samt i den praktiske udmøntning af dem, har et af de<br />
mest konservative områder nok været arbejdsmarkedet. 11<br />
Den største udfordring i arbejdet med denne plan var at overbevise eksterne<br />
(kontraktansatte) forskere, som ikke kunne få øje på “oplagte”<br />
kønsproblematikker på arbejdsmarkedet. I et forsøg på at gøre noget ved<br />
den blindhed, der kendetegner synet på forholdene på arbejdsmarkedet,<br />
var strategien at udvikle en detaljeret plan. Skridt for skridt blev det med<br />
konkrete eksempler illustreret, hvordan kønsaspektet kunne inddrages i<br />
arbejdsmarkedsforskningen. Resultaterne skal vurderes over en længere<br />
periode, men var alt i alt opmuntrende. Det bør fremhæves, at de økonomiske<br />
omkostninger var relativt små, men at de menneskelige ressourcer,<br />
der blev mobiliseret, og den indsats, der blev ydet, var af overordentlig<br />
stor betydning.<br />
Tager vi et kerneproblem som lønforskellen mellem kønnene, kunne<br />
det være interessant at se, hvordan dette er blevet tacklet af regeringerne,<br />
arbejdsmarkedets parter og EU-institutionerne. Undersøgelser 12 viser,<br />
at der eksisterer en stor lønforskel – om end den er ved at mindskes –<br />
mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Unions medlemsstater og i<br />
Norge. Det er en lønskævhed, der forfordeler kvinderne. Den gennemsnitlige<br />
lønforskel mellem kønnene i 2003 i alle de EU-lande, der er med<br />
i undersøgelsen (også de nye medlemsstater er medtaget), ligger på 18,3<br />
pct. Selv om der er peget på mange forskellige faktorer, som kan forklare<br />
forskellene på mænd og kvinders løn, konkluderes der i de fleste undersøgelser,<br />
at der ud over en skævhed, som kan henføres til disse faktorer,<br />
er en uforklaret lønforskel, man må antage skyldes diskrimination.<br />
Som led i forsøgene på at bekæmpe løndiskrimination har man både<br />
på fællesskabsplan og i de enkelte medlemslande igennem længere tid<br />
haft et betydeligt antal lovfæstede styringsredskaber til rådighed. Disse<br />
73
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 74<br />
74 STAVROULA DEMETRIADES<br />
styringsredskaber drejer sig hovedsagelig om forbudslovgivning, der er<br />
gennemført for at sikre princippet om lige løn for lige arbejde eller for<br />
arbejde af samme værdi. Enkelte lande er dog gået et skridt videre og har<br />
vedtaget lovgivning af forebyggende karakter. Fra Frankrig og Sverige kan<br />
der fremdrages eksempler på en sådan forebyggende lovgivning. I Frankrig<br />
er arbejdsgiveren forpligtet til at udarbejde en årsberetning, der for<br />
hver af virksomhedens stillingskategorier skal indeholde oplysninger om<br />
kvinder og mænds respektive situation med hensyn til ligeløn. I beretningen<br />
skal anføres, hvilke skridt der i det foregående år er taget for at sikre<br />
ligestilling på arbejdspladsen, og hvilke foranstaltninger der er planlagt for<br />
det kommende år. På lignende vis skal lønforhandlinger, hvad enten det<br />
er på sektor- eller virksomhedsplan, gennemføres under hensyntagen til<br />
målsætningen om ligestilling mellem kønnene. I Sverige er arbejdsgiveren<br />
ligeledes, i henhold til loven om ligestilling mellem mænd og kvinder, blevet<br />
pålagt at udarbejde årlige planer og give vurderinger af mandlige og<br />
kvindelige arbejdstageres lønforhold. Arbejdsgiveren og arbejdstagerne<br />
skal samarbejde på området. Således er arbejdsgiveren med henblik på<br />
udarbejdelse af årsplanen blevet pålagt at stille al tilgængelig information<br />
om lønforholdene for de to køn til rådighed for fagforeningerne. Endelig<br />
er der også i de kollektive overenskomster på forskellige niveauer – direkte<br />
eller indirekte – taget stilling til problemet.<br />
I EU’s seneste Europæisk beskæftigelsesstrategi er sikring af ligeløn mellem<br />
kvinder og mænd på arbejdsmarkedet også blandt de højtprioriterede<br />
områder. Retningslinjer for Medlemsstaternes Beskæftigelsespolitik, der er<br />
af nyere dato, viser, at spørgsmålet om ligeløn gradvis er kommet til at spille<br />
en stadig mere fremtrædende rolle i beskæftigelsesstrategien. Henstillingen<br />
fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm om at udforme vejledninger<br />
for området understreger ligeledes spørgsmålets betydning. Medlemsstaterne<br />
er blevet pålagt at udarbejde en mangesidig strategi for, hvordan<br />
man både inden for den offentlige og den private sektor kan nå frem til ligeløn<br />
mellem kønnene. Desuden er de blevet pålagt at vurdere, hvilke mål de<br />
konkret skal arbejde hen imod for at tackle lønforskellen. Hvor det er hensigtsmæssigt,<br />
skal det ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. En<br />
sådan strategi kunne, for at eliminere skævheden mellem kønnene, blandt<br />
andet indeholde en redegørelse for jobklassificeringer og lønsystemer. Den<br />
kunne indeholde en forbedring af de statistiske overvågningsordninger<br />
samt en plan for, hvordan der kan skabes øget opmærksomhed omkring<br />
lønforskellen og større gennemsigtighed på området.<br />
I mange lande indeholder de kollektive overenskomster bestemmelser<br />
om tiltag, der i almindelighed har til formål at skabe større lighed på<br />
arbejdsmarkedet. Kollektive overenskomster, der indeholder sådanne
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 75<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
bestemmelser, kan have form af centrale aftaler (som i Irland), aftaler på<br />
virksomhedsniveau (som indberettet fra Tyskland), eller de kan være en<br />
del af det almindelige samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter (som<br />
for eksempel i de nordiske lande).<br />
I nogle lande har ligeløn mellem kønnene i en mere direkte form stået<br />
på dagsordenen under forhandlinger i de senere år. Et eksempel er den<br />
finske kollektive overenskomst for 2001-2002. Med henblik på at forbedre<br />
kvinders og lavtlønnede arbejderes stilling blev det i denne forbindelse<br />
aftalt at indføre et “ligestillingstilskud” til udbetaling på sektorniveau.<br />
Hvordan de afsatte midler fordeles, afhænger af antallet af kvinder og<br />
lavtlønnede arbejdstagere i de enkelte sektorer. Det vil sige, at sektorer<br />
med mange lavtlønnede kvinder vil få tildelt flest penge. “Ligestillingstilskuddet”<br />
kommer kun til udbetaling, hvis der mellem parterne i en sektor<br />
er indgået en aftale om spørgsmålet. Hvis der ikke er opnået enighed,<br />
udbetales beløbet i stedet for til generelle lønforhøjelser. Princippet om at<br />
bekæmpe kønsdiskrimination på lønområdet ved, gennem forhandlinger<br />
på centralt plan, at prioritere sektorer, der er domineret af kvinder og/eller<br />
lavtlønnede, er ikke ualmindeligt – i det mindste ikke i en nordisk sammenhæng,<br />
hvor forhandlinger på centralt niveau stadigvæk spiller en<br />
central rolle. Alligevel er det, dette taget i betragtning, lærerigt at studere<br />
det finske eksempel. Det gælder både med hensyn til principperne for tildeling<br />
af midler – tildelingen kan for eksempel eksplicit kædes sammen<br />
med antallet af kvinder, der er beskæftiget i den enkelte sektor, så der<br />
ikke udelukkende fokuseres på lavtlønnede kvinder – og med hensyn til<br />
ambitionen om at bruge det tildelte beløb på at lave om på kvindernes<br />
relative aflønning (og på lavtlønsområderne).<br />
I adskillige lande kan man iagttage et samspil mellem lovgivning og kollektive<br />
overenskomster, der formentlig vil resultere i, at forhandlinger på<br />
virksomhedsniveau om forhold af betydning for ligestilling mellem kønnene<br />
i fremtiden kommer til at spille en større rolle. Som specificeret ovenfor<br />
er det f.eks. tilfældet i Sverige (gældende fra 1. januar 2001) og i<br />
Frankrig (2001). Luxemburg (1999) udgør et andet lignende eksempel<br />
på, hvordan det i nyere lovgivning fastslås, at arbejdsgiverne er forpligtet<br />
til årligt på virksomhedsniveau at føre forhandlinger om ligestilling mellem<br />
kønnene. Hertil kommer, at der (i Frankrigs tilfælde) skal gennemføres<br />
forhandlinger på sektorniveau hvert tredje år. Selv om sådanne<br />
aftaler/planer fokuserer på et meget bredere spektrum af problemer end<br />
blot lønnen (der måske ikke engang optræder som et forhandlingspunkt),<br />
vil sådanne forpligtelser nødvendigvis sætte ligestilling mellem kønnene<br />
på dagsordenen, ligesom de må formodes at medføre en øget bevidsthed<br />
om lønforholdene.<br />
75
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 76<br />
76 STAVROULA DEMETRIADES<br />
Det er temmelig sjældent, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab tager<br />
initiativ til fremme af ligeløn mellem kønnene. Et godt eksempel på et tiltag,<br />
der har til formål at skabe øget opmærksomhed omkring ligestillingsforhold,<br />
er udgivelsen i 2000 i Frankrig af Egalité de Rémunération Femmes/Hommes.<br />
Enjeux et perspectives (Ligeløn mellem kønnene: problemer<br />
og perspektiver). Der er tale om en vejledning i kollektiv forhandling,<br />
som Beskæftigelses- og Solidaritetsministeriet har udarbejdet efter<br />
anmodning fra Det Øverste Råd for Ligestilling på Arbejdspladsen (Conseil<br />
supérieur de l’egalité professionnelle). Arbejdet med vejledningen fik<br />
arbejdsgivere, fagforeninger, akademikere og forskere med speciale<br />
inden for området til at arbejde sammen. Målet var at lette forhandlernes<br />
arbejde, både på sektor- og virksomhedsniveau, ved at forsyne dem med<br />
en række referencepunkter. Det kan for eksempel være oplysninger om<br />
aktuelle lønforskelle mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere og om<br />
de problemer, de medfører.<br />
Et andet godt eksempel kommer fra Holland, hvor arbejdsmarkedets<br />
parter i fællesskab (i 2001) har udarbejdet en ligeløns-checkliste til brug<br />
ved implementering, anvendelse og evaluering af lønsystemer. Checklisten<br />
er beregnet til forhandlingsparterne på sektor- og virksomhedsniveau,<br />
til arbejdsgivere, ledere inden for human ressource-området og<br />
medlemmer af bedriftsråd. Checklisten giver viden om faktorer, der fører<br />
til skævheder mellem kønnene.<br />
Ovennævnte eksempler, som jeg har fra mit arbejde ved en europæisk<br />
institution, viser tydeligt, at resultaterne af en forskning, der er rettet imod<br />
hele EU, kan medvirke til:<br />
Identificering af lærerige eksempler og en vellykket praksis i EUlandene<br />
Diskussion af følgerne af hver enkelt praksis<br />
Beslutning om prioritering af de politiske indsatsområder (enten på<br />
EU eller nationalt niveau)<br />
Formidling til et bredt publikum (arbejdsmarkedets parter, regeringer,<br />
EU-institutioner, borgere etc.) med det formål at skabe forståelse<br />
for gode praksisser<br />
Implementering af politikker ved brug af bottom-up metoder
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 77<br />
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA<br />
EUROPA SOM FORBILLEDE FREMOVER<br />
EU har helt klart været en vigtig løftestang for min karriere. Jeg har gjort<br />
brug af relevante programmer, været med i ekspertgrupper med deltagelse<br />
fra hele Europa, udvekslet synspunkter, registreret, hvad der virker<br />
i andre lande, diskuteret forskningsresultater og politikker med arbejdsmarkedets<br />
parter og aktører og forsket i landenes forskellige praksis. Desuden<br />
har jeg på EU-plan været i tæt kontakt med virkeligheden på<br />
arbejdsmarkedet i de enkelte lande samt med følgerne af de forskellige<br />
politikker for såvel mænds som kvinders vedkommende. Det er i denne<br />
sammenhæng vigtigt at gøre sig klart, at borgerne i alle landene kæmper<br />
med de samme problemer.<br />
Alle europæiske lande står over for den samme udfordring: at forene<br />
økonomisk konkurrenceevne og social ansvarlighed. Der sker blandt<br />
andet forandringer på pensions- og beskæftigelsesområderne, med hensyn<br />
til velfærdsgoderne, sundhedsvæsenet og karakteren af den offentlige<br />
service samt med hensyn til anvendelse af styringsmidler, der kan<br />
forøge kvinders erhvervsfrekvens. Det er problemer, som man beskæftiger<br />
sig med på nationalt plan; men Europa kan hjælpe medlemslandene<br />
med at drage nytte af andre landes erfaringer og med at overføre den<br />
gode praksis fra et land til et andet. Udvidelsen af EU vil gøre Europa<br />
meget mere forskelligartet; netop derfor er der behov for at intensivere<br />
debatten og styrke de demokratiske institutioner og praksisser.<br />
Europa giver os muligheden for ved hjælp af sammenligninger på tværs<br />
af landene at demonstrere, hvorfor nogle lande har større succes end<br />
andre, når det drejer sig om at skabe familievenlige arbejdsforhold, udvikle<br />
praksisser og politikker der influerer på kvinders lyst til at arbejde,<br />
fremme kvinders adgang til lederstillinger etc. Det er vigtigt, at vi, uden<br />
hensyn til de eventuelle vanskeligheder, det kan give på nationalt plan,<br />
arbejder for, at EU-standarderne bliver gældende for alle arbejdstagere i<br />
medlemslandene, og at arbejds- og livskvaliteten bliver forbedret for alle<br />
EU-borgere. Europa skal over for resten af verden fremstå som et socioøkonomisk<br />
forbillede, hvor arbejdspladser, der er kendetegnet ved kreativitet,<br />
fornyelse, omsorg for arbejdernes arbejdsbetingelser og social<br />
ansvarlighed, er det bankende hjerte i et Europa, der både har et menneskeligt<br />
ansigt og markerer sig med stigende konkurrencedygtighed og<br />
dynamiske økonomier.<br />
Jeg vil afslutte denne artikel i et overstadigt tonefald med at sige, at det<br />
at arbejde og være kvinde ikke altid har været let. Nogle gange stilles vi<br />
over for umulige opgaver og projekter i stil med følgende:<br />
77
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 78<br />
78 STAVROULA DEMETRIADES<br />
NOTER<br />
Dette projekt er ekstremt vigtigt; men der er ingen penge til rådighed,<br />
der findes ingen anvisninger, intet personale, og der er deadline<br />
i morgen tidlig. Men det er i det mindste din chance for virkelig<br />
at imponere alverden!<br />
Oversat fra engelsk af Jette Eriksen-Benros<br />
1 Employment in Europe 2003 (2003). European Commission.<br />
2 Se f.eks. Hakim, Catherine (2000): Work-lifestyle choices in the 21st century.<br />
3 Eurobarometer (1996).<br />
4 Streeck, Wolfgang (1999): Competitive solidarity: Rethinking the European social model.<br />
5 Four year rolling programme 2001-4 (2000): Analysing and anticipating change to support socio-economic progress.<br />
European Foundation for the improvement of living and working conditions.<br />
6 Atkinson, J. (2000): Labour market participation. European Foundation for the improvement of living and working<br />
conditions.<br />
7 Merllié and Paoli (2001): Third European survey on working conditions. European Foundation for the improvement<br />
of living and working conditions.<br />
8 Fagan, C.; Warren, T.; McAllister, I. (2001): Gender, employment and working time preferences in Europe. European<br />
Foundation for the improvement of living and working conditions. Luxembourg, Office for Official Publications of<br />
the European Communities.<br />
9 Goudswaard, A.; Andries, F. (2002): Employment status and working conditions. European Foundation for the<br />
improvement of living and working conditions. Luxembourg, Office for Official Publications of the European<br />
Communities.<br />
10 Storrie, D. (2002): Temporary agency work in the European Union. European Foundation for the improvement of<br />
living and working conditions.<br />
11 Se f.eks. M. Heikkinen (1999): “Mainstreaming in industrial relations: does it exist?”. Indlæg præsenteret på Den 4.<br />
europæiske sociolog-konference; A. Garcia (1999): The ‘second sex’ of European trade unionism. Research into<br />
women and decision making in trade union organisation. ETUI (Det Europæiske Fagforeningsinstitut (DEFI)).<br />
12 EIRO, Gender pay equity in Europe (2002), http://www.eiro.eurofound.eu.int/2004/03/update/tn0403103u.html.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79<br />
79
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 80<br />
80<br />
ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
DAGBLADET INFORMATION, EUROPA-KORRESPONDENT<br />
Annegrethe Rasmussen er født i 1964 i København.<br />
I 1992 blev hun cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.<br />
Hun har arbejdet som Europamedarbejder på Information og Weekendavisen og<br />
siddet i chefredaktionerne på Weekendavisen og Berlingske Tidende. Samtidig var<br />
hun i en årrække ekstern lektor i International Politik ved Københavns Universitet<br />
og kommentator ved DR P1’s Orientering. Hun bidrager i dag også til Deadline på<br />
DR2. Hun har i mange år derudover været en flittigt benyttet foredragsholder og<br />
ordstyrer i Danmark og Storbritannien; især ved arrangementer om europæiske<br />
politiske forhold, ligestilling, ledelse og familiepolitik. I dag arbejder hun for Dagbladet<br />
Information som journalist med speciale i Europastof.<br />
Hun er født i København. Som barn boede hun i en landsby i Sønderjylland, men<br />
har boet i København siden hun var 18. For fire år siden forlod hun Danmark til<br />
fordel for London og er i 2004 (kort tid efter at hun skrev denne artikel) flyttet til<br />
Paris.<br />
Annegrethe er gift og har tre børn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81<br />
ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
EUROPA SOM<br />
ARBEJDSPLADS<br />
UDENRIGSKORRESPONDENT PÅ NATARBEJDE<br />
Klokken er 2 om natten. Det er den tit, når jeg skriver. Både på mit arbejde<br />
som europakorrespondent på Dagbladet Information, og når jeg arbejder<br />
på projekter ved siden af. Og så er det lige meget, om det er min faste<br />
klumme til MetroXPress hjemme i Danmark, freelanceartikler for Europakommissionen<br />
eller for Dagbladenes Bureau, som er to faste kunder, jeg<br />
muntrer mig med ved siden af mit arbejde for Information.<br />
Som udenrigskorrespondent kan man føle en absurd – irrationel – trang<br />
til at være til stede i det offentlige rum derhjemme. Derfor er jeg i dag i<br />
London i den situation, at jeg skriver langt flere artikler, klummer, anmeldelser,<br />
ledere eller bare linjer – det fagudtryk, de fleste avisredaktioner<br />
bruger – end jeg nogen sinde gjorde, da jeg levede og arbejdede i Danmark.<br />
Også selvom jeg, hvis jeg selv skal sige det, altid har været en flittig<br />
og produktiv skribent. Men måden jeg arbejder på, især tidspunkterne<br />
og timingen, har ændret sig mere radikalt, end jeg umiddelbart havde<br />
forudset før min afrejse fra min fødeby, København.<br />
STATEN TIL FORSKEL<br />
Som fuldtidsarbejdende kvinde med børn er forholdene, hvis man sammenligner<br />
Danmark og Storbritannien, radikalt forskellige. Sagt kort er<br />
der staten til forskel. Dels naturligvis helt konkret: I Danmark har en mor<br />
(og en far) ret til at få en baby passet af det offentlige efter endt barselsorlov.<br />
I Storbritannien kan du derimod først slå i bordet og tale om offentlige<br />
rettigheder til pasning, når barnet er fire år og kan begynde i pre-<br />
81
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 82<br />
82 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
school (hvad der svarer til børnehaveklasse). Og her skal man ikke regne<br />
med en fuld arbejdsdag. Det kan variere fra kommune til kommune og<br />
fra skole til skole. Nogle steder er det formiddage; andre steder går det<br />
lille barn i førskole til omkring kl. 14.30. Derefter skal barnet tilbage i<br />
familiens skød. Eller, om påkrævet, i hvad der svarer til fritidshjem, som<br />
jeg kan love for ikke er et sted, særligt mange mindre børn synes om. Når<br />
vi altså taler om offentlig pasning. Det forholder sig fuldkommen anderledes,<br />
hvilket jeg skal vende tilbage til, hvis mor betaler sig ud af vanskelighederne.<br />
Men, hvad der nok er vigtigere, er, at staten som tradition eller som kulturel<br />
faktor anskues så forskelligt i det britiske samfund, hvis man sammenligner<br />
med de skandinaviske lande. I liberalismens fædreland Storbritannien<br />
er staten – også under New Labour – et nødvendigt onde, som<br />
helst skal holde sig så langt væk fra individet som muligt, og da især fra<br />
familien, hvilket er den eneste grund til at revselsesretten fortsat findes i<br />
det 21. århundredes England (lovene er anderledes i Wales og Skotland).<br />
Derfor er der, på trods af et ihærdigt benarbejde fra kvindeorganisationer<br />
inden for især det regerende Arbejderparti, Labour, fortsat langt fra nogen<br />
generel accept af, at børnepasning er et offentligt anliggende.<br />
Der er dog naturligvis – vi taler jo om en fleksibel og tilpasningsdygtig<br />
markedsøkonomi – en registrering af det enorme pres fra de mange kvinder<br />
i den fødedygtige alder, som rent faktisk gerne vil arbejde, og derfor<br />
er “pasningsindustrien”, som en samlebetegnelse for såvel privat som<br />
offentlig pasning af småbørn, en af de hurtigst voksende brancher i Storbritannien.<br />
Der skabes flere hundredetusinde nye pladser årligt, men<br />
efterspørgslen overstiger fortsat udbuddet. Stærke såkaldte familieorganisationer,<br />
bakket op af især de markant højreorienterede formiddagsblade,<br />
kører desuden følelsesladede kampagner understøttet af amerikanske<br />
undersøgelser, som taler for, at mor bliver hjemme de første mange år.<br />
For at sige det kort er der, sådan som det britiske daginstitutions- og<br />
skolesystem ser ud, som hovedregel ikke andre end Mor, der kan stå klar<br />
om eftermiddagen, når de små børn skal hentes. Far arbejder nemlig<br />
som oftest til sent. Senere end i Danmark. Denne regel gælder selvfølgelig<br />
ikke, hvis man ansætter en nanny, dette ærkeengelske begreb, som<br />
giver god mening herovre. Alternativt, hvis børnene er ældre, kan man<br />
entrere med en au pair – en anden hastigt voksende industri.<br />
En sådan frelsende engel har jeg, for nu at vende tilbage til starten på<br />
denne beretning, imidlertid ikke – og derfor foregår store dele af min professionelle<br />
virksomhed som journalist fra 22.00 til 02.00. Samt naturligvis<br />
fra 09.00-15.00, hvor mine børn på henholdsvis 2, 5 og 7 år er i<br />
andres varetægt. Som den ikke nødvendigvis særligt matematikkyndige
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
læser kan regne ud, kan det med disciplin og et lille søvnbehov altså godt<br />
lade sig gøre at arbejde 50-60 timer om ugen i Storbritannien. Og hvis<br />
man er ambitiøs og godt kan lide sit arbejde – to ting, jeg gerne skriver<br />
under på – skal man bruge tid, meget tid. Det er en af de ting, der gælder,<br />
uanset hvilket land man befinder sig i.<br />
Her skal det med ind i billedet – selvom det ikke er formålet med kapitlet<br />
eller med bogen her – at det for mine små børn er tæt på at være paradisiske<br />
forhold, i og med at mor står klar med boller, frugt og kakao (og<br />
det skal forstås helt bogstaveligt, ikke som en kliche) hver eftermiddag.<br />
Det gjorde jeg ikke i Danmark, hvor de var i daginstitution hver evig eneste<br />
dag til mellem 17 og 18. Børnene skal som sagt ikke fylde meget her,<br />
men for en skams skyld vil jeg gerne nævne, at den dårlige samvittighed,<br />
som følger alle såkaldte karrierekvinder, jeg kender i Danmark, med mere<br />
end et barn, ikke er en del af mit liv – længere. Og det er vel værd at tage<br />
med i en helhedsvurdering.<br />
Derudover er lange arbejdstider bestemt ikke noget specielt kvindeligt<br />
her i London. Min britiske mand arbejder, som de fleste af hans kønsfæller,<br />
mere. Familien ser ham ikke fra mandag til fredag før efter 20.00.<br />
Weekenden er heller ikke hellig. Da vi boede i Danmark, var en af de<br />
(mange) ting, som min mand aldrig helt forstod, hvordan det officielle<br />
Danmark lukker fredag omkring kl. 13.00. “You know it isn’t the real<br />
world,” sagde han som regel med et grin, når folk i min omgangskreds<br />
kunne avancere til imponerende chefstillinger og fortsat se det som en<br />
naturlig ret at hente deres poder et par gange om ugen og holde fri fredag<br />
ved 16-tiden og i weekenden. Han havde simpelt hen aldrig set noget<br />
lignende, og jeg skal ærligt indrømme, at mit eget syn på det danske<br />
arbejdsmarked – uanset at det fortsat ikke er præget af ligestilling, især<br />
når det gælder chefstillinger, bestyrelsesposter og så videre – har ændret<br />
sig siden min egen udvandring. Briterne har EU’s længste arbejdstider.<br />
Det særlige ved at være kvinde ligger således ikke i arbejdstiden, men i<br />
det dobbeltarbejde, som ligger derhjemme ved siden af.<br />
Mere om det senere. Først en lille afstikker til det, der er hændt i mit<br />
liv, før jeg havnede som udenrigskorrespondent i Europa.<br />
BØRNENE TIL FORSKEL<br />
Som journalist og redaktør har jeg arbejdet i medieverdenen siden 1992,<br />
da jeg blev færdig som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet med<br />
speciale i Europapolitik samme år. Og hvis man undtager en særdeles<br />
kort og meget lidt succesrig karriere i det danske undervisningsministeri-<br />
83
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 84<br />
84 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
ums EF-sekretariat (som det hed dengang) i 4 måneder, har jeg altid<br />
været fastansat ved et dagblad.<br />
Ved siden af har jeg regelmæssig bidraget med analyser og kommentarer<br />
for især Danmarks Radio (først Orientering på P1 og siden for Deadline<br />
på DR2), 10 år i Danmark, 2 år i Storbritannien. Jeg har holdt et utal<br />
af foredrag om emner spændende fra dansk Europapolitik, europæisk<br />
politik – særlig om udenrigs- og sikkerhedspolitik – samt medier, ledelse<br />
og på det seneste også ligestilling og familiepolitik. Som journalist har jeg<br />
altid arbejdet med europæiske forhold, og jeg har rejst en del i EU – også<br />
efter at jeg fik først 1, så 2 og siden 3 børn.<br />
Og som mange andre i min generation var det at få børn, samtidig med<br />
at jeg havde, hvad man vel kan kalde en pæn karriere, et brat møde med<br />
en kønsopdelt virkelighed. Nok har jeg interesseret mig for og lejlighedsvis<br />
skrevet om ligestilling, men jeg fik først for alvor øjnene op for, hvad<br />
det begreb egentlig betyder for mig – i mit liv, min karriere og som person,<br />
da jeg blev mor. Og skal man dømme efter talrige bøger, klummer og<br />
bekendelser fra medsøstre, er det så banalt, at det er lige før, man ikke<br />
orker at skrive det ned. Men skrives skal det. I mit tilfælde fordi det at leve<br />
uden for Danmark også har tilført oplevelsen af at skulle kombinere karriere<br />
og moderskab en “ekstra” dimension, der handler om, hvordan den<br />
danske eller skandinaviske velfærdsstat fortsat med rimelighed kan<br />
beskrives som en unik (positiv) ramme for kvinder, der ønsker sig et<br />
spændende og krævende arbejdsliv.<br />
Som barn var jeg på de fleste områder, hvad man dengang kaldte et<br />
fremmeligt barn. Rygtet i familien vil vide, at jeg læste, da jeg var 3 år, og<br />
at jeg selv lærte mig det. Jeg har altid talt meget – og her vil dem, der kender<br />
mig, nok mene, at jeg er ude i en underdrivelse. For det meste, men<br />
langt fra altid, har jeg lige haft lidt tid til at tænke mig om i først. Den yndlingshistorie,<br />
som fortælles igen og igen i familien under vores rituelle<br />
sammenkomster ved højtider og lignende lejligheder, udspillede sig i en<br />
bagerbutik engang i sommerferien i mit tredje leveår, da en skeptisk<br />
bagerdame betvivlede rigtigheden af min højtlæsning af isskiltet og forlangte<br />
at vide, hvad jeg ellers kunne læse. Ifølge min mor deklamerede<br />
jeg “mest Anders And, men jeg har også min bibel”. Der var ikke et øje<br />
tørt. Det var nu også praktisk at være god til at læse, for venner havde jeg,<br />
så vidt jeg husker, ikke rigtig nogen af før omkring 9. klasse, og det hang<br />
vel først og fremmest sammen med, at jeg var det, man i dag ville kalde<br />
en nørd. Og så kom jeg lige fra København, hvilket ikke var en anbefaling<br />
i en sønderjysk landsby. Jeg læste 20 bøger om ugen, og som en ægte<br />
førstefødt (jeg har 3 søskende) var jeg også selvsikker og ulideligt dominerende,<br />
og som sagt stortalende. Ikke lige en opskrift på succes i særlig
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 85<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
mange børnegrupper, slet ikke i Sønderjylland, hvor der ikke tales særligt<br />
meget, og, hvis man skal tro mine barndomserindringer – nøje skrevet<br />
ned fra 6-års alderen i temmelig patetiske dagbøger – slet ikke om litteratur<br />
af en vis intellektuel karat.<br />
Selv sled jeg mig igennem mine forældres mange bøger ved siden af<br />
bibliotekets. Jeg læste både Gustav Wied og Kierkegaard – sidstnævnte<br />
forstod jeg ikke en brik af, hverken før eller siden, men jeg var rimeligt<br />
altædende. Det skal vel også nævnes, at jeg var håbløst grim som barn.<br />
Jeg var (og er) nærsynet grænsende til invalidegrænsen. Grim og belæst<br />
var ikke nogen god cocktail, og jeg gik da også igennem mine tidlige teenageår<br />
med en solid teoretisk viden om det andet køn, men teori var og<br />
blev det. Jeg vidste fra studier af Familiejournalens fortsatte romanserier<br />
(som min mormor sendte i store pakker en gang om måneden) og fra det<br />
store hit af bøger for piger, serien Piger i Hvidt, Piger i Blåt, Gift med<br />
Lægen (og så videre), at det var andre kvaliteter, der skulle til, hvis man<br />
ville være lykkelig her i livet.<br />
Men eftersom jeg var offer for en uheldig kombination inden for selvvurdering,<br />
førte det i årevis ikke til forandringer. Kombinationen bestod i,<br />
at jeg på den ene side var sikker på, at jeg var helt speciel og fantastisk<br />
– det kunne man jo selv se på mine karakterbøger og i øvrigt på mine<br />
sportspræstationer, som også var særdeles imponerende. På den anden<br />
side var der ingen, som rigtig gad være sammen med mig uden for skoletiden,<br />
hvilket jo ikke rigtig støttede min egen fornemmelse af at være<br />
noget særligt. Tværtimod.<br />
Først da jeg fik kontaktlinser, fik ny frisure og blev aktiv på venstrefløjen<br />
i dansk politik (det hele skete på samme tid i 1. g på Aabenraa Statsskole)<br />
følte jeg, at det blev rigtig sjovt at være barn – og på det tidspunkt var<br />
barndommen stort set forbi, så den har jeg ikke noget særligt positivt at<br />
berette om, ud over at min familie gjorde hvad den kunne for at hjælpe,<br />
hvilket ikke var særligt meget på trods af ihærdige forsøg. Men det ændrede<br />
sig som sagt alt sammen ved mit personlige møde med venstrefløjen,<br />
helt eksakt i 1980, hvor de fleste historieinteresserede danskere vil<br />
vide, at der fortsat var fuld gang i den, når det gjaldt revolutionære aktiviteter<br />
– 9 år før Murens fald. Derfor takker jeg i øvrigt den dag i dag det<br />
hedengangne parti Venstresocialisterne – hvor jeg var opstillet som kandidat<br />
til Europaparlamentsvalget i 1984 og som 19-årig optrådte på DR<br />
TV med de afsluttende 3 minutter for partiet i valgudsendelsen det år. Og<br />
jeg takker ligeledes Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor jeg<br />
sad i bestyrelsen som regionalsekretær for Sønderjylland først og siden<br />
som næstformand på landsplan for at have hevet mig ud af min sociale<br />
isolation og ind i et aktivt ungdomsliv.<br />
85
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 86<br />
86 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
Det var også her – på venstrefløjen altså – at jeg lærte mine første praktiske<br />
lektioner i dobbeltmoral og kønspolitik. Familiejournalens serier var<br />
én form for teori. I VS eksisterede en anden. Her var der naturligvis, om<br />
noget sted, formel ligestilling. Om end der var dem, som mente, at<br />
diskussionen om kvinders rettigheder var overflødig i den virkeliggjorte<br />
kommunisme. Men selvfølgelig kæmpede partiet med næb og kløer for<br />
fuldkommen ligestilling mellem kønnene. På den anden side havde jeg<br />
en fornemmelse af, at alt måske ikke var såre godt. En af partiets mest<br />
kendte plakater – ved siden af den med slangebøssen – var en sort og<br />
hvid tegning eller et linoleumssnit af nogle kvinder og mænd til møde.<br />
Teksten hed: “Hvem laver stadig te til revolutionen?” Svaret gav ligesom<br />
sig selv, og jeg skal ikke dvæle ved det rædselsfulde liv, som de kvindelige<br />
partnere til partiets mest revolutionære mandlige kadrer levede. Altid<br />
nederst på listen over prioriteringer efter fagforeninger, dobbeltorganiseringsceller,<br />
skolingsmøder, aktivistgrupper og plakatopsætningsseminarer.<br />
Hvordan man overhovedet kunne have børn, hvis man aktivt deltog i<br />
fraktionskampene på venstrefløjen i 1980’erne, tænkte jeg ikke selv over<br />
dengang. Jeg var blot 18-19 år, men senere fortalte venstrefløjens børn jo<br />
deres egen historie om det enorme følelsesmæssige svigt, mange af dem<br />
oplevede, om Finn Ejner Madsens revolutionære søndagsskole, Tvind og<br />
så videre. Selv arbejdede jeg som aktivist og luksusarbejdsløs (det kunne<br />
man jo dengang, inden man skulle studere, selvom den form for<br />
bistandshjælp, jeg selv var på, så malende var blevet døbt “sultecirkulæret”<br />
af socialdemokraterne). Det var i de første år med en borgerlig<br />
regering, og SID talte med dyster stemme om den sociale massegrav og<br />
samlede til kæmpedemonstrationer i de første år. Jeg befandt mig inde på<br />
partikontoret i Studiestræde i Københavns Indre By – det kvarter som<br />
københavnere kalder “Pisserenden”, og som navnet til trods dengang og<br />
nu befolkes af bohemeagtige størrelser; storbybøsser, kunstnere, rockmusikere<br />
og forfattere især.<br />
Derinde i partiets hjerte stod det helt klart, at hvis man så godt ud – og<br />
det gjorde jeg pludselig; hjulpet af storkrøllet, afbleget hår, diskret solariebrug,<br />
kontaktlinser, flittig brug af stramtsiddende bodystockings og en<br />
nyerhvervet selvtillid, der også kom af at være placeret på partiets liste til<br />
diverse valg – kunne man sole sig i stort set ubegrænset mandlig beundring<br />
og indstilling til betydningsfulde poster. De kammerater, som på<br />
overfladen ville lede kritikken af kapitalismens ækle og undertrykkende<br />
fremtrædelsesformer – f.eks. af pigers makeup eller blondeundertøj –<br />
stod ofte forrest i gramse- og kyssekøen ved de fester, som der var mange<br />
af på den yderste venstrefløj. Sex var der, som man sikkert kan fore-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 87<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
stille sig, altid mulighed for. Aids var der ikke rigtigt nogen, som tog alvorligt<br />
før nogle år senere. Og faste parforhold var jo borgerlige, så det var<br />
bare at tage for sig af retterne. Det gjorde man(d) så, og der var ikke<br />
megen kammeratlig kappestrid over det projekt. For nu at bruge et andet<br />
slogan fra kvindebevægelsens barndom, så var et nej bestemt ikke altid<br />
et nej, når der blev inviteret til fest i beboerhusene eller ved partikongresserne.<br />
Et nej kunne jo eksempelvis blot betyde, at man i sit indre sloges<br />
med undertrykkende regler og forbud mod naturlige lyster, der stammede<br />
fra ens borgerlige opvækst, som jeg engang fik det fortalt af en i<br />
partiets ungdomsorganisation indflydelsesrig ung mand.<br />
Falsk bevidsthed med andre ord – et andet herligt begreb fra 1970’erne<br />
og 80’erne. Og set i det lys var et kammeratligt håndfast overtalelsesforsøg<br />
slet ikke det overgreb, det føltes som, men derimod gedigen kammeratlig<br />
bistand til personlig frigørelse. Med andre ord var der rig lejlighed til<br />
at høste bitre erfaringer med reel sexisme i fuldt flor og i praksis. I tilbageblikkets<br />
skær vil jeg sige, at det var et af de mest testosteronladede miljøer,<br />
jeg har befundet mig i. Det vrimlede med det, der med et glimrende<br />
nutidigt engelsk udtryk hedder alpha-males – et begreb der har en noget<br />
dobbeltbundet betydning. På den ene side er det den ultimative Rigtige,<br />
klassiske Mand. Ambitiøs, med fremdrift, nådesløs, sej, stærk og rå. Hertil<br />
kunne man i VS lægge en intellektuel formåen, som gjorde, at der i<br />
ungdomsmiljøet var en markant overvægt af akademikerunger, specielt –<br />
sådan husker jeg det i hvert fald – af lægebørn fra Gentofte og Hellerup.<br />
På den anden side levnedes der ikke plads til så meget andet i livet end<br />
Mig og Min Sag. Alpha-male kategorien bruges i dag i britisk samfundsliv<br />
typisk om figurer som Alastair Campbell, Tony Blairs legendariske tidligere<br />
pressechef. Eller om The Hairdryer, Manchester Uniteds lige så<br />
legendariske fodboldtræner, Sir Alex Ferguson. Øgenavnet med hårtørreren<br />
har han, fordi håret på de arme spillere siges at stå ud i luften, når<br />
han skælder dem ud.<br />
Aldrig før eller siden har jeg set så koncentreret en samling af selvcentrerede<br />
og målrettede (yngre) mænd – og guderne skal vide, at der ellers<br />
er mange af dem også i redaktionslokalerne på alverdens medier. Langt<br />
de fleste af disse hanbavianer fra mine teenage- og ungdomsår er da<br />
også virkelig blevet til noget i samfundslivet. Altså alle dem, der forlod<br />
venstrefløjspolitik i tide for enten at forfølge en karriere, der typisk omfattede<br />
først en længerevarende uddannelse (og for manges vedkommende<br />
en karriere i studenterpolitik – en anden sandkasse for karriereløver og -<br />
løvinder) og senere stillinger inden for enten offentlig eller privat ledelse.<br />
Interessant er det egentlig, at de få, der faktisk blev hængende i VS, og<br />
som i dag kan ses i aktion i f.eks. Enhedslisten, typisk ikke hørte hjemme<br />
87
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 88<br />
88 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
på testosteronligaens førstehold – og det kan de roligt tage som en kompliment.<br />
For nu på uretfærdig vis at opsummere – og uden mellemregninger, der<br />
for eksempel tager hensyn til de mange stille og rolige typer, som blot<br />
ønskede at redde verden på den ene eller den anden måde, der også<br />
befolkede datidens venstrefløj – hvad jeg observerede og rettede ind efter<br />
i mine sidste teenageår og i begyndelsen af 20’erne, hvor jeg også var<br />
dybt involveret i studenterpolitik på Københavns Universitet som næstformand<br />
for Studenterrådet ved Københavns Universitet og studienævnssekretær<br />
på Statskundskab, kan man konkludere følgende: For det første<br />
kunne man sagtens komme til tops i politik som kvinde. Det var overhovedet<br />
ikke noget problem, og der var dermed ligestilling i den forstand, at<br />
ambitiøse og intelligente kvinder med talegaverne i orden kunne indtage<br />
alle de tillidsposter, de selv ønskede. For det andet var det ikke noget<br />
handicap at se godt ud. Og før man med en fnysen afskriver det som selvundertrykkelse,<br />
må man fundere over, om det er noget, man nogensinde<br />
kan komme ud over, og om ikke det er en af de (biologiske) fordele, som<br />
visse kvinder bare har, og som det ville være mærkeligt, hvis de ikke<br />
benyttede sig af.<br />
De fleste mennesker med drive benytter sig af de til rådighed stående<br />
midler. Og jeg har i dag svært ved at have ondt af (i betydningen blive irriteret<br />
over) de kvinder, som benytter sig af deres kvindelighed til at opnå<br />
bestemte fordele. Hvor er forskellen i relation til de mænd, som kan<br />
benytte sig af forbindelser eller mandeklubber i form af mere eller mindre<br />
uofficielle broderskaber – som jeg kender adskillige af. En af mine rigtig<br />
gode mandlige venner, som selv befinder sig midt i et af de magtfulde af<br />
slagsen proppet med mediechefer, skribenter og spindoktorer, har selv<br />
for nyligt betroet mig, at uanset, hvor meget jeg mener, at jeg egentlig<br />
også er “en af drengene”, så kan jeg ikke gøre mig forhåbninger om<br />
nogen sinde at blive inviteret til møde i kredsen, medmindre jeg vil “trække<br />
i stuepigeuniform og servere” (bare sagt i al venskabelighed naturligvis).<br />
Eller dem, der benytter sig af, at deres hjem har forbindelserne i<br />
orden. Det er praktisk, hvis far er ven med it-direktøren eller chefredaktøren.<br />
Eller mor er kontorchef i departementet, og man selv har været<br />
skrevet op til en lejlighed fra man kunne sige “gy”.<br />
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst, en kvinde jeg beundrer meget – men<br />
som jeg ikke kender personligt – sagde en gang for over 10 år siden ved<br />
en konference om ligestilling på Louisiana, hvor jeg var ordstyrer, at i<br />
Bruxelles (hvor hun dengang befandt sig) var kvinderne ikke så snerpede<br />
eller sippede som i Danmark. “De smider melonerne på bordet ved<br />
ansættelsessamtalerne,” bemærkede hun muntert, og spurgte så, hvad
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
der egentlig var galt i det? Forsamlingen gøs, og hun blev skældt huden<br />
fuld af forfærdede danske feminister. Reaktionen ville være mere afslappet<br />
i dag.<br />
Og min pointe med alt dette er ikke, at der er ligestilling på det danske<br />
arbejdsmarked (eller det britiske), men den, at der er noget, som er ret<br />
tæt på ligestilling, lige indtil det magiske øjeblik, hvor de små børn arriverer.<br />
Så sker der noget, og det har undersøgelser i både Danmark og<br />
Storbritannien dokumenteret til kvalmegrænsen. Jeg skal ikke grave yderligere<br />
i den sag. Alle, der læser dette, ved i forvejen, hvad det er, der sker.<br />
Med mor der henter, og far der bringer (altså i Danmark). Med mor på<br />
deltid eller flekstid og far på udvidet tid – i karrierefamilier. Med dobbeltarbejdet<br />
i hjemmet – langt mere udbredt i Storbritannien end i Danmark.<br />
Med arbejdsgiverne, der (ofte helt berettigede) tvivler på, hvorvidt kvinderne<br />
nu også vil lægge den fornødne energi i lederjobbene. Som de i<br />
øvrigt vægrer sig ved at søge. Og så videre.<br />
Hvori består så forskellen på Danmark og Storbritannien? Og hvad er<br />
konsekvenserne? Det kommer jeg til lige om lidt.<br />
LIGESTILLINGSPOLITIK I STORBRITANNIEN OG DANMARK<br />
– SET FRA EN DANSK IMMIGRANTS SYNSVINKEL<br />
Fraset sladder og sure, yngre, forbigåede mænd er det – som skrevet<br />
ovenfor – et faktum, at vilkårene er nemmere for fuldtidsarbejdende kvinder<br />
i Danmark (og i Skandinavien) end f.eks. i Storbritannien. Dels på<br />
grund af daginstitutionerne, dels på grund af en forventning fra resten af<br />
samfundet om, at mor arbejder. Forhold der som sagt ikke eksisterer for<br />
småbørnsmødre i UK.<br />
Da jeg nævnte det for den ansvarlige redaktør for denne bog og en passant<br />
fortalte hende om de 12.000 kroner, som en fuld vuggestueplads<br />
koster i London (selv betaler min mand og jeg i alt 25.000 kroner om<br />
måneden for 1 barn i skole, 1 i børnehave og 1 i vuggestue 3 af ugens 5<br />
dage. Læg dertil 2.800 kroner til den unge norske pige, som passer den<br />
mindste de 2 andre dage fra 9.30-15.30), var hendes reaktion, at der på<br />
trods af dette synes at være flere kvinder inden for ledelse i det britiske<br />
samfund end i Danmark. F.eks. i BBC. Nu er der en del kvinder i ledelsen<br />
af Danmarks Radio, hvilket tjener institutionen til ære, men generelt<br />
er det rigtigt, at det står sløjt til med kvindelige chefer i Danmark. I medieverdenen<br />
og andetsteds. På trods af daginstitutioner og den på overfladen<br />
venlige og progressive holdning til fænomenet kvindelige ledere.<br />
Så hvordan klarer de britiske kvinder at være chefer på de barske vil-<br />
89
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 90<br />
90 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
kår? Her måtte jeg ud og tale med de af mine britiske veninder, som<br />
arbejder i medieverdenen. Og heldigvis er der netop en af dem, der er<br />
chef i BBC. Hun har – nøjagtig lige som sine andre kvindelige medchefer<br />
– haft først nanny og siden au pair til sine to sønner igennem de sidste<br />
10 år. Hun har aldrig set sine to små drenge før efter kl. 19.00. Hendes<br />
mand har været lidt heldigere, da han er selvstændig TV-producer, hvilket<br />
vil sige, at han i perioder har set børnene langt mere. Men til gengæld<br />
har han i de perioder, hvor han producerer – hvilket kan tage op imod 1<br />
år inden for hans genre, som er dokumentarprogrammer – slet ikke set<br />
dem. Jeg spurgte også en anden kvindelig mediechef i min omgangskreds,<br />
en souschef ved radio BBC’s udenrigsredaktion. Hun har to små<br />
børn på 3 og 5 år. Samme svar. Nanny først, så privat dagpleje og au pair.<br />
Det ser med andre ord ud, som om de britiske kvinder, der vil karrieren,<br />
betaler sig fra børnepasningen. Og der vil givet være dem – i Danmark<br />
og i Storbritannien – som vil mene, at det også er den bedste<br />
løsning set med den almindelige skatteyders øjne, idet denne betydelige<br />
udgift ellers skulle dækkes via skatterne. Men et flertal af danskere vil<br />
mene, at det er urimeligt. At man skal tvinges til at vælge på denne måde<br />
mellem sine børn og sit job. Og at det tilmed er synd for både mor og<br />
barn. De, der mener det, vil sandsynligvis også synes, at det er synd for<br />
faren, som i Storbritannien ser sine børn langt mindre end i Danmark.<br />
Et andet aspekt gør sig endvidere gældende i det britiske samfund –<br />
kald det eksistensen af klasser eller socialgrupper eller ulighed – nemlig<br />
det beklagelige faktum, at børnepasning i det offentlige (hvis vi igen holder<br />
os til de helt små børn under 3 år) er så begrænset, og at det private<br />
system er så dyrt, at det for en meget stor gruppe af kvinder, som har et<br />
“helt almindeligt job”, ikke kan betale sig at arbejde. Langt det største<br />
flertal af britiske kvinder kan umuligt betale hverken en nanny eller en<br />
privat vuggestue, uanset at den britiske regering netop i disse år arbejder<br />
hårdt på gennem skattesystemet at understøtte de familier, hvor begge<br />
forældre arbejder.<br />
I starten af 2004 så jeg en længere diskussion i programmet Newsnight<br />
på BBC2 (der kan sammenlignes med Deadline på DR2 herhjemme),<br />
hvor det danske børnepasningssystem blev rost til skyerne. En gruppe<br />
embedsmænd og ministre havde været i Danmark for at studere vores<br />
system, og de priste det i høje toner. Noget sådant var påkrævet i Storbritannien,<br />
var konklusionen fra udvalget. Over for sad der en kvinde fra<br />
en af de store familieorganisationer, som mente, at en “dansk model” ud<br />
over at være meget dyr, totalt ville ødelægge familielivet i Storbritannien.<br />
Og dertil skabe en masse frustrerede børn, der på langt sigt ville koste<br />
samfundet dyrt i anbringelser og specialundervisning.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
Nu har Storbritannien en meget kedelig EU-rekord i børnemishandling,<br />
gravide teenage-piger samt drab af småbørn under 1 år i hjemmet, og<br />
efter mine (helt uvidenskabelige) observationer af de horder af unge kvinder<br />
med babyer, der shopper rundt i storcentrene i den del af London,<br />
hvor jeg bor (og det er en meget pæn og velhavende bydel), kunne de fleste<br />
af dem have god gavn af en ordentlig vuggestue. Der bliver råbt og<br />
rusket og slået. De små børn har stort set uden undtagelse en pose chips<br />
eller cookies i hånden til pacificering – en gulerod eller en skive agurk har<br />
jeg simpelt hen aldrig set, og antallet af bananer eller æbler kan tælles på<br />
en hånd.<br />
Set fra børnenes synspunkt i al almindelighed, vil jeg mene, at en<br />
“dansk løsning” ville være et enormt fremskridt. Det danske system<br />
bremser som bekendt ikke de mødre (som der givet vil være flere af i<br />
Storbritannien end i Danmark), der gerne vil gå hjemme med deres poder<br />
indtil børnehaveklassealderen.<br />
Men tilbage til spørgsmålet om hvordan de britiske kvindelige ledere<br />
klarer sagerne, og hvor de kommer fra. For det er nok ikke bare så enkelt,<br />
at de alle ofrer børnene på karrierens alter. Selvom de altså til en vis grad<br />
– presset af det britiske system med meget længere arbejdstider – bliver<br />
nødt til det.<br />
En anden faktor gør sig gældende, der paradoksalt nok netop er en<br />
konsekvens af, at systemet er mere barsk end det danske. Det er accepten<br />
af, hvad man kunne kalde politisk korrekte kvoter – udtalte eller uudtalte.<br />
For ligesom man i f.eks. britiske børneprogrammer bekender sig til<br />
det multikulturelle – der er altid folk i alle farver – eksisterer der også kvoter<br />
for andre minoriteter. Som nu kvinderne.<br />
Med andre ord er systemets erkendelse af sin egen ufuldkommenhed<br />
med til at sikre mekanismer, der i Danmark ses som illegitime. Netop fordi<br />
vi på overfladen jo har ligestilling. Man kan ikke forestille sig, at nogen<br />
britiske tv- eller radiostationer vil slippe af sted med kun at ansætte<br />
mænd – hverken som studieværter eller i chefstillinger. Der er vi langt<br />
mere “liberale” i Danmark.<br />
Eller man kunne også sige, at fordi det er så svært at påstå i den danske<br />
offentlige debat, at kvinder er forfordelt, bliver det uacceptabelt at<br />
indføre mekanismer, der fremmer kvinders chancer for at nå til tops i det<br />
ene eller andet system, offentligt eller privat. Denne holdning er så dybt<br />
indgroet i Danmark, at langt de fleste kvinder også betakker sig. De vil<br />
ikke ansættes på en kvindekvote. De vil ansættes, fordi de er de dygtigste.<br />
Sådan hedder det. Sådan har jeg det også selv.<br />
Men det er alligevel værd at lægge mærke til, hvad der sker, når kvoter<br />
bliver fastsat. F.eks. fandtes de i en periode i forbindelse med udvælgel-<br />
91
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 92<br />
92 ANNEGRETHE RASMUSSEN<br />
sen af parlamentskandidater i New Labour, og konsekvensen var klar.<br />
Flere (dygtige) kvinder i det britiske Underhus. Og deraf følger en større<br />
talentmasse, når der skal vælges folk til ledende poster.<br />
AFSLUTNING<br />
Året efter min afsked med Berlingske flyttede jeg til London med min<br />
mand og tre børn på henholdsvis 7 måneder, 3 år og 6 år. I starten arbejdede<br />
jeg som freelancejournalist for en del forskellige kunder; herunder<br />
Information, som jeg efter 9 måneder indgik en fast kontrakt med.<br />
Jeg har oplevet det britiske børnepasningssystem som ekstremt dyrt.<br />
Det var aldrig gået uden en yderst hjælpsom svigermor – der bor i samme<br />
ejendom som os – samt en hoben beredvillige mødre til mine børns<br />
klassekammerater. Disse mødre er alle uden fast fuldtidsarbejde, hvilket<br />
har gjort, at de har kunnet hente og bringe og passe mine to største børn<br />
i en uendelighed. Dertil kommer en personlig omkostning, som handler<br />
om at arbejde samtlige mine ledige aftener. Og det er ingen overdrivelse.<br />
Jeg arbejder hver aften fra cirka 22.00 til omkring kl. 01.00 – til tider længere.<br />
Det har omkostninger for ens parforhold og vennekreds. Til gengæld<br />
er det britiske system mere børnevenligt for den ressourcestærke middelklasse<br />
– ikke et træk, der ellers præger det britiske samfund, som jeg<br />
på en del områder oplever som decideret børnefjendtligt. Men fordi børnene<br />
simpelt hen ser mere til deres mor som små.<br />
De betragtninger, jeg her har anstillet, er personlige. De bygger ikke på<br />
omfattende statistiske studier eller tabeller. Jeg har fulgt en opfordring til<br />
at fortælle om mit eget arbejdsliv. Jeg blev bedt om at fortælle noget om,<br />
hvordan jeg som dansk kvinde har oplevet at arbejde som journalist i<br />
Europa, samt om at give nogle øjebliksbilleder af livet som immigrant i<br />
UK.<br />
Jeg har ikke helt opgivet tanken om et fjerde og sidste barn. Som vel at<br />
mærke ikke skal forhindre mig i at skrive, rejse, rapportere og arbejde til<br />
det sidste. I Europa eller i Danmark. Som skribent eller chef. Jeg er optimist.<br />
Ingen kender som bekendt fremtiden. Det vigtigste for en journalist<br />
– og det gælder såmænd for kvinder såvel som mænd – er at være nysgerrig<br />
og søgende og villig til at dele sine refleksioner med andre. Det kan<br />
føre vidt. I Europa eller i Danmark.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93<br />
93
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 94<br />
94<br />
KAREN SJØRUP<br />
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER<br />
Karen Sjørup er født i 1948 i Esbjerg.<br />
Hun er i 1976 uddannet som sociolog fra Københavns Universitet. I 1978 blev<br />
hun ansat på RUC, hvor hun har forsket i kvinders vilkår på arbejdsmarkedet og i<br />
velfærdsstaten. I perioden 1997-2000 var hun prorektor for RUC. I 2000 blev<br />
hun direktør for Videnscenter for Ligestilling. En institution der i 2002 videreførtes<br />
som Center for Ligestillingsforskning ved RUC.<br />
Hun har også været partipolitisk aktiv og var f.eks. i en valgperiode fra 1978 medlem<br />
af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for VS.<br />
Karen bor på Frederiksberg. Hun fik sit første barn som 24-årig i 1972. Nogle år<br />
senere, i 1980, sit andet barn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95<br />
KAREN SJØRUP<br />
FRA HUSMODER TIL<br />
FULDTIDSARBEJDENDE<br />
KVINDE I DANMARK: DEN STORE TRANSFORMATION 1970-2004<br />
FEMINISME OG FEMØ<br />
Jeg er født i 1948 og vokset op i en borgerlig familie i Esbjerg, med to<br />
søstre, en hårdtarbejdende selvstændig erhvervsdrivende far, og en mor<br />
som var feminist og politisk aktiv på højrefløjen, men altså hjemmegående<br />
– eller som hun foretrak det: hjemmearbejdende – i hele min barndom<br />
og ungdom. Men min far deltog nu aktivt i det meste af husarbejdet: Han<br />
købte ind, lavede mad, vaskede op og hjalp børnene med lektierne. For<br />
min mor stod kampen om at forbedre de hjemmearbejdende husmødres<br />
vilkår, selv om hun hellere havde villet noget andet. Det handlede om at<br />
få lov til at se og være medunderskriver på mandens selvangivelse og om<br />
kampen for at få anerkendt arbejdet i hjemmet som ligeværdigt med<br />
arbejdet ude. Og så deltog hun i øvrigt aktivt i dannelsen af kvindelige<br />
netværk og foreninger, som var langt tættere og mere veludbygget i min<br />
mors generation end i min. Så jeg har fået feminismen ind med modermælken<br />
og tog da også som ung – i behørigt generationsopgør – afstand<br />
fra den. Men ét fik min mor indprentet sine døtre: Se at få en god uddannelse,<br />
så I kan klare jer selv økonomisk. Hun hadede den økonomiske<br />
afhængighed af en mand, isolationen i hjemmet og savnede daglige<br />
arbejdsfællesskaber og intellektuelle udfordringer.<br />
Jeg gad ikke være feminist. Jeg syntes, som så mange unge kvinder gør<br />
i dag, at det var usexet og uattraktivt. Dette er sikkert et resultat af, at<br />
modstanden mod feminisme altid har udmøntet sig som en afseksualisering<br />
af oprørske kvinder, blåstrømper, som de blev kaldt nogle generationer<br />
tidligere. Alligevel kom feminismen til mig ved noget, jeg selv har set<br />
som tilfældigheder, men som sikkert slet ikke var det. Som dengang min<br />
gymnasieveninde og jeg, tilbage i 1972, var på shoppingtur, kom forbi det<br />
95
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 96<br />
96 KAREN SJØRUP<br />
daværende kvindehus i gaden Åbenrå i København, gik ind af nysgerrighed<br />
og kom ud med en tilmelding til Femølejren. Vi gjorde os ret umulige<br />
på Femø, blev mobbet, da vi var optaget af os selv, af mænd, af vort<br />
lange løsthængende hår, tøj og makeup, og i mindre grad af den fælles<br />
kvindesag. Idealet på Femø var Rødstrømpebevægelsens ideal for fuld<br />
skue: Ingen mænd, kort praktisk hår, ingen spejle, ingen toiletdøre, tøj<br />
der var til for at holde en varm og ikke for at se godt ud.<br />
Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulle til Femø igen og kom det heller<br />
ikke. Men kvindebevægelsen hang på forunderlig vis ved og smeltede<br />
hurtigt sammen med studierne, da jeg i de kommende år skrev opgaver<br />
om kvinder i strejker, kvinder og arbejde m.m. og på den måde ydede mit<br />
personlige bidrag til det oprør på mit studiested, Sociologisk Institut, som<br />
ellers helt overvejende var mændenes oprør, mens kvinderne lavede te til<br />
revolutionen eller i stedet skred over på den Sociale Højskole, hvor det<br />
sociale engagement var en anelse mere håndgribeligt.<br />
For mig betød det feministiske perspektiv, at jeg fik mit eget perspektiv<br />
på sociologien og dermed også kunne forholde mig til de konflikter, der<br />
foregik på højeste plan mellem de gamle og snart afsatte patriarker og de<br />
fremadstormende unge vrede mænd, hvis vrede ikke var min, og jeg derfor<br />
heller ikke kunne forstå eller identificere mig med.<br />
POLITISÉR DET PRIVATE!<br />
Jeg gik derimod glip af det, som formentlig var Rødstrømpebevægelsens<br />
væsentligste indsats; nemlig den personlige bevidstgørelse, organiseringen<br />
i basisgrupper, der på en gang tog fat i den enkelte kvindes og den<br />
samfundsmæssige situation. Det blev en organisering, der bredte sig til<br />
hele landet, og som skabte den politisering af det private, der satte en<br />
bevægelse i gang i stort set alle familier.<br />
Det var en kamp om opvasken, men ikke desto mindre en vigtig kamp<br />
for at skabe ligestilling i familien, således at ikke alle kvindernes ressourcer<br />
var bundet op på husarbejde, mand og børn. Vores børnegeneration<br />
har siden ofte bebrejdet vores generation, at vi havde så travlt med at<br />
efterlade vore børn i daginstitutioner, så vi kunne komme ud og realisere<br />
os selv. Realiteten er, at de selv i væsentlig højere grad efterlader deres<br />
børn, har dobbelt fuldtids arbejdende familier, mens vi i stor udstrækning<br />
var studerende i rigtig mange år eller havde deltidsarbejde. Til gengæld<br />
havde vi travlt med politisk arbejde og slæbte vores børn med til det ene<br />
og det andet.<br />
Men politiseringen af det private var effektiv i Danmark og er det sta-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97<br />
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE<br />
dig. Vi kan med tørre tal se, hvordan det igangsatte en udvikling, hvor de<br />
største forandringer i tidsforbruget i danske familier 1 er mændenes indtog<br />
i husarbejdet og kvindernes i udearbejdet. Der er stadig langt igen. Kvinderne<br />
udfører stadig den største del af husarbejdet, og de nedsætter<br />
deres aktivitet betragteligt for hvert barn, de føder, og påtager sig især de<br />
bundne opgaver med at hente og bringe børn, købe ind til daglig, lave<br />
mad til daglig, mens mændene i højere grad kommer på banen i weekenden.<br />
Men mændene er kommet på banen, og det er det vigtigste. Især er det<br />
vigtigt, at mændene begynder at gøre husarbejdet for deres egen skyld,<br />
og ikke kun fordi kvinderne vil have dem til det. Og på deres egen måde,<br />
så kvinderne ikke er over dem med evige korrektioner. Som Hanne Haavind<br />
2 har udtrykt det, har kvinderne gjort det til deres nye dobbelte byrde<br />
på en gang at gå på arbejde og sørge for at arbejdet i familien bliver mere<br />
retfærdigt fordelt. Hun mener, at det har betydet, at kvinderne overlader<br />
det sjove og udviklende arbejde i familien til mændene og selv står tilbage<br />
med det kedelige.<br />
Når jeg taler med kvinder fra de gamle østblok-lande, bliver jeg belært<br />
om, at i de kommunistiske lande blev ligestilling iværksat fra systemets<br />
side, ovenfra, og en af forsvarsmekanismerne mod dette var at holde relationerne<br />
i familien skjult. På denne måde overlevede en række meget traditionelle<br />
mønstre i familierne, således at kvinderne både gik fuldtids på<br />
arbejde, stod i kø for at gøre indkøb på vej hjem samt lavede al husarbejdet.<br />
Og systemet sørgede altså for, at en eventuel kritik af dette ikke<br />
kom til udtryk.<br />
KAMPEN MOD KVINDEARBEJDSLØSHEDEN<br />
I 1977 deltog jeg som så mange andre aktivt i plattepigernes kamp på<br />
den Kongelige Porcelænsfabrik. Sammen med Toni Liversage deltog jeg i<br />
morgenmøderne under arbejdskampen, interviewede de aktionerende og<br />
skrev siden den del af bogen Kvinder i Kamp, 3 der handlede om denne<br />
konflikt.<br />
Samme år arrangerede rødstrømpebevægelsen en kampagne mod<br />
kvindearbejdsløshed, som jeg også deltog i. Da effekterne af oliekrisen i<br />
1974 sendte mange ud i arbejdsløshed, den største massearbejdsløshed<br />
siden 30’erne, voksede bekymringen for, at de danske kvinder ville blive<br />
sendt tilbage til kødgryderne. Da jeg jo altid har syntes, at kogt kød er ualmindeligt<br />
væmmeligt, kunne jeg sagtens engagere mig i den kamp. Argumentationen<br />
i kvindebevægelsen var taget direkte ud af Karl Marx’ Kapi-<br />
97
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 98<br />
98 KAREN SJØRUP<br />
talen 1.bog 4. bind om arbejdskraftens relative frisættelse. Men selvom<br />
kvinders arbejdsløshed dengang som nu var et par procent højere end<br />
mænds arbejdsløshed, så gik det alligevel ikke, som de marxistiske teorier<br />
havde forudset.<br />
Kvinderne var tilsyneladende kommet på arbejdsmarkedet for at blive,<br />
og i de kommende år forøgedes kvindernes beskæftigelse betragteligt,<br />
især i den voksende offentlige sektor, men også i stigende grad i professionelle<br />
jobs, der krævede de høje uddannelser, som kvinderne i stigende<br />
grad gennemførte.<br />
I de øvrige nordiske lande fandt en lignende udvikling sted, mens de<br />
central- og sydeuropæiske lande fastholdt forestillingen om kvinder som<br />
mødre og husmødre. I de første årtier var deltidsarbejde for en del kvinder<br />
en populær måde samtidig at have familieansvar og arbejde uden for<br />
hjemmet. Denne udvikling var store dele af fagbevægelsen modstander<br />
af. Bl.a. det nu sammenlagte Kvindeligt Arbejderforbund, der mente, at<br />
deltidsarbejde, der ikke var til at leve af, fastholdt kvinderne i et afhængighedsforhold<br />
– og det havde de ret i. Imidlertid blev deltidsarbejdet<br />
mindre og mindre populært, i takt med at kvindernes uddannelsesniveau<br />
voksede, og med at arbejdsmarkedet efterspurgte kvindernes kvalifikationer.<br />
Disse to aktiviteter – arbejdskampene og kvindearbejdsløsheden – blev<br />
også emnerne for mine opgaver på Sociologisk Institut, og de har for så<br />
vidt forfulgt mig lige siden. Det er vanskeligt her mange år efter at vurdere<br />
effekten af det politiske arbejde og fagforeningernes indsats i forhold til<br />
den generelle udvikling i økonomien, men det kan konstateres, at det lykkedes<br />
at skabe vilkår for kvinder på det danske arbejdsmarked, også for<br />
de deltidsarbejdende, der var langt bedre og bedre reguleret end i de fleste<br />
andre europæiske lande.<br />
DEN KVINDEVENLIGE VELFÆRDSSTAT<br />
Jeg fik mit første barn som 24-årig i 1972, hvilket var tidligt målt med<br />
nutidige alen, hvor de højtuddannede kvinder får deres første barn i gennemsnit<br />
som 31-årige. Det betød, at jeg gik ind til nogle år, hvor kampen<br />
for daginstitutionspladser til børnene kom på dagsordenen. Jeg startede<br />
mit politiske arbejde som medlem af bestyrelsen i Frelsens Hærs børnehave,<br />
hvor min ældste søn gik, og deltog i kagespisning og salmesang<br />
med uniformerede frelsersoldater. Men Frelsens Hær opfattede det som<br />
et kald at udføre socialt arbejde, og det fik børnene glæde af. Frelsersoldaterne<br />
tog på lange koloniophold med børnene, gennemførte arrange-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99<br />
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE<br />
menter og lavede ture, og ingen talte om rimeligheden af de lange<br />
arbejdsdage for pædagogerne.<br />
Men vores kamp gik ud på at få oprettet flere daginstitutioner, og det<br />
lykkedes, selv på det konservative Frederiksberg, hvor man efterhånden<br />
godt kunne indse det fornuftige i, at begge forældre gik på arbejde og<br />
skaffede gode skattekroner til kommunen. Senere skrev den norske kønsforsker,<br />
Helga Hernes, om den kvindevenlige velfærdsstat, 4 dvs. den nordiske<br />
velfærdsstatsmodel, hvor de sociale ydelser er individuelle og universelle,<br />
idet man stiller sociale ydelser, daginstitutioner m.m. til rådighed<br />
for alle, og kvinder ikke længere er afhængige af en mands forsørgelse.<br />
Min erfaring var ikke, at der kom en stor og venlig velfærdsstat og<br />
forærede os de sociale goder. Den var nok snarere, at vi var en generation<br />
af kvinder og mænd, som kæmpede hårdt for det. For mit eget vedkommende<br />
betød det, at jeg blev medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse<br />
(for VS) og socialudvalg, således at jeg der kunne arbejde videre<br />
for daginstitutionssagen. Og det lykkedes da også.<br />
I mine fire år i kommunalbestyrelsen oprettede vi mange nye daginstitutioner,<br />
og jeg kunne da selv i 1981 aflevere mit andet barn i en splinterny<br />
vuggestue, hvor jeg selv havde været med til at begrænse børnetallet<br />
til 30 og samtidig givet børnene gode udfoldelsesmuligheder. Da jeg<br />
kom ind i kommunalbestyrelsen i 1978, var der en bølge i hele Danmark<br />
inspireret af den norske kvinde-stem-på-kvinde kampagne for at få flere<br />
kvinder ind i kommunalpolitik. Strategien lykkedes, også i Danmark, og<br />
der kom i dette år mange kvinder ind i bestyrelserne. Men kulturen i kommunalbestyrelserne<br />
passede ikke ind i en småbørnsfamilies hverdag:<br />
med besigtigelser ofte kl. otte om morgenen og møder ofte til midnat.<br />
Jeg tænker ofte på denne tid, når kvinder fra Central- og Sydeuropa<br />
misundeligt siger: “Jamen I har jo også bare daginstitutioner til rådighed”.<br />
Mit svar er, at dem har vi ikke bare, at ingen kom og gav os dem, vi kæmpede<br />
for dem.<br />
Jeg forlod det kommunalpolitiske efter fire år, ligesom mange af de<br />
andre kvinder, og i dag har kommunalpolitikken igen en voksende overvægt<br />
af mænd. Det er kun mænd, der har mulighed for at bruge så mange<br />
fritidstimer på politik, og det er da også primært mænd, der hygger sig<br />
med lange diskussioner i lange aftener på rådhuset, mens konerne passer<br />
hjem og børn. Nutidens fuldtidsarbejdende kvinder har ikke mulighed<br />
for at passe en kommunalbestyrelsespost. Dermed er vore kommuners<br />
styre også mere udemokratisk end nogensinde.<br />
Det er da også karakteristisk, at kvinderepræsentationen i Folketinget<br />
stadig er stigende (38 pct.), mens den er faldende i amts- og kommunalbestyrelser.<br />
Folketingsarbejde betragtes som fast fuldtidsarbejde, men<br />
99
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 100<br />
100 KAREN SJØRUP<br />
er jo langt hen ad vejen tidsmæssigt fleksibelt, hvorimod kommunalbestyrelsesarbejde<br />
betragtes som fritidsarbejde og dermed lægger 15-20<br />
timer ovenpå det fuldtidsjob, som de fleste har i dag.<br />
Men det er klart, at udviklingen af den universelt orienterede velfærdsstat<br />
skabte mange arbejdspladser for kvinder, bl.a. i kommunerne, hvor<br />
76 pct. af de ansatte i dag er kvinder.<br />
Det er både godt og dårligt. Godt fordi det er gode jobs for kvinder, indholdsfyldte<br />
og med gode barselsvilkår. Dårligt fordi det har været med til<br />
at fastholde en kønsarbejdsdeling, der smitter af på fordelingen af løn- og<br />
karrieremuligheder mellem kvinder og mænd. Det er da også karakteristisk,<br />
at den offentlige sektor i Danmark i løbet af den tid, hvor kvinderne<br />
er kommet ind i stort tal, er gået fra at være lønførende til at være lønefterslæbende.<br />
Samtidig er der også det helt utroligt hierarkiske forhold, at 90 pct. af<br />
både de politiske og administrative topchefer i kommunerne er mænd.<br />
Og når man så i 2003 nedsætter en Strukturkommission, der skal komme<br />
med oplæg om kommunernes fremtid m.m., så gentager man dette<br />
mønster til perfektion og nedsætter en kommission med 12 mænd og 1<br />
kvinde.<br />
KVINDEDOMINANSEN PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER<br />
I disse år skriver pressen fra højre til venstre bekymret om kvindedominansen<br />
på de videregående uddannelser. Især bekymrer det mange, at<br />
kvinderne er i flertal på tidligere magtbærende uddannelser som økonomi,<br />
statskundskab, medicin, teologi og jura. Dette er ganske sigende set<br />
i betragtning af, at man for kun 20-30 år siden mente, at årsagen til kvinders<br />
større arbejdsløshed, lavere lønninger og vanskeligere adgang til<br />
gode jobs var kvinders ringe uddannelsesniveau. I dag har kvinder halet<br />
stærkt ind på mændene i forhold til uddannelse; men dette afspejler sig<br />
hverken i lønniveau eller i adgang til magtfulde positioner.<br />
Bekymringen for kvindernes “uddannelsesunderskud” førte til, at man<br />
i midtfirserne stærkt tilskyndede især kvinder til at søge uddannelse, og<br />
især inden for de traditionelle mandeområder, samtidig med at man skar<br />
kraftigt ned på adgangen til læreruddannelser, humanistiske uddannelser,<br />
sygepleje m.m., dvs. mange af de uddannelser som kvinderne traditionelt<br />
tog. Kvinderne tog udfordringen op, om end de ikke i så stort tal<br />
søgte de tekniske fag, og de udgør i dag lidt over halvdelen af kandidaterne<br />
fra de videregående uddannelser, men under en femtedel af kandidaterne<br />
fra tekniske uddannelser.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101<br />
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE<br />
Det var typisk en række af de samfundsvidenskabelige fag, som tiltrak<br />
kvinderne og stadig gør det, samt også fag som biologi og medicin. Man<br />
har også lidt nedladende fremhævet, at kvinder og piger sagde, at de ville<br />
arbejde med “noget med mennesker”, og betragtet dette som et udtryk<br />
for, at kvinder blot flyttede de gamle husmoderdyder ud på arbejdsmarkedet.<br />
Sandt er det imidlertid, at kvinder typisk vælger jobs, hvor det<br />
menneskelige aspekt og det levende liv er i fokus.<br />
Tendensen til, at kvinderne kommer i overvægt på de videregående<br />
uddannelser, er i øvrigt en tendens over hele Europa. Og det udgør et<br />
fremtidigt muligt ligestillingsproblem for mændene, især den fjerdedel af<br />
mændene, som slet ikke får nogen uddannelse. Da jeg for nyligt i Albanien<br />
spurgte en ministeriel embedsmand, hvordan han så på dette ligestillingsproblem,<br />
forstod han slet ikke spørgsmålet. For ham, som for de fleste<br />
andre, drejer ligestilling sig om kvinder, og med 60 pct. kvindelige studerende<br />
syntes han jo, at man havde opnået ligestilling på dette område.<br />
ULIGE LØN<br />
Kampen for ligelønnen var den første, hvor Rødstrømpebevægelsen og<br />
den kvindelige del af fagbevægelsen tilbage i 1972 stod sammen om at<br />
aktionere. Men det var først gennem EU-medlemskabet fra 1973, at vi i<br />
Danmark i 1976 fik en lov om ligeløn. Den forventede effekt i form af<br />
udjævning af løngabet mellem kvinder og mænd, brydning af glasloftet<br />
eller adgangen til forskerstillinger på topniveau har imidlertid ikke indfundet<br />
sig. Udgangspunktet for loven og for EU-direktivet er lige løn for<br />
lige arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi. Men problemet er,<br />
at de største lønforskelle ikke er at finde der, hvor kvinder og mænd arbejder<br />
side om side, og yderligere, at det er meget vanskeligt at definere,<br />
hvornår vidt forskellige jobs har samme værdi.<br />
Løn har tydeligvis en meget vigtig signalværdi, der understreger den<br />
relative underordning af kvinder, sådan som den norske kønsforsker Hanne<br />
Haavind har kaldt det. Nemlig det fænomen, at kvinden i et parforhold<br />
for så vidt kan uddanne sig og gøre karriere, så længe hun blot befinder<br />
sig på et lidt lavere trin end sin mand. Og det er da også karakteristisk, at<br />
det stædigt fastholdes, at kvinder tjener mindre end mænd, selvom nogle<br />
kvinder naturligvis tjener mere end deres ægtefælle; men det er et faktum,<br />
der oftest holdes skjult.<br />
I efteråret 2001 blev der vedtaget en lov om offentliggørelse af kønsopdelte<br />
lønstatistikker – bl.a. med udgangspunkt i den opfattelse, at kvinder<br />
hyppigt ikke ved, hvad deres mandlige kolleger tjener, og derfor heller<br />
101
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 102<br />
102 KAREN SJØRUP<br />
ikke ved, hvad de kan kræve. Denne lov blev imidlertid udsat efter regeringsskiftet<br />
i 2001.<br />
BARSELSORLOV<br />
Danmark fik i 2002 en ny lov om barselsorlov. Forud for den gik et ganske<br />
tankevækkende forløb, som på sin vis kan siges at spille ind i den verserende<br />
værdikamp i Danmark. Den 8. marts 2001 spillede Anders Fogh<br />
Rasmussen som statsministerkandidat for den daværende opposition ud<br />
med, at han ønskede at gennemføre en etårs barselsorlov. Samtidig ønskede<br />
han ikke, at dele af denne barselsorlov skulle være øremærket til fædrene.<br />
Fordelingen, udover de 16 uger der i henhold til et EU-direktiv er forbeholdt<br />
moderen, måtte man selv finde ud af hjemme ved køkkenbordet.<br />
Mange andre partier og grupperinger var tilhængere af den islandske,<br />
norske og svenske model, hvor en væsentlig del af orloven er øremærket til<br />
fædrene. Især den islandske model på i alt 9 måneder, hvor kvinden har 3<br />
måneder, forældrene kan dele 3 måneder, og 3 måneder er øremærket til<br />
manden, tiltrak mange – bl.a. de fagforeninger der repræsenterer de højtuddannede<br />
kvinder.<br />
Men regeringen fik gennemført sin lov, og resultaterne har allerede vist<br />
sig: Kvinderne har næsten fordoblet den tid, de bruger på barselsorlov,<br />
mens mændene har forøget den tid, de anvender med 2 dage. I en tid, hvor<br />
de unge kvinder bruger mere tid end de unge mænd på at uddanne sig,<br />
hvor næsten 90 % af alle kvinder får børn, men får det første i 30-års alderen,<br />
og hvor samtidig ledigheden blandt de ny- og højtuddannede er stigende,<br />
skaber dette en katastrofal forskel på kvindernes og mændenes<br />
mulighed for at komme i gang med en karriere.<br />
Så hvad angår barselsorlov, fjerner vi os i disse år fra den nordiske model<br />
og nærmer os det billede, som vi ser i Syd- og Centraleuropa. Dette er<br />
bekymrende ud fra flere forskellige perspektiver. Der er i Europa i disse år<br />
det helt overordnede billede, at der fødes meget få børn. Det er imidlertid<br />
karakteristisk, at kun to lande, Sverige og Island, har et fødselstal, der er<br />
stort nok til, at befolkningen kan reproducere sig selv, hvorimod de katolske<br />
lande, især Italien og Spanien, ligger helt i bund med kun lidt over 1 barn<br />
per kvinde.<br />
Der er med andre ord meget, der tyder på, at lande, hvor velfærdsstaten<br />
understøtter kvinders ønsker om både uddannelse, jobs, karriere og børn,<br />
også er de lande, hvor der fødes flest børn. Hvorimod lande, hvor man fokuserer<br />
meget på familien og på at fastholde kvindens rolle primært som mor,<br />
bliver belønnet med, at væsentligt færre kvinder faktisk finder det attraktivt
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 103<br />
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE<br />
at blive mor. Så kvinden i den store italienske familie med mamma som<br />
midtpunktet, som vi kender så godt fra reklamerne for take away pizzaer og<br />
færdiglavede pastaretter, hun er i dag stort set kun at finde på et reklamebillede<br />
som fotomodel.<br />
I 2003 skabte en “kaffe-klub” af kvindelige politikere på tværs af partiskel<br />
en politisk konsensus om, at der skulle indføres en generel barselsfond i<br />
Danmark. Da imidlertid de fleste på det danske arbejdsmarked allerede var<br />
omfattet af en barselsfond, bl.a. alle de offentligt ansatte, var det vanskeligt<br />
at skabe en generel ordning. Og det, der blev gennemført, var derfor også<br />
en barselsfond for det private område, som er væsentligt dårligere end den,<br />
der gælder på det offentlige område. Det er en væsentlig forbedring, at der<br />
nu også er en barselsfond på det private område, men den er ikke fordelagtig<br />
nok til, at en ansættelse i det offentlige ikke er langt mere attraktiv for<br />
kvinder i den fødedygtige alder.<br />
GLASLOFTET<br />
Der er ingen tvivl om, at ligestillingen har rykket sig i Danmark. Der er flere<br />
kvinder, som får mellemlange og lange videregående uddannelser end før,<br />
og de får også i stort omfang jobs og lønninger, der svarer til disse uddannelser.<br />
Der er også en stigning i antallet af kvinder, som får mellemlederstillinger,<br />
ikke mindst på det offentlige område.<br />
Alligevel ser det ud til, at såvel den vertikale som den horisontale kønsarbejdsdeling<br />
genskaber sig på nye niveauer. Kvinderne får adgang til mellemlederstillinger<br />
i større omfang; men toplederstillingerne er stadig for 90<br />
pct. vedkommende forbeholdt mænd. Den Rip, Rap og Rup effekt, som vi<br />
i mange år har talt om, synes at overleve kvindernes fuldtidsarbejde og høje<br />
uddannelse ganske effektivt, og dermed sikrer den, at magtens rum stadig<br />
er et manderum, med mandlige koder, vaner, uniformer og sprogbrug.<br />
Hyppigt ser man i disse år, at en enkelt kvinde bevæger sig til tops i de<br />
enkelte organisationer. Dermed udgør hun et symbolsk bevis på, at topposter<br />
ikke udelukker kvinder, samtidig med at hun også repræsenterer<br />
kvinders uformåen i forhold til at trænge igennem. Selvom kvinder ved lov<br />
er sikret en ligelig repræsentation i offentlige råd, nævn og bestyrelser, bliver<br />
loven kun overholdt, når det drejer sig om mindre betydningsfulde<br />
organer. Men når det drejer sig om det Økonomiske Råd, Strukturkommissionen,<br />
DR’s bestyrelse m.m., synes man, at det er alt rigeligt, at der<br />
sidder én kvinde. Jeg sidder selv som det eneste kvindelige medlem af<br />
DTU’s bestyrelse, mens det ser ud til, at de øvrige universiteter faktisk har<br />
overholdt loven og udpeget mindst 40 pct. kvinder.<br />
103
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 104<br />
104 KAREN SJØRUP<br />
MAINSTREAMING<br />
Der er i Danmark en meget udbredt forestilling om, at vi har gennemført<br />
ligestilling her i landet. Og det er noget, som de fleste mener, adskiller os<br />
fra de fleste andre – udover naturligvis de øvrige nordiske lande. Det bliver<br />
oven i købet brugt som argument mod etniske grupper med andre ideer om<br />
forholdet mellem kønnene, at de må lære at tilpasse sig vort ligestillede samfund.<br />
Det er imidlertid karakteristisk, at de fleste af de nye EU-lande i Central-<br />
og Østeuropa har den samme opfattelse. De mener også, at de har ligestilling,<br />
fordi den er indskrevet i deres grundlov. Man skal alligevel sjældent<br />
nævne ret mange eksempler, før de fleste her i landet siger: “Nåh nej, det har<br />
vi måske alligevel ikke helt endnu – hverken her eller der”.<br />
I 2000 fik vi i Danmark en ny ligestillingslov. Loven blev til efter et langvarigt<br />
udredningsarbejde gennemført af en stor gruppe på tværs af partier, kvindeorganisationer,<br />
mandeorganisationer og sociale partnere. Loven var i sit<br />
udgangspunkt ideel og omfattende, da den fastslår en tredeling af instanser<br />
for området: En minister for ligestilling med tilknyttet embedsapparat, et uafhængigt<br />
videnscenter for ligestilling og et ankenævn for ligestilling. Derudover<br />
fastslår loven, at der fremover skal være kønsbalance i offentlige råd,<br />
nævn og bestyrelser, og at love og andre offentlige initiativer skal kønsmainstreames.<br />
Der er i forlængelse af loven nedsat en central embedsmandsgruppe,<br />
der har ansvar for, at aktiviteterne inden for de enkelte ministerområder<br />
bliver kønsmainstreamet. Det forekommer mig imidlertid, at indsatsen<br />
snarere har karakter af mindre projekter i udkanten af områdernes aktiviteter,<br />
end det er en gennemgribende sanering af offentlige aktiviteter for kønsdiskriminerende<br />
effekter. 5<br />
Det har, ikke mindst efter regeringsskiftet, vist sig at være særdeles vanskeligt<br />
at få loven implementeret og overholdt. Ofte må man konstatere, at de<br />
mekanismer, der modvirker højere grad af ligestilling, er stærkere end loven<br />
og dens mekanismer. Hvorvidt dette skyldes, at der i det danske samfund er<br />
en udbredt opfattelse af, at ligestilling strider mod kønnes indre natur, eller at<br />
det skyldes en bevidst indsats for at holde kvinder ude i kampen om de gode<br />
stillinger, de gode lønninger og privilegierne, der giver mænd ret til at nyde<br />
mere, end de yder i familien, er det vanskeligt at svare entydigt på.<br />
AFSLUTNING: LIGESTILLINGEN OG MIT EGET LIV<br />
Efter en lang karriere som kønsforsker og universitetspolitiker, bl.a. som prorektor<br />
for RUC, blev jeg i oktober 2000 udnævnt til direktør for det Videnscenter<br />
for Ligestilling, som blev oprettet i forlængelse af den nye ligestillings-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 105<br />
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE<br />
lov, der blev vedtaget i maj samme år. Vi gik straks i gang med at realisere<br />
alle de gode visioner, der var lagt i et sådant center, bl.a. at det skulle arbejde<br />
med at understøtte kønsmainstreaming-processen i det offentlige, sætte<br />
fokus på ligestillingsproblemer i forhold til barsel, ligeløn, mænds ligestilling,<br />
vold i familen, pornograficering af det offentlige rum m.m. Vi udgav en række<br />
publikationer om disse emner, holdt en række konferencer og nedsatte et<br />
spændende debatforum, der skulle bidrage til at forny og udvikle ligestillingsdebatten<br />
i Danmark.<br />
Derudover engagerede vi os i en række projekter, finansieret af bl.a. EU,<br />
om mainstreaming i ansøgerlandene til EU, projekter om ligeløn, tidsforbrug<br />
i familien, beskæftigelsespolitik m.m. i store europæiske netværk. Men godt<br />
et år efter at vi var gået i gang og havde fået sat det hele på skinner, var festen<br />
forbi. I januar 2002 figurerede vi på regeringens dødsliste og blev kastet ud<br />
i en lang og stærkt belastende likvidation. Det lykkedes imidlertid med<br />
stædighed og hjælp fra Roskilde Universitetscenter og Ligestillingsministeriet<br />
at redde store dele af aktiviteterne over i det, som i dag er Center for Ligestillingsforskning<br />
ved Roskilde Universitetscenter. Dette center arbejder stadig<br />
med en række nationale og internationale projekter, finansieret af eksterne<br />
kilder.<br />
I centret har vi balance mellem kvindelige og mandlige medarbejdere, og<br />
vi lægger megen vægt på, at ligestilling ikke handler om kvindesag, men om<br />
en bedre balance mellem kvinder og mænd, både i relation til seksualitet,<br />
familie, arbejde, karriere og økonomi. Vi lægger vægt på at kæmpe for, at der<br />
sker en udligning af både den vertikale og horisontale kønsarbejdsdeling, set<br />
fra såvel den mandlige som den kvindelige side. Det er mindst lige så vigtigt,<br />
at vi får nogle flere mandlige sygeplejersker og pædagoger, som at vi får kvindelige<br />
direktører og ingeniører. Vi lægger også vægt på at arbejde for, at<br />
mænd får langt mere del i orlov og samvær i forbindelse med børnefødsler<br />
og børns sygdom. Vores definition af kønsmainstreaming handler således<br />
især om det at skabe bedre balance mellem kønnene.<br />
NOTER<br />
1 Mette Lausten & Karen Sjørup: Hvad kvinder og mænd bruger tiden til – om tidsmæssig ligestilling i danske familier.<br />
SFI/Center for Ligestillingsforskning, 2003.<br />
2 Hanne Haavind: Magt og kærlighed i familien. Festskrift til Harriet Holter. Universitetsforlaget, Oslo 1982.<br />
3 Suzanne Giese m.fl. (red.): Kvinder i kamp. Tiderne skifter, 1978. Bogen er også publiceret på tysk og fransk.<br />
4 Helga Hernes: Welfare State and Women Power. Norwegian University Press, 1987.<br />
5 På ligestillingsministerens hjemmeside www.lige.dk kan man løbende følge med i mainstreaming-projektets fremdrift.<br />
105
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 106<br />
106<br />
DIANE PAYNE<br />
UNIVERSITY COLLEGE<br />
DUBLIN<br />
Diane Payne er født i 1966 i Dublin, Irland.<br />
Hun har kandidateksamen fra Irland. I årene 1992-97 var hun forskningsstipendiat<br />
ved Center for samfundsvidenskabelig teori og metode (ICS) ved Universitetet<br />
i Groningen i Holland. Studierne afsluttedes med en doktorgrad.<br />
Herefter flyttede hun til England, hvor hun fra 1997 arbejdede som forsker ved<br />
University of Cambridge. Sammen med Leverhulme-forskningsprofessoren Robert<br />
Bennett var hun medforfatter til en bog og adskillige artikler om lokal og regional<br />
økonomisk udvikling i England. I en periode var hun ansvarlig for den samfundsvidenskabelige<br />
masteruddannelse (Anvendt socialforskning) på Department of<br />
Sociology ved University of Dublin (Trinity College). For tiden arbejder Diane Payne<br />
på Department of Sociology ved University College Dublin, hvor hun desuden<br />
er vicedirektør (for kandidatuddannelsen) ved Institute for the Study of Social<br />
Change (ISSC).<br />
Diane bor i Dublin. Hun er gift og har et barn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 107<br />
DIANE PAYNE<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB<br />
OG <strong>KVINDER</strong>NES<br />
NYE MULIGHEDER<br />
INDLEDNING<br />
I begyndelsen af 1990’erne forlod jeg Irland og bosatte mig i Holland med<br />
henblik på studier til min doktorgrad. Senere arbejdede jeg som sociolog<br />
i udlandet; nærmere bestemt i England. Sidst i 1990’erne vendte jeg tilbage<br />
til Irland, hvor jeg efterfølgende blev tilbudt fastansættelse på<br />
Irlands største universitet, der ligger i Dublin. Omkring dette tidspunkt<br />
blev jeg desuden gift, og jeg fik en datter. Nogen tid efter fødslen fortsatte<br />
jeg på fuld tid som universitetsansat inden for det felt, jeg havde besluttet<br />
skulle være min løbebane.<br />
Dengang jeg i begyndelsen af 1990’erne forlod Irland, gik de nationaløkonomiske<br />
bestræbelser ud på at tackle dels det store underskud på de<br />
offentlige budgetter, dels arbejdsløsheden, der var overvældende og<br />
berørte samfundet bredt. Inden for den offentlige sektor, og hermed også<br />
på universiteterne, var der totalt lukket for oprettelse af nye stillinger. Det<br />
forekom mig derfor som mange andre, der på det tidspunkt forlod landet,<br />
meget usandsynligt, at det senere skulle blive muligt at vende tilbage.<br />
Sidst i 1990’erne var den irske økonomi inde i en højkonjunktur, og der<br />
var mangel på faglærte arbejdere. En mangel, der især gjorde sig gældende<br />
inden for bestemte områder af servicesektoren. Mange irske emigranter<br />
vendte tilbage for at bo og arbejde i Irland, og for første gang i<br />
historien var Irland desuden i den situation, at man måtte tage imod<br />
immigranter fra hele verden. Irland ændrede sig i disse år og ændrer sig<br />
fortsat i hurtigt tempo i retning af et sekulariseret og multikulturelt samfund.<br />
Herved åbnes der i det irske samfund mange nye muligheder for<br />
den enkelte borger; ikke mindst for kvinderne.<br />
I det følgende redegør jeg for nogle af disse centrale forandringer af det<br />
107
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 108<br />
108 DIANE PAYNE<br />
irske samfund, specielt dem, der angår kvinderne på arbejdsmarkedet.<br />
Jeg giver en oversigt over såvel den relevante ligestillingslovgivning og<br />
ændringer af ligestillingspolitikken som samspillet mellem disse forandringer<br />
på europæisk og nationalt niveau. I anden del af artiklen følger jeg<br />
op på dette med en oversigt over kvindernes ændrede situation på<br />
arbejdsmarkedet. Endelig giver jeg i lyset af de omfattende økonomiske<br />
og samfundsmæssige ændringer af det irske samfund, der har fundet<br />
sted siden begyndelsen af 1970’erne, en vurdering af konsekvenserne af<br />
de lovgivningsmæssige og politiske ændringer, der er sket på ligestillingsområdet.<br />
IDEOLOGI, POLITIK OG LOVGIVNING<br />
Mange forfattere, der beskæftiger sig med kvindernes ændrede position i<br />
det irske samfund, mener, at de vigtigste indikatorer på fremskridt og forbedringer<br />
skal findes inden for de økonomiske, sociale og politiske områder,<br />
hvor kvinderne markerer sig mest. 1<br />
Det traditionelle kvindesyn, der gennemsyrer den irske forfatning, står<br />
i stærk kontrast til de hurtige og markante ændringer af kvindernes forhold,<br />
der har fundet sted i Irland. Som Barry 2 understreger, er kvindernes<br />
fundamentale retsstilling, ifølge den irske forfatning, baseret på økonomiske<br />
afhængighedsforhold. Han henviser til, hvordan dette forhold sammenfattes<br />
i en nøgleparagraf, der angiver kvindernes særlige forpligtigelser<br />
i forhold til familiesfæren. Ifølge Irlands forfatning af 1937 er staten<br />
forpligtet til “at arbejde på at sikre, at kvinder ikke af økonomiske årsager<br />
bliver tvunget til at påtage sig arbejde, der betyder, at de forsømmer deres<br />
forpligtelser i hjemmet”. 3 Barry har desuden ret i, at det er en holdning,<br />
der i Irland altid mere har været knyttet til en ideologisk holdning end til<br />
en praktisk virkelighed. Hans synspunkt henleder helt klart opmærksomheden<br />
på den afgørende rolle, den katolske kirke som institution har spillet<br />
i Irland, samt dens ideologiske dominans – en position kirken især<br />
havde i de år, hvor denne relativt unge europæiske stat tog form.<br />
Igennem det meste af det 20. århundrede er den fremherskende ideologi<br />
vedrørende kvindernes rolle i det irske samfund blevet styrket af politiske<br />
beslutninger og lovgivning, der effektivt har blokeret for kvindernes<br />
fulde indlemmelse på arbejdsmarkedet. Den mest berygtede del af den<br />
type lovgivning har nok været den irske statsforvaltnings såkaldte “marriage<br />
bar” (ægteskabsdomstol). Det var en lov, der gav lokale myndigheder,<br />
sundhedsforvaltningen og staten mulighed for fri proces til at håndhæve<br />
bestemmelsen om, at gifte kvinder ikke kunne beklæde stillinger
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 109<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
som offentligt ansatte, og den betød, at kvinder over en bred kam måtte<br />
trække sig tilbage fra offentlige ansættelsesforhold, hvis de indgik ægteskab.<br />
4 Doyle 5 konstaterer, at der almindeligvis ved opsigelse i forbindelse<br />
med indgåelse af ægteskab blev udbetalt en kompensation (et års løn) i<br />
stedet for de hensættelser, som kvinden ellers var berettiget til. Ægteskabsdomstolen<br />
blev også benyttet af private arbejdsgivere, og den blev<br />
ikke afskaffet før i 1973.<br />
En række andre faktorer lagde ligeledes en dæmper på kvindernes<br />
motivation for at søge ud på arbejdsmarkedet. Doyle peger på offentlige<br />
tjenesteydelser som et godt eksempel på områder, hvor arbejdsgivere<br />
udbetaler forskellige lønninger til kvinder og mænd, selv om de er ansat<br />
til at udføre det samme arbejde. Kennedy 6 har desuden peget på forhold<br />
inden for skatte- og socialvæsenet. Han fremhæver for eksempel, at<br />
ægtepars samlede indkomstskat indtil 1980 blev samkørt, og at gifte kvinder<br />
ikke kunne gøre krav på indtægtsbestemt arbejdsløshedsunderstøttelse<br />
før i 1986.<br />
LOVÆNDRINGER I FORBINDELSE MED INDTRÆDEN I DET EUROPÆISKE<br />
ØKONOMISKE FÆLLESSKAB<br />
I 1973, året for Irlands indtræden i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,<br />
blev kvinders erhvervsudøvelse typisk betragtet som en “overgangsløsning”<br />
mellem skolen og ægteskabet. 7 Med henvisning til kvindernes,<br />
især gifte kvinders, lille andel af arbejdsstyrken er de fleste enige<br />
om, at kvindernes situation i Irland i begyndelsen af 1970’erne må karakteriseres<br />
som et økonomisk afhængighedsforhold. 8 De politiske og sociale<br />
forandringer i begyndelsen af 1970’erne og i særdeleshed dem, der<br />
fulgte efter landets indtræden i EF, indvarslede en række vigtige lovgivningsmæssige<br />
og politiske ændringer, der gradvis rettede op på den kønsmæssige<br />
ubalance i datidens Irland.<br />
Man kan ikke undervurdere vigtigheden af de lovgivningsmæssige og<br />
politiske ændringer på ligestillingsområdet, der på europæisk plan har<br />
fundet sted siden begyndelsen af 1970’erne, og disses betydning for<br />
irske kvinder. Mens bestemmelsen om økonomisk ligestilling mellem kønnene<br />
blev nedfældet i Traktaten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab<br />
9 og ratificeret i 1957, var det først i 1970’erne, at ligestillingsspørgsmålet<br />
optrådte på Europa-Kommissionens dagsorden som et egentligt<br />
indsatsområde. I perioden fra midten af 1970’erne til midten af<br />
1980’erne blev en række anti-diskriminations-direktiver 10 vedtaget af<br />
Ministerrådet. Doyle fremhæver, at direktiverne dels lagde op til sociale<br />
109
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 110<br />
110 DIANE PAYNE<br />
forandringer, der skulle skabe lige muligheder for mænd og kvinder, dels<br />
hvilede på forhåbninger af mere filosofisk karakter om harmonisering af<br />
arbejds- og leveforholdene i hele Fællesskabet.<br />
Ud over vedtagelsen af disse skelsættende direktiver og den efterfølgende<br />
indsats inden for området har Kommissionen også nedsat et permanent<br />
udvalg, Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og<br />
Mænd. Dette har resulteret i en række ligestillingsprogramerklæringer<br />
ledsaget af resolutioner og beslutninger i Rådet. 11 Finansieringsbeslutninger<br />
med tilknytning til de forskellige Fællesskabsstøtterammer har<br />
givet Europa-Kommissionen mulighed for at føre ligestillingsdagsordenen<br />
videre. I 1990’erne fokuserede Rådet på arbejdsmarkedspolitik og vedtog<br />
en række resolutioner med henblik på iværksættelse af forebyggende foranstaltninger,<br />
der skulle medvirke til at øge kvindernes andel af arbejdsstyrken.<br />
Men for et land som Irland har de fremskridt, der er sket i<br />
1990’erne inden for området familievenlig politik, måske været af større<br />
betydning. I særdeleshed har direktivet om forældreorlov været vigtigt. 12<br />
Det var i erkendelse af vanskelighederne med at sikre ligestilling på<br />
arbejdsmarkedet og i erkendelse af de problemer, forældre og især kvinder<br />
møder, når de har både en familie og en arbejdsplads at tage hensyn<br />
til, at der blev fremsat forslag til lovgivningen på området.<br />
De seneste traktat-vedtagelser, Maastricht- og Amsterdam-traktaterne,<br />
har øget muligheden for på EU-niveau både at få gennemført en mere<br />
effektiv ligestillingslovgivning og for at gøre brug af positiv særbehandling.<br />
Vigtigst af alt har imidlertid været det arbejde, som Europadomstolen har<br />
udført. Siden begyndelsen af 1980’erne har domstolen presset på i forhold<br />
til ligestillingsdagsordenen. Den skal således have æren for nogle<br />
meget vigtige og skelsættende domme, i særdeleshed inden for områderne<br />
fortolkning af indirekte diskriminering og forslag til positiv særbehandling.<br />
Doyle fremhæver, at Europadomstolen med modige og vidtrækkende<br />
domme har sikret, at der ved fortolkning af lovgivningen tages hensyn<br />
til såvel direktivernes bogstav som til deres ånd.<br />
ET LØFTE OM FORANDRING?<br />
I 1970 blev den første Kvindekommission etableret med det sigte at foretage<br />
en afdækning af kvindernes stilling i det irske samfund, give en vurdering<br />
af situationen og komme med anbefalinger til fremme af ligestilling<br />
mellem mænd og kvinder inden for forskellige områder af irernes liv –<br />
økonomiske, politiske, sociale og kulturelle. Barry fremhæver, at der med<br />
Kommissionen blev skabt den første virkelige mulighed for at foretage en
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 111<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
undersøgelse af kvindernes stilling i det irske samfund samt en kortlægning<br />
af den gældende lovgivning og politik. Kommissionens rapport indeholdt<br />
en række forskellige anbefalinger, hvoraf mange er blevet ført ud i<br />
livet siden rapportens offentliggørelse. Anbefalingerne til ligestilling på<br />
arbejdsmarkedet svarer langt hen ad vejen til de lovgivningsmæssige og<br />
politiske ændringer, der også har været bragt op til diskussion på EUniveau.<br />
Nogle af Kommissionens nøgleanbefalinger fra 1972-rapporten<br />
omfatter:<br />
Indførelse af retningslinjer for lige løn for lige arbejde<br />
Oprettelse af et organ der skal arbejde for at ophæve kønsdiskrimination<br />
på arbejdsmarkedet<br />
En tilstrækkelig barselsorlov (minimum 12 uger)<br />
Ophævelse af ægteskabsdomstolen<br />
Lovgivning imod kønsdiskrimination ved stillingsannoncering<br />
Bestemmelse om børnepasningsordninger<br />
En snes år senere blev en anden Kommission etableret med det formål<br />
at vurdere fremskridtene på de anbefalede indsatsområder samt at identificere<br />
forskellige prioriteringsområder med henblik på yderligere forbedring<br />
af kvindernes stilling i det irske samfund. De foreslåede prioriteringsområder<br />
omfattede blandt andet en skærpelse af ligestillingslovgivningen<br />
inden for beskæftigelsesområdet, indførelse af minimumsløn, forbedrede<br />
bestemmelser om børnepasning samt lovgivning om og beskyttelse<br />
imod sexchikane.<br />
I det følgende skal vi kaste blikket bagud og betragte de fremskridt, der<br />
er gjort med gennemførelsen af de forskellige anbefalinger, der blev skitseret<br />
af den første Kommission i 1972 og efterfølgende af den anden i<br />
1992. Doyle har påpeget, at mange af anbefalingerne blev ført ud i livet,<br />
mens nogle ikke blev det, samt at de faktorer, der førte til iværksættelsen<br />
af dem umiddelbart eller på anden vis, i lige så høj grad har noget at gøre<br />
med Irlands indtræden i EU og de betingelser, der var forbundet hermed,<br />
som med den betydning, man tillagde anbefalingerne fra Kvindekommissionen.<br />
IRSK LOVGIVNING OM LIGELØN, PENSIONSLIGESTILLING OG LIGEBEHANDLING<br />
Som opfølgning på den aftale, der på europæisk plan blev indgået om<br />
direktivet for ligeløn, blev der i 1974 vedtaget en tilsvarende irsk lov i form<br />
af Anti-diskriminations(løn)loven, der fik virkning fra 1976. I 1977 trådte<br />
111
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 112<br />
112 DIANE PAYNE<br />
Lov om erhvervsmæssig ligestilling i kraft. Loven forholdt sig eksplicit til<br />
udøvelse af diskrimination pga. køn eller ægteskabelig stilling i forbindelse<br />
med ansættelse, uddannelse, arbejdsforhold og forfremmelse. Med<br />
loven af 1977 blev også Kontoret for Erhvervsmæssig Ligestilling oprettet.<br />
Dets kommissorium omfattede såvel promovering af ligestillingslovgivningen<br />
som iværksættelse af initiativer til afskaffelse af diskrimination. Det<br />
kan rådgive organisationer og enkeltpersoner i ligestillingsspørgsmål.<br />
Desuden har Kontoret beføjelser til at foretage kontrolundersøgelser, hvilket<br />
betyder, at det kan tage stilling til, om indholdet af stillingsannoncer<br />
har diskriminerende karakter, og om nødvendigt påbyde en organisation<br />
at genopslå en stilling. Doyle påpeger i sin analyse af de årlige rapporter<br />
fra Kontoret for Erhvervsmæssig Ligestilling for perioden 1989-1993, at<br />
antallet af diskriminerende annonceringer i samme periode var faldet fra<br />
78 til 38. Både loven af 1974 og 1977 blev iværksat ved hjælp af et klagebaseret<br />
system, hvilket betyder, at den, som mener sine rettigheder<br />
krænket i henhold til den ene eller anden lov, fik påbud om at videresende<br />
sagen til enten Kontoret for Ligestilling eller til Arbejdsretten. 13<br />
To årtier senere blev Lov om erhvervsmæssig ligestilling af 1998 forelagt<br />
til erstatning for de ældre love fra 1974 og 1977. Med den nye 1998-lov<br />
udvides anti-diskriminations-lovgivningen til at omfatte en bredere vifte af<br />
forhold, blandt andet for første gang i irsk lovgivning en definition af sexchikane,<br />
og Kontoret for Erhvervsmæssig Ligestilling, der er blevet rekonstrueret<br />
som Ligestillingsstyrelsen, får mere fremadrettede beføjelser. 14<br />
Hvad angår retten til lige løn og pensioner, var Irland i midten af<br />
1980’erne langt fremme sammenlignet med niveauet i EU generelt. I<br />
særdeleshed var det tilfældet med den irske arbejdsrets stadfæstelse af<br />
retten til erhvervstilknyttet pension som en del af lønnen. Doyle påpeger,<br />
at det ikke var før i 1990’erne, at der med Europadomstolens afgørelser<br />
inden for pensionsområdet blev indskrevet sådanne rettigheder i EUloven.<br />
15<br />
Lovgivningen imod sexchikane på arbejdspladsen udgør et andet område,<br />
hvor Irland og også England i det væsentligste har været mere fremadrettet,<br />
end det har været tilfældet på EU-niveau. Den første engelske<br />
sag blev afprøvet i 1985. I den besluttede Arbejdsretten, at “frihed fra<br />
sexchikane er en arbejdsbetingelse, som ansatte af begge køn forventes<br />
at respektere”, hvilket betød, at Retten ville “behandle ethvert indgreb<br />
over for denne frihed som diskrimination i henhold til loven om erhvervsmæssig<br />
ligestilling”. 16 I dette tilfælde og i andre senere principielle sager<br />
inden for området gjorde Kontoret for Erhvervsmæssig Ligestilling, nu<br />
kendt som Ligestillingsstyrelsen, effektiv brug af bemyndigelsen til at gribe<br />
ind over for sexchikane. “I lyset af en sådan irsk fremsynet retsprak-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 113<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
sis er det måske ikke forbavsende, at det var det irske formandskab for<br />
EU i 1990, der stod fadder til den resolution, 17 som markerede det første<br />
EU-omspændende forsøg på at beskæftige sig med sexchikane på<br />
arbejdspladserne”, siger Doyle.<br />
UDEARBEJDENDE <strong>KVINDER</strong>, FAMILIEN OG DEN IRSKE LIGESTILLINGS- OG FAMILIEPOLITIK<br />
Det var en af de vigtigste anbefalinger i Kvindekommissionens rapport fra<br />
1972, at arbejdstagere, der var gravide, skulle have ret til tre måneders<br />
betalt barselsorlov og som et tilbud yderligere en fjerde måneds ubetalt<br />
orlov. Det var imidlertid ikke før i 1981, næsten et tiår senere, at den irske<br />
regering vedtog den nødvendige lovgivning i form af Lov om barselshvile<br />
for arbejdstagere. En lovgivning, der har sit udspring i Kommissionens<br />
anbefalinger, og henholder sig til de standarder, som Den Internationale<br />
Arbejdsorganisation (ILO) havde formuleret. Med den nye lov af 1981<br />
havde gravide arbejdstagere ret til fjorten ugers betalt barselsorlov samt<br />
til yderligere en måneds (fire ugers) ubetalt orlov. Opfølgningslovgivningen<br />
i 1994 overførte Rådets direktiv 92/85/EF til Lov om barselshvile og<br />
foreskrev en udvidet hvileperiode til gravide (og ammende) arbejdstagere,<br />
hvis hensynet til deres sundhed og sikkerheden på arbejdspladsen<br />
taler for det.<br />
Mere end et årti efter den første lov, loven fra 1981 om barselshvile for<br />
arbejdstagere, blev der i irsk lovgivning (Lov om adoptionsorlov fra 1995)<br />
garanteret en lovpligtig barselsorlov til adoptionsmødre. Desuden blev retten<br />
til forældreorlov udvidet til begge køn med den opfølgende Lov om<br />
forældreorlov, som man senere, i 1998, opnåede enighed om. Denne lov<br />
var en overførelse af EU-direktivet om forældreorlov (Rådets direktiv<br />
3.6.96, 96/34/EF) og indeholdt også en bestemmelse om delvis betalt<br />
orlov (refereret til som “force majeure” orloven) i tilfælde af kritiske situationer<br />
i familien opstået ved familiemedlemmers sygdom eller tilskadekomst.<br />
Kommissionen kritiserede den måde, overførelsen af Rådets<br />
direktiv fra 1996 til irske forhold var sket på, kritikken blev taget til efterretning,<br />
og Lov om forældreorlov af 1998 blev ændret den 19. juli 2000.<br />
Ifølge loven har en biologisk forælder eller adoptionsforælder, som har<br />
været ansat i uafbrudt tjeneste i mindst 1 år, ret til 14 ugers ubetalt orlov,<br />
der skal gøre det muligt for ham/hende at tage sig af sit barn. Med<br />
ændringen af 1998-loven i år 2000 kan forældreorlov søges til pasning af<br />
børn under 8 år, hvor det efter 1998-loven kun var muligt til pasning af<br />
børn under 5 år. 18<br />
For irske kvinder er lovgivningen om børnepasningsordninger og kon-<br />
113
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 114<br />
114 DIANE PAYNE<br />
trollen med pasningstilbuddene – et felt inden for irsk ligestillings- og<br />
familiepolitik, hvor der er sket relativt lidt – måske noget af det allervigtigste.<br />
At området er underudviklet skyldes ikke manglende analyse af<br />
situationen. Faktisk indeholdt allerede Kvindekommissionens rapport fra<br />
1972 et første sæt anbefalinger til udvikling af en landsdækkende børnepasningsordning<br />
med henblik på udearbejdende kvinder og deres familier.<br />
Siden da har der været nedsat to arbejdsudvalg i henholdsvis 1981 og<br />
1990, og begge har afgivet rapport. I rapporterne er skitseret forskellige<br />
anbefalinger til etablering af børnepasningsordninger i Irland samt til kontrol<br />
med pasningstilbuddene. Som opfølgning på 1981-arbejdsgruppens<br />
arbejde kom i 1991 Lov om børnepasning, der primært beskæftigede sig<br />
med udsatte børn. Siden 1994 har der i stigende omfang været offentlige<br />
midler til rådighed til opfyldelse af bestemmelsen om børnepasningsordninger<br />
i form af økonomisk tilskud til private udbydere på markedet. I<br />
henhold til EU-støtterammerne modtog den irske stat sidst i 1990’erne<br />
økonomisk støtte til udvikling af området i form af medfinansiering fra Den<br />
europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Som en del af samarbejdet<br />
“Overenskomst 2000” blev der i 1996 nedsat en anden ekspertarbejdsgruppe<br />
med det formål at udforme nationale rammer for udviklingen<br />
af børnepasningssektoren, og i 1999 aflagde gruppen rapport til samarbejdets<br />
parter. 19 Som del af National udviklingsplan 2000-2006 bekendtgjorde<br />
ministeren for retsvæsen, ligestilling og lovgivning i 2000 programmet<br />
Lige muligheder for børnepasning. Ifølge programmet skal der ikke<br />
blot afsættes midler til tilskud til private udbydere, men også til religiøse og<br />
nonprofitorganisationer, der er involveret i børnepasningsordninger.<br />
ÆNDREDE FORHOLD FOR <strong>KVINDER</strong> PÅ ARBEJDSMARKEDET<br />
Hvad har effekten været – specielt i den periode, der er blevet behandlet<br />
i det foregående – af disse lovgivningsmæssige fornyelser i Irland? De fleste<br />
kommentatorer er enige om, at den tidlige lovgivning og særlig Antidiskriminations(løn)loven<br />
havde afgørende betydning for udviklingen<br />
sidst i 1970’erne, hvor forskellen på kvinder og mænds løn blev betragteligt<br />
reduceret. 20 I 1972 lå kvindernes gennemsnitsløn på 57 pct. af<br />
mændenes. I 1980 var det steget til 69 pct.. I begyndelsen af 1980’erne<br />
skete der kun en lille, hvis overhovedet nogen, forbedring af kvinders<br />
gennemsnitsløn i forhold til mænds. Sidst i 1980’erne vendte man tilbage<br />
til den tidligere udvikling, hvor kvindernes gennemsnitsløn steg mere<br />
end mændenes. I 1998 var kvindernes gennemsnitsløn nået op på 75<br />
pct. af mændenes, oplyser Fahey et al. 21
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 115<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
Man skal dog være forsigtig med at fortolke denne udvikling som en<br />
direkte virkning af lovgivningsmæssige ændringer. Ved nærmere eftertanke<br />
står det klart, at de vigtigste forandringer skete i 1970’erne. Fahey et<br />
al. konstaterer således: “I denne periode var både kvindernes beskæftigelse<br />
og løngabet mellem kønnene sandsynligvis påvirket af ligestillingslovgivningen,<br />
der stadfæstede løndiskrimination som ulovlig og forøgede<br />
antallet af kvinder på arbejdsmarkedet”. Men uagtet dette mener Barrett<br />
et al. 22 , at det ville være uklogt at henføre “enhver udligning af forskellen<br />
på kvinders og mænds løn til gennemførelsen af lovgivning på ligestillingsområdet,<br />
da der i den samme periode skete mange andre forandringer<br />
i den irske økonomi og det irske samfund – der er eksempelvis tale<br />
om almene holdningsændringer, kvindernes uddannelsesniveau steg og<br />
der blev øgede beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor”. Hertil<br />
kommer, at der fortsat er væsentlige forskelle i størrelsesordenen ca. 20<br />
procentpoint på kvinders og mænds timelønninger. 23<br />
Barry har fremført, at det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked har forhindret<br />
ligestillingslovgivningen i at slå igennem med fuld virkning.<br />
Udtrykket kønsopdelt arbejdsmarked refererer til mænds og kvinders forskellige<br />
beskæftigelsesmønstre, som de kommer til udtryk i forskellige<br />
typer af job og forskellige ansvarsområder. Fra begyndelsen af 1970’erne<br />
til sidst i 1990’erne er der sket en væsentlig forøgelse af det antal beskæftigelsesområder,<br />
hvor stillinger besættes med kvinder, samtidig med at<br />
der også har været en stærk og tiltagende overrepræsentation af kvinder<br />
med arbejde inden for servicesektoren. Antallet af kvinder, der opnår<br />
funktionærstillinger, har været støt stigende, men til trods herfor fremhæver<br />
adskillige forfattere, at kvinder er stærkt underrepræsenteret<br />
blandt seniorlederne. 24 Igennem 1990’erne har kvinderne ydermere<br />
været stærkt repræsenteret i kontor- og i sælgerstillinger, der almindeligvis<br />
har relativt lav status og løn. Analyser viser, at det er usandsynligt, at<br />
dette ændrer sig i en overskuelig fremtid. 25<br />
Vi har beskæftiget os med lønforskelle og med det kønsopdelte arbejdsmarked.<br />
Dernæst skal vi se på irske kvinders erhvervsfrekvens, og hvordan<br />
den har ændret sig siden 1970’erne. Fra begyndelsen af 1970’erne<br />
til midten af 1990’erne voksede antallet af udearbejdende kvinder med<br />
212.000, sådan at tallet i 1996 nåede op på 488.000. 26 Det er også vigtigt<br />
at notere sig, at det væsentligt forøgede antal udearbejdende kvinder<br />
i 1970’erne og 1980’erne afspejler den kraftige vækst i gifte kvinders<br />
erhvervsfrekvens. I perioden blev forskellen på ugifte og gifte kvinders<br />
erhvervsfrekvens reduceret, hvormed den sondring, der tidligere blev<br />
foretaget på basis af ægteskabelig status, ikke længere er helt så<br />
meningsfuld. Denne udvikling er en følge af de lovgivningsmæssige og<br />
115
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 116<br />
116 DIANE PAYNE<br />
politiske ændringer, der har fundet sted siden begyndelsen af 1970’erne,<br />
og som har medvirket til at udvide kvindernes virkefelt i det irske samfund.<br />
Igennem den anden halvdel af 1990’erne er tendensen i retning af<br />
stigende erhvervsfrekvens den samme, sådan at procentdelen af kvinder,<br />
der indgår i arbejdsstyrken i 2001, er steget til 47,5 pct., hvor den var på<br />
42 pct. i 1997. 27<br />
En anden væsentlig faktor, der er medbestemmende for kvinders<br />
erhvervsfrekvens i Irland, er, om de har børn. Ganske vist var flere kvinder<br />
med børn i lønnet beskæftigelse i 1996 (36,6 pct.) sammenlignet<br />
med situationen i 1991 (25 pct.). Men hvis forholdene i Irland sættes ind<br />
i et europæisk perspektiv, ser billedet anderledes ud, idet Fahey et al.<br />
anfører, at “mens erhvervsfrekvensen for irske kvinder mellem 25 og 45<br />
år uden børn er meget tæt på det europæiske gennemsnit, har Irland stadigvæk<br />
Europas laveste erhvervsfrekvens for kvinder med børn under 5års<br />
alderen.” Kennedy har desuden påpeget, at irske kvinder med mere<br />
end ét barn fortsat vil udvise en meget lav erhvervsfrekvens, og at dette i<br />
udpræget grad gælder for dem, der har tre eller flere børn.<br />
Mens kvindernes erhvervsfrekvens er stigende i forhold til den samlede<br />
irske arbejdsstyrke, kan der iagttages en særlig tendens med hensyn<br />
til det antal timer, kvinder arbejder, sammenlignet med det antal timer,<br />
mænd arbejder. I 1980’erne var erhvervsfrekvensen i Irland særlig, når<br />
det drejer sig om deltidsbeskæftigelse. Fahey et al. påpeger, at “i 1995<br />
var kun 6,5 pct. af irske arbejdere deltidsbeskæftiget sammenlignet med<br />
12,7 pct. i EU.” 28 Selv om antallet af deltidsbeskæftigede er steget både<br />
i Irland og i EU-landene, ligger Irland fortsat et godt stykke under EU-gennemsnittet<br />
i denne henseende. Som i de øvrige europæiske lande er der<br />
imidlertid væsentligt flere kvinder end mænd, der er deltidsbeskæftigede,<br />
29 sådan at næsten 1 ud af 4 kvinder arbejder på deltid i 1997 sammenlignet<br />
med kun 1 ud af 20 mænd. 30 Man kan på den ene side hævde,<br />
at muligheden for deltidsarbejde giver kvinder en chance for at kombinere<br />
erhvervsarbejde med pasning af egne børn, men det forekommer<br />
også sandsynligt, at valget af deltidsarbejde afspejler såvel den alvorlige<br />
mangel på egnede tilbud om børnepasning og den høje pris for børnepasningstilbuddene<br />
på det frie marked i Irland. 31<br />
OPGAVER I FREMTIDEN<br />
Jeg har givet en oversigt over ligestillingspolitikken og den vigtigste ligestillingslovgivning<br />
på irsk og europæisk plan. Jeg har studeret følgevirkningerne<br />
af denne lovgivning, idet de fremskridt, der er sket for kvinder-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 117<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
ne på arbejdsmarkedet, har været genstand for særlig opmærksomhed.<br />
Det er tydeligvis sådan, at lovgivning og ligestillingspolitik ikke alene kan<br />
forklare kvindernes stigende erhvervsfrekvens og heller ikke mønstret for<br />
fuldtids-/deltidsarbejde, lønforskelle og kønsopdelingen af arbejdsmarkedet.<br />
En af de største hindringer for irske kvinder, som ønsker at kombinere<br />
lønnet beskæftigelse med et familieliv, er den ekstreme mangel på<br />
børnepasningsordninger til overkommelige priser. Dette er et af de centrale<br />
problemer for irske kvinder på arbejdsmarkedet; det gælder både<br />
dem, der ønsker at arbejde flere timer, og dem, der ønsker at vende tilbage<br />
til arbejdsmarkedet.<br />
Min mor blev født i Irland i midten af 30’erne. For hendes generation<br />
var der relativt begrænsede muligheder for selv at vælge sin livsbane, da<br />
arbejde i hjemmet og børnepasning for størsteparten af kvindernes vedkommende<br />
på den tid var den mulighed, de havde. Jeg blev født i Irland<br />
i midten af 1960’erne, og på det tidspunkt i 1970’erne og 1980’erne, hvor<br />
det lovgivningsmæssige og politiske grundlag for ligestilling på arbejdsmarkedet<br />
blev skabt, gik jeg stadigvæk i skole. Nu, hvor vi er gået ind i<br />
det 21. århundrede, er der for kvinder af min generation i dagens Irland<br />
meget større muligheder for valg af erhverv og livsform. Imidlertid er der<br />
stadigvæk meget, der skal gøres. Det gælder især med hensyn til etablering<br />
af en tidssvarende og kontrolleret børnepasningsordning. Her vil politisk<br />
pres fra europæisk plan være en afgørende brik i spillet om at få<br />
spørgsmålet sat øverst på dagsordenen i Irland. Hvis irske kvinder fortsat<br />
på forskellige måder skal bidrage til irsk økonomi og være med til at forny<br />
den, skal der findes en løsning på børnepasningsproblemet, hvilket<br />
også på langt sigt vil være til gavn for det irske samfund. Det er den arv,<br />
min generation af kvinder i Irland kan give videre til vores døtre.<br />
117<br />
Oversat fra engelsk af Jette Eriksen-Benros
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 118<br />
118 DIANE PAYNE<br />
NOTER<br />
1 Barry, 1998; Kennedy, 1999; Doyle, 1999; Hillard, 2003.<br />
2 Barry, 1998.<br />
3 Irish Constitution, Art. 41.2.2.<br />
4 Loven af 1956 (S. 10) om styring af statsforvaltningen omhandlede kvinders fratrædelse fra stilling i statsforvaltningen i<br />
tilfælde af ægteskab. Ved Irlands indtræden i EF i 1973 blev denne del af loven udlagt til at være i modstrid med Romtraktaten<br />
og med Fællesskabets ligestillingslovgivning. I april 1973 blev det, der var kendt under navnet “marriage bar” følgelig afskaffet.<br />
5 Doyle, 1999.<br />
6 Kennedy, 1999.<br />
7 Cousins, 1996; Doyle, 1999.<br />
8 Conroy Jackson, 1993; Barry, 1998.<br />
9 EF, Artikel 119.<br />
10 Rådets direktiv 10.2.1975, 75/117/EF; Rådets direktiv 9.2.1976. 76/207/EF; Rådets direktiv 19.12.1978, 79/7/EF;<br />
Rådets direktiv 24.7.1986, 86/378/EF; Rådets direktiv 11.12.1986, 86/613/EF.<br />
11 Rådets resolution 12. juli 1982; Anden Rådets resolution 24.7.1986, 86/C203/02; Rådets resolution 21.5.91,<br />
91/C142/01; Rådets resolution 22.12.95, 95/593/EF.<br />
12 Rådets direktiv 3.6.96, 96/34/EF.<br />
13 Baseret på oplysninger hos Barrett et al., 2000.<br />
14 Dette påpeges af Barrett et al., 2000. Barry (1998) påpeger, at andre lovgivningsmæssige fornyelser, om end ikke<br />
snævert relaterede til arbejdsmarkedsspørgsmål, har været af lige så stor vigtighed. Disse omfatter lovgivning om<br />
svangerskabsforebyggelse i 1981, loven om vold i hjemmet fra 1995 (der gav bedre beskyttelse af kvinder, som<br />
havde været udsat for mishandling ved mænd kendt af kvinderne) og skilsmisselovgivningen i 1997.<br />
15 EU’s retspraksis på dette område er bestemt af nogle nøglesager: Douglas Harvey Barber imod Guardian Royal<br />
Exchange Assurance Group, C-262/88, 1990; Coloroll Pension Trustees Ltd imod James Richard Russell og andre,<br />
C-2000/91, 1994 (Doyle, 1999).<br />
16 En garageindehaver imod en ansat, EE02/85 (Doyle, 1999).<br />
17 Rådets resolution 29. maj 1990, 90/C157/02.<br />
18 Ændringerne fik ingen konsekvenser for den private sektor, da de alene vedrører den del af loven, der har at gøre med<br />
den offentlige sektor.<br />
19 Overenskomst 2000 var den femte i en række af treårige lønaftaler, der var blevet indgået i Irland siden 1987. Bag<br />
disse aftaler, der ofte refereres til som kollektive overenskomster, står forretningsverdenen, fagforeningerne,<br />
landbruget, religiøse samfund og den frivillige sektor. Arbejdet koordineres centralt fra af den irske regering;<br />
hovedsageligt af statsministeriet (Taoiseach-ministeriet).<br />
20 Callan and Wren, 1994; Doyle, 1999.<br />
21 Procentangivelserne i afsnittet er fra Fahey et al.,2000.<br />
22 Barrett et al., 2000.<br />
23 Callan and Wren, 1994.<br />
24 Fahey et al., 2000; Ruane and Sutherland, 1999; O’Connor, 2000.<br />
25 Hughes et al., 2000; Fahey et al., 2000.<br />
26 Kennedy, 1999; Central Statistics Office, 1997. Kennedy påpeger, at der for mænd har været en vækstrate på 23.000 i<br />
perioden 1971-1996.<br />
27 Central Statistics Office, 2002. Tallene refererer til personer på 15 år og derover klassificeret i henhold til ILO’s<br />
erhvervsstatus. Sammenlignes der med tallene for mændenes vedkommende i samme periode så var i 1997<br />
67,8 pct. af mændene på arbejdsmarkedet, hvilket i 2001 var steget til 71 pct..<br />
28 Fahey et al., 2000; European Commission, 1999.<br />
29 Jeg erkender det problematiske i at “behandle al deltidsarbejde under ét ... for så vidt som der ikke skelnes mellem<br />
deltidsarbejde med skemalagte timer placeret under hensyntagen til skolegang og børnepasning, og deltidsarbejde der<br />
ikke kan organiseres på denne måde enten på grund af dårlige arbejdstider, der desuden kan variere fra uge til uge,<br />
eller pga. at arbejdstageren er underlagt regler om med kort varsel at kunne påtage sig arbejde” (Tormey, 1999). Men<br />
inden for den plads, der er til rådighed, kan jeg ikke i tilstrækkelig grad komme ind på denne forskel.<br />
30 Fahey et al., 2000.<br />
31 Ekspertarbejdsgruppen vedrørende børnepasning rapporterer i 1999, at udgifterne til børnepasning procentuelt for<br />
gennemsnitsindkomsterne i Irland ligger blandt de højeste i EU (Expert Working Group on Childcare, 1999;<br />
Fahey et al., 2000).
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 119<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER<br />
LITTERATURLISTE<br />
Barrett, A.; Callan, T.; Doris, A.; O’Neill, D.; Russell, H.; Sweetman, O.; McBride, J. (2000): How Unequal? Men and Women in the<br />
Irish Labour Market. Oak Tree Press in association with the Economic and Social Research Institute, Dublin.<br />
Barry, U. (1998): “Women, Equality and Public Policy”. In Social Policy in Ireland. Oak Tree Press, Dublin.<br />
Callan, T.; Wren, A. (1994): Male-Female Wage Differentials: Analysis and Policy Issues. General Research Series, Paper No. 163.<br />
ESRI, Dublin.<br />
Central Statistics Office (1997): Women in the Workforce: Statistical Release, September 1997. Central Statistics Office, Dublin<br />
and Cork.<br />
Commission on the Status of Women (1972): Report to the Minister for Finance. Government Publications Office, Dublin.<br />
Conroy, P. (1997): “Lone Mothers: The case of Ireland”. In J. Lewis (ed.): Lone Mothers in European Welfare Regimes, Shifting Policy<br />
Logics. Jessica Kingsley, London.<br />
Conroy Jackson, P. (1993): “Managing the Mothers: The Case of Ireland” In J. Lewis (ed.): Lone Mothers in European Welfare Regimes,<br />
Shifting Policy Logics. Jessica Kingsley, London.<br />
Cousins, M. (1996): Pathways to Employment for Women Returning to Paid Work. Employment Equality Agency, Dublin.<br />
Curtin, D. (1989): Irish Employment Equality Law. Round Hall Press, Dublin.<br />
Doyle, A. (1999): “Employment Equality since Accession to the European Union”. In G. Kiely et al. (eds.): Irish social policy in context.<br />
University College Dublin Press.<br />
Employment Equality Agency (1994-97): Annual Reports. EEA, Dublin.<br />
European Commission (1999): Employment in Europe, 1998. EC, Luxembourg.<br />
Expert Working Group on Childcare (1999): National Childcare Strategy. Stationery Office, Dublin.<br />
Fahey, T.; Russell, H.; Smyth, E. (2000): “Gender Equality, Fertility Decline and Labour Market Patterns among Women in Ireland”.<br />
In B. Nolan et al. (eds.): Bust to Boom? The Irish Experience of Growth and Inequality. Institute of Public Administration, Dublin.<br />
Hardiman, N. (2000): “Social Partnership, Wage Bargaining and Growth”. In B. Nolan et al. (eds.): Bust to Boom? The Irish Experience<br />
of Growth and Inequality. Institute of Public Administration, Dublin.<br />
Hilliard, B. (2003): “The Catholic Church and married women’s Sexuality: Habitus Change in late 20th Century Ireland”. In Special<br />
Issue on Sexuality, Irish Journal of Sociology, Vol 12.2.<br />
Hughes, G.; McCormick, B.; Sexton, J.J. (2000): Occupational Employment Forecast 2005, FAS/ESRI Manpower Forecasting Studies,<br />
Report No. 8.<br />
Irish Constitution 1937. Government Publications’ Office, Dublin.<br />
Kennedy, P. (1999): “Women and Social Policy”. In G. Kiely et al. (eds.): Irish social policy in context. University College Dublin<br />
Press.<br />
McLaughlin, E. (1993): “Ireland: Catholic Corporatism”. In A. Cochrane and J. Clarke (eds.): Comparing Welfare States: Britain in<br />
an International Context. Sage, London.<br />
O’ Connor, P. (2000): “Ireland: A Man’s World?”. In The Economic and Social Review, Vol. 31, no. 1, pp 81-102.<br />
Ruane, F. P.; Sutherland, J.M. (1999): Women in the Labour Force. Employment Equality Agency, Dublin.<br />
Russell. H.; O’Connell, P. (2004): “Women Returning to Employment, Education and Training in Ireland: An Analysis of Transitions”.<br />
In The Economic and Social Review, Vol 35, No. 1 pp 1-25.<br />
Smyth, E. (1997): “Labour Market Structures and Women’s Employment in the Republic of Ireland”. In A. Byrne and M. Leonard<br />
(eds.): Women and Irish Society: A Sociological Reader. Beyond the Pale, Belfast.<br />
Tormey, R. (1999): “Cutting the Wrong Edge: Gender, Part-time Work and Irish Retail Sector”. In Irish Journal of Sociology, Vol. 9,<br />
pp 77-96.<br />
119
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 120<br />
120<br />
HELEN WILKINSON<br />
GENDERQUAKE LIMITED<br />
LONDON<br />
Helen Wilkinson er født i 1964 i Liverpool. Hun er vokset op i byen Mold i Wales.<br />
Helen er uddannet i Politik og Parlamentariske Studier fra University of Leeds i<br />
1988. Hun har blandet andet arbejdet som TV-producer for BBC. Hun er medstifter<br />
af den britiske tænketank Demos, der beskæftiger sig med politik, globalisering<br />
og arbejdsmarked. I to perioder – i slutningen af henholdsvis 1980’erne og<br />
1990’erne – boede og arbejdede hun i USA. For tiden er Helen selvstændigt<br />
erhvervsdrivende som indehaver af virksomheden Genderquake Limited.<br />
www.Genderquake.com er en ide baseret virksomhed med fokus på dynamikken<br />
mellem køn indenfor social, økonomisk og teknologisk udvikling. Virksomheden<br />
tilbyder strategisk rådgivning og en lang række andre konsulentydelser.<br />
Hun er desuden forfatter til en lang række bøger og har skrevet artikler til både aviser,<br />
blade og bøger.<br />
Helen bor i dag i London. Hun er single og har ingen børn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 121<br />
HELEN WILKINSON<br />
FRA ANSAT TIL<br />
ENTREPRENØR<br />
Født i dragens år. Min mor sagde, at jeg havde travlt med at komme til<br />
verden – og som et af de første børn, der blev født den julemorgen for 40<br />
år siden, fik jeg hurtigt mit navn i aviserne. Tanken om at være 40 år plager<br />
mig mere, end jeg nogensinde havde regnet med. Måske fordi jeg stadig<br />
er single, eller fordi jeg efterhånden har haft flere spring i min karriere<br />
end Madonna og ikke er helt så sikker på, at jeg har energi til endnu<br />
et.<br />
Men jeg kan ikke klage. Jeg bor med mine tre katte i East End London<br />
i den nedlagte tændstikfabrik Bryant & May – fabrikken, hvor kvindelige<br />
arbejdere gennemførte en historisk strejke for ligeløn i 1888. Udover de<br />
mange unge, attraktive homoseksuelle mænd er kvarteret nu blandt<br />
andet beboet af en del singlekvinder. Veluddannede, professionelle og<br />
velstående kvinder, der har frihed og valgmuligheder, som de kvindelige<br />
arbejdere dengang kun kunne drømme om.<br />
Der er noget amerikansk i min sjæl, og jeg har boet i USA gennem to<br />
perioder. Første gang var, da jeg var i begyndelsen af tyverne helt tilbage<br />
i 1986. Da arbejdede jeg for politikeren Patricia Schroeder – det første<br />
kvindelige medlem af Kongressen, der var formand for armed services<br />
commitee og samtidig var næstformand for the congressional caucus for<br />
women’s issues (en kvinde efter mit hjerte). Næste gang, jeg var på den<br />
anden side af Atlanten, var mellem 1997-1999, hvor jeg havde den perfekte<br />
Østkyst-Vestkyst-oplevelse. Jeg boede først i heksekedlen New York<br />
og slappede derefter af i San Francisco, før jeg vendte hjem. Jeg har utrolig<br />
mange gode minder fra USA. Ikke mindst fordi det var der, jeg generobrede<br />
mit liv.<br />
121
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 122<br />
122 HELEN WILKINSON<br />
Før det havde jeg ført en livsstil i et hektisk tempo som TV-producer for<br />
BBC og senere som stiftende medlem af tænketanken Demos. Her skrev jeg<br />
om “genderquake” – forandringen i magtbalancen mellem mænd og kvinder<br />
– og beskrev den gruppe unge øldrikkende karrierekvinder ladettes, der<br />
prøvede at slå mændene på mændenes egne præmisser. Det var i USA, jeg<br />
personligt begyndte at vende mig væk fra den livsstil og drog af sted på min<br />
egen selvopdagelsesrejse. Jeg holdt op med at drikke, og selv om jeg efterfølgende<br />
tabte kampen på kaloriefronten – ved at udskifte min kærlighed til<br />
alkohol med kærlighed til chokolade – har jeg aldrig fortrudt det.<br />
Igennem de sidste fire år har jeg været involveret i opstarten af fire nye<br />
websider. Ligesom med mit firma Genderquake Limited er målet at udfordre<br />
stereotyper om køn. Jeg håber på at skabe en debat – mellem kvinder,<br />
mellem mænd og kvinder, mellem piger og drenge – der giver os<br />
mulighed for at kommunikere åbent og ærligt på en måde, der kan føre<br />
til fornyelse.<br />
Blandt mange feministiske opinionsdannere bliver informationssamfundet<br />
set som ligestillingens exodus. De mener, at kvinder endelig kan<br />
komme til deres ret i den internetbaserede vidensøkonomi, fordi de kvindelige<br />
dyder – egenskaber som networking, nytænkning og emotionel<br />
intelligens – er i højsædet her. Som entreprenør og selvstændigt erhvervsdrivende<br />
i den nye internetøkonomi ligger disse temaer mig meget på sinde.<br />
Igennem mit eget liv har jeg selv oplevet nogle af de vanskeligheder,<br />
som kvinder står over for på det traditionelle arbejdsmarked, og jeg må<br />
indrømme, at jeg har haft stor glæde af de muligheder, den nye økonomi<br />
har at tilbyde kvinder.<br />
Jeg kan imidlertid ikke dele optimismen fuldt ud. Som jeg ser det, er<br />
der ligeså mange barrierer for kvinder i den nye økonomi, som i den gamle<br />
– selv om det ikke nødvendigvis er helt de samme barrierer.<br />
Men hvordan går det kvinder i den nye økonomi? Billedet er ikke så<br />
smukt, som man kunne håbe. Selv om der er store muligheder for ligestilling<br />
i den nye økonomi, er it- og internetbranchen ikke i sig selv løsningen<br />
på kvinders problemer på arbejdsmarkedet. På trods af den velmenende<br />
optimisme, som engagerede kvinder lægger for dagen, er der stadig<br />
lang vej til ligestilling. Vi lever måske i nye tider, men der er stadig<br />
meget, der ikke har forandret sig.<br />
EN NY ÆRA FOR LIGESTILLING?<br />
En ny optimisme har bredt sig i visse kredse på grund af den rolle, kvinder<br />
spiller i den nye økonomi. Efter århundreders begrænsninger giver
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 123<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
grundlæggende forandringer i samfundet nu tilsyneladende kvinder en<br />
enestående fordel i konkurrencen på arbejdsmarkedet på grund af den<br />
øgede fokusering på kvindelige kompetencer og egenskaber. Kvindelige<br />
dyder – uanset om de betragtes som naturlige eller som resultatet af<br />
kønsrollemønstre i vores kultur – er blevet et væsentligt argument for<br />
kvinders værdi i den nye økonomi. 1<br />
Og på overfladen virker det faktisk, som om den nye økonomi giver<br />
kvinder større råderum. De kompetencer, der efterspørges – projektledelse,<br />
indsigt, omgængelighed, menneskelig forståelse, kundeservice, følelsesmæssig<br />
intelligens – er kompetencer, som kvinder menes at have til<br />
overflod. 2 At der nu lægges vægt på mental styrke i modsætning til råstyrke<br />
indvarsler tilsyneladende enden på mænds konkurrencemæssige forspring.<br />
I stedet er det nu kreative evner som konceptudvikling, der vinder<br />
indpas. Samtidig beror andre centrale kompetencer i den nye økonomi<br />
også på en høj grad af følelelsesmæssig intelligens, det gælder for eksempel<br />
networking, team building og multi-tasking.<br />
I sin nyeste bog Everyday Revolutionaries: Working Women and the<br />
Transformation of American Life udvikler Sally Helgesen følgende tese. 3<br />
Kvinder, påstår hun, er førende i forhold til alle trends i den nye økonomi:<br />
fra iværksætteri og projektarbejde til løbende efteruddannelse. Harriet<br />
Rubin, en anden amerikansk forfatter, har også pointeret, at kvinder<br />
går foran i det nye erhvervsklima med konsensus management, flextid,<br />
og det øgede fokus på arbejdets mening. 4<br />
Feministiske skribenter er ved at redefinere kvinders forhold til teknologi<br />
for at skabe en ny æra for ligestilling. Den patriarkalske verden – kontrollerende,<br />
centraliseret og superrationel – er, som de fortæller os, ved at<br />
blive erstattet af et mere netværksbaseret feminint samfund. Internettets<br />
inklusive og dialogbaserede natur og de nye arbejdsformer, som det giver<br />
mulighed for, har fået feministiske forfattere som Germaine Greer og Jeanette<br />
Winterson til at karakterisere det som grundlæggende kvindeligt. 5<br />
For optimisterne har ligestillingen per definition bedre vilkår i den nye<br />
økonomi end i den gamle, netop fordi den er ny. De magtfulde mænd har<br />
endnu ikke haft tid til at opbygge deres netværk, og derfor er der plads til<br />
kvindelige iværksættere. Kvinder, der er trætte af at støde mod glasloftet<br />
i den gamle økonomi, kan nu komme til tops i den nye økonomi som<br />
iværksættere, stiftere og forretningskvinder på deres egne præmisser.<br />
Før en detaljeret undersøgelse af trends i den nye økonomi er det værd<br />
at se nærmere på de generelle konturer i det erhvervsmæssige landskab.<br />
Statistikkerne er slående. I England leder kvinder 25 procent af alle virksomheder<br />
og starter 30 procent af alle nye foretagender. 6 I foråret 1994<br />
var 810.000 kvinder i England selvstændige, hvilket kun udgjorde 7 pro-<br />
123
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 124<br />
124 HELEN WILKINSON<br />
cent af alle kvinder på arbejdsmarkedet – tallet for mænd var 18 procent. 7<br />
Tallene forandrer sig imidlertid hastigt. Mellem 1981 og 1989 steg andelen<br />
af selvstændige kvinder med 81 procent, sammenlignet med en<br />
forøgelse på 51 procent for mænd. 8<br />
I USA er udviklingen endnu mere markant. Antallet af kvindelige virksomhedsejere<br />
er næsten fordoblet gennem de sidste tolv år – fra 4,5 millioner<br />
til 9,1 millioner. Samtidig er antallet af medarbejdere i kvindeligt<br />
ejede virksomheder firedoblet siden 1987, og omsætningen er femdoblet.<br />
I løbet af det sidste årti har kvinder startet dobbelt så mange virksomheder<br />
som landsgennemsnittet og ejer nu 38 procent af alle firmaer. 9<br />
Den nye økonomi opfattes som paradis for kvinder – som åbent land<br />
fyldt med spændende karrieremuligheder. Synspunktet deles på begge<br />
sider af Atlanten, og optimismen synes mest udbredt blandt unge kvinder.<br />
10 Som Patty Abramson, leder af Women’s Growth Capital Fund – en<br />
af tre nye fonde til støtte for kvindelige iværksættere, der årligt uddeler 30<br />
millioner dollars – forklarer:<br />
Kvinder sidst i tyverne og først i trediverne, der altid har ønsket at blive<br />
iværksættere, føler ikke længere, at de møder forhindringer. Internettet er<br />
perfekt for disse kvinder, fordi det ikke er hierarkisk. 11<br />
I England hører man samme historie. Forklaringen fra entreprenører som<br />
Eva Pasco, medstifter af Cyberia kæden, er forholdsvis typisk:<br />
Der er ikke noget glasloft, fordi kontorerne ikke er blevet bygget endnu.<br />
Enten har man evnerne, eller også har man ikke. 12<br />
Mens kvinders stigende andel i driften af den nye internetbaserede økonomi<br />
fortæller en del af historien, fortæller udviklingen i brugen af internet<br />
en anden. I USA udgør kvinder allerede majoriteten blandt brugerne<br />
af internettet. Det er en af årsagerne til, at investorer har investeret i kvinde-websider<br />
13 og baggrunden for, at internetvirksomheder er begyndt at<br />
anerkende behovet for flere kvindelige ledere. 14 Også i England er internettet<br />
meget snart domineret af kvinder, og jagten på at tiltrække de mange<br />
kvindelige brugere er allerede gået ind. 15 Selv om kvinder ikke var<br />
stærkt repræsenteret blandt de første internetbrugere, er de fremtidens<br />
internetbrugere, og siden kvinder typisk står for 80 procent af en families<br />
indkøb, er investorer begyndt at forstå mulighederne i kvindeligt ledede<br />
kvindewebsider.<br />
Ligesom i USA har websider for kvinder i England efterhånden en etableret<br />
markedsniche. Nogle som handbag.com tilbyder udelukkende pro-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 125<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
dukter og tjenesteydelser til kvinder. Andre som iVillage.co.uk, charlottestreet.com<br />
og beme.com er livsstilsbaserede. Værdien af det internetbaserede<br />
marked for kvinder blev understreget, da Tesco sidste år besluttede<br />
at investere 70 millioner pund i opstarten af iVillage.co.uk. Websider<br />
med kvinder som målgruppe har enorme investeringer i ryggen, og for at<br />
vække de kvindelige forbrugeres opmærksomhed, bliver der brugt millioner<br />
på reklamer. 16<br />
NY ØKONOMI, ALT VED DET GAMLE<br />
Hvis spalteplads i aviser og tidsskrifter repræsenterede stole i direktionslokalerne,<br />
var glasloftet i den nye it-økonomi for længst slået i stykker. Der<br />
er ingen mangel på artikler om kvindelige iværksættere inden for it-branchen,<br />
hvor it-ikoner som Martha Lane Fox og Julie Meyer rager højt op.<br />
Kvinder får meget bedre mediedækning end deres mandlige kolleger, og<br />
de bliver brugt til at tegne et bestemt bilede af kvinder og den nye økonomi<br />
– ung, blond, feminin og sexet: it-branchens nye kvindelige ansigt.<br />
Men på trods af alle forsiderne i aviser og tidsskrifter lader den nye økonomi<br />
stadig meget tilbage at ønske når det gælder ligestilling. Enkelte<br />
talentfulde kvinder får måske pressens opmærksomhed, men generelt<br />
sidder mænd stadig solidt i førersædet som entreprenører og investorer.<br />
Der er en reel fare for, at den nye økonomi er ved at blive opbygget på<br />
præcis de samme sexistiske strukturer som den gamle.<br />
Lad os begynde med kendsgerningerne. Alle undersøgelser har indtil<br />
videre vist, at kvinder er stort set ligeså ringe repræsenteret i den nye økonomi<br />
som i den gamle. Her besatte kvinder blot otte procent af direktørposterne,<br />
og blandt de 100 største virksomheder i 1999 var der kun kvinder<br />
ansat i 69 ud af 1178 ledende stillinger. 17 Fordelingen i den nye økonomi<br />
er ikke radikalt anderledes. På trods af den stærke profilering, som<br />
de succesrige it-kvinder opnår, er der ingen entydige beviser på, at kvinder<br />
har en større andel i den internetbaserede økonomi. 18 Ud af de hundredvis<br />
af internetfirmaer, der hvert år bliver lanceret i England, står der<br />
kun en kvinde bag hvert tredje, hvilket nøjagtig svarer til det nationale<br />
gennemsnit for kvindelige iværksættere. 19<br />
Kvindelige iværksættere har traditionelt haft vanskeligt ved at rejse midler<br />
til finansiering af nye virksomheder, og der er ingen grund til at tro, at<br />
det forholder sig anderledes i it-branchen. Få ressourcer og vanskeligheder<br />
med at skaffe risikovillig kapital er nogle af de ting, kvinder i den nye<br />
økonomi almindeligvis beklager sig over på netværksmøderne, og der er<br />
langt mellem de kvindeejede virksomheder, der kommer igennem finan-<br />
125
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 126<br />
126 HELEN WILKINSON<br />
sieringsbarriererne og opnår en hurtig vækst. Dette skyldes både, at kvinder<br />
ikke i så høj grad søger ekstern finansiering, men også at investorer<br />
er mistænksomme over for de kvinder, som gør. Som en investor forklarer<br />
det:<br />
Sandheden er, at langt størstedelen af de virksomheder, som vi ser, stadig<br />
er startet af unge, hvide, middelklassemænd. I forhold til at styre projekter<br />
og søge finansiering er fordelingen ifølge min erfaring stadig 80/20<br />
i mændenes favør. 20<br />
Hvordan forholder det sig så med kvinders repræsentation i direktionen i<br />
større internetvirksomheder? Igen ser man en markant underrepræsentation.<br />
I de tre største internetfirmaer (Freeserve, QXL og Autonomy) er der<br />
kun én kvindelig direktør, og det vel at mærke ikke i en stilling som topleder.<br />
21 Selv i USA, hvor it-branchen er mere moden, er der kun få internet-heltinder.<br />
Ligesom i England er der enkelte, der kommer i overskrifterne:<br />
Kim Polese, der opfandt Java-programkoden, før hun startede sit<br />
firma Marimba, er et eksempel på en kvindelig rollemodel, men der er<br />
stadig lang vej til ligestilling. I Amerika stammer mindre end 10 procent<br />
af de forretningsplaner, som investorer tager stilling til, fra virksomheder<br />
med en kvinde for bordenden. 22<br />
SEXISME I CYBERSPACE<br />
Så på trods af den store opmærksomhed enkelte kvindelige iværksættere<br />
opnår, høster kvinder generelt ikke frugterne af den nye økonomiske<br />
udvikling, og de synes ikke at have den samme adgang til ressourcerne<br />
som deres mandlige kolleger. Det betyder, at kvinder sakker agterud i den<br />
nye økonomi og ikke spiller en central rolle i værditilvæksten. Hvad er det,<br />
der sker? Hvorfor er den nye økonomis løfte om mere ligestilling endnu<br />
ikke blevet opfyldt?<br />
Den nye økonomi befinder sig stadig på et tidligt stadie (og statistikker<br />
er næsten umulige at finde), så det er vanskeligt at tale præcist om forandringen<br />
i kvinders position. Men det er muligt at identificere en række<br />
faktorer, der kan kaste lys over den manglende ligestilling i den nye økonomi.<br />
Feminiseringen af den nye økonomi er kun delvis, fordi stereotyper<br />
langt hen ad vejen stadig afgør, hvilke jobs mænd og kvinder kan tage, og<br />
fordi der stadig er stor skepsis over for kvinders lederevner. Og paradoksalt<br />
nok er de feministiske forfatteres argumenter for kvinders særlige
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 127<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
evner i virkeligheden med til at understøtte it-sexismen. Tendensen er, at<br />
kvinder er ansat i virksomhedernes marketingsafdelinger, mens mænd<br />
dominerer de tekniske og nytænkende afdelinger. 23 Der synes at være en<br />
stiltiende overenskomst om, at kvinder er gode til salg og service, men at<br />
deres evner generelt ikke rækker til at tage ansvar for strategiske operationer<br />
eller til et beslutningsansvar på ledelsesplan.<br />
Der kan ikke være nogen tvivl om, at kvindelige it-ikoner kan give internetvirksomheder<br />
store markedsfordele. Joanna Lumley var det kvindelige<br />
ansigt udadtil for websiden Click Mango, men selve firmaet var drevet af<br />
to mænd i trediverne. Brent Hoberman, medstifter af lastminute.com, har<br />
i interview antydet, at beslutningen om at gøre Martha Lane Fox til websidens<br />
frontfigur udelukkende skete af marketingshensyn for at opnå<br />
konkurrencefordele. Som han udtrykte det:<br />
Hun er kønnere end mig og er en god ambassadør for internettet. Hun<br />
kan få folk til at indse, at internettet ikke bare er for nørder, der spiser kold<br />
pizza. 24<br />
Kønsstereotyper indlæres i barndommen, men har betydning langt ind i<br />
det voksne liv. På begge sider af Atlanten er piger tydeligvis ikke lige så<br />
interesserede i computere som drenge og fravælger stadig alt for ofte de<br />
naturvidenskabelige og tekniske fag. Resultatet er, at kvinder også står<br />
udenfor de dele af den nye økonomi, der beror på viden om it.<br />
De specifikke kompetencer, der er nødvendige for at konstruere websider<br />
og for at drive e-handel, erhverves stadig af langt flere mænd end<br />
kvinder, og den engelske regering har udtrykt bekymring over, at antallet<br />
af kvinder, der studerer it, faktisk er i tilbagegang. For eksempel er andelen<br />
af kvinder, der arbejder med computerteknologi, faldet fra 29 til 24<br />
procent i de seneste år, 25 og regeringen er så bekymret, at den har nedsat<br />
et udvalg, der har til opgave at finde nye måder at involvere piger i itundervisningen<br />
på. Kvinders adgang til it-branchen er stadig for smal, og<br />
medmindre kvinder opnår de samme it-kompetencer som mænd, vil den<br />
nye økonomi forblive ulige.<br />
Holdninger i investeringsmiljøerne er en væsentlig kilde til it-sexisme.<br />
Kvinder har ganske enkelt vanskeligere ved at rejse risikovillig kapital end<br />
mænd. 26 Ifølge tidsskriftet Venture One var blot 186 ud af 2559 virksomheder,<br />
der fik tilført kapital i 1999, stiftet af kvinder (kun syv procent). 27<br />
Red Herring, et nyt økonomisk tidsskrift i USA, slog for nylig fast, at kvindeligt<br />
ejede firmaer kun modtog fire procent af den kapital, som sidste år<br />
blev investeret i it-branchen, og at kvinder ligeledes kun udgjorde fire procent<br />
af de næsten 2400 investorer, der uddelte pengene. 28<br />
127
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 128<br />
128 HELEN WILKINSON<br />
Det er triste statistikker. De viser tydeligt, at der er alvorlige forhindringer<br />
for kvindelige iværksættere. Det skyldes måske til dels, at investorerne<br />
endnu ikke har vænnet sig til stigningen i antallet af kvindelige iværksættere.<br />
Men selv hvis vi medtager, at kvinders indtog på aktiemarkedet<br />
er en forholdsvis ny udvikling, er tallene chokerende. Holdningen hos<br />
investeringsfirmaer og i pengeinstitutternes finansieringsafdelinger, der<br />
begge domineres af mænd, er en del af problemet. Alt for ofte bliver risikovillig<br />
kapital stillet til rådighed af mænd i grå habitter, der ingen erfaring<br />
har med kvinders lederevner eller forretningstalent.<br />
At den nye økonomi har gennemgået nogle perioder med voldsom tilbagegang<br />
og endnu ikke er helt stabiliseret, påvirker naturligvis investorerne<br />
i retning af en mere konservativ holdning. I dette investeringsklima<br />
bliver det vanskeligere for kvinder at rejse kapital. Investorer har desuden<br />
en tendens til kun at støtte bestemte typer af kvindeejede virksomheder<br />
– nemlig dem, der fokuserer stærkt på forbrugere og tilbyder shopping<br />
on-line. Det har fået Anita Borg til at udtrykke sin utilfredshed med den<br />
måde, hvorpå stereotyper dominerer internettet:<br />
Den type internetvirksomheder, der modtager kapital, som for eksempel<br />
Della.com, Eve.com og Gloss.com, er et udtryk for en stereotyp opfattelse<br />
af kvinder. Indtil nogen tager chancen og støtter en kvinde, der er<br />
interesseret i at bygge den næste hurtige micro-processer eller noget tilsvarende,<br />
vil stereotyperne blive ved med at dominere. 29<br />
Andrea Silber fra Center for Women Entrepreneurship in America mener<br />
dog, at kvinderne selv bærer en del af ansvaret for deres vanskeligheder<br />
ved at rejse kapital. De er simpelthen ikke aggressive nok. De undskylder,<br />
at de er nødt til at låne penge, mens mænd er hurtige til at insistere på,<br />
at de har brug for investeringer. 30 En anden amerikansk iværksætter med<br />
succes, Mrs. Comaford, mener også, at kvinder er nødt til at lære at være<br />
mere selvsikre:<br />
Mænd er mere aggressive, fordi de er vant til at dyrke holdsport. Jeg var<br />
den første kvindelige ingeniør på Microsoft, og det var ligesom at spille på<br />
et fodboldhold. Kvinder er nødt til lære at anvende offensiv taktik. De har<br />
brug for selvsikkerheden til at sige, ‘det her vil jeg have – på disse<br />
præmisser’. At rejse risikovillig kapital er et spil, det er en kontaktsport,<br />
og det gælder om at kende reglerne. 31<br />
En af de centrale årsager til, at kvinder bliver selvstændige, er, at de<br />
ønsker at kunne bestemme over deres egen tid og at opnå en bedre
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 129<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
balance mellem arbejdsliv og privatliv. 32 Undersøgelser har med tydelighed<br />
vist, at selvstændige kvinder er tilbøjelige til at arbejde mindre end<br />
selvstændige blandt mænd. 33 Men at blive selvstændig er sjældent den<br />
bedste måde at afbalancere arbejde og privatliv på. Blandt kvinder, der<br />
arbejder på fuld tid, arbejder selvstændige i gennemsnit ni timer mere om<br />
ugen end ansatte, hvilket kan give nogle kvinder med iværksætterdrømme<br />
kolde fødder. 34<br />
Opstartsfasen i et firma vanskeliggør kvindelig medvirken, det gælder<br />
især for de kvinder, der har familie. Den første fase af virksomhedens liv<br />
indebærer en enorm investering af tid og energi med lange arbejdsdage<br />
og søvnløse nætter. På baggrund af de historier, man hører i it-branchen,<br />
er der belæg for at mene, at organisationskulturen i den nye økonomi er<br />
endnu mere maskulin end i den gamle. Kvinder har ofte vanskeligt ved at<br />
avancere i organisationer, hvor det forventes, at man arbejder mere end<br />
12 timer om dagen, og der opstår en naturlig skillelinie mellem kvinder<br />
med børn og uden. 35 Det kan ikke være nogen overraskelse, at mange af<br />
de kvindelige it-ikoner er barnløse.<br />
Så selv om livet som selvstændig tilsyneladende virker attraktivt for<br />
kvinder, der ønsker at kunne finde deres egen balance mellem arbejde<br />
og familieliv, er det en krævende livsstil, der sjældent giver det overskud,<br />
som kvinder håber på. Undersøgelser har vist, at kvindelige iværksættere<br />
i mindre virksomheder i modsætning til mænd typisk ikke er gift og<br />
hovedsagelig aldersmæssigt befinder sig mellem 25 og 35 eller mellem<br />
55 og 60. For mænd er aldersfordelingen jævn, hvilket antyder, at det er<br />
kvindernes ansvar for børnene, der afholder dem fra at forsøge sig som<br />
iværksættere.<br />
HVORFOR LIGESTILLING ER VIGTIG<br />
Det er klart, at den nye økonomi ikke er en magisk kur mod ulighed mellem<br />
kønnene. Snarere er kløften ved at blive dybere. Hvor bekymrede bør<br />
vi være over det? Svaret er: meget bekymrede – af en række forskellige<br />
årsager. Først og fremmest på grund af princippet om social retfærdighed:<br />
Ligestilling er et ideal, som ethvert demokratisk samfund bør stræbe<br />
efter, og uretfærdighed og diskrimination bør bekæmpes af moralske<br />
årsager. Men der findes også andre årsager, økonomiske såvel som sociale,<br />
til at kvinders stilling i den nye økonomi er så problematisk.<br />
Medmindre kvinder kan opnå en øget andel af de nationale ressourcer,<br />
vil de fortsat være i risikogruppen for social eksklusion. Der er en reel fare<br />
for, at de hastige forandringer, som præger den nye økonomi, er ved at<br />
129
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 130<br />
130 HELEN WILKINSON<br />
forøge afstanden mellem dem, der har, og dem der ikke har, og der er en<br />
alvorlig risiko for, at uligheden mellem kønnene vil blive mere udpræget.<br />
Samlet set forudsiges det, at salgsomsætningen på internettet vil stige<br />
med 150 milliarder dollars i 2000, og at den samlede omsætning i 2002<br />
vil være 2.000 milliarder dollars. I England regner førende virksomheder<br />
med, at 20 procent af deres omsætning stammer fra internethandel. 36<br />
Hvis kvinder ikke er involveret i denne nye økonomi som producenter og<br />
iværksættere, vil de stå uden for den samlede velfærdsstigning.<br />
I sidste instans er det ofte pragmatiske økonomiske argumenter, der har<br />
den største effekt. Investorer og opinionsdannere skal overbevises om, at<br />
der en forretningsmæssig fordel i mere ligestilling i den nye økonomi. Det<br />
første gode forretningsmæssige argument er simpelt: Den væsentligste handelsvare<br />
i den nye økonomi er viden, og så længe kvindelige iværksættere<br />
ikke medinddrages i økonomien, går der meget talent til spilde.<br />
Behovet er større end nogensinde før, og argumentet for mangfoldighed<br />
har aldrig stået stærkere. I den nye økonomi udgør mennesker – deres<br />
kreativitet, viden og evner til nytænkning – den nye bundlinie, og enhver<br />
fremsynet virksomheds fremtid afhænger af dens evne til at udnytte medarbejdernes<br />
kompetencer. Ja, faktisk afhænger vores økonomiske succes<br />
som nation af det. Hvis kvinders talenter som iværksættere – deres idéer,<br />
viden og kompetencer – ikke bliver fremelsket, realiserer vi ikke hele<br />
vores potentiale, hvilket betyder, at vidensøkonomien forbliver underudviklet,<br />
fordi halvdelen af nationens kreative ressourcer er uudnyttede.<br />
Der findes et andet stærkt økonomisk argument for mangfoldighed.<br />
Kun hvis der ansættes kvinder i e-handel sektoren, vil virksomhederne i<br />
tilstrækkeligt omfang kunne aflæse de markeder, de forsøger at servicere.<br />
Så længe kvinder udelukkende betragtes som passive forbrugere i stedet<br />
for iværksættere, producenter og beslutningstagere, er der risiko for,<br />
at de vender den nye økonomi ryggen. Sagt med andre ord: Virksomhederne<br />
har simpelthen ikke råd til at distancere sig fra de kvindelige forbrugere,<br />
og derfor er de nødt til at sikre sig, at kvinder spiller en større rolle<br />
i den nye økonomi.<br />
Derudover kan kvinders såkaldte teknofobi faktisk vise sig at være en<br />
stor strategisk gevinst i den næste bølge af nytænkning i it-branchen.<br />
Kvinder har en tendens til at se teknologi som et middel til at gøre livet<br />
lettere, og deres fokusering på brugervenlighed giver dem en klar fordel i<br />
forhold til at finde anvendelsesmuligheder for teknologi, der især henvender<br />
sig til kvinder. Det betyder ikke, at kvinder per definition har en<br />
anden tilgang til teknologi, blot at kvinder og mænd generelt har forskellige<br />
typer behov, og at kvinder har lettest ved at udvikle produkter til et<br />
kvindeligt publikum.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 131<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
Kvinder går også forrest i forhold til en anden ny virksomhedstrend.<br />
Mange kvindelige iværksættere er interesserede i internettet både for at<br />
opnå økonomisk gevinst og som pionerer inden for udviklingen af virksomhedernes<br />
sociale ansvar. 37<br />
En lang række kvindelige internetentreprenører i trediverne og fyrrene<br />
er ved at udvikle nye indfaldsvinkler til det at drive virksomhed. Den<br />
kendte pr-guru Lynne Franks er for eksempel ved at udvikle et netværk af<br />
kvindelige iværksættere, der er opsat på at styre virksomheder på baggrund<br />
af kvindelige værdier. 38 Andre erfarne internetentreprenører som<br />
Carol Dukes kombinerer bevidsthed om miljøet med salg af helse- og<br />
skønhedsprodukter. Flametree.co.uk er endnu en internetvirksomhed,<br />
der fokuserer på udearbejdende mødres behov og giver dem idéer til,<br />
hvordan de kan forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv.<br />
Ligesom andre sociale entreprenører er disse kvinder pionerer, og i<br />
relation til fremtidens økonomiske udvikling er det vigtigt at give dem de<br />
bedst tænkelige muligheder for fremgang, fordi morgendagens virksomheder<br />
netop forener sociale og økonomiske hensyn, fællesskab og forretning.<br />
39<br />
ER FREMTIDEN FEMININ?<br />
Der er her præsenteret to forskellige fremtidsscenarier:<br />
Det første – fremtiden er feminin – er en overdrevet optimistisk analyse.<br />
Denne analyse beskriver på ingen måde den nutidige virkelighed, og<br />
giver heller ikke anvisninger på en fremtid med mere ligestilling, fordi den<br />
forherliger stereotype forestillinger om kvindelige kompetencer, der kan<br />
virke som en begrænsning på kvinder fremover.<br />
Det andet scenarie – alt ved det gamle – anerkender den nye økonomis<br />
mulighed for at forandre kvinders position i samfundet, men peger<br />
samtidig på de underliggende og hårdnakkede maskuline magtstrukturer<br />
samt nye faldgruber, der dukker op. I modsætning til det, der er den<br />
udbredte opfattelse, kan it-branchens fremmarch faktisk være med til at<br />
øge uligheden mellem mænd og kvinder.<br />
Bedst som kvinder var ved at få foden inden for i den gamle økonomi,<br />
har mænd travlt med at grundlægge en ny. For tiden er de klart profilerede<br />
e-kvinder en undtagelse i den nye økonomi, som ved nærmere eftersyn<br />
slet ikke virker så ny, og som stadig har mændene solidt plantet i<br />
førersædet. På længere sigt vil denne udvikling være destruktiv, fordi den<br />
nye økonomi drænes for kreativitet, mangfoldighed, viden og nytænkning.<br />
Alene af den årsag bør der tages skridt til at udvide støtten til kvindelige<br />
131
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 132<br />
132 HELEN WILKINSON<br />
iværksættere, og deres succes kan ses som en lakmusprøve på, hvor<br />
dynamisk den nye økonomi i virkeligheden er.<br />
En ting står allerede klart. Det kræver mere end nogle enkelte kvindelige<br />
it-ikoner at sikre ligestilling i it-branchen. Det er tværtimod nødvendigt<br />
med en revolution af virksomhedspraksis. For, når alt kommer til alt, er<br />
en økonomi, hvis bundlinie afhænger af menneskers viden og kreativitet,<br />
lige så afhængig af at udvikle kvinders viden og kreativitet effektivt, som<br />
den har udviklet mænds. Kun så længe kvinders iværksættertalenter<br />
udnyttes, vil det menneskelige potentiale i den nye økonomi kunne realiseres.<br />
Og kun derved kan den “nye” økonomi leve op til sit navn.<br />
NOTER:<br />
Oversat fra engelsk af Mathias Pedersen<br />
1 Se for eksempel, Sally Helgesen, The Female Advantage: Women’s Ways of Leaderships, 1995, Currency/Doubleday,<br />
New York.<br />
2 Sally Helgesen, The Female Advantage: Women’s Ways of Leaderships, 1995, Currency/Doubleday, New York.<br />
3 Sally Helgesen, Everyday revolutionaries: working women and the transformation of American life, 1998,<br />
Doubleday, New York. Se også: Polly LaBArre, The Starbucks Sisterhood, februar 1998, www.fastcompany.com FC<br />
Issue, 13, p.66, USA.<br />
4 Harrier Rubin: Living Dangerously, www.fastcompany.com FC Issue, 13, USA. Rubin er ophavskvinde til og leder<br />
af ‘Working Diva’, den første webside for professionelle kvinder, der startede i februar 2000 på iVillage – det største
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 133<br />
FRA ANSAT TIL ENTREPRENØR<br />
kvindelige internetnetværk.<br />
5 Se for eksempel, Germaine Greer, The Whole Woman, 2000, Anchor Books, London. Se også: Sally Williams, The<br />
rise of she-commerce, Telegraph magazine, 2000, London, der refererer til Greers argumentation. Jeanette<br />
Wintersons synspunkter citeres i: The Industry Standard, www.theindustrystandard.com.<br />
6 Manchester Business School study, 1997.<br />
7 Social Focus on Women, 1995, Central Statistical Office, London.<br />
8 Strange A, and Susan Marlow, ‘Female entrepreneurs – succes by whose standards?’ i Morgan Tanton (red), Women<br />
in Management: A Developing presebce, Routledge London, 1994, p. 118.<br />
9 William Bridges, Job Shift, 1995, Allen and Unwin, London, p. 118.<br />
10 Se for eksempel, Helen Wilkinson, No Turning back: generations and genderquake, Demos, London. Se også: Helen<br />
Wilkinson og Geoff Mulgan, Freedom’s Children, 1995, Demos, London.<br />
11 Venessa Richardson, Getting into the game: women in venture capital, Red Herring, 7. juni 2000,<br />
www.redherring.com.<br />
12 Sally Williams, The rise of she-commerce, Telegraph magazine, 2000, London.<br />
13 Georgio Raik-Allen, Paul Allen invests $100 i wired women, 19. juni 1999, Red Herring.<br />
14 Gender Poitics in the age of dot coms, Newsweek, januar 2000, USA.<br />
15 Ben Summerskill, Fluff mars rise og cyberwomen, The Observer, 27. august 2000.<br />
16 Helen Wilkinson, Get online for the first eChristmas, 22. november 1999, New Statesman, London,<br />
www.newstatesman.com.<br />
17 Statistik refereres fra: Elizabeth Coffey, Claire Huffington, Peninah Thompson, The Changing Culture of Leadership,<br />
1999, The Change Partnership Limited, London. Se også: Opprtunity Now (www.oppurtunitynow.org)<br />
18 Se anmeldte bøger i: Helen Wilkinson, Business Feminism in The New Enterprise Culture, 1996, Demos, London.<br />
19 For en udtømmende undersøgelse af de diskuterede emner se: Venessa Richardson, Getting into the game: women in<br />
venture capital, Red Herring, 7. juni 2000, www.redherring.com, og associerede artikler.<br />
20 Se: Gender bias alive and well on the net, 12. december 1999, The Gaurdian (www.guardian.co.uk).<br />
21 Gender bias alive and well on the net, 12. december 1999, The Gaurdian (www.guardian.co.uk).<br />
22 Gender bias alive and well on the net, 12. december 1999, The Gaurdian (www.guardian.co.uk).<br />
23 Karen Sears of headhunter AT Kearny citeret i: Gender bias alive and well on the net, 12. december 1999, The<br />
Gaurdian (www.guardian.co.uk).<br />
24 Citat fra: The Guardian, 16. marts 2000 (www.guardian.co.uk).<br />
25 More choices for women in the new echonomy: the facts, marts 2000, The Women’s Unit, Cabinet Office, London,<br />
www.womens-unit.gov.uk.<br />
26 Seattle, p.i.com. På trods af at 38% af firmaer i USA ejes af kvinder, modtager disse virksomheder blot 2% af den<br />
risikovillige kapital.<br />
27 Seattle, p.i.com.<br />
28 Venessa Richardson, Getting into the game: women in venture capital, Red Herring, 7. juni 2000,<br />
www.redherring.com.<br />
29 Madam ChairPerson, Part One, Women in venture capital series, www.redherring.com.<br />
30 Venessa Richardson, Getting into the game: women in venture capital, Part Two: Creating a Springboard, VC’s and<br />
StartUps, Red Herring, 26. juni 2000, www.redherring.com.<br />
31 Venessa Richardson, Getting into the game: women in venture capital, Part Two: Creating a Springboard, VC’s and<br />
StartUps, Red Herring, 26. juni 2000, www.redherring.com<br />
32 Se for eksempel, Helen Wilkinson, Business Feminism in The New Enterprise Culture, 1996, Demos, London.<br />
33 Creigh, S., Robert, C., Gorman, A. og Sawyer, p (1986) ‘Self-Employment in Britain, results from Labor Force<br />
Surveys 1981-1984’. Employment Gazette, London.<br />
34 Statistik citeret i: Social Focus on Women, CSO, London og Creigh, S., Robert, C., Gorman, A. og Sawyer, p (1986)<br />
‘Self-Employment in Britain, results from Labor Force Surveys 1981-1984’. Employment Gazette, London.<br />
35 Dette tema undersøges i kapitlet om parforhold i: Helen Wilkinson og Geoff Mulgan, Freedom’s Children:<br />
relationships, work and poitics for 18-34 year olds in the UK, Demos, London.<br />
36 Market Assessment International 1999: E-Commerce: The Internet, Leisure and Entertainment Market, 1999.<br />
37 Se for eksempel: Scott Kirsner; ‘We want to link the net to real places and improve communities’, FC Issue 40,<br />
p. 316, november 2000, www.fastcompany.com/archive.<br />
38 Lynne Franks, The Seed Handbook; the femine way to create business, Thorsons, London. Se også<br />
www.seedfusion.com, the online community.<br />
39 Charlie Leadbeater, 1997, The rise of the social entrepreneur, Demos, London.<br />
133
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 134<br />
134<br />
KINGA LOHMANN<br />
KARAT-KOALITIONEN 1<br />
WARSZAWA<br />
Kinga Lohmann er født i 1948 i Warszawa, Polen.<br />
I 1971 blev hun cand. phil. i historie fra Warszawa Universitet.<br />
Efter kandidateksamen arbejdede hun nogle år som bibliotekar, som historielærer<br />
i gymnasiet og underviste i statskundskab ved universitetet i Warszawa. I årene<br />
efter sine børns fødsel var hun hjemmegående husmor.<br />
I de sidste 10 år har hun været involveret i et stort antal kvindeprojekter i Polen.<br />
Hun deltog i den 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 og var i forlængelse<br />
heraf aktiv i Beijing+5 processen og medstifter af Polens Kvindeforbund for<br />
ligestilling mellem mænd og kvinder. Hun blev forbundets forkvinde. Senere var<br />
hun initiativtager til Karat-koalitionen – en transnational organisation bestående af<br />
kvinde-NGO’er fra Central- og Østeuropa – der blev dannet i 1997. I de følgende<br />
år var hun regional koordinator for Karat. Siden 2001 har hun været leder af netværket.<br />
Hun har repræsenteret koalitionen i flere FN- og EU-fora og er desuden<br />
jævnligt foredragsholder ved internationale konferencer, hvor ligestillingsspørgsmålet<br />
står på dagsordenen.<br />
Som knap 30-årig flyttede hun på grund af sin ægtefælles arbejde, til Vestafrika,<br />
hvor hun boede i 14 år. Siden 1993 har hun boet i Warszawa, hvor hun også boede<br />
som barn og ung.<br />
Hun er gift og har to børn. Det ældste barn blev født i Ghana og det yngste på<br />
Elfenbenskysten.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 135<br />
KINGA LOHMANN<br />
<strong>KVINDER</strong> I POLEN<br />
FØR OG EFTER<br />
DEMOKRATISERINGEN<br />
POLEN I EU<br />
Polen indtrådte i EU pr. 1. maj 2004 som et af 10 nye medlemslande.<br />
Trods stor fremgang i løbet af de seneste 15 år, både økonomisk og<br />
demokratisk, er forskellen mellem Polen og de højtudviklede EU-lande<br />
stadig stort. Forskellen i indkomst per indbygger er 40 pct. 2<br />
I det følgende forsøger jeg at besvare spørgsmålene: Har den økonomiske<br />
og demokratiske forvandling af samfundet betydet tab eller gevinst<br />
for polske kvinder? Har processen hen imod EU-medlemskab påvirket<br />
kvindernes situation på arbejdsmarkedet? Derefter sætter jeg spørgsmålstegn<br />
ved ligestillingspolitikken i EU og måden, den føres ud i livet på. Til<br />
sidst påviser jeg, at der er behov for en fælles platform for ligestilling i<br />
Europa: i de gamle og nye medlemslande, men også i de europæiske lande<br />
uden for EU. Allerførst vil jeg dog berette om mit personlige karriereforløb<br />
og om sammenhængen mellem det og udviklingen i det polske<br />
samfund.<br />
MIT KARRIEREFORLØB SET I FORHOLD TIL PIGERS OG <strong>KVINDER</strong>S STILLING<br />
I DET POLSKE SAMFUND<br />
Mine arbejdserfaringer som kvinde på det polske arbejdsmarked med<br />
mulighed for børnepasning er temmelig begrænsede, hvad perioden før<br />
1989 angår. Efter at jeg havde afsluttet mit historiestudium på Warszawa<br />
Universitet i 1970’erne, arbejdede jeg i knap 5 år. Jeg var først ansat på<br />
et bibliotek, derefter underviste jeg i historie på et gymnasium, og efterfølgende<br />
underviste jeg i statskundskab på universitetet. Dengang tænk-<br />
135
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 136<br />
136 KINGA LOHMANN<br />
te jeg ikke nærmere over, at kvinder sammenlignet med mænd havde<br />
lavere status i samfundet og dårligere økonomiske forhold.<br />
Gymnasier og højere læreanstalter var i lige grad åbne for piger og<br />
drenge, og flere og flere fakulteter, især de humanistiske, havde en høj<br />
andel af kvindelige studerende. Der var fri adgang til de højere læreanstalter,<br />
og der fandtes stipendiemuligheder for studerende fra økonomisk<br />
dårligt stillede familier. Desuden var der et kvoteringssystem, som tilgodeså<br />
studerende fra bonde- og arbejderfamilier. Alligevel var det kun rent<br />
teoretisk, at der var fri adgang for alle. Situationen var nemlig den, at der<br />
udelukkende fandtes statslige læreanstalter, og antallet af studiepladser<br />
var uforholdsmæssigt lavt i betragtning af det antal unge, der hvert år<br />
afsluttede gymnasiet. For at læse videre skulle man bestå en adgangsprøve,<br />
og det var kun de bedste, der blev optaget.<br />
Ansøgere fra bonde- og arbejderfamilier fik med tildeling af ekstrapoint<br />
kompensation for deres baggrund. Mens jeg læste, havde jeg en veninde,<br />
der stammede fra en bondefamilie bosat i en region i den vestlige del<br />
af Polen. Det viste sig, at hendes familie – som mange andre familier i<br />
området – kun sendte piger på universitetet. Drengenes uddannelsesforløb<br />
blev derimod typisk afsluttet med en faglig grunduddannelse, det vil<br />
sige højst på niveau med teknisk skole, så de bagefter kunne gå ud i et<br />
praktisk erhverv som for eksempel mekaniker. De fortsatte ikke deres<br />
uddannelse her ud over, fordi der var brug for dem i landbruget. Pigerne<br />
fik en studentereksamen, og de dygtigste blev sendt på universitetet.<br />
Senere kunne de så vende tilbage og få en stilling som for eksempel<br />
lærerinde og dermed sikre gården en ekstra indtjening.<br />
Før 1989 var der ingen problemer med at finde arbejde. Man kendte<br />
ikke til arbejdsløshed, fordi systemet gav jobgaranti. Til lav løn ganske vist!<br />
Efter anden verdenskrig, hvor mange mænd omkom, var der brug for<br />
kvinderne på arbejdsmarkedet, og de blev derfor tilskyndet til at arbejde.<br />
Min farmor var et godt eksempel. Før krigen arbejdede hun ikke (min farfar<br />
sikrede familien en høj levestandard), men da hun havde mistet sin<br />
mand under krigen, begyndte hun efter 1945 i en alder af 50 år at arbejde<br />
på kontor. Hun fortsatte, til hun blev 70 år. Farmor var meget tilfreds<br />
med at kunne udføre et arbejde, der gav hende økonomisk selvstændighed<br />
og et levebrød – hun kunne tilmed forsørge sin mor, der boede sammen<br />
med hende. Der var måske ikke tale om nogen høj levestandard,<br />
men det var nok til, at hun ikke lå min far til byrde. Min mor valgte derimod<br />
på baggrund af en traditionel opfattelse af kvindens rolle at undgå<br />
udearbejde og tog sig i stedet for af husholdningen og opdragelsen af sine<br />
tre børn. Det var muligt, fordi min far var universitetsprofessor og kunne<br />
forsørge familien ved at publicere meget.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 137<br />
<strong>KVINDER</strong> I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN<br />
Den løn, jeg fik i tiden umiddelbart efter, at jeg havde afsluttet mine studier,<br />
var ikke tilstrækkelig til, at jeg kunne forsørge mig selv; den rakte<br />
ikke til husleje, andre faste udgifter og til mad. Efterhånden fik jeg mere<br />
i løn, men alligevel var det så som så med levestandarden. Hvis jeg skulle<br />
købe større husholdningsartikler, det være sig et køleskab eller en<br />
vaskemaskine, måtte jeg spare op og lide afsavn i flere måneder. De økonomiske<br />
perspektiver var temmelig begrænsede i datidens Polen. Men<br />
det mest generende var dog alligevel manglen på frihed og demokrati,<br />
Polens isolation og de manglende muligheder for at lære verden at kende.<br />
Det var meget vanskeligt at rejse til udlandet. For det første var det<br />
svært at få pas og visum, som krævedes til alle lande. For det andet var<br />
der økonomiske forhindringer for at rejse ud. De hang sammen med den<br />
gigantiske forskel, der var på priserne på varer og tjenesteydelser i Polen<br />
og i lande med markedsøkonomi, og den store forskel, der var mellem<br />
lønningerne i Polen og lønningerne i markedsøkonomierne.<br />
Der gik flere år, hvor jeg ikke havde lønarbejde, fordi jeg sammen med<br />
min mand udvandrede først til det vestlige Afrika og siden til Tyrkiet, hvor<br />
han, der er ingeniør af uddannelse, arbejdede for nogle internationale firmaer.<br />
Vi vendte tilbage til Polen i 1993, hvor der efter en periode med<br />
stagnation og økonomisk tilbagegang i 80’erne blev indledt en række økonomiske<br />
reformer, der skulle føre Polen i retning af fri markedsøkonomi.<br />
Som følge heraf var der nu fri adgang til varer og tjenesteydelser – ting,<br />
der tidligere havde været knaphed på, eller som slet ikke havde været<br />
inden for rækkevidde. Men frem for alt opnåede vi frihed. Det første synlige<br />
tegn herpå var, at polakkerne nu kunne råde over deres egne pas og<br />
ikke havde pligt til at aflevere dem til politiet. Vi besluttede os for at vende<br />
tilbage, fordi der i Polen havde vist sig nye muligheder for at deltage i<br />
såvel det politiske som det økonomiske liv. Som noget nyt blev den enkeltes<br />
initiativ og foretagsomhed betragtet som vigtige størrelser.<br />
Da jeg efter en lang pause ønskede at vende tilbage til det polske<br />
arbejdsmarked, viste det sig, at det ikke var helt så nemt for mig at finde<br />
et job. En videregående uddannelse, mit kendskab til fremmedsprog,<br />
erfaringer fra livet i andre lande, kendskab til andre kulturer og omstillingsevne<br />
overbeviste ikke de polske arbejdsgivere. Det eneste arbejde,<br />
jeg kunne få på det polske marked, var sekretærarbejde. Ikke engang en<br />
fuldmægtigstilling kunne jeg få. Som kvinde i 40’erne blev jeg opfattet<br />
som en, der ikke kunne udføre et selvstændigt og kreativt arbejde og ikke<br />
var åben for at lære noget nyt. Det var på den måde, jeg blev bevidst om<br />
min situation – at jeg bliver diskrimineret alene i kraft af min alder og mit<br />
køn.<br />
Da arbejdsmarkedet ikke viste sig at være særlig venligtsindet over for<br />
137
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 138<br />
138 KINGA LOHMANN<br />
en kvinde i 40’erne, der ønskede at komme i beskæftigelse, begyndte jeg<br />
at interessere mig for det arbejde, som nyetablerede NGO’er udførte for<br />
kvindesagen. Nogle af dem afholdt interessante og utraditionelle kurser,<br />
der skulle anspore til nye aktiviteter og hjælpe deltagerne til at finde deres<br />
plads i den nye frie markedsøkonomi. Andre havde som målsætning at<br />
udruste deltagerne til at ændre deres liv og få dem til at gøre op med vante<br />
forestillinger. Ved disse lejligheder fik jeg indblik i, hvordan organisationerne<br />
arbejdede, og i hvilken udstrækning de kunne hjælpe mig til at<br />
gennemføre mine visioner og ideer. Jeg fik indblik i, hvor langt jeg kunne<br />
komme med mit eget initiativ, hvis jeg handlede på en nyskabende måde,<br />
og hvor mange af mine erfaringer fra udlandet, jeg kunne bruge. Livet i<br />
de civile organisationer tiltrak mig mere end det politiske liv i det spirende<br />
polske demokrati, der endnu lod meget tilbage at ønske.<br />
Beskæftigelsesmuligheder, der ikke havde eksisteret før 1989, begyndte<br />
at dukke op. Det gjaldt for eksempel projektarbejde med tidsbegrænset<br />
ansættelse til gennemførelse af projekter, hvor det drejede sig om at<br />
nå konkrete mål og resultater inden for en given tidsfrist. NGO’erne var<br />
blandt de første til at indføre disse beskæftigelsesformer, og de introducerede<br />
dermed også en ny måde at tænke på, nemlig projektorienteret.<br />
Alligevel er det ikke en populær arbejdsform. Da medarbejderne er vant<br />
til at arbejde under ordnede forhold i stabile rammer, foretrækker de<br />
fastansættelse på ubegrænset tid og har ikke tillid til ansættelser på tidsbegrænsede<br />
kontrakter.<br />
I slutningen af 1994 fik jeg tilbudt at koordinere et 3-måneders projekt,<br />
hvor opgaven bestod i at udarbejde en rapport om kvindernes situation i<br />
Polen med henblik på fremlæggelse på Beijing-konferencen. Jeg tog<br />
imod udfordringen, og tre måneder senere var jeg selv begyndt at foreslå<br />
projekter og efterfølgende gennemføre dem. De organisationer, jeg siden<br />
da har arbejdet sammen med, er organisationer, der beskæftiger sig med<br />
ligestillingsspørgsmålet.<br />
I dag har jeg arbejdet som projektleder i 10 år. Det er en slags selvstændig<br />
beskæftigelse. Jeg skal selv skaffe midlerne til gennemførelse af<br />
projekterne, til egen løn, administration samt lønninger til enkelte ansatte<br />
(hvis antal afhænger af det pågældende projekt). Mit arbejde kræver,<br />
at jeg konstant tilegner mig nye kvalifikationer og deltager i efteruddannelse.<br />
I begyndelsen skulle jeg investere tid og kræfter i at lære at koordinere<br />
arbejdet. Det vil sige, at jeg skulle lære at tage mig af organisationsstyring,<br />
fundraising, samtaler og forhandlinger med bidragydere, personaleledelse,<br />
økonomistyring, bogføring samt it-baseret projektskrivning<br />
og læring. Ofte tilegnede jeg mig disse nye ting gennem praktisk erfaring<br />
og ved at spørge medarbejdere i andre organisationer til råds. Det foregik
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 139<br />
<strong>KVINDER</strong> I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN<br />
ikke nødvendigvis gennem kurser eller træningsworkshops, hvilket nok<br />
ville have været mere professionelt.<br />
I mit job kunne jeg trække på min internationale erfaring fra de mange<br />
år i andre lande på forskellige kontinenter. Erfaringerne havde ikke alene<br />
gjort mig åben over for andre kulturer og nationaliteter og skabt tolerance,<br />
men havde først og fremmest lært mig at omgås en mangfoldighed af<br />
holdninger, meninger og kulturer, hvilket var meget berigende. Min internationale<br />
livserfaring viste sig at være den perfekte forberedelse til de<br />
internationale projekter i Karat-koalitionen – et netværk for kvindesagsorganisationer<br />
fra Central- og Østeuropa samt medlemsstaterne i det tidligere<br />
Sovjetunionen. Siden 1997 har jeg næsten udelukkende arbejdet<br />
med internationale projekter.<br />
Som projektleder skal jeg hele tiden efteruddanne mig. Alle projekter er<br />
forbundet med et krav om oparbejdelse af ny viden. Nogle projekter<br />
kræver gennemførelse af forskellige undersøgelser eller udarbejdelse af<br />
ekspertudsagn og statusrapporter. Som eksempel kan nævnes vores<br />
seneste projekt, der blev gennemført over en periode på 2 år i samarbejde<br />
med UNIFEM (FN’s Kvinde-udviklingsfond). Undervejs blev der inddraget<br />
en arbejdsmarkedsekspert fra EU. Projektanalysen blev afsluttet<br />
med en rapport om kvindernes situation på arbejdsmarkedet i Polen set<br />
i lyset af EU-medlemskabet. Med projektet fik vi ny viden om EU’s<br />
arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesstrategi omsat til polske forhold.<br />
Koordineringsarbejdet overstiger langt de 40 timer, der er den<br />
lovfæstede maksimale ugentlige arbejdstid i Polen. Overskridelsen skal<br />
ses i sammenhæng med arbejdets særlige præg, der kræver deltagelse i<br />
mange konferencer, hovedsagelig internationale – og ofte i weekender.<br />
Jeg foretager ofte nyansættelser til gennemførelsen af projekter, typisk<br />
for en periode af et halvt til 1 eller 2 år. Det er hovedsagelig unge mennesker,<br />
jeg modtager ansøgninger fra. Det kan forklares med en forholdsvis<br />
høj arbejdsløshed i de yngre generationer og den relativt store<br />
åbenhed over for NGO’er blandt de unge. Under ansættelsessamtalerne<br />
har jeg lagt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvordan henholdsvis<br />
den ældre og yngre generation præsenterer deres stærke sider. Kvinder<br />
over 40, som har arbejdet under det tidligere system, er – på trods af<br />
deres uddannelsesniveau og erhvervserfaringer – langt svagere under<br />
ansættelsessamtaler. De er ikke i samme grad interesserede i og villige til<br />
at tilegne sig nye ting. Somme tider siger de åbent, at de er bange for<br />
udfordringer og for at påtage sig et arbejde, der står og falder med deres<br />
personlige initiativ. Derudover føler de ikke, at en 1-årig ansættelsesperiode<br />
giver dem et tilstrækkelig stabilt job. Unge ved langt bedre, hvordan<br />
det frie marked fungerer. De kender dets konkurrenceregler og ved, hvor-<br />
139
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 140<br />
140 KINGA LOHMANN<br />
dan man overbeviser en arbejdsgiver om, at man er egnet til stillingen.<br />
Desuden ved de, at kendskab til fremmedsprog og international erfaring<br />
er nødvendige kvalifikationer.<br />
LIGESTILLING OG EU’S ROLLE 3<br />
I Polens nyere historie kan man finde mange fællestræk i holdningen til<br />
ligestilling hos beslutningstagerne og i samfundet i almindelighed. Der<br />
findes en tro på, at der allerede eksisterer ligestilling, og at det derfor ikke<br />
er nødvendigt at bekæmpe uligheder gennem en særlig politik eller lovgivning.<br />
Desuden er det en udbredt opfattelse, at der ikke er nogen grund<br />
til at bekymre sig specielt om kvindernes forhold. Disse holdninger bygger<br />
sandsynligvis på, at kvinder i markant grad er til stede på arbejdsmarkedet<br />
(siden 1985 har kvinder udgjort 45 pct. af arbejdskraften), på<br />
kvinders adgang til uddannelse i almindelighed samt på, at kvinder har et<br />
højere uddannelsesniveau end mænd. Faktorer, som at kvinderne har<br />
ringe adgang til at deltage i beslutningstagning og til at opnå ledende stillinger,<br />
og at de desuden er dårligt lønnede, er ikke blevet opfattet som<br />
udtryk for diskrimination af kvinder eller manglende ligestilling.<br />
Den proces, der har ført frem til optagelsen i EU, har på ligestillingsområdet<br />
betydet forbedringer i den polske lovgivning. Lovgivningen er<br />
imidlertid langt fra ført ud i livet på en tilfredsstillende måde, da arven fra<br />
en fortidig lovkultur stadig tynger landet, og da passende metoder til<br />
iværksættelse af lovgivningen endnu ikke er etableret. Mange kvinder på<br />
arbejdsmarkedet har derfor endnu ikke fået glæde af ligestillingslovgivningen,<br />
og en stor gruppe af kvinder, som arbejder i den voksende ‘sorte’<br />
sektor, står fuldstændig uden beskyttelse fra arbejdsmarkedsloven.<br />
At EU-medlemskabet har haft høj prioritet for den polske regering, har<br />
ført til positive ændringer for kvindernes vedkommende. Regeringen er<br />
begyndt at blive opmærksom på EU-direktiver og -indstillinger inden for<br />
ligestillingsområdet. Et voksende antal politikere har forholdt sig til EUstandarderne<br />
og har i det mindste forsøgt at opføre sig politisk korrekt,<br />
selv om de ikke har specielt travlt med at føre ligestillingspolitik og -love<br />
ud i livet.<br />
Processen forud for optagelsen i EU har haft både positive og negative<br />
konsekvenser for kvindernes forhold i Polen. Det står klart, at den af EU<br />
krævede regulering af den polske økonomi har påvirket kvindernes økonomiske<br />
situation i negativ retning. Men i mange tilfælde er det vanskeligt<br />
at afgøre, hvilke ændringer i kvindernes livsbetingelser, der er forårsaget<br />
af de omstruktureringsprocesser, som blev sat i værk efter 1989, og
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 141<br />
<strong>KVINDER</strong> I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN<br />
hvilke der skyldes den makroøkonomiske politik, som blev formuleret<br />
med henblik på at indfri de økonomiske betingelser for EU-medlemskab.<br />
Det var en politik med større vægt på privatisering, økonomisk effektivitet,<br />
fleksibilitet og konkurrenceevne – som derfor igen forstærkede den negative<br />
effekt på mange enkeltpersoners og gruppers økonomiske forhold.<br />
Med stor sikkerhed kan man dog sige, at kombinationen af de to faktorer<br />
har haft en betydelig effekt på kvindernes forhold på arbejdsmarkedet.<br />
På den anden side har tilpasningen af den polske økonomi til EU-standarder<br />
nogle meget indlysende sociale fordele, idet tilpasningen helt<br />
grundlæggende omformer den polske version af kapitalismen. Markedsøkonomi<br />
i EU-udgaven fremstår som en anderledes model, der ofte<br />
beskrives som social-økonomisk. Modellen er karakteriseret ved, at det er<br />
de markedsøkonomiske mekanismer, der er styrende, men at der samtidig<br />
er fokus på social hensyntagen – herunder også, at begge køn skal<br />
have de samme muligheder.<br />
For at et land kan opnå medlemskab af EU, skal det garantere demokrati,<br />
retssikkerhed og menneskerettigheder, ligesom lovgivningen i de<br />
kommende medlemslande skal tilpasses EU-standarderne. Disse krav<br />
har haft en positiv effekt på den polske ligestillingslovgivning. Ændringerne<br />
i den nationale lovgivning i overensstemmelse med de af EU’s ligestillingsdirektiver,<br />
der vedrører arbejdsmarkedet, har dannet grundlag for, at<br />
ulighederne mellem kvinder og mænd kan begrænses og helt afskaffes.<br />
Den afstand, der stadig findes mellem lovgivningen og de faktiske forhold,<br />
viser imidlertid, at det er nødvendigt at være opmærksom på, hvordan<br />
lovgivningen kan omsættes til praksis, og det er i den forbindelse vigtigt<br />
at afsætte midler til at understøtte den nye lovgivning på forskellig vis.<br />
Vigtigt er her EU-kravet om, at der skal være et offentligt debatrum, idet<br />
dette vil føre til en ændring af regeringens holdning til NGO’erne. Selv om<br />
offentligheden spillede en betydelig rolle i udviklingen af det demokratiske<br />
system i Polen efter 1989, er NGO’ernes rolle i det sociale og politiske<br />
liv endnu ikke klart defineret. I regeringens øjne giver EU-kravet<br />
NGO’erne en vis legitimitet. Ellers har regeringen indtil videre været<br />
meget tilbageholdende med at anerkende NGO’ernes samfundsmæssige<br />
rolle.<br />
Analysen af EU-medlemskabets betydning for kvindernes situation viser<br />
klart, at der er et stort behov for til stadighed at følge op på, hvordan de<br />
lovgivningsmæssige tiltag omsættes i praksis, og hvordan de indgår i politikker<br />
og programmer. Det gælder især de områder af EU’s beskæftigelses-<br />
og socialpolitik, der har at gøre med kvindernes økonomiske og samfundsmæssige<br />
rettigheder. Der er et tydeligt behov for etablering af et<br />
141
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 142<br />
142 KINGA LOHMANN<br />
passende apparat til at føre lovgivningen ud i livet, ligesom det er<br />
påkrævet, at der blandt kvinder og i samfundet i øvrigt skabes en bevidsthed<br />
om kvindernes rettigheder.<br />
EUROPA SOM PLATFORM FOR <strong>KVINDER</strong>NES KAMP FOR LIGESTILLING<br />
Med tilpasningen af den nationale lovgivning til EU’s ligestillingsdirektiver<br />
er der dannet grundlag for, at ulighederne mellem kvinder og mænd kan<br />
reduceres eller helt afskaffes. Forskellen mellem de lovgivningsmæssige<br />
og de faktiske forhold viser imidlertid, at ligestillingen kun kan sikres gennem<br />
en vedvarende indsats fra forkæmpere for kvindesagen. Udvidelsen<br />
af EU er en kolossal mulighed for, at kvindebevægelsen i både de “nye”<br />
og “gamle” medlemslande kan vokse sig stærkere. Kvindesagsforkæmpere<br />
mener, der er et klart behov for samarbejde med henblik på at dele<br />
de forskellige erfaringer, som kvinder med forskellig baggrund har indhentet,<br />
og med henblik på at formulere en fælles handlingsplan til sikring<br />
af ligestillingen i det udvidede Europa. Dialogen mellem kvinder fra de<br />
“gamle” medlemslande, de “nye” medlemslande og fra de øvrige øst- og<br />
sydeuropæiske lande skal etableres, så også de perspektiver og prioriteringer,<br />
der er vigtige for de “nytilkomne”, bliver del af en ny platform.<br />
Selv om kvindesagsforkæmpere har en forhåbning om, at kvinder i EU<br />
vil opnå ligestilling, er vi bekymrede for den nye deling af kontinentet, der<br />
vil ske som følge af EU’s udvidelse pr. 1 maj 2004. Vi kan risikere en<br />
opdeling mellem på den ene side de nye medlemslande og på den anden<br />
side deres østlige og sydlige naboer, for hvem et medlemskab ikke umiddelbart<br />
er muligt eller attraktivt. Vi er bekymrede ved tanken om, at politisk<br />
samarbejde, kommunikation, kultur og social udveksling samt økonomiske<br />
forbindelser kan blive ødelagt af de nye EU grænser. Vi er også<br />
bekymrede ved tanken om fremtiden for det møjsommeligt opbyggede<br />
samarbejde mellem kvinder fra Central- og Østeuropa (CEE-samarbejdet),<br />
og vi frygter, at resultatet kan blive, at den regionale solidaritet og<br />
identitet kommer til at smuldre. Perspektivet er yderst foruroligende, fordi<br />
den fælles kommunistiske arv og de historiske erfaringer i CEE-regionen<br />
kræver den form for samarbejde. Det skyldes ikke kun, at de problemer,<br />
som kvinder fra forskellige lande i regionen har været ude for, minder<br />
om hinanden, men også, at en effektiv overvindelse af problemerne<br />
og fremgang for ligestillingssagen i de forskellige CEE-lande forudsætter,<br />
at man tager nogenlunde de samme virkemidler i anvendelse. Det gælder<br />
både med hensyn til sagsfremstilling, opfølgning og samarbejde med<br />
regeringer, medier etc.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 143<br />
<strong>KVINDER</strong> I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN<br />
Kvindesagsforkæmpere er overbeviste om, at EU gør klogt i at følge op<br />
på de nye politiske initiativer ved at sætte fokus på en socialpolitik, herunder<br />
også ligestilling, der retter sig mod øst- og sydeuropæiske ikkemedlemsstater<br />
– så man ikke udelukkende koncentrerer sig om grænsekontrol<br />
og økonomisk politik. Kvindesagsforkæmpere tror på, at EU-ligestillingsstandarder<br />
vil forbedre kvindernes situation. Vi tror også på, at<br />
andre EU-foranstaltninger med ligestilling som mål – eksempelvis<br />
beskæftigelses- og socialpolitik med tilhørende øremærkede midler, programmer<br />
og redskaber til implementering heraf samt offentlig dialog – vil<br />
bidrage til gennemførelse af ligestilling i praksis.<br />
EU’s markedsøkonomi er af en type, der udgør en model for social<br />
ansvarlighed og ligestilling mellem kønnene. Den er anderledes end den<br />
markedsøkonomi (“ukontrolleret kapitalisme”), der er udviklet under fornyelsesprocesserne<br />
i de nye medlemslande. Kvindesagsforkæmperne<br />
sætter deres lid til EU’s samfundsmodel, der snarere skal styrkes end<br />
svækkes i det nye EU. Vi kan se et påtrængende behov for at udvide kvinders<br />
beskæftigelsesmuligheder i de nye medlemslande. Vi er overbevist<br />
om, at bedre beskæftigelsesmuligheder effektivt vil bidrage til at løse<br />
mange af de problemer, som kvinder står overfor. Det gælder for eksempel<br />
også handel med kvinder. Vi sætter vores lid til EU’s politik for ligestilling<br />
på arbejdsmarkedet. At få gennemført en udvidelse af børnepasningsordningerne<br />
og en formindskelse af lønforskelle de to køn imellem<br />
er et fælles anliggende for kvinder i det udvidede EU.<br />
Selv om der i Polen i tiden op til EU-medlemskabet er sket visse forbedringer<br />
med hensyn til ligestilling, står det klart, at en tillempning af<br />
den herskende økonomiske model i retning af en model, der orienterer<br />
sig imod social og økonomisk retfærdighed samt lighed mellem kønnene,<br />
skal have høj prioritet. Man bør i højere grad fokusere på dette end på<br />
virksomhedernes og statens overskud. I den sammenhæng bør EU forlange<br />
af alle medlemslande, at der opereres med kønsbudgettering, specielt<br />
i relation til udgifterne inden for de sociale serviceområder. Både EU<br />
og de nationale regeringer skal over for de multinationale firmaer, der<br />
arbejder i ikke-medlemslande i Øst- og Sydeuropa, fastholde bindende<br />
bestemmelser, så internationale sociale standarder efterleves.<br />
143<br />
Oversat fra polsk af Cesar Swebs
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 144<br />
144 KINGA LOHMANN<br />
NOTER<br />
1 Karat er en regional koalition af organisationer og enkeltpersoner, der kæmper for ligestilling og økonomisk retfærdighed i<br />
Central- og Østeuropa og i Samfundet af Uafhængige Stater (CEE/CIS). Den overvåger implementeringen af internationale aftaler og<br />
driver lobbyvirksomhed med henblik på varetagelse af kvindespecifikke interesser i regionen i forhold til besluttende myndigheder på<br />
alle niveauer. Det regionale netværk blev dannet som en reaktion på CEE/CIS-regionens usynlighed i det internationale samfund.<br />
Formelt blev Karat-koalitionen dannet af repræsentanter fra ti CEE-lande i Warszawa den 1. februar 1997. Den blev registreret som en<br />
international organisation i Polen i 2001. Medlemmerne af Karat indbefatter NGO’er fra 20 lande (Albanien, Armenien, Aserbajdsjan,<br />
Hviderusland, Bosnien & Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Georgien, Ungarn, Letland, Litauen, Makedonien, Moldova, Polen,<br />
Rumænien, Rusland, Serbien & Montenegro, Slovakiet og Ukraine). Siden oktober 1997 har Karat koncentreret sig om at overvåge, at<br />
CEE/CIS-landene overholder deres forpligtelser i henhold til FN’s Beijing-konference. Siden januar 2002 har den aktivt engageret sig i<br />
indlemmelsen i EU og den europæiske integration.<br />
2 Kuzmicz, 2004.<br />
3 Kapitlet er baseret på Lohmann, K., Seibert, A. (eds.), Gender assessment of the impact of European Union accession on the<br />
status of women in the labour market in Central and Eastern Europe. National study : Poland, 2003.<br />
LITTERATURLISTE<br />
Choluj, B., Neusuess, C. (2004): EU Enlargement in 2004. East-West priorities and perspectives from women inside and outside<br />
the EU. Warsaw-Berlin.<br />
Ciechocinska, M. (1993): “Gender aspects of dismantling the command economy in Eastern Europe: the case of Poland”. In Moghadan,<br />
V. (ed.): Democratic Reform and the Position of Women in Transitional Economies. Clarendon Press, Oxford.<br />
CSO (2002): Statistical Yearbook of Poland 2002. Central Statistical Office, Warszawa.<br />
CSO (2003): Labour Force Survey, IV quarter 2002. Central Statistical Office, Warszawa.<br />
Fodor, E., Glass, C., Kawachi, J., Popescu, L. (2002): Family policies and gender in Hungary, Poland, and Romania. Communist and<br />
Post-Communist Studies.<br />
Giza-Poleszczuk, A. (1992): Familism and system transformation. The Polish Sociological Bulletin 3/4.<br />
Institute of Labour and Social Affairs: http://www.ipiss.com.pl/english.html<br />
Karat Coalition: http://www.karat.org<br />
Karat Coalition (2003): Recommendations from the conference: “Gender Assessment of the Impact of EU Accession on Women and<br />
the Labour Market in Central and Eastern Europe”. Organized by Karat Coalition, Warsaw, November 7-9, 2003.<br />
Kotowska, I. E. (2002): Zmiany modelu rodziny. Polska – kraje europejskie. Polityka Spoleczna No 4.<br />
Kuzmicz, M. (2004): Bieda nam (nie) grozi. Gazeta Wyborcza, 24-25 April 2004.<br />
Lohmann, K., Seibert, A. (eds.) (2003): “Gender Assessment of the impact of EU Accession on the Status of women in the Labour<br />
Market”. In CEE. National Study: Poland. Karat Coalition. Warsaw.<br />
Muszynska, M. (2003): “Family models in Europe in the context of status of women”. In Working Papers on Population, Family and<br />
Welfare. Demographic Research Institute, Hungarian Central Statistical Office.<br />
NRO Frauenforum and Karat Coalition (2003): Expanding Rights, creating space for action? EU reform and enlargement from gender<br />
perspective. Position paper, Berlin.<br />
Paci, P. (2002): Gender in Transition. World Bank, Washington, D.C.<br />
Wallace, C. (1995): Young people and families in Poland: changing times, changing dependencies? Journal of European Social<br />
Policy 5 (2).<br />
Wojciechowski, S. (1990): “Poland country of conflicts”. In: Schafner Goldberg, G., Kremen, E., Feminisation of Poverty if only in<br />
America. Greenwood Press, Westport.<br />
Wolchik, S.L. (1992): “Women and work in communist and post-communist Central and Eastern Europe”. In Kahne, H., Giele, J.Z.<br />
(eds.): Women’s Work and Women’s Lives. The Continuing Struggle Worldwide. Westview Press, Boulder.