13 Baggrundsrapport Fugleundersøgelser - Thisted Kommune

Udvidelse af Hanstholm Havn
VVM – Teknisk Baggrundsrapport nr. 13
Fugle
Oktober 2012
Udgivelsesdato : 3. oktober 2012
Projekt : 23.1410.11
Udarbejdet : Simon Waagner og Bjarke Laubek
Kontrolleret : Kim Aaen

Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE
1 INDLEDNING 4
1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen 4
2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 6
2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold 6
2.1.1 Beskyttede områder for fugle 6
2.2 Metodebeskrivelse 6
2.2.1 Radarundersøgelser 7
2.2.2 Laseroptiske målinger af flyvehøjder 7
2.2.3 Transekttællinger 7
2.2.4 Rastefugletællinger 8
2.3 Resultater 8
2.3.1 Radarundersøgelser 8
2.3.2 Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne 9
2.3.3 Transekttællinger 9
2.3.4 Opsummering af fugletrækregistreringer 10
2.3.5 Rastefugletællinger 11
2.4 Miljøpåvirkninger 11
2.4.1 Potentielle påvirkninger af fugle 11
2.4.2 Påvirkninger af fugle i anlægsfasen 12
2.4.3 Påvirkninger af fugle i driftsfasen 12
2.5 Afværgeforanstaltninger 18
2.6 Kumulative effekter 19
2.7 Manglende oplysninger 19
3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 20
3.1 Beskyttede områder for fugle 20
4 METODEBESKRIVELSE 23
4.1 Radarundersøgelser 24
4.1.1 Horisontal radar 26
4.1.2 Vertikal radar 26
4.2 Laseroptiske målinger af flyvehøjder 27
4.3 Transekttællinger 28
4.4 Rastefugletællinger 29
4.5 Ynglefugle 30

Side 3
5 EKSISTERENDE FORHOLD 31
5.1 Radarundersøgelser 32
5.1.1 Horisontal radar 32
5.1.2 Vertikal radar 33
5.2 Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne 39
5.3 Transekttællinger 46
5.4 Opsummering af fugletrækregistreringer 52
5.5 Rastefugletællinger 53
5.6 Ynglefugle 56
6 MILJØPÅVIRKNINGER 57
6.1 Potentielle påvirkninger af fugle 57
6.1.1 Anlægsfasen 57
6.1.2 Driftsfasen 57
6.2 Påvirkninger af fugle i anlægsfasen 58
6.2.1 Etablering af havn 58
6.2.2 Opstilling af møller 58
6.3 Påvirkninger af fugle i driftsfasen 58
6.3.1 Etablering af havnen 58
6.3.2 Opstilling af møller 59
6.4 Afværgeforanstaltninger 66
7 KUMULATIVE EFFEKTER 67
8 MANGLENDE OPLYSNINGER 68
9 REFERENCER 69
BILAG 1: RASTEFUGLE 71
BILAG 2: TRÆKFUGLES FLYVERUTER 80
BILAG 3: OVERSIGT OVER FLYVEHØJDER 85
BILAG 4: OVERSIGT OVER RESULTATER AF TRANSEKTTÆLLINGER 89

1 INDLEDNING
Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse.
Udvidelsen omfatter:
• 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af
Roshage Mole
• Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling
• Uddybning af indsejling og havnebassiner
• Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer
• Opsætning af vindmøller.
• Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter
Side 4
Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca.
9 år.
Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering
af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på
Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres.
Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere
projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes
beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres.
Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne,
så miljøet ikke påvirkes unødigt.
Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som
dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne
af havneudvidelsens virkninger på miljøet.
Denne tekniske baggrundsrapport omhandler fugle.
Opstilling af møller
Der opstilles 10 vindmøller, som forventes at have en totalhøjde på 150 m, rotordiameter
112 m og tårnhøjden er 94 m. Vindmøllerotorernes samlede bestrøgne areal vil
være enten 98.520 m 2 .
1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen
Formålet med denne baggrundsrapport er at dokumentere området for havneudvidelsens
betydning som raste- og fourageringsområde for fugle.
Da Hanstholmområdet med sin placering som et af landets nordvestligste punkter
gennem årtier har været kendt som en betydende trækfuglelokalitet har formålet med
fugleundersøgelserne tillige været at tilvejebringe dokumentationsgrundlag for vurdering
af hvorledes opstilling af vindmøller på den fremtidige havn evt. påvirker fuglelivet
herunder vurdering af kollisionsrisici for yngle- og trækfugle i området.

Side 5
Fugleundersøgelserne er således tilrettelagt og udført med henblik på at belyse problemstillingerne,
der følger af havneudvidelsen med opstilling af møller på havnearealet.

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ
2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold
2.1.1 Beskyttede områder for fugle
Side 6
Der er etableret en række områder i Danmark med det særlige formål at beskyttede
træk- og ynglefugle. Disse områder omfatter bl.a. de såkaldte EFfuglebeskyttelsesområder,
Ramsarområder, vildreservater samt jagt- og forstyrrelsesfrie
kerneområder. Projektområdet er ikke omfattet af denne type områder. Det nærmeste
EF-fuglebeskyttelsesområde er Hanstholm Reservatet.
Det vurderes, at Hanstholm Reservatets placering på kilometers afstand til projektområdet
gør, at projektet potentielle påvirkning, af arterne på udpegningsgrundlaget, er
begrænset til uvæsentlige påvirkninger. Der vil derfor ikke blive foretaget en egentlig
Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til dette eller andre af EFfuglebeskyttelsesområderne.
Danmark har tilsluttet sig såvel Bern-konventionen, som forpligter landene til at beskytte
migrerende dyrearter. Desuden fastlægger EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
4 en række generelle beskyttelser af yngle- og trækfugle – også udenfor de
ovennævnte Natura 2000-områder. Der vil derfor blive foretaget vurderinger af projektets
virkning på arterne af trækfugle, der forefindes i projektområdet.
2.2 Metodebeskrivelse
Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt som et vigtigt
område for trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række
land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende
fugle. Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne)
rastende småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske
kredse.
Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en
sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Sammenstillingen
af eksisterende data fra DOF-basen er lavet af firmaet Ornit.dk og foreligger
som en selvstændig baggrundsrapport til VVM-redegørelsen /1/.
Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov
for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året.

Feltundersøgelserne, der er foretaget, har omfattet følgende elementer:
Side 7
• Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage foretaget på 28 datoer.
• Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne
er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret 2012, se afsnit 4.1.
Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata.
• Transekttællinger er udført i forbindelse med radarundersøgelserne.
• Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige
feltarbejde.
Metoderne anvendt i forbindelse med feltundersøgelserne har hver deres styrker og
svagheder. Kombination af metoder giver samlet et solidt grundlag for vurderinger af
mulige virkninger på fuglelivet som følge af havneudvidelsen med tilhørende mølleprojektet.
Dette gælder både for rastende og trækkende fugle.
2.2.1 Radarundersøgelser
For at få et billede af yngle- og trækfuglenes flyveruter og flyvehøjder i området omkring
Hanstholm Havn blev der foretaget radarobservationer i 11 perioder fra efteråret
2010 frem til foråret 2012.
Horisontal radar
I døgnets lyse timer blev der kontinuerligt arbejdet horisontalt med radaren. De horisontale
bevægelser af fugle i området omkring Hanstholm Havn kunne observeres og
registreres. Horisontalradarmetoden har den styrke at den præcist kan angive, hvor
fuglene flyver.
Vertikal radar
I forbindelse med arbejde med vertikal radar er det muligt at registrere fugle til siden
for og over radaren i et vertikalt plan. Ved brug af vertikal radar var det muligt at registrere
flyvehøjder for fugle der bevæger sig over området om natten, hvilket ikke er
muligt med laserkikkert.
2.2.2 Laseroptiske målinger af flyvehøjder
I forbindelse med feltarbejdet blev der i de lyse timer foretaget målinger af flyvehøjder
af fugle med en laserkikkert. Metoden er bedst egnet til fugle der passerer relativt tæt
på. I modsætning til vertikalradarmetoden er resultaterne skævvredet i retning af de
lave flyvehøjder under 200 m. Dette kan i vindmøllesammenhæng ses som en styrke,
da man opnår en forsigtighed i vurderingerne.
2.2.3 Transekttællinger
Der blev foretaget standardiserede transekttællinger af trækkende fugle for at opsamle
data til beskrivelser af i hvilke afstandsintervaller fra kysten, der trækker flest fugle
og af hvilke arter. Der blev udført transekttællinger på i alt 51 dage gennem undersøgelsesperioden
fra efteråret 2010 til foråret 2012.

Side 8
Denne metode supplerer kortlægningen af trækspor med horisontal radar godt, da
den har en god dækning i det område, der er tættest på kysten (ca. 500 m fra kysten),
hvor den horisontale radar har en blind zone.
2.2.4 Rastefugletællinger
Fra land blevet der foretaget rastefugletællinger af firmaet Ornit.dk. Rastefugletællingerne
var tilrettelagt med fokus på, at dokumentere hvor stor betydning området mellem
den gamle havn og Roshage Mole har som rastefuglelokalitet. Dette er vigtigt at
dokumentere, da det er denne del af søterritoriet, der vil blive inddraget til et nyt havneområde.
2.3 Resultater
Kombinationen af feltundersøgelser har resulteret i et meget omfattende datamateriale
om fugles anvendelse af området ved Hanstholm Havn. Datamaterialet omfatter
arealanvendelse og størrelser af rasteforekomster af fugle. Trækforekomster både
forår og efterår er beskrevet ud fra antallet af trækkende fugle og deres rumlige fordeling
i området.
Helt overordnet kan de væsentligste resultater af undersøgelserne i forhold til etablering
af havnen sammenfattes til:
Hanstholm passeres i nattimerne af massive mængder af nattrækkende fugle i forårs-
og efterårsperioden. Fuglene, som vurderes primært at være spurvefugle /12/, krydser
typisk området i højder højere end 200 meter. De nattrækkende fugle vurderes
derfor kun i meget begrænset omfang at risikere kollision med vindmøller på ydermolerne
(se også kapitel 1 for beskrivelse af møllehøjder mv.).
Flokke af grågås og kortnæbbet gås blev registreret ind- og udtrækkende på kysten,
se Bilag 2. En væsentlig del (> 40 %) (se Figur 18) af disse er observeret i højdeintervallet
40-150 m.
Hanstholm passeres både i foråret og efteråret af store antal hav- og vandfugle, som
bevæger sig ind i og ud af Skagerrak. Særligt stor betydning har området for arterne
rødstrubet lom, sortand og fjordterne, der ses i betydende antal. Alle tre arter bevæger
sig langt overvejende i afstande fra kysten, som medfører, at trækket vil gå udenom
den fremtidige havn.
For sortand og fjordternes vedkommende er trækket næsten udelukkende (ca. 99 %)
registreret i højder under 40 m. For lommernes vedkommende er op mod 20 % registreret
i møllernes rotorhøjde.
2.3.1 Radarundersøgelser
Horisontal radar
Vurderet ud fra radartræksporerne alene ser det ud til at de fleste fugle flyver udenom
den eksisterende havn samt det areal, der ligger mellem den eksisterende havn og
Roshage Mole. For at supplere horisontal radar-metoden er der også foretaget transekttællinger
af trækkende fugle for at få et bedre billede af trækket tæt på kysten

Side 9
Vertikal radar
Med den vertikale radar er der foretaget registreringer af fugle, der passerer i et vertikalt
plan på tværs af kysten. Antallet af registreringer var, som det normalt ses ved
denne type studier, meget stort om natten sammenlignet med om dagen.
Frekvensfordelingen af flyvehøjder fordelt på højdeintervaller
En meget stor procentdel af de registrerede fugle forekommer i intervallerne over 200
meters højde. En markant undtagelse er i efteråret om dagen over land, hvor der er
store procentvise forekomster i nogle af de laveste intervaller. Det vurderes, at disse
observationer primært er lokale måger, der bevæger sig rundt over land.
Gennemsnitsflyvehøjder i løbet af døgnet
Gennemsnitsflyvehøjden varierer gennem døgnet. Gennemsnitsflyvehøjderne var
over 200 meter for alle perioder af døgnet på nær kort efter solnedgang i foråret, hvor
gennemsnitsflyvehøjden var 190 meter.
2.3.2 Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne
Der blev i alt registreret flyvehøjder med for 3.379 fugleflokke. Alle disse flyvehøjder
er registreret i løbet af døgnets lyse timer. For alle arter samlet i ét datasæt flyver ca.
92 % af individerne i højdeintervallet 0-40 m over havet. Den resterende del af fuglene
flyver stort set i intervallerne fra 51 m op til 150 m over havet. Flere arter afviger
dog væsentligt fra dette billede.
2.3.3 Transekttællinger
På baggrund af transekttællingerne kan fordeling af trækket beskrives mht.
trækretning (øst eller vest) og afstand fra kysten i foråret (januar til juni) og efteråret
(juli til december). Transekttællingerne viser, hvor mange fugle der paserer per
tidsenhed, men giver også et rumligt billede af, hvor fuglene passerer i forhold til
nuværende og fremtidig havn.
Resultaterne viser, at langt hovedparten af havdykænder, lommer og suler flyver
udenom havnen og dermed udenfor arealerne for det fremtidige havneområde. For
gæs, svaner, vadefugle, rovfugle og terners vedkommende er tendensen den samme
dog med en lidt større andel, der passerer området indenfor havneområdet.

2.3.4 Opsummering af fugletrækregistreringer
En sammenstilling af resultaterne fra observationerne af fugletrækket tabellen viser
hvilke fuglegrupper, der potentielt kan være problematikker med i forhold til
havneudvidelse opstilling af møller.
Artsgruppe Flyvehøjde % i rotorhøjde Afstand Max % IH
Havdykænder % 2,0 % 4,8
Måger % 0,7 + 46,7
Lommer + 19 % 5,5
Gæs, svaner + 47 + 41,4
Vadefugle + 19 + 20,6
Terner % 1 + 22,4
Rovfugle + 22 + 18,8
Sule % 0,3 + 11,1
Side 10
Tabel 1 Sammenstilling af resultaterne af laseroptiske målinger og transekttællinger for 8
artsgrupper og arterkolonnerne. I kolonnerne Flyvehøjder og Afstand angiver +, at
observationerne er potentielt problematiske i forhold til havneudvidelse og/eller mølleprojekt.
% angiver, at der ikke er problematikker i forhold til projektet. Flyvehøjderne er vurderet
potentielt problematiske når forekomsterne i rotorhøjde er højere end 5%. Afstand er vurderet
potentielt problematisk for værdier højere end 10 % i Max % IH. % i rotorhøjde angiver
procentdele af observationer inden for de højdeintervaller, der stemmer overens med
rotorhøjden. Max % IH angiver den maksimale procentvise forekomst for forår eller efterår af
observerede individer af fugle, der blev registreret inden for den eksisterende havn.
Havdykænder passerer næsten udelukkende i lav højde over havet på afstande fra
kysten, der ligger uden for de kommende havnearealer.
Måger benytter havneområdet flittigt, men flyver generelt lavt.
Lommer har en kritisk flyvehøjde i forhold til potentielle kollisioner, men langt
hovedparten af de observerede lommer passerer uden for havnen.
En del af ternerne og sulerne passerer havneområdet, men i en højde der ikke er
kritisk.
Gæs og svaner samt vadefugle og rovfugle har en problematisk flyvehøjde (andele
på mere end 5 % i rotorhøjde) samtidig med, at en andel på mindst 10 % passerer
inden for havnen.

2.3.5 Rastefugletællinger
Side 11
Selve havneudvidelsesområdet rummer, for en række arters vedkommende, en relativt
stor del af områdets rastende/fouragerende fugle. Dette vurderes, at skyldes en
kombineret effekt af områdets relativt beskyttede beliggenhed mellem de to eksisterende
moleanlæg, lav vanddybde (af betydning for dykænderne) samt et relativt rigt
småfiskeliv over den eksisterende kalkgrund (af betydning for Skarv og Rødstrubet
lom).
Hvis der ses på det faktiske antal fugle, der forekommer på arealet for havneudvidelsen,
har området dog kun begrænset betydning for rastende og fouragerende fugle.
2.4 Miljøpåvirkninger
De potentielle påvirkninger af fuglelivet er forskellige i dels projektets anlægsfase og i
den efterfølgende driftsfase. I oversigtsform er projektets potentielle påvirkninger af
fugle følgende:
2.4.1 Potentielle påvirkninger af fugle
Anlægsfasen
Etablering af havn:
• Indirekte påvirkning af fødesøgningsmuligheder i et større område pga. sedimentspredning
og -aflejring.
• Midlertidige forstyrrelser.
Opstilling af møller:
• Midlertidige forstyrrelser.
Driftsfasen
Etablering af havn:
• Inddragelse af søterritorium kan medføre tab af fouragerings- og rasteområde.
• Havnen og møllerne kan have en barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage
en omvej med øget energiforbrug til følge
• Nye moleanlæg giver plads til flere overvintrende individer af sortgrå ryle.
• Den undersøiske del af ydermolerne kan have en positiv reveffekt, som kan give
nye fødesøgningsmuligheder for især fiskespisende fuglearter (terner, skarv mfl.)
Opstilling af møller:
• Møllevinger og mølletårne kan medføre en direkte påvirkning i form af kollisioner
• Møllerne kan have barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med
øget energiforbrug til følge.
• Forstyrrelse fra møller kan medføre at nogle fuglearter foretrækker at fouragere i
en vis afstand fra disse. Denne effekt er især kendt for gæs og havdykænder /17/.
De ovenfor nævnte potentielle påvirkninger af områdets fugle vurderes nærmere i de
efterfølgende afsnit.

2.4.2 Påvirkninger af fugle i anlægsfasen
Side 12
Etablering af havnen
Uddybningsarbejdet forventes i meget begrænset omfang midlertidigt at kunne føre til
spredning af sediment (sand og kalk) lokalt uden for havnens ydermoler. Mængden af
føde kan midlertidigt mindskes grundet denne påvirkning, men der er dog tale om lokale
påvirkninger, der vurderes at være en mindre påvirkning af vedvarende karakter,
idet uddybningsarbejdet er planlagt til at strække sig over 6 år. Påvirkningen ophører
efter endt arbejde med uddybningen af havnen
Forstyrrelser i form af f.eks. støj, der opstår som følge af anlægsarbejdet kan afholde
rastende og fødesøgende fugle i at benytte bestemte områder på langt sigt i anlægsfasen.
Rasteforekomsterne lokalt er imidlertid generelt meget små (se afsnit 5.5).
Forstyrrelserne vurderes at være ubetydelig for populationer af alle de berørte arter,
da de berørte områder ikke er af væsentlig betydning for bestande af rastefugle.
Da der ikke er ynglefugle af betydning i området (se afsnit 5.6), vurderes de lokale
forstyrrelser at være ubetydelige for.
Opstilling af møller
Opstillingen af vindmøller kan i lighed med etableringen af selve havnen medføre forstyrrelser
af rastende og fødesøgende fugle. Disse midlertidige og lokale forstyrrelser
vurderes udelukkende at medføre ubetydelige forringelser af fuglenes udnyttelse af
havområder i anlægsfasen.
Kollisioner med møller/tårne samt kraner og andet udstyr, som benyttes i forbindelse
med opstilling af møllerne, regnes normalt ikke som problematiske ift. trækkende fugle.
Forstyrrelser f.eks. i form af støj under anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige,
idet trækkende fugle kun udsættes for forstyrrelserne kortvarigt, mens de passerer
havnen under trækket.
2.4.3 Påvirkninger af fugle i driftsfasen
Etablering af havn
Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder,
at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Det betyder, at en
forholdsvis lille andel af eksempelvis dykænder herunder edderfugle og sortænder ikke
kan benytte området som raste- og fourageringsområde i samme omfang som tidligere.
De omtalte arter er imidlertid udbredt over store dele af de danske og europæiske
farvande /13/ og har meget gode muligheder for at fortrække til andre egnede
havarealer. Der er desuden tale om en forsvindende lille andel af den danske rastebestand
af dykænder, se Tabel 12, hvorfor denne potentielt negative påvirkning vurderes
ubetydelig.
Terner, måger, vadefugle og skarver raster og vil også søge føde i det kommende
havneområde. Hvorvidt disse arter påvirkes negativt eller positivt af ændrede fødebetingelser
er ikke entydigt. Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder
til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig
lokalt. Ydermolerne kan have en såkaldt reveffekt, da deres størrelse og opbygning
kan sidestilles med naturlige rev, hvor det er velkendt, at fødeudbud i form af alsidighed
og mængde er større end i områder med ensartede bundforhold.

Side 13
Der forventes en direkte positiv virkning på antallet af overvintrende sortgrå ryler, da
denne art har for vane at overvintre på blandt andet moler. Det vurderes, at møller på
dækmolen ikke vil bortskræmme rylerne, der ikke er særligt sky fugle.
Etableringen af den fremtidige havn vil med det væsentligt forøgede moleareal potentielt
forøge havnens værdi som rasteområde for sortgrå ryle.
Som beskrevet foroven kan visse arter således forventes at drage fordel af en større
havn, mens andre arter muligvis må fortrække til andre tilsvarende nærtliggende raste-
og fødesøgningsområder. De arter, der vurderes i størst grad at blive fortrængt
fra området ved havnen, er dykænderne. Forekomsterne ved havnen er meget små
sammenlignet med de samlede danske bestande, se Tabel 12, og de kan fortrække
til andre egnede havarealer, der udgøres af store dele af Nordsøen og Kattegat.
Ingen ynglefugle eller rastende fugle optræder i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed.
Konklusionen er derfor at eventuelle negative påvirkninger vurderes som
uvæsentlige.
Rastefugle
Der optræder ingen ynglefugle eller rastende fugle i mængder, der fordrer en særlig
bevågenhed (se afsnit 5.5 og 5.6.). Samlet set vurderes eventuelle negative påvirkninger
på rastefugle således som ubetydelige. Området, hvor den fremtidige havn
kommer til at ligge, rummer hverken lokalt, regionalt eller internationalt betydende rastefugleforekomster.
En undtagelse er sortgrå ryle, som beskrevet foroven, samt
mindre flokke af sortand og edderfugl, der må søge føde andetsteds. Denne påvirkning
er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder
for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat /2/.
Opstilling af møller
Driften af møller vil potentielt påvirke fuglene. Påvirkninger på fuglelivet kan dels være
indirekte, hvor fuglene forstyrres af møllerne, og direkte hvor fugle kolliderer med
møllerne.
Kollisionsrisikoen er den mest direkte påvirkning, som fuglene udsættes for, når de
passerer møller. Antal kollisioner i en given møllepark afhænger af antallet af passerende
fugle, og hvor mange af disse, som vil passere rotorernes bestrøgne areal,
samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge dele.
Rastefugle
Effektundersøgelser af havmølleparkerne ved Horns Rev og Rødsand har vist, at
havdyk-ænderne sortand og fløjlsand ikke bryder sig om at søge føde tæt ved vindmøller.
På denne baggrund vurderes det, at disse arter mister fødesøgningsområder
/4/.
Det fremtidige havneområde rummer hverken lokalt, regionalt, eller internationalt betydende
rastefugleforekomster (se afsnit 5.5). Der er dog mindre flokke af f.eks. sortand
og edderfugle, der fremover må søge føde andetsteds. Denne påvirkning er
vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede fødesøgningssteder
for arterne i Nordsøen (langs den jyske vestkyst) og i Kattegat /2/.

Side 14
Kollisionsrisikoen for fugle, der raster i længere perioder i området, er generelt større
end for trækfuglene, da rastefuglene potentielt passerer møllerne flere gange end
trækfuglene. De hyppigste rastefugle på selve Hanstholm Havn er hovedsageligt mågefugle
og vadefugle. Både måger og vadefuglene har generelt meget talrige bestande.
Ved de havnenære arealer flyver de typisk ved lave højder under rotoren på
vindmøllerne (se afsnit 5.26.2). Derudover vil en stor del af de fugle, der kommer til at
flyve med kurs direkte mod rotoren undvige og flyve udenom. For nogle arter kender
man denne undvigefrekvens, som typisk ligger på omkring 98% /11/ og /19/.
De ubetydelige negative påvirkninger af rastefugle vurderes udelukkende at være af
lokal betydning. De samlede danske rastebestande af fuglearterne vurderes ikke at
blive påvirket negativt af projektet.
Dagtrækkende fugle
Kollisionsrisikoen er den største direkte påvirkning, som fuglene udsættes, for i forbindelse
med driften af vindmøllerne.
Andelen af individer af en fugleart, der kolliderer med en given møllepark, afhænger
af flere faktorer. De vigtigste faktorer er antallet af individer, der passerer vindmølleparken,
hvor mange af disse, der potentielt vil passere rotorernes bestrøgne areal,
samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge. Kollisionsrisikoen
kan modelleres med disse faktorer /7/.
Den mest kritiske dagtrækfugleart ved Hanstholm ift. vindmøllerne er rødstrubet lom,
der forekommer i store antal om foråret, når de på vej mod ynglepladserne mod nord.
I forårene 2011 og 2012 er der på transekttællingerne registreret hhv. 1.477 og 612
individer østtrækkende ud for havnen. Samlet er der registreret trækspor med radar
for hhv. 1.058 og 695 individer de pågældende to forår. Begge metoder repræsenterer
et udsnit af de rødstrubede lommer, der kommer trækkende. Reelt vil antallet af
rødstrubet lom, der passerer Hanstholm hvert forår derfor være større end registreret.
Ved Skagen, hvor der nærmest er konstant optælling af trækfugle om foråret, registreres
der typisk 5.000-7.600 rødstrubet lom på en forårssæson /5/. Ud fra de indsamlede
data estimeres forårstrækket forbi Hanstholm af rødstrubet lom at ligge på
3.000-5.000 fugle. Den for Danmark relevante trækvejsbestand estimeres til at være
på 150.000-450.000 individer. 1% kriteriet for internationalt vigtige forekomster opgøres
til 3.000 fugle /6/.
Baseret på radartræksporene (som bekræftes af transekttællingerne) trækker 100%
af de forårstrækkende rødstrubet lom uden om den eksisterende havn. Ca. 99%
trækker udenom området hvor den kommende Nordvestmole anlægges. Ca. 18% af
de rødstrubet lom flyver i højder, hvor de vil være i risiko for at ramme en møllerotor.
Den undvigerate, hvorved fugle undviger vindmøller, er ikke eftervist for rødstrubet
lom. I kollisionsberegningen er der derfor anvendt en konservativ undvigerate på 98%
for rødstrubet lom /11/. På baggrund heraf er det beregnet, at der sker 1-3 kollisioner
pr. år af rødstrubet lom, hvis flokkene ikke ændrer deres kurs ift. deres nuværende
flyverute.

Side 15
Resultatet af beregningerne er konservativt, og det vurderes, at det reelle antal kollisioner
af rødstrubet lom vil være sjældnere end én gang årligt. Baggrunden for denne
vurdering er, at det vurderes mest sandsynligt, at flokkene vil justere deres flyveruter,
så de flyver udenom den fremtidige havn med møller.
Observationerne med radar viser, at rødstrubet lom i meget høj grad (100 % af fuglene)
flyver uden om den eksisterende havn og arealet for havneudvidelsen. Desuden
ses det på træksporene (se Figur 6), at arten tilsyneladende aktivt flyver uden om
havnearealerne, idet disse oftest ikke passeres i en lige linje, men derimod i en bue,
der leder fuglene uden om. Det vurderes, at radarobservationerne med stor sikkerhed
kan tolkes således, at rødstrubet lom aktivt vælger at flyve uden om havneanlægget.
På baggrund af ovenstående vurderes rødstrubet lom ikke at blive påvirket negativt af
projektet.
Hanstholm passeres både forår og efterår af betydelige mængder af grågås og kortnæbbet
gås. Den almindeligst forekommende er kortnæbbet gås, der blev registreret
med 3,45 individer pr. time ved transekttællingerne. De registrerede træk af gæs
krydser selve det planlagte havneområde. For op mod halvdelen af gæssene sker
passagen i møllernes rotorhøjde, hvorfor de potentielt er i risiko for kollisioner.
Det vurderes imidlertid, at kollisionsproblematikken har en karakter, som er ubetydelig
for bestandene af gæs. Dette skyldes følgende forhold:
• De to primære arter (grågås og kortnæbbet gås) er begge arter i fremgang og med
særdeles gunstig bevaringsstatus /20/ og /21/. Et lavt antal kollisioner vil derfor ikke
udgøre noget bestandsmæssigt problem. Begge arter er jagtbart med et årligt
dansk jagtudbytte i 2011 på 41.400 grågås og 12.200 kortnæbbet gås /23/,
• Det registrerede træk syntes overvejende at foregå i klart vejr i dagtimerne, hvor
gæssene har let ved at se møllerne og forventeligt vil flyve udenom disse. Et britisk
studie af kortnæbbet gås ved en offshore vindmøllepark viste, at trækkende gæs
undveg vindmølleparken både horisontalt og vertikalt. Således undveg 94,46 % af
gæssene i dette studie helt mølleparken. Dertil vil der forekomme yderligere undvigerespons
på de enkelte møller, som ikke blev undersøgt i det britiske studie
/10/. I et nyt dansk studie beregnedes undvigerespons for de to gåsearter til 97,89
% for grågås og 97,75 % kortnæbbet gås /22/. Gæssenes undvigerespons ved
Hanstholm Havn vurderes at være sammenlignelig med de ovenfor nævnte.
• Der er generelt få kendte eksempler/problemer med kollisioner mellem gæs og
vindmøller /8/. På den eneste lokalitet med flere kendte kollisioner står møllerne på
marker nær gæssenes overnatningspladser, og flyvning gennem mølleparken sker
ofte i skumringen i perioder med dårlig sigt /22/
Terner: Kollisioner mellem terner og vindmøller kendes fra en række studier i Holland,
Belgien og England (f.eks. /9/), hvor uheldigt placerede vindmølleparker har haft
betydelig negativ effekt på kolonier af ynglende terner (hav- split- og dværgterne).

Side 16
Transekttællingerne, radarregistreringerne og højdemålingerne viser, at størsteparten
af ternerne flyver udenfor de eksisterende havnemoler, og at 99,3% flyver under rotorhøjde.
Det er desuden indtrykket fra feltundersøgelserne, ud fra de samme betragtninger
som beskrevet under rødstrubet lom ovenfor, at fuglene tilpasser deres
trækkorridor i forhold til de eksisterende elementer på kysten. Det formodes derfor, at
der vil ske en tilsvarende tilpasning af de fremtidige trækkorridorer i forhold til havneudvidelsen.
På den baggrund vurderes at de foreslåede mølleplaceringer ikke vil have
væsentlig negativ effekt på de trækkende bestande af terner.
Rider: Ride yngler i perioder på Hanstholm Havn. Ride er en sjælden/fåtallig ynglefugl
i Danmark, og der er de senere år sket store bestandsnedgange i den danske
ynglebestand, der de seneste år haft stærkt begrænset ynglesucces pga. stor nedgang
i bestandene af fisken tobis, der er ridens vigtigste fødegrundlag. Arten yngler
kun regelmæssigt i Danmark ved havnene i Hirtshals og Hanstholm samt på Bulbjerg.
Ride blev senest registreret som ynglende i på Hanstholm Havn i 2008 med op til 40
par /18/, Den danske ynglebestand er på 430-500 par /13/.
Artens lille yngleforekomst i Danmark skyldes dels, at det er i den yderste rand af artens
yngleområde og den før omtalte nedgang i tilgængelig føde.
Rider opholder sig uden for yngletiden udelukkende på åbent hav f.eks. i Nordsøen
og Atlanterhavet. Ride er stærkt knyttet til havet, og det vurderes, at en større procentdel
(for tilsvarende arter op til 10 - 20 %) af de voksne individer ikke yngler alle
år. Disse ikke-ynglende individer kaldes floaters /24/. Omend der de seneste årtier er
sket store bestandsnedgange er bestanden af rider, der er udbredt over store dele af
den nordlige halvkugle, som helhed ikke truet /16/. / I områder med lokal øget mortalitet
kan floaters være en stabiliserende faktor for bestandsudviklingen, idet de udgør
et grundlag for rekruttering til ynglebestandene /24/.
I perioder med kraftig vestenvind kan store forekomster af rider presses ind mod de
mere kystnære havneområder ud for Danmarks vestkyst. Selv under disse forhold er
langt de fleste rider adskillige kilometer fra kysten.
Rider flyver i lav højde, når de er nær havnearealet ved Hanstholm. Af de 426 højdemålinger
af arten var 100 % under rotorhøjde med en gennemsnitlig flyvehøjde på
11,8 meter. Det vurderes på baggrund af observationerne, at kollisioner med møllerne
ikke vil påvirke trækbestandene af ride.
Kollisioner med møller kan ikke udelukkes at få betydning for den lokale ynglebestand,
idet lokale ynglefugle vil færdes dagligt omkring møllerne, Det er ikke muligt at
kvantificere antallet af kollisioner af ride i den danske ynglebestand og vindmøllerne.
Der har de seneste år ikke været yngleforekomster i Hanstholm Havn, hvorfor det ikke
har været muligt at registrere relevante data vedr. flyvehøjder og trækruter på
havnen. På baggrund i resultaterne af højdemålingerne foretaget ved havnen vurderes
det dog, at antallet af potentielle kollisioner vil være meget lavt.
Hanstholm Havn har i enkeltstående år rummet en stor procentdel af den danske
ynglebestand. Dette skal dog ses i sammenhæng med at arten har hovedynglebestandene
i andre dele af Europa med f.eks. 380.000 par i Storbritannien /13/.

Side 17
Det vurderes, at potentielle tab af individer af den danske ynglebestand, som følge af
kollisioner med møllerne, vil modvirkes effektivt af tilgang af floaters til ynglebestanden,
og at nedgangen i tilgængelig føde i form af tobis også i fremtiden vil være den
primære begrænsende faktor for størrelsen af den danske ynglebestand.
Andre måger: Der er et ganske betydeligt dagligt træk af rastende og ynglende måger
til og fra Hanstholm Havn og omkring i denne. Størsteparten (99,3 %) af fuglene
bevæger sig under rotorhøjde. Det forventes dog, at der vil ske fåtallige kollisioner
mellem måger og møller. Da de forekommende arter af måger på havnearealerne alle
er i gunstig bevaringsstatus vurderes en vis mortalitet at være ubetydelig for bestandene.
Skarver og suler: Skarver ses især fouragerende i de kystnære dele af området.
Størstedelen af året er trækbevægelserne af meget lokal karakter. Det lille antal rastende
fugle på maksimalt 57 (se Tabel 12) (lille i sammenligning med den danske
bestand på 72.000 individer /13/) flyver dagligt til og fra havnen. Skarverne flyver generelt
lavt med 85 % af observationerne af flyvehøjder under rotorhøjde, og de resterende
15 % inden for rotorhøjde. Der er potentiale for et lavt antal kollisioner med
møllerne, men den danske skarvbestand vurderes ikke at påvirkes negativt som følge
af opstilling af møllerne.
Sulernes forekomst ved Hanstholm er meget vindafhængig, men arten kan forekomme
i store koncentrationer i Nordsøen /2/. Arten er ligesom ride knyttet til åbent hav
uden for yngletiden. Det er dele af disse atlantiske forekomster, den europæiskes
ynglebestand er på 600.000 individer /13/, der i træk og vinterperioden kan forekomme
på havet omkring Hanstholm.
Data fra radar- og transekttællinger viser, at sulerne overvejende ses udenfor den
kommende havns indfatninger. Heraf er en større andel registreret umiddelbart udenfor
den kommende havns afgrænsning, se afsnit 5.3 Der skal derfor ikke ske store
forskydninger, før fuglene under f.eks. særlige vindforhold vil kunne drive ind over en
ny havnefront med møller. Sulernes respons på vindmøller er endnu dårligt kendt,
men arten er knyttet til de åbne havområder og bevæger sig kun ind over land ved
ynglepladserne. Det vurderes, at de vil tilpasse deres flyveruter uden om de nye havnearealer.
Arten bevæger sig lavt over havoverfladen. Af de 982 målte flyvehøjder af
sule er de 99,7 % under rotorhøjde. Forekomsten af suler ved Hanstholm Havn er ca.
halvt så stor som for rødstrubet lom, se afsnit 5.3. Det vurderes på baggrund af det
ovenstående, at bestanden af sule, selv om der er en ret stor forekomst på havet
uden for Hanstholm, ikke vil blive påvirket negativt af havnen og potentielle kollisioner
med møllerne.
Ingen af de samlede danske bestande af dagtrækkende fuglearter vurderes at blive
påvirket negativt af projektet.
Nattrækkende fugle
De nattrækkende fugle er primært vandfugle og spurvefugle /25/.

Side 18
Det er kendetegnende for disse arter, at de trækker bredfrontet /25/, dvs. de følger ikke
specielle ledelinjer i landskabet, f.eks. langs kysten. Deres trækruter er desuden
ikke påvirket af, om de bevæger sig over land eller vand. Dette betyder, at disse arter
vil forekomsten meget jævnt fordelt i et større område som f.eks. Danmark. Udledt
deraf er deres påvirkning af vindmøller uafhængig af møllernes placering. Det er desuden
muligt at konkludere, at ingen af arterne vil kunne påvirkes negativt af en enkelt
vindmøllepark, idet det kun vil være en ekstremt lille procentdel af bestandene, der
trækker over en given møllepark.
Området passeres af meget betydende mængder af nattrækkende fugle herunder
især spurvefugle (sangere og drosler) f.eks. på deres vej til/fra de norske ynglebestande
(afsnit 5.1.2). De indsamlede radardata viser et betydeligt træk af større hurtigtgående
fugle, som tolkes som vadefugle, vandhøns og svømmeænder. Disse store
vandfugle vurderes at være træk rettet mod britiske overvintringsområder. Bortset
fra en kort periode omkring solnedgang og solopgang, hvor fuglene passerer rotorhøjde
i forbindelse med landing efter træk eller afgang fra vådområder i baglandet, så
foregår trækket i så stor højde, at risikoen for kollisioner vurderes begrænset.
Ingen af de samlede danske bestande af nattrækkende fuglearter vurderes at blive
påvirket negativt af projektet.
2.5 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes at der er to anvendelige afværgeforanstaltninger, der kunne vælges i
forhold til vindmølleparken på Hanstholm Havn, i tilfælde af at der havde været væsentlige
potentielle problemer med kollisionsrisiko for dagtrækkende fugle.
• Reduktion i antallet af vindmøller.
• Begrænsninger på drift af møller i form af periodisk standsning af møller.
Rødstrubet lom, gæs og ride er de fuglearter hvor der er størst potentielle problemer
mht. kollisioner mellem fuglene og vindmøllerne, se afsnit 6.3.2. På baggrund af de
gennemførte registreringer af trækruter og flyvehøjder vurderes, at der højst vil være
tale om ubetydelige påvirkninger af bestandene af disse arter.
Der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger i forhold
til dagtrækkende fugle og lokale ynglefugle.
Langt de fleste nattrækkende fugle er almindeligt forekommende arter med meget
store bestande, se afsnit 6.3.2. Mølleparken vurderes at påvirke disse fuglearter i
ubetydelig grad. Der skal dog alligevel vælges en metode til lysafmærkning af møllerne
med henblik på, at minimere nattrækkende fugles kollisionsrisiko.
Hvide og røde lysafmærkninger distraherer og tiltrækker nattrækkende fugle og kan
være medvirkende årsag til kollisioner. Grønne og blå afmærkninger tiltrækker i mindre
grad de nattrækkende fugle. Konstant lys tiltrækker fugle i større grad end blinkende
lys, og stroboskoplys har den laveste tiltrækning /26, 27, 28, 29/.
Der kan af hensyn til lufttrafik være begrænsninger på hvilke farver af lys der kan
mærkes med.

Side 19
Selv om nattrækket generelt går højt og havnen også fremover må antages at rumme
meget anden hvid belysning, der også tiltrækker nattrækkende fugle, så anbefales at
lysafmærkningen af møllerne begrænses mest muligt, og at afmærkningen sker med
så lav intensitet som muligt.
Lysafmærkningens negative påvirkning af nattrækkende fugle kan minimeres ved justering
af flere parametre:
• Lysafmærkning af møllerne skal begrænses til det lavest mulige antal møller, f.eks.
til yderpunkterne af mølleopstillingen eller f.eks. hver anden mølle.
• Lyset skal være af lavest tilladelige intensitet.
• Lysafmærkningen skal være grøn eller blå, alternativt rød eller hvid.
• Lysafmærkningen skal ikke være konstant. Lyset skal blinke med det længst mulige
interval mellem blinkene og med den kortest mulige varighed af hvert lysglimt.
Der vurderes, at de nattrækkende fugle ikke er årsag til yderligere behov for iværksættelse
af afværgeforanstaltninger.
Der har på baggrund af vurderingerne af de eksisterende forhold ikke været basis for,
at anbefale reduktion af antallet af møller. Der desuden heller ikke været basis for, at
anbefale begrænsninger på drift af møller, i form af periodisk standsning af møller.
2.6 Kumulative effekter
Flere af fuglearterne observeret ved Hanstholm tilhører samme ”fly-way” som de øvrige
bestande i Nordsøen. Der er derfor basis for, at projektet sammen med f.eks. de
planlagte vindmølleprojekter i Nordsøen kan medføre kumulative effekter. På eksisterende
vidensgrundlag er det dog endnu ikke muligt at give kvalificerede bud på evt.
kumulative effekter, da kendskabet til kritiske parametre omkring undvigerespons og
grundlæggende populationsparametre er mangelfuldt for mange af arterne.
2.7 Manglende oplysninger
Se under kumulative effekter.

3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD
3.1 Beskyttede områder for fugle
Side 20
Der er etableret en række områder i Danmark med det særlige formål at beskyttede
træk- og ynglefugle. Disse områder omfatter bl.a. de såkaldte EFfuglebeskyttelsesområder,
Ramsarområder, vildreservater samt jagt- og forstyrrelsesfrie
kerneområder. Projektområdet er ikke omfattet af denne type områder. Det nærmeste
EF-fuglebeskyttelsesområde er Hanstholm Reservatet. Udpegningsgrundlaget
for Hanstholm Reservatet, EF-fuglebeskyttelsesområde 22, fremgår af Tabel 2.
Figur 1 Oversigt over de EF-fuglebeskyttelsesområder der ligger i nærmest Hanstholm.
Det vurderes, at Hanstholm Reservatets placering på kilometers afstand til projektområdet
gør, at projektet potentielle påvirkning, af arterne på udpegningsgrundlaget, er
begrænset til uvæsentlige påvirkninger. Der vil derfor ikke blive foretaget en egentlig
Natura 2000-konsekvensvurdering i forhold til dette eller andre af EFfuglebeskyttelsesområderne.

Arter på bilag 1,
jf. artikel 4, stk.
1
Arter,
jf. artikel 4,
stk. 2
Ynglende
i.h.t. DMU’s
database
Trækkende
i.h.t. DMU’s
database
Kriterier
Rørdrum Y F3
Nord. lappedykker
Tn F2
Sangsvane T F2
Trane Y F1
Hjejle Y F1
Tinksmed Y F1
Mosehornugle Y F1
Sædgås T F4
Kortnæbbet
T F4
gås
Tabel 2 Arter på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 22, Hanstholm Reservatet.
Side 21
For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelses-direktivet
bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i
antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder
betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af
artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder:
• Y: Ynglende art
• T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
• Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.
Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten
opfylder ovennævnte betingelser:
• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler
regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale
bestand.
• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en
del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T)
skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende
antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige
for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme
med 1 % eller mere af den nationale bestand.
• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten
bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt
forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade.
• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende
antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede
bestand inden for trækvejen af fuglearten.

Side 22
Danmark har tilsluttet sig Bern-konventionen, som forpligter landene til at beskytte
migrerende dyrearter. Desuden fastlægger EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4
en række generelle beskyttelser af yngle- og trækfugle – også udenfor de ovennævnte
Natura2000-områder. Der vil derfor blive foretaget vurderinger af projektets virkning
på arterne af trækfugle der forefindes i projektområdet.

4 METODEBESKRIVELSE
Side 23
Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt som et vigtigt
område for trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række
land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende
fugle.
Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne) rastende
småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske kredse.
Etableringen af selve havnen blev i forbindelse med den tidlige screening af projektets
mulige miljøpåvirkninger vurderet til alene at have potentielle negative effekter på
rastende vandfugle i områderne mellem den eksisterende østmole og Roshage Mole.
På denne baggrund er der gennemført kortlægningsundersøgelser af rastefugle i dette
område. Planerne om etablering af vindmøller på molerne rummer imidlertid risiko
for potentielle negative påvirkninger af træk- og rastefuglebestandene i form af kollisioner
mellem fugle og møller. Med henblik på at beskrive og vurdere størrelsesordenen
af denne problemstilling har det været nødvendigt med et større undersøgelsesprogram
for at dokumentere omfang og rummelig fordeling af trækket omkring Hanstholm.
Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en
sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Dette har primært
omfattet sammenstilling af data fra DOFbasen, men også integreret data fra en
række lokale feltornitologer som hyppigt har talt fugle i området ved især Roshage.
Sammenstillingen af eksisterende data fra DOFbasen er lavet af firmaet Ornit.dk og
foreligger som en selvstændig baggrundsrapport /1/.
Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov
for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året.
Feltundersøgelserne, der er foretaget, har omfattet følgende elementer:
• Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage Mole foretaget på 28
datoer.
• Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne
er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret 2012, se afsnit 4.1.
Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata.
• Transekttællinger er udført i forbindelse med radarundersøgelserne.
• Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige
feltarbejde.
Undersøgelserne er udført med henblik på at beskrive størrelserne af fugleforekomsterne
og den rumlige fordeling af trækket omkring Hanstholm. Desuden blev undersøgelsesmetoderne
og undersøgelsesperioderne tilrettelagt med fokus på arter, der
vurderedes potentielt at kunne påvirkes af projektet.

Side 24
Metoderne anvendt i forbindelse med feltundersøgelserne har hver deres styrker og
svagheder. Kombination af metoder giver samlet et solidt grundlag for vurderinger af
mulige virkninger på fuglelivet som følge af havneudvidelsen med tilhørende mølleprojektet.
Dette gælder både for rastende og trækkende fugle.
Arterne for hvilke det ud fra de eksisterende data vurderedes vigtige at få gode data
angående rasteområder, flyveruter og flyvehøjder i området ved Hanstholm Havn er
primært de fiskespisende ternearter (split- dværg-, hav- og fjordterne), ride og lommer.
Dette skyldes, at der er kendte dokumenterede konflikter mellem disse arter og
mølleprojekter, og at de kan forekomme i ret store antal ved Hanstholm.
4.1 Radarundersøgelser
For at få et billede af yngle- og trækfuglenes flyveruter og flyvehøjder i området omkring
Hanstholm Havn blev der foretaget radarobservationer i 11 perioder fra efteråret
2010 frem til foråret 2012. Fordelingen af radarperioderne fremgår af Tabel 3. Perioderne
omfatter både indsamling af horisontale og vertikale radardata.
Fra Til
Periode Dato Tid Dato Tid Antal timer
1 13-10-2010 15:31 14-10-2010 20:10 28,7
2 28-10-2010 22:20 29-10-2010 07:25 9,1
3 16-11-2010 01:30 16-11-2010 16:39 15,2
4 10-04-2011 21:50 11-04-2011 21:05 23,3
5 30-04-2011 01:30 01-05-2011 13:34 36,1
6 11-05-2011 02:30 12-05-2011 17:48 39,30
7 07-06-2011 18:48 08-06-2011 11:35 16,8
8 23-08-2011 20:08 25-08-2011 12:51 40,7
9 23-04-2012 21:36 24-04-2012 14:35 17,0
10 02-05-2012 06:23 03-05-2012 08:32 26,2
11 15-05-2012 05:06 15-05-2012 07:52 2,8
Total 254,9
Tabel 3 Perioder hvor der er foretaget radarundersøgelser ved Hanstholm Havn.
Der anvendtes to marine radarer af typen Furuno FRA-21x7(-BB) serien. Begge radarer
var koblet til en PC, hvorved radarbilledet kunne importeres ind i GIS-programmet
MaxSea. Fugles positioner og flyvehøjder kunne registreres, når der blev arbejdet
hhv. horisontalt og vertikalt. Radarerne var monteret med specielle beslag oven på en
kassetrailer, hvorved de både kunne anvendes horisontalt oven på traileren og vertikalt,
når de blev tippet ud over siden af traileren (se Figur 2).

Figur 2 Radarvogn med horisontal og vertikal radar.
Radartraileren blev placeret på den optimale position med henblik på at dække den
størst mulige del af havområdet ud for Hanstholm Havn, når der blev arbejdet horisontalt
(Figur 3).
Side 25
Figur 3 Kort over området omkring Hanstholm Havn med radarpositionen (rød prik), radar
rækkevidde på 3 sømil og placeringen af havneudvidelsen og de foreslåede mølleplaceringer.

4.1.1 Horisontal radar
Side 26
I døgnets lyse timer blev der kontinuerligt arbejdet horisontalt med radaren. De horisontale
bevægelser af fugle i området omkring Hanstholm Havn kunne observeres og
registreres. Radaren var indstillet til rækkevidde på 3 sømil. Radarspor af bevægelser
af de væsentligste fugleflokke blev optegnet og registreret i GIS-programmet, som
radaren var tilsluttet. I forbindelse med hvert radarspor blev art, antal, dato, tidspunkt
og koordinater registreret. Placeringen af radaren på Hanstholm Havn fremgår af Figur
3.
Alle registrerede radarspor blev eksporteret til GIS-programmet MapInfo og gengivet
på kort ift. havneprojektet inklusive mølleplaceringer således, at træksporene kan
sammenholdes med projektets elementer. Radarsporene blev grupperet efter art, og
der blev fremstillet kort for hver art/artsgruppe i de tilfælde, hvor oplysningen var tilgængelig.
Horisontalradarmetoden har den styrke, at den præcist kan angive, hvor fuglene flyver.
Effektiviteten mht. at registrere fuglearter med horisontal radar afhænger af faktorer
såsom fugleartens størrelse, flokstørrelse og flyvehøjde. Metoden er desuden afhængig
af vejret, idet f.eks. regn vanskeliggør registreringer af fugletræk. Store fugle i
flokke (f.eks. gæs) kan under optimale vejrforhold registreres på op mod ca. 20 km
afstand. Vejret kan genere den horisontale radarkortlægning over havområder meget,
da selv ret små bølger giver et massivt ekko på radarskærmen, som kan maskere
især fugle, der flyver lavt over havoverfladen.
Der var i perioder en del bølger på havet, hvilket, på grund af kraftige udslag på radaren,
vanskeliggjorde optegnelser af radarspor af enkeltfugle og småflokke. Større
flokke af fugle kunne uhindret registreres i det meste af arbejdsperioden.
Horisontal radar har typisk en blind zone omkring radarplaceringen, hvor registrering
af fugle ikke er mulig. Ved Hanstholm var denne blinde zone ud til ca. 500 meters afstand
til radaren.
Under visse omstændigheder kan der, under registreringer af fugle med radar, forekomme
ekkoer af andre flyvende organismer f.eks. flagermus og insekter. Radaroperatøren
vurderede kvaliteten af de enkelte radarekkoer i forbindelse med registreringen,
og fik i dagtimerne radarobservationerne verificeret af en ornitolog, der samtidig
observerede fuglene visuelt med optisk udstyr. Det vurderes, at der i forbindelse med
dette projekt udelukkende er foretaget registreringerne af radarekkoer af fugle.
4.1.2 Vertikal radar
I forbindelse med arbejde med vertikal radar er det muligt at registrere fugle over radaren
i et vertikalt plan. Radaren var placeret således, at det vertikale plan lå ca. vinkelret
på tværs af kysten, hvorved både området over vand og land var dækket.
Der blev arbejdet med vertikal radar både i døgnets mørke og lyse timer. Ved brug af
vertikal radar var det muligt at registrere flyvehøjder for fugle, der bevæger sig over
området om natten, hvilket ikke er muligt med laserkikkert. Fugles flyvehøjder blev
registreret gennem 15-minutters perioder, hvor der blev foretaget totale registreringer
af alle flyvehøjder. For hver højdemåling blev dato og tid registreret, og det blev desuden
registreret, om fuglene bevægede sig over vand eller land.

Side 27
I forbindelse med registreringer af flyvehøjder med vertikal radar, er det ikke praktisk
muligt at registrere, hvilke fuglearter der observeres. Dette skyldes en række forhold:
Fuglene flyver ofte for højt til, at de kan findes i kikkert, en stor del af arbejdet foregik
mens det var mørkt og fuglenes trækkald kunne for det meste ikke høres på grund af
støj fra vinden og havet.
Før analysen af højdemålingerne blev disse korrigeret med 10 meter, idet radarens
placering var ca. 10 meter over havets overflade.. Alle fugle der bevægede sig gennem
det vertikale plan, i afstande på op til 1 NM (1852 m) fra radaren, blev registreret.
En stejl kystskråning ind mod land forårsagede en blind vinkel på ca. 3. grader for
radaren i lav højde ind over land. Ligeledes var der et systembetinget blindt felt omkring
radaren ud til en afstand af 350 m fra radaren. Der blev under databehandlingen
taget højde for disse blinde felter.
Under databehandlingen blev antallet af registreringer, alt efter analysemetode, omregnet
til antal registreringer i et 1000 meter bredt standard måleområde eller antallet
af registreringer i en 10.000 m 2 måleflade. Beregningerne er begrænset til at omfatte
registreringer i op til 1500 meters højde, idet registreringer ved højere højder er
stærkt afhængig af fuglenes størrelse og egenskaber mht. refleksion af radarbølger.
På grund af interferens med strukturer på overfladen af land og hav er registreringerne
i højdeintervallet 0-25 meter ikke pålidelige disse er derfor udeladt af databehandlingen.
Ved arbejdet med vertikal radar er det normalt ikke muligt at skelne mellem radarekkoer
af enkelte fugle og småflokke af fugle, der flyver tæt. Ved databehandlingen blev
alle radarekkoer vægtet lige.
Registreringer af trækintensitet er meget pålidelige ved lav intensitet. estimaterne er
systembetinget mindre nøjagtige ved meget høje intensiteter, hvor der især er risiko
for især underestimering at trækintensiteten.
4.2 Laseroptiske målinger af flyvehøjder
I de lyse timer på datoerne der ses i Tabel 8 er der foretaget målinger af flyvehøjder
af fugle med en laserkikkert af mærket Vectronix Vector 21 Aero. Med laserkikkerten
kan afstanden til og højde på flyvende fugle måles med 1 meters nøjagtighed. Metoden
er bedst egnet til fugle der passerer relativt tæt på. For flokke af store fuglearter
som f.eks. gæs, ænder og rovfugle kan man bruge metoden på afstand op til mere
end 3 km. Mindre fuglearter og mindre fugleflokke kan kun måles på kortere afstande.
I modsætning til vertikalradarmetoden er resultaterne skævvredet i retning af de lave
flyvehøjder under 200 m. Dette skyldes hovedsageligt, at observatørerne skal finde
fuglene, hvilket bliver markant sværere, når fuglene flyver højt. Resultaterne fra højdemålinger
med laserkikkert vil således give en overrepræsentation af målinger i under
200 m. Metoden giver dermed en overrepræsentation af fuglene i og under risikozonen,
der udgøres af højdeintervallet fra bund til top af møllens rotor. For møllerne
på Hanstholm Havn er risikozonen i højdeintervallet 40-150 m. Dette kan i vindmøllesammenhæng
ses som en styrke, da man opnår en forsigtighed i vurderingerne.

4.3 Transekttællinger
Side 28
Der blev foretaget standardiserede transekttællinger af trækkende fugle for at opsamle
data til beskrivelser af i hvilke afstandsintervaller fra kysten, der trækker flest fugle
og af hvilke arter.
Afstandsintervaller der blev anvendt ved transekttællingerne fremgår af Figur 4. De
tre afstandskategorier, IH, UH og UB, blev fastlagt ud fra praktiske hensyn og
relevans for projektet. Fuglenes afstand til kysten blev registreret ud fra fuglenes
placering i forhold til den eksisterende havn og en stor markeringsbøje.
Afstandskategorierne var defineret således:
• IH: inden for den eksisterende havn, svarende til afstanden 0 - 950 meter fra kysten.
• UH: uden for den eksisterende havn og inden for markeringsbøje, svarende til afstanden
951 – 2.050 meter
• UB: uden for markeringsbøje, svarende til mere end 2.050 meters afstand.
Figur 4 Transekter anvendt ved transekttællinger ved Hanstholm Havn. Tællepunkter for transekttællinger
og transektlinjer. For tællepunktet ved radarpositionen er med pile angivet afstanden
ud til hhv. yderkantet af den eksisterende dækmole og afstanden ud til markeringsbøjen.
Nord vender op på kortet.
Transekttællingerne omfattede tællinger af alle fugle, der krydsede transektlinjen.
Desuden blev trækretning og afstandsinterval noteret. Transekttællingerne blev foretaget
i perioder af 15 minutter ved radarpositionen og i perioder af 3,5 timer ved Roshage.
Fra tællepunktet ved Roshage blev der udført supplerende tællinger. Det var af praktiske
årsager ikke muligt at kategorisere tællingerne i de ovennævnte afstandsintervaller.

Side 29
Der blev udført transekttællinger på i alt 51 dage gennem undersøgelsesperioden fra
efteråret 2010 til foråret 2012. Datoerne for tællingerne fremgår af Tabel 8.
Dato
Timer
pr dag
Dato
Timer
pr dag
Dato
Timer
pr dag
28-08-2010 3,5 12-01-2011 3,5 12-05-2011 5,75
08-09-2010 3,5 22-01-2011 3,5 24-05-2011 3,5
14-09-2010 3,5 02-02-2011 3,5 07-06-2011 0,5
25-09-2010 3,5 14-02-2011 3,5 08-06-2011 1,25
05-10-2010 3,5 22-02-2011 3,5 24-08-2011 0,25
13-10-2010 3,5 07-03-2011 3,5 25-08-2011 0,25
14-10-2010 2,75 19-03-2011 3,5 23-04-2012 1,75
25-10-2010 3,5 28-03-2011 3,5 24-04-2012 0,75
29-10-2010 1,5 06-04-2011 3,5 01-05-2012 1,5
01-11-2010 3,5 11-04-2011 1 02-05-2012 2
16-11-2010 2 18-04-2011 3,5 03-05-2012 0,5
17-11-2010 3,5 26-04-2011 3,5 04-05-2012 1,25
29-11-2010 3,5 29-04-2011 0,5 07-05-2012 1,5
10-12-2010 3,5 30-04-2011 3,75 12-05-2012 0,75
17-12-2010 3,5 01-05-2011 2,25 15-05-2012 0,75
27-12-2010 3,5 06-05-2011 3,5 18-05-2012 1,5
07-01-2011 3,5 11-05-2011 2,5 23-05-2012 1
Tabel 4 Oversigt over datoerne for udførslen af transekttællingerne og det samlede tidsrum
hvor der er foretaget transekttællinger pr. dag.
Denne metode supplerer kortlægningen af trækspor med horisontal radar godt da den
har en god dækning i det område der er tættest på kysten (ca. 500 m fra kysten), hvor
den horisontale radar har en blind zone.
4.4 Rastefugletællinger
Fra land blevet der foretaget rastefugletællinger af firmaet Ornit.dk. Tællingerne blev
foretaget af erfarne feltornitologer med håndkikkert og teleskop. Fugleforekomsterne
er tegnet ind på kort, og senere digitaliseret i et GIS-program. Yderligere databehandling
blev foretaget af Grontmij A/S.

Side 30
Rastefugletællingerne var tilrettelagt med fokus på, at dokumentere hvor stor betydning
området mellem den gamle havn og Roshage Mole har som rastefuglelokalitet.
Dette er vigtigt at dokumentere, da det er denne del af søterritoriet, der vil blive inddraget
til et nyt havneområde. I Tabel 5 er tælledagene oplistet.
Tælledatoer
28-08-2010 25-10-2010 27-12-2010 22-02-2011 26-04-2011
08-09-2010 01-11-2010 07-01-2011 07-03-2011 06-05-2011
14-09-2010 17-11-2010 12-01-2011 19-03-2011 12-05-2011
25-09-2010 29-11-2010 22-01-2011 28-03-2011 24-05-2011
05-10-2010 10-12-2010 02-02-2011 06-04-2011
13-10-2010 17-12-2010 14-02-2011 18-04-2011
Tabel 5 Oversigt over antallet af fugle der er optalt for hver tælledag.
Resultaterne af rastefugletællingerne blev opdelt i delområderne, der er vist i Figur 5.
I Bilag 1 fremgår samlede antal talte individer af hver fugleart og den af procentvise
forekomst af disse i delområderne.
Figur 5 Delområder der anvendes i Bilag 1 til visning af procentvise forekomster af de enkelte
fuglearter. Nord vender op på kortet.
4.5 Ynglefugle
Der er foretaget en gennemgang af yngleforekomster registreret i DOFbasen /18/ i
perioden 2005-2009.

5 EKSISTERENDE FORHOLD
Side 31
Kombinationen af feltundersøgelser har resulteret i et meget omfattende datamateriale
om fugles brug af området ved Hanstholm Havn. Datamaterialet omfatter arealanvendelse
og størrelser af rasteforekomster af fugle. Trækforekomster både forår og
efterår er beskrevet ud fra antallet af trækkende fugle og deres rumlige fordeling i området.
Der blev registreret store forekomster af fugle i trækperioderne. Undersøgelserne har
således understøttet den kendte viden om Hanstholm og Roshages store betydning,
for passage af betydende mængder af trækfugle. Undersøgelserne har særligt peget
på to arter, som har vist sig at forekomme regelmæssigt i særdeles betydende antal.
Dette drejer sig om fjordterne og rødstrubet lom.
I de følgende afsnit nedenfor følger en gennemgang af resultaterne fra de enkelte delundersøgelser.
Der er lagt vægt på at beskrive de resultater, der er væsentligst i forhold
til havneudvidelsen med møller.
Helt overordnede kan de væsentligste resultater af undersøgelserne i forhold til etablering
af selve havnen sammenfattes til:
Hanstholm passeres i nattimerne, af massive mængder af nattrækkende fugle i forårs-
og efterårsperioden. Fuglene, som vurderes primært at være spurvefugle, krydser
typisk området i højder højere end 200 meter. De nattrækkende fugle vurderes
derfor kun i meget begrænset omfang at risikere kollision med vindmøller på ydermolerne
af en kommende havneudvidelse (se også kapitel 1 for beskrivelse af møllehøjder
mv.).
Flokke af grågås og kortnæbbet gås blev registreret ind- og udtrækkende på kysten,
se Bilag 2. En væsentlig del (> 40 %), se Figur 18, af disse er observeret i højdeintervallet
40-150 m.
Hanstholm passeres både i foråret og efteråret af store antal hav- og vandfugle, som
bevæger sig ind i og ud af Skagerrak. Særligt stor betydning har området for arterne
rødstrubet lom, sortand og fjordterne, der ses i betydende antal. Alle tre arter bevæger
sig langt overvejende i afstande fra kysten, som medfører, at trækket vil gå udenom
en evt. havneudvidelse.
For sortand og fjordternes vedkommende er trækket næsten udelukkende (ca. 99 %)
registreret i højder under 40 m. For lommernes vedkommende er op mod 20 % registreret
i møllernes rotorhøjde.
Se Tabel 10 for en oversigt over, hvilke arter der på baggrund af radarovervågning,
laseroptiske målinger og transekttællinger vurderes potentielt at kunne kollidere med
møller opsat på den nye dækmole.

5.1 Radarundersøgelser
5.1.1 Horisontal radar
Side 32
En oversigt over datoer og tidsrum for arbejde med horisontal radar fremgår af Tabel
3. Antal radarspor for de forskellige arter, der blev registreret under arbejdet med horisontal
fremgår af Tabel 6.
Art/artsgruppe
Almindelig kjove
Antal
trækspor
Antal
fugle
Art/artsgruppe
Antal
trækspor
Antal
fugle
4 5 Rødstrubet lom 127 1092
Bramgås 1 39 Rødstrubet lom? 4 4
Ederfugl 18 306 Sandløber 1 14
Ederfugl? 1 1 Sildemåge 1 13
Fløjlsand 1 3 Skarv 3 26
Grågås 5 77 Sortand 155 4856
Gråkrage 1 9 Sortstrubet lom 2 2
Gråstrubet lappedykker
1 1 Splitterne 2 4
Hav-/fjordterne 39 671 Strandhjejle 1 17
Hættemåge 2 31 Svartbag 8 31
Kortnæbbet
gås
7 255 Sølvmåge 21 193
Krikand 1 20 Ubestemt 94 0
Ride 13 57 Ubestemt grå gås 8 271
Ringdue 1 48
Tabel 6 Antal radarspor, og det samlede antal individer for de forskellige arter der blev registreret
under arbejdet med horisontal radar.
Træksporerne for de enkelte arter/artsgrupper er vist på kortene i bilag 2.
Vurderet ud fra radartræksporerne alene ser det ud til, at de fleste fugle flyver udenom
den eksisterende havn samt det areal, der ligger mellem den eksisterende havn
og Roshage Mole. Her er det vigtigt at bemærke, at radaren ved Hanstholm havde en
blind zone på de inderste ca. 500 m. fra kysten, hvorfor den lave mængde trækspor
tæt på kysten i hvert fald i nogen grad er påvirket af dette. For at supplere horisontal
radar-metoden er der også foretaget transekttællinger af trækkende fugle for at få et
bedre billede af trækket tæt på kysten

Side 33
Figur 6 Fire af de væsentligste arter/grupper af fugle, som passerer Hanstholm i betydende
antal. Hver linje angiver en flok/et individ som er sporet med radar. De fire kort i figuren forefindes
i større udgave i Bilag 2.
For de fire vigtigste arter og artsgrupper - rødstrubet lom, sortand, gæs og terner,
som er registreret i området i særligt betydende antal, - er de registrerede trækspor
vist i Figur 6. Øvrige fuglearter er vist i Bilag 2. For de tre eksempler som følger kysten
ses tydeligt, at næsten alle fuglene flyver udenom den eksisterende havn og kun
et minimalt antal passerer området, som planlægges inddraget til nye havnearealer.
For gæssene, som har en mere N-S-orientering i sit træk, sker en mere reel krydsning
af de fremtidige havneområder.
5.1.2 Vertikal radar
Med den vertikale radar er der foretaget registreringer af flyvehøjder for fugle, der
passerer området ved Hanstholm Havn over vand såvel som ind over land.
Der er foretaget mere end 8.500 registreringer af fugle med vertikal radar. Antallet af
registreringer var, som det normalt ses ved denne type studier, meget stort om natten
sammenlignet med om dagen. Dette skyldes, at de mest talrige arter udelukkende
trækker om natten, bl.a. de fleste spurvefugle, vadefugle og ænder. For en del af perioderne
i dagtimerne vurderes lokale måger fra Hanstholm Havn at udgøre en stor
andel af antallet af registreringer.
Af tekniske årsager, der forårsager, at radarekkoer af fugle ikke kan skelnes fra ekkoer
af hav og jordoverfladen, kunne der ikke foretages registreringer i højdeintervallet
0-25 meter. Dette betyder, at der er en skævvridning af resultaterne mod en højere
gennemsnitsflyvehøjde end den reelle.

Årstid Tidspunkt
15 min.
perioder
Antal
registreringer
Antal
pr. periode
Efterår Dag 29 359 12,4
Efterår Nat 62 2054 33,1
Forår Dag 54 706 13,1
Forår Nat 72 5586 77,6
Side 34
Tabel 7 Oversigt over antallet af 15 minutters perioder af registreringer med vertikal radar, fordelt
på årstid og tidspunkt på døgnet.
Frekvensfordelingen af flyvehøjder fordelt på højdeintervaller
På grund af radarens egenskaber er målingerne foretaget i et halvcirkelformet luftrum
over radaren. For at kunne sammenligne resultaterne fra forskellige højdeintervaller
er resultaterne omregnet til et standardmåleområde. Målingerne er omregnet til antal
observationer i et standard måleområde på 1000 meters bredde. Disse omregninger
er foretaget for at tage højde for blinde vinkler og falske ekkoer.
Figur 7 Procentvis højdefordeling af flyvehøjder inden for 10 højdeintervaller i foråret. Registreringerne
er omregnet til et standardmåleområde på 1000 meters bredde. Observationerne
er opdelt efter tidspunkt på døgnet og efter om de er registreret over land eller vand.

Side 35
Figur 8 Procentvis højdefordeling af flyvehøjder inden for 10 højdeintervaller i efteråret. Registreringerne
er omregnet til et standardmåleområde på 1000 meters bredde. Observationerne
er opdelt efter tidspunkt på døgnet, og efter om de er registreret over land eller vand.
Målingerne er delt op i hhv. dag og nat samt over land og over vand. Figurerne giver
et billede af, hvor store andele af observationerne, der er gjort i forskellige højdeintervaller.
De anvendte intervaller er af forskellig størrelse, som det fremgår af y-aksen i
figurerne. Registrerede højder over 1.500 meter er udeladt fra beregningerne.
Uanset mølletype vil højdeintervallet 0-25 m, hvor der ikke kunne foretages registreringer
med radar, være under rotoren, mens dele af intervallet 25-50 m kan være indenfor
rotorområdet. Intervallerne fra 51-150 m vil overvejende være indenfor rotorområdet,
og fugle, der flyver i disse højder, vil således være i risiko for at kollidere
med fremtidige møller. Fugle, der flyver i højder over 150 m, vil være over rotoren.
En meget stor procentdel af de registrerede fugle forekommer i intervallerne over 200
meters højde. En markant undtagelse er i efteråret om dagen over land, hvor der er
store procentvise forekomster i nogle af de laveste intervaller. Det vurderes, at disse
observationer primært er lokale måger, der bevæger sig rundt over land.
Tæthed af observationer af flyvehøjder fordelt på højdeintervaller
Et bedre billede af den relative tæthed af observationer i de forskellige højdeintervaller
fås ved en beregning af tætheden af observationer. Beregningerne er foretaget
som antal registreringer pr. time pr. ha (10.000 m 2 observationsflade), dvs. antallet af
fugle pr. time, der passerer et bestemt areal i det vertikale plan.
Der er store forekomster i nogle af de laveste intervaller over land. Det vurderes at
disse observationer primært er lokale måger, der bevæger sig rundt over land.

Side 36
Figur 9 Højdefordeling af flyvehøjder inden for 10 højdeintervaller i foråret. Registreringerne er
omregnet til antal observationer pr. time i en standardobservationsflade på 10.000 m 2 . Observationerne
er opdelt efter tidspunkt på døgnet, og efter om de er registreret over land eller
vand.
Figur 10 Højdefordeling af flyvehøjder inden for 10 højdeintervaller i efteråret. Registreringerne
er omregnet til antal observationer pr. time i en standardobservationsflade på 10.000 m 2 .
Observationerne er opdelt efter tidspunkt på døgnet, og efter om de er registreret over land eller
vand.

Side 37
Gennemsnitsflyvehøjder i løbet af døgnet
Gennemsnitsflyvehøjden varierer gennem døgnet. Visse fuglearter er dagtrækkende,
f.eks. terner og lommer, hvorimod andre er nattrækkende, f.eks. spurvefugle og vadefugle.
Disse fuglegrupper har forskellig adfærd under trækket, hvilket afspejles i gennemsnitsflyvehøjderne
gennem døgnet.
• Der er foretaget beregninger af gennemsnitsflyvehøjderne af alle observationer foretaget
over vand, idet disse er af størst relevans for kollisionsproblematikken i
forhold til vindmøllerne.
• Fuglenes trækmønster gennem døgnet er primært styret i forhold til solopgang og
solnedgang. Beregningerne foretaget i forhold til solopgang og solnedgang fremfor
i forhold til klokkeslet.
• I foråret var gennemsnitsflyvehøjderne fordelt over døgnet, som det fremgår af Figur
11.
Figur 11 Gennemsnitsflyvehøjder over vand i løbet af foråret, med standardafvigelse, fordelt
over døgnet i forhold til solopgang og solnedgang. SO - 2-3 er perioden fra 2-3 timer før solopgang,
SO - 1-2 er 1 til 2 timer før solopgang, So - 0-1 er 0 til 1 time før solopgang, SO + 0-1
er 0 til 1 time efter solopgang, Dag er fra 1 time efter solopgang til 1 time før solnedgang, SN -
0-1 er 0 til 1 time før solnedgang, SN + 0-1 er 0 til 1 time efter solnedgang, SN + 1-2 er 1 til 2
timer efter solnedgang, SN + 2-3 er 2 til 3 timer efter solnedgang og Nat er fra 3 timer efter
solnedgang til 3 timer før solnedgang.
I efteråret var gennemsnitsflyvehøjderne fordelt over døgnet som det fremgår af Figur
12.

Side 38
Figur 12 Gennemsnitsflyvehøjder over vand i løbet af efteråret, med standardafvigelse, fordelt
over døgnet i forhold til solopgang og solnedgang. Signaturforklaring som i figurtekst til Figur
11.
Langt det største antal fugle, der passerer Hanstholm Havn flyver højt oppe i luftrummet,
hvor der ikke er kollisionsrisiko med vindmøllerne. De markant afvigende lave
gennemsnitsflyvehøjder i perioden efter solnedgang vurderes at skyldes stor aktivitet
af de lokale måger, der vægter tungt i datamaterialet, fordi der ikke er særlig
megen aktivitet af andre fuglearter i dette tidsrum.
Trækintensitet
På grundlag af observationerne med vertikal radar er der foretaget beregninger af
trækintensitet i løbet af døgnet, fordelt på hhv. sæson og over land og over vand.
Som beskrevet i afsnit 4.1.2 er der en vis usikkerhed i registreringerne ved meget høj
trækintensitet, hvor der især er risiko for underestimering af trækintensiteten.

Side 39
Figur 13 Trækintensitet af fugle i løbet af døgnet for hhv. efterår og forår, delt op efter om de
er registreret over land eller vand. Værdierne på x-aksen er som beskrevet i figurtekst til Figur
11.
Trækintensiteten er generelt meget høj om natten, hvor de talrige arter som spurve-
og vadefugle trækker. Trækintensiteten er derimod generelt meget lav om dagen,
hvor arter som rødstrubet lom og terner trækker.
5.2 Laseroptiske målinger og estimering af flyvehøjder i dagtimerne
Der blev i alt registreret flyvehøjder med for 3.379 fugleflokke bestående af 15.482
individer. Alle disse flyvehøjder er registreret i løbet af døgnets lyse timer. Ud af de
3.379 højderegistreringer er 1.080 estimeret, mens resten er målt med laserkikkert
med en nøjagtighed på 1 meter. Målingerne af flyvehøjder blev gennemført på 47 forskellige
dage i perioden 28-08-2010 til 23-05-2011. En fordeling af målingerne på
feltdage fremgår af Tabel 8.

Dato
Registreringer
Dato
Registreringer
Dato
Registreringer
Side 40
28-08-
2010
35
12-01-
2011
154
12-05-
2011
223
08-09-
2010
59
22-01-
2011
67
24-05-
2011
37
14-09-
2010
11
02-02-
2011
27
07-06-
2011
1
25-09-
2010
139
14-02-
2011
10
08-06-
2011
62
05-10-
2010
132
22-02-
2011
41
24-08-
2011
201
13-10-
2010
58
07-03-
2011
74
25-08-
2011
69
21-10-
2010
10
19-03-
2011
111
24-04-
2012
66
25-10-
2010
32
28-03-
2011
161
01-05-
2012
38
01-11-
2010
85
06-04-
2011
261
02-05-
2012
52
16-11-
2010
49
11-04-
2011
18
03-05-
2012
16
17-11-
2010
129
18-04-
2011
124
04-05-
2012
38
29-11-
2010
5
26-04-
2011
14
07-05-
2012
54
10-12-
2010
4
30-04-
2011
76
12-05-
2012
18
17-12-
2010
62
01-05-
2011
76
18-05-
2012
69
27-12-
2010
70
06-05-
2011
148
23-05-
2012
48
07-01-
2011
87
11-05-
2011
48
Tabel 8 Oversigt over antallet af registreringer af flyvehøjder foretaget på de forskellige datoer
for feltundersøgelserne. Det samlede antal registreringer af flyvehøjder er 3.379.
Frekvensfordelingen af højdemålingerne fordelt på højdeintervaller er præsenteret i
de efterfølgende figurer. Resultaterne er i beregningerne vægtet med flokstørrelsen af
de målte fugle, således at figurerne viser den procentvise fordeling af individer af fugle.
Fugle, der flyver i højderne fra 40 m og op til 150 m, er i risiko for at kollidere med
vindmøllernes rotorer. Der er flere forhold, der er bestemmende kollisionsrisikoen (se
afsnit 6.3).

Side 41
For alle arter samlet i ét datasæt (se Figur 14) flyver ca. 74 % af individerne i højdeintervallet
0-20 m over havet, mens ca. 18 % af individerne flyver i højdeintervallet 20-
40 m over havet. Den resterende del af fuglene flyver stort set i intervallerne fra 51 m
op til 150 m over havet. Dette stemmer nogenlunde overens med resultaterne for en
del af arterne, når datasættet deles op i artsgrupper af sammenlignelige arter som det
fremgår af Figur 15 til Figur 22. Flere arter afviger dog væsentligt fra dette billede som
beskrevet nederst i afsnittet.
Alle arter:
Figur 14 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Alle arter puljet, med et
samlet antal individern på 15497. De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger i
vindmøllernes rotorhøjde.
Nedenfor følger en gennemgang udvalgte arters flyvehøjder. På hovedparten af figurerne
er flere arter grupperet sammen. I bilag 3 ses desuden en tabeloversigt over alle
højdemålinger foretaget med laserkikkert.

Sortand, fløjsand, havlit og edderfugl:
Side 42
Figur 15 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Sortand, fløjsand, havlit og
ederfugl puljet, n=5668. De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger i vindmøllernes rotorhøjde.
Alm. kjove, mellemkjove, dværgmåge, gråmåge, hvidvinget måge, hættemåge,
ride, sabinemåge, sildemåge, sorthovedet måge, svartbag og sølvmåge:
Figur 16 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Alm. kjove, mellemkjove,
dværgmåge, gråmåge, hvidvinget måge, hættemåge, ride, sabinemåge, sildemåge, sorthovedet
måge, svartbag og sølvmåge (n=1040). De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger
i vindmøllernes rotorhøjde.

Lommer (Rødstrubet lom, sortstrubet lom, rød/sortstrubet lom og islom):
Side 43
Figur 17 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Lommer (Rødstrubet lom,
sortstrubet lom, rød/sortstrubet lom og islom) (n=1526). De røde bjælker angiver højdeintervaller
der ligger i vindmøllernes rotorhøjde.
Bramgås, gravand, grågås, kortnæbbet gås og knortegås:
Figur 18 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Bramgås, gravand, grågås,
kortnæbbet gås og knortegås (n=699). De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger i
vindmøllernes rotorhøjde.

Vadefugle:
Side 44
Figur 19 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Vadefugle (n=240). De røde
bjælker angiver højdeintervaller der ligger i vindmøllernes rotorhøjde.
Hav/fjordterne, splitterne og dværgterne:
Figur 20 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Hav/fjordterne, splitterne
og dværgterne (n=3342). De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger i vindmøllernes
rotorhøjde.

Fiskeørn, havørn, musvåge, spurvehøg, tårnfalk og vandrefalk:
Side 45
Figur 21 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Fiskørn, havørn, musvåge,
spurvehøg, tårnfalk og vandrefalk (n=36). De røde bjælker angiver højdeintervaller der ligger i
vindmøllernes rotorhøjde.
Sule:
Figur 22 Flyvehøjder (m.o.h.) målt med laserkikkert eller estimeret. Sule (n=982). De røde
bjælker angiver højdeintervaller der ligger i vindmøllernes rotorhøjde.
Omtrent 8 % af samtlige individer, for hvilke der er målt/estimeret flyvehøjder, flyver i
40 til 150 meters højde. Der er stor spredning indenfor forskellige arters foretrukne
flyvehøjder, hvilket ovenstående figurer også indikerer.

Side 46
Resultaterne viser at særligt havdykænder, suler, terner og måger typisk flyver i højder,
hvor der ingen kollisionsrisiko er. For disse arter er omtrent 1 % af højdemålingerne
i intervallerne mellem 40 og 150 meters højde. Anderledes ser det ud med vadefugle
og rovfugle, hvor målingerne viser, at omtrent 20 % benytter sig af flyvehøjder
indenfor risikozonen. Gæs skiller sig markant ud ved, at næsten 50 % af målingerne
ligger indenfor risikozonen mellem 40 og 150 meter. For rødstrubet lom er det 18 %
af observationerne, der ligger i højdeintervallet 40-150 m, som er i risikozonen for
møllernes rotor.
5.3 Transekttællinger
På baggrund af transekttællingerne kan fordeling af trækket beskrives mht.
trækretning (øst eller vest) og afstand fra kysten i foråret (januar til juni) og efteråret
(juli til december).
Tabel 9 forneden opsummerer forekomsterne af de mest almindeligt forekommende
arter målt ud fra antallet af individer talt pr. time under transekttællingerne på de to
tællepositioner, dvs. ved radarpositionen og ved Roshage Mole.
Radarposition Roshage Hele året
Art Efterår Forår Efterår Forår
Ederfugl 1,96 10,13 6,31 22,27 12,62
Fjordterne 42,13 8,95 12,24 0,59 9,63
Hav-
/fjordterne
29,96 71,13 3,85 0,17 21,92
Havterne 0,43 6,03 0,84 1,30 2,30
Hættemåge 30,21 21,95 0,00 0,00 8,05
Kortnæbbet
Gås
0,00 3,42 2,11 5,39 3,45
Ride 45,45 20,74 9,91 9,03 15,21
Rødstrubet
Lom
24,51 53,76 8,53 8,59 21,46
Skarv 9,87 7,16 6,68 8,08 7,55
Smålommer 0,00 0,00 3,80 3,16 2,29
Sortand 26,55 153,29 25,23 68,17 73,53
Splitterne 14,55 4,92 0,90 0,51 2,88
Stormmåge 66,55 11,13 0,00 0,00 8,16
Sule 8,43 6,55 7,08 15,26 9,96
Svartbag 57,11 22,26 0,00 0,00 10,27
Sølvmåge 203,40 147,50 0,00 0,00 54,11
Tabel 9 Oversigt over de mest almindeligt forekommende arter, målt som antal individer talt
pr. time, fra hhv. radarpositionen og Roshage, delt op efter årstid med angivelse af det gennemsnitlige
antal pr. time over hele året samlet for begge tællepunkter.
Resultaterne fra transekttællingerne ved radarpositionen er vist grafisk i figurerne
neden for, hvor observationerne er samlet i artsgrupper.

Side 47
Figur 23 Transekttællinger fra radarpositionen. Havdykænder (tællingerne omfatter edderfugl,
fløjlsand, havlit og sortand). Observationerne er opdelt efter afstand og trækretning. Afstanden
til kysten er angivet i tre afstandsintervaller hvor IH (inden for den eksisterende havn)er
svarende til afstanden 0 - 950 meter fra kysten, UH (uden for den eksisterende havn, og inden
for markeringsbøje)er svarende til afstanden 951 - 2050 meter og UB (unden for
markeringsbøje) er svarende til mere end 2050 meters afstand.
Figur 24 Transekttællinger fra radarpositionen. Måger (tællingerne omfatter almindelig kjove,
dværgmåge, gråmåge, hvidvinget måge, hættemåge, mellemkjove, ride, sildemåge, sorthovedet
måge, storkjove, stormmåge, svartbag og sølvmåge). Afstandsintervallerne IH, UH og UB
er beskrevet som beskrevet for Figur 24.

Side 48
Figur 25 Transekttællinger fra radarpositionen. Lommer (tællingerne omfatter rødstrubet lom
og sortstrubet lom). Afstandsintervallerne IH, UH og UB er beskrevet som beskrevet for Figur
24.
Figur 26 Transekttællinger fra radarpositionen. Gæs, svaner og gravand (tællingerne omfatter
gravand, grågås, knopsvane, knortegås, kortnæbbet gås, sangsvane og uidentificeret gås).
Afstandsintervallerne IH, UH og UB er beskrevet som beskrevet for Figur 24.

Side 49
Figur 27 Transekttællinger fra radarpositionen. Måger (tællingerne omfatter brushane, hjejle,
hvidklire, islandsk ryle, lille Kobbersneppe, sandløber, småspove, sortgrå ryle, stenvender,
storspove, strandskade og uidentificeret vadefugl). Afstandsintervallerne IH, UH og UB er beskrevet
som beskrevet for Figur 24.
Figur 28 Transekttællinger fra radarpositionen. Terner (tællingerne omfatter fjordterne, hav-
/fjordterne, havterne og splitterne). Afstandsintervallerne IH, UH og UB er beskrevet som beskrevet
for Figur 24.

Side 50
Figur 29 Transekttællinger fra radarpositionen. Rovfugle (tællingerne omfatter dværgfalk,
spurvehøg, spurvehøg, tårnfalk og vandrefalk). Afstandsintervallerne IH, UH og UB er beskrevet
som beskrevet for Figur 24.
Figur 30 Transekttællinger fra radarpositionen. Sule. Afstandsintervallerne IH, UH og UB er
beskrevet som beskrevet for Figur 24.
Rødstrubet lom forekommer i store tal ved Hanstholm Havn set i forhold til den
samlede af trækvejsbestands, som omfatter den bestand, der trækker gennem
danske farvande.
En grafisk fremstilling af fordeling af trækket af rødstrubet lom (rødstrubet lom og rød-
/sortstrubet lom) i løbet af dagen fremgår af Figur 31. I foråret foregår trækaktiviteten i
løbet af morgenen og op på dagen, hvorimod der i efteråret primært er trækaktivitet
om morgenen.

Side 51
Figur 31 Fordelingen af trækket afrødstrubet lom (rødstrubet lom og rød-/sortstrubet lom, som
er ubestemte individer ef enten rød- eller sortstrubet lom) fordelt over tidsrummene morgen (<
3 timer efter solopgang), midtdag (mellem 3 timer fra solopgang og 3 timer før solnedgang) og
aften (< 3 timer før solnedgang).
Transekttællingerne viser, hvor mange fugle, der paserer per tidsenhed, men giver
også et rumligt billede af, hvor fuglene passerer i forhold til nuværende og fremtidig
havn. Resultaterne viser, at langt hovedparten af havdykænder, lommer og suler
flyver udenom havnen og dermed udenfor arealerne for den fremtidige havn med
møller.
For gæs, svaner, vadefugle, rovfugle og terners vedkommende er tendensen den
samme dog med en lidt større andel, der passerer området indenfor havneområdet.
Den gruppe af fugle, der i størst grad passerer øst eller vest indenfor havneområdet
er måger, særligt i efteråret. Under transekttællingerne blev alle fugle, der passerede
transekten, noteret. Det blev observeret, at det netop for mågernes vedkommende i
meget stor grad, er tale om fouragerende fugle, der flyver til og fra havnen. Der er
således kun i mindre grad tale om reelle trækfugle.

5.4 Opsummering af fugletrækregistreringer
Side 52
En sammenstilling af resultaterne fra observationerne af fugletrækket ses i Tabel 10,
der viser hvilke fuglegrupper, der potentielt kan være problematikker med i forhold til
havneudvidelsen.
Artsgruppe Flyvehøjde % i rotorhøjde Afstand Max % IH
Havdykænder % 2,0 % 4,8
Måger % 0,7 + 46,7
Lommer + 19 % 5,5
Gæs, svaner + 47 + 41,4
Vadefugle + 19 + 20,6
Terner % 1 + 22,4
Rovfugle + 22 + 18,8
Sule % 0,3 + 11,1
Tabel 10 Sammenstilling af resultaterne af laseroptiske målinger og transekttællinger for 8
artsgrupper og arterkolonnerne. I kolonnerne Flyvehøjder og Afstand angiver + at
observationerne er potentielt problematiske i forhold til etableringen af havnen og/eller
opstilling af møller. % angiver, at der ikke er problematikker i forhold til projektet.
Flyvehøjderne er vurderet potentielt problematiske, når forekomsterne i % i rotorhøjde er
højere end 5. Afstand er vurderet potentielt problematisk for værdier højere end 10 % i Max %
IH. % i rotorhøjde angiver procentdele af observationer inden for de højdeintervaller der
stemmer overens med rotorhøjden. Max % IH angiver den maksimale procentvise forekomst,
for forår eller efterår, af observerede individer af fugle, der blev registreret inden for den
eksisterende havn.
Havdykænder passerer næsten udelukkende i lav højde over havet på afstande fra
kysten, der ligger uden for de kommende havnearealer.
Måger benytter havneområdet flittigt, men flyver generelt lavt.
Lommer har en kritisk flyvehøjde i forhold til potentielle kollisioner, men langt
hovedparten af de observerede lommer passerer uden for havnen.
En del af ternerne og sulerne passerer havneområdet, men i en højde der ikke er
kritisk.
Gæs og svaner samt vadefugle og rovfugle har en problematisk flyvehøjde (andele
på mere end 5 % i rotorhøjde) samtidig med, at en andel på mindst 10 % passerer
inden for havnen.

5.5 Rastefugletællinger
Side 53
Selve havneudvidelsesområdet rummer for en række arters vedkommende en relativt
stor del af områdets rastende/fouragerende fugle, se Figur 32 og Bilag 1. Dette vurderes,
at skyldes en kombineret effekt af områdets relativt beskyttede beliggenhed
mellem de to eksisterende moleanlæg, lav vanddybde (af betydning for dykænderne)
samt et relativt rigt småfiskeliv over den eksisterende kalkgrund (af betydning for
Skarv og Rødstrubet lom).
Hvis der ses på det faktiske antal fugle, der forekommer på arealet for havneudvidelsen,
har området dog kun begrænset betydning for rastende og fouragerende fugle.
Andre raste- og fourageringsområder, der er af større betydning for arterne, rummer
væsentligt større forekomster.
En forenklet fremstilling af rådata fra alle optællingerne er vist i Figur 32.
Den procentvise forekomst af en given art indenfor delområderne, der er vist på Figur
5, er udregnet og vist på kort i Bilag 1. For enkelte fåtallige arter er forekomsterne vist
som prikker i stedet for procentsatser. Det samlede antal rastefugle for hver observationsdag
fremgår af Tabel 11.
Dato Antal fugle Dato Antal fugle Dato Antal fugle
28-08-2010 59 10-12-2010 10 19-03-2011 85
08-09-2010 55 17-12-2010 6 28-03-2011 138
14-09-2010 76 27-12-2010 31 06-04-2011 159
25-09-2010 127 07-01-2011 39 18-04-2011 61
05-10-2010 66 12-01-2011 16 26-04-2011 127
13-10-2010 63 22-01-2011 34 06-05-2011 349
25-10-2010 14 02-02-2011 14 12-05-2011 159
01-11-2010 61 14-02-2011 40 24-05-2011 427
17-11-2010 43 22-02-2011 51
29-11-2010 3 07-03-2011 69
Tabel 11 Oversigt over antallet af fugle der er optalt for hver tælledag.

Side 54
Figur 32 Rådata fra rastefugleoptællingerne med rødt. Grå gennemsigtig signatur angiver udbredelsen
af den nye havn. Desuden er de ønskede mølleplaceringer vist med grønt. Nord
vender op på kortet.
I Tabel 12 ses det maksimale antal rastefugle af de registrerede arter. Havneudvidelsesområdet
har, for de fleste arter, kun marginal betydning som raste- og fourageringsområde,
idet rasteforekomsterne for de fleste arter udgør en forsvindende lille
andel af de samlede danske rasteforekomster, seTabel 12.

Art
Maks.
antal
Rastebestand
Rødlistestatus (Int.
/ DK)
Fuglebesk.dir.
Side 55
Alk 2 120.000 (LC/NT) YT
Dværgmåge 21 2.100 (D) (LC/RE) YT
Ederfugl 61 320.000 (LC/LC) T
Fjordterne 42 2.000 % (LC/LC) Y
Fløjlsand 1 1.700 (EN/#) T
Gråmåge 2 %% (LC/#) $
Gråstrubet Lappedykker 1 2.000 & (LC/LC) T
Havterne 10 16.000 % (LC/LC) Y
Hvinand 7 60.000 (LC/NT) T
Kaspisk Måge 1 %% (LC/#) $
Lomvie 3 170.000 (LC/) YT
Mudderklire 4 1.440.000 && (LC/#) $
Musvåge 2 12.000 & (LC/LC) $
Pibeand 2 28.000 (LC/VU) T
Ride 92 100.000 (S) (LC/NT) $
Rødstrubet Lom 27 5.000 (LC/#) T
Sandløber 1 500 %% (50.000 &&) (LC/#) T
Skarv 57 72.000 & (LC/LC) YT
Sortand 356 240.000 (LC/#) T
Sortgrå Ryle 20 200 %% (56.000 &&) (LC/#) $
Sorthovedet Måge 3 %% (LC/NA) Y
Stenvender 10 10 %% (68.000 &&) (LC/EN) $
Stor Præstekrave 2 3.800 % (LC/LC) $
Stor Skallesluger 3 13.000 (LC/VU) T
Stormmåge 1 270.000 (NL) (LC/LC) $
Strandskade 13 45.000 (LC/LC) T
Sule 34 600.000 && (LC/#) $
Thorshane 1 %% (LC/#) $
Toppet Lappedykker 8 7.000 & (LC/LC) $
Toppet Skallesluger 1 10.000 (LC/#) T
Tabel 12 Oversigt over det maksimale antal registrerede rastende fugle omkring Hanstholm
Havn alle registrerede fuglearter. I kolonnen rastebestand angives den minimale størrelse af
den danske vinterrastebestand /13/. For nogle arter er der ikke opgivet tal for den danske vinterrastebestand,
her er i stedet opført alternative tal som beskrevet i det følgende. & angiver
ynglebestanden af fuglearter hvor en stor del af ynglebestanden overvintrer i Danmark. &&
angiver at fuglearten primært forekommer som trækfugl, det oplyste tal er den Europæiske
ynglebestand. % angiver at arten normalt ikke forekommer i Danmark om vinteren, oplyste tal
er ynglebestanden der forekommer i sommerhalvåret. I de tilfælde hvor tal for Danmark mangler
er angivet antal for nærliggende lande, land opgivet i parentes. %% angiver at det er en
sjælden forekommende vintergæst, dvs. arter der her er truffet langt fra deres hovedudbredelsesområde.
I kolonnen rødliste er angivet arternes rødlistestatus internationalt /16/ og på den
danske rødliste /15/ for 2003-2008 (senest opdaterede), hhv. før og efter skråstregen, de anvendte
koder er defineret således: Moderat truet (EN), Sårbar (VU), Forsvundet (RE), Næsten
truet (NT), Ikke truet (LC), Ikke mulig (NA). Den danske rødlisten omfatter kun arter der yngler
i Danmark, ikke ynglefugle er markeret med #. I kolonnen fuglebeskyttelsesdirektivet er angivet
hvilke arter, oplistet på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag 1, der indgår i udpegningsgrundlaget
for danske fuglebeskyttelsesområder /14/, samt om arterne er optaget som ynglefugl
(Y), trækfugle (T) eller yngle- og trækfugl (YT). $ angiver at fuglearten ikke indgår i udpegningsgrundlaget
for danske fuglebeskyttelsesområder.

Side 56
Alle de registrerede arter af rastefugle ved Hanstholm forekommer i rasteperioderne i
enorme områder i store dele af Europa og andre verdensdele /13/. Der vil for alle arterne
være meget gode muligheder for at fortrække til andre egne rastelokaliteter i tilfælde
af, at der forekommer lokale forstyrrelser eller inddragelse af havarealer.
Den eneste fugleart for hvilken Hanstholm Havn har betydning som rasteområde er
sortgrå ryle. Sortgrå ryle raster og overvintrer på Roshage Mole og på molerne omkring
Hanstholm Havn i månederne september-april (med enkelte fugle registreret i
august og maj). Med op til 90 overvintrende (DOFbasen 09-02-1997) udgør området
en vigtig dansk overvintringsplads, idet den samlede vinterbestand er angivet til 1.000
i de bedste år /2/. Internationalt set (1 % kriteriet af en trækvejsbestand) er Hanstholm
Havn ikke en vigtig overvintringslokalitet, da der på intet tidspunkt er registreret et antal
af sortgrå ryle, der nærmer sig 1 %-kriteriet for arter, der i øjeblikket svarer til 750
individer /3/. Sortgrå ryle anvender primært ydermolerne som rastlokalitet. Af andre
vadefugle er den vigtigste stenvender, der er registreret med maksimalt 10 individer,
hvilket er langt fra 1 %-kriteriet for arter på 830 individer.
5.6 Ynglefugle
En gennemgang af data viser, at der kun er registreret få forekomster af ynglende
hav-, vand- og vadefugle ved Hanstholm Havn i DOFbasen /18/ i perioden 2005-
2009. Registreringerne omfatter kun ride og stor præstekrave.
Stor præstekrave er registreret med op til 3 par. Den danske ynglebestand er på
1.900-2.500 par /13/. Hanstholm Havn kan ikke betegnes som en vigtigt ynglelokalitet
for stor præstekrave, der forekommer vidt udbredt i hele Danmark /2/.
Ride er kun registreret som ynglende i 2008 med op til 40 par, Den danske ynglebestand
er på 430-500 par /13/. Hanstholm Havn har i enkeltstående år rummet en stor
procentdel af den danske ynglebestand. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at
arten har hovedynglebestandene i andre dele af Europa med f.eks. 380.000 par i
Storbritannien /13/. Den danske ynglebestand har de seneste år haft stærkt begrænset
ynglesucces pga. stor nedgang i bestandene af fisken tobis, der er ridens vigtigste
fødegrundlag.
Ud over de registrerede yngleforekomster i DOFbasen må det formodes at f.eks.
sølvmåge yngler på Hanstholm Havn. Disse arter er almindeligt forekommende og
vidt udbredte danske ynglefugle. f.eks. yngler 55.000-60.000 par sølvmåger i Danmark.
Ud over de her omtalte hav-, vand- og vadefugle vil der være f.eks. arter af spurvefugle,
der yngler ved Hanstholm Havn. For alle disse øvrige fuglearter er der tale om
vidt udbredte arter med meget store bestande /2/.

6 MILJØPÅVIRKNINGER
Side 57
De potentielle påvirkninger af fuglelivet er forskellige i dels projektets anlægsfase og i
den efterfølgende driftsfase. I oversigtsform er projektets potentielle påvirkninger af
fugle oplistet nedenfor.
6.1 Potentielle påvirkninger af fugle
6.1.1 Anlægsfasen
Etablering af havn:
• Indirekte påvirkning af fødesøgningsmuligheder i et større område pga. sedimentspredning
og -aflejring.
• Midlertidige forstyrrelser.
Opstilling af møller:
• Midlertidige forstyrrelser af fugle i anlægsfasen.
6.1.2 Driftsfasen
Etablering af havn:
• Inddragelse af søterritorium kan medføre tab af fouragerings- og rasteområde.
• Havnen og møllerne kan have en barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage
en omvej med øget energiforbrug til følge
• Nye ydermoler giver plads til flere overvintrende individer af sortgrå ryle.
• Den undersøiske del af ydermolerne kan have en positiv reveffekt, som kan give
nye fødesøgningsmuligheder for især fiskespisende fuglearter (terner, skarv mfl.)
Opstilling af møller:
• Møllevinger og mølletårne kan medføre en direkte påvirkning i form af kollisioner
• Møllerne kan have barriereeffekt for trækkende fugle, som må tage en omvej med
øget energiforbrug til følge.
• Forstyrrelse fra møller kan medføre at nogle fuglearter foretrækker at fouragere i
en vis afstand fra disse. Denne effekt er især kendt for gæs og havdykænder /17/.
De ovenfor nævnte potentielle påvirkninger af områdets fugle vurderes nærmere i de
efterfølgende afsnit.

6.2 Påvirkninger af fugle i anlægsfasen
6.2.1 Etablering af havn
Side 58
Uddybningsarbejdet forventes i meget begrænset omfang midlertidigt at kunne føre til
spredning af sediment (sand og kalk) lokalt uden for havnens ydermoler. Mængden af
føde kan midlertidigt mindskes grundet denne påvirkning, men der er dog tale om lokale
påvirkninger, der vurderes at være en mindre påvirkning af vedvarende karakter,
idet uddybningsarbejdet er planlagt til at strække sig over 6 år. Påvirkningen ophører
efter endt arbejde med uddybningen af havnen.
Forstyrrelser i form af f.eks. støj, der opstår som følge af etablering af havneudvidelsen,
kan afholde rastende og fødesøgende fugle i at benytte bestemte områder på
langt sigt i anlægsfasen. Rasteforekomsterne lokalt er imidlertid generelt meget små,
se afsnit 5.5. Forstyrrelserne vurderes at være ubetydelig for populationer af alle de
berørte arter, da de berørte områder ikke er af væsentlig betydning for bestande af
rastefugle.
Da der ikke er ynglefugle af betydning i området, se afsnit 5.6, vurderes de lokale forstyrrelser
at være ubetydelige.
6.2.2 Opstilling af møller
Opstillingen af vindmøllerne kan, i lighed med udvidelsen af selve havnen, medføre
forstyrrelser af rastende og fødesøgende fugle. Disse midlertidige og lokale forstyrrelser
vurderes udelukkende at medføre ubetydelige forringelser af fuglenes udnyttelse
af havområder i anlægsfasen.
Kollisioner med møller/tårne samt kraner og andet udstyr, som benyttes i forbindelse
med opstilling af møllerne, regnes normalt ikke som problematiske ift. trækkende fugle.
Forstyrrelser, f.eks. i form af støj, under anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige,
idet trækkende fugle kun udsættes for forstyrrelserne kortvarigt, mens de passerer
havnen under trækket.
6.3 Påvirkninger af fugle i driftsfasen
6.3.1 Etablering af havnen
Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder til havneområde betyder,
at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig lokalt. Det betyder, at en
forholdsvis lille andel af eksempelvis dykænder herunder edderfugle og sortænder ikke
kan benytte området som raste- og fourageringsområde i samme omfang som tidligere.
De omtalte arter er imidlertid udbredt over store dele af de danske og europæiske
farvande /13/ og har meget gode muligheder for at fortrække til andre egnede
havarealer. Der er dog tale om en forsvindende lille andel af den danske rastebestand
af dykænder (se Tabel 12), hvorfor denne potentielt negative påvirkning vurderes
ubetydelig.

Side 59
Terner, måger, vadefugle og skarver raster og vil også søge føde i det kommende
havneområde. Hvorvidt disse arter påvirkes negativt eller positivt af ændrede fødebetingelser
er ikke entydigt. Den vedvarende inddragelse af relativt lavvandede områder
til havneområde betyder, at fødeudbuddet og fødesøgningsmulighederne ændrer sig
lokalt. Molerne kan have en såkaldt reveffekt, da deres størrelse og opbygning kan
sidestilles med naturlige rev, hvor det er velkendt at fødeudbud i form af alsidighed og
mængde er større end i områder med ensartede bundforhold.
Der forventes en direkte positiv virkning på antallet af overvintrende sortgrå ryler, da
denne art har for vane at overvintre på blandt andet moler. Det vurderes, at opstilling
af møller på ydermolen ikke vil bortskræmme rylerne, der ikke er særligt sky fugle.
Havneudvidelsen vil, med det væsentligt forøgede ydermoleareal, potentielt forøge
havnens værdi som rasteområde for sortgrå ryle.
Som beskrevet foroven kan visse arter således forventes at drage fordel af en større
havn, mens andre arter muligvis må fortrække til andre tilsvarende nærtliggende raste-
og fødesøgningsområder. De arter, der vurderes i størst grad at blive fortrængt
fra området ved havnen, er dykænderne. Forekomsterne ved havnen er meget små
sammenlignet med de samlede danske bestande (se Tabel 12), og de kan fortrække
til andre egnede havarealer, der udgøres af store dele af Nordsøen og Kattegat.
Ingen ynglefugle eller rastende fugle optræder i mængder, der fordrer en særlig bevågenhed,
og konklusionen er derfor, at eventuelle negative påvirkninger vurderes
som uvæsentlige.
Rastefugle
Der optræder ingen ynglefugle eller rastende fugle i mængder, der fordrer en særlig
bevågenhed, se afsnit 5.5 og 5.6.
Samlet set vurderes eventuelle negative påvirkninger således som ubetydelige.
Området, hvor den nye havn kommer til at ligge, rummer hverken lokalt, regionalt eller
internationalt betydende rastefugleforekomster. En undtagelse er sortgrå ryle, som
beskrevet foroven. Mindre flokke af sortand og edderfugl må søge føde andetsteds.
Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er mange egnede
fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen langs den jyske vestkyst. og i Kattegat
/2/.
6.3.2 Opstilling af møller
Driften af de 10 vindmøller med tårnhøjde på 94 m og rotordiameter på 112 m vil potentielt
påvirke fuglelivet. Påvirkninger på fuglelivet kan dels være indirekte, hvor fuglene
forstyrres af møllerne, og direkte hvor fugle kolliderer med møllerne.
Kollisionsrisikoen er den mest direkte påvirkning, som fuglene udsættes for, når de
passerer møller. Antal kollisioner i en given møllepark afhænger af antallet af passerende
fugle, og hvor mange af disse, som vil passere rotorernes bestrøgne areal
samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte rotor eller begge dele.

Side 60
Rastefugle
Det kommende havneområde rummer ikke hverken lokalt, regionalt, eller internationalt
betydende rastefugleforekomster, se afsnit 5.5. Der er dog mindre flokke af f.eks.
sortand og edderfugle, der fremover må søge føde andetsteds. Effektundersøgelser
af havmølleparkerne ved Horns Rev og Rødsand har vist, at havdykænderne sortand
og fløjlsand ikke bryder sig om at søge føde tæt ved vindmøller. På denne baggrund
vurderes det, at disse arter mister fødesøgningsområder lokalt omkring Hanstholm
Havn /4/. Denne påvirkning er vedvarende, men vurderes som ubetydelig, da der er
mange egnede fødesøgningssteder for arterne i Nordsøen langs den jyske vestkyst
og i Kattegat /2/ .
Kollisionsrisikoen for fugle, der raster i længere perioder i området, er generelt større
end for trækfuglene, da rastefuglene potentielt passerer møllerne flere gange end
trækfuglene. De hyppigste rastefugle på selve Hanstholm Havn er hovedsageligt mågefugle
og vadefugle. Både måger og vadefuglene har generelt meget talrige bestande.
Ved de havnenære arealer flyver de typisk ved lave højder under rotoren på
vindmøllerne (se afsnit 5.26.2). Derudover vil en stor del af de fugle, der kommer til at
flyve med kurs direkte mod rotoren undvige og flyve udenom. For nogle arter kender
man denne undvigefrekvens, som typisk ligger på omkring 98% /11/ og /19/.
De ubetydelige negative påvirkninger af rastefugle vurderes udelukkende at være af
lokal betydning. De samlede danske rastebestande af fuglearterne vurderes ikke at
blive påvirket negativt af projektet.
Dagtrækkende fugle
Kollisionsrisikoen er den største direkte påvirkning som fuglene udsættes for ved
passager af vindmøller. Andelen af individer af en fugleart, der kolliderer med en given
møllepark, afhænger af flere faktorer. De vigtigste faktorer er antallet af individer,
der passerer vindmølleparken, hvor mange af disse, der potentielt vil passere rotorernes
bestrøgne areal samt hvor god arten er til at undvige enten parken, den enkelte
rotor eller begge. Kollisionsrisikoen kan modelleres med disse faktorer /7/.
Rødstrubet lom: Den mest kritiske dagtrækfugleart ved Hanstholm ift. vindmøllerne
er rødstrubet lom, der forekommer i store antal om foråret, når de på vej mod ynglepladserne
mod nord. I forårene 2011 og 2012 er der på transekttællinger registreret
hhv. 1.477 og 612 individer østtrækkende ud for havnen. Samlet er der registreret
trækspor med radar for hhv. 1.058 og 695 individer de pågældende to forår. Begge
metoder repræsenterer et udsnit af de rødstrubet lom, der kommer trækkende. Reelt
vil antallet af rødstrubet lom, der passerer Hanstholm hvert forår derfor være større
end registreret.
Ved Skagen, hvor der nærmest er konstant optælling af trækfugle om foråret, registreres
der typisk 5.000-7.600 rødstrubet lom på en forårssæson /5/. Ud fra de indsamlede
data estimeres forårstrækket forbi Hanstholm af rødstrubet lom at ligge på
3.000-5.000 fugle. Den for Danmark relevante trækvejsbestand estimeres til at være
på 150.000-450.000 individer. 1% kriteriet for internationalt vigtige forekomster opgøres
til 3.000 fugle /6/.

Side 61
Baseret på radartræksporene (som bekræftes af transekttællingerne) trækker 100%
af de forårstrækkende rødstrubet lom uden om den eksisterende havn. Ca. 99%
trækker udenom område,t hvor den kommende Nordvestmole anlægges. Ca. 18% af
de rødstrubet lom flyver i højder, hvor de vil være i risiko for at ramme en møllerotor.
Den undvigerate, hvorved fugle undviger vindmøller, er ikke eftervist for rødstrubet
lom. I kollisionsberegningen er der derfor anvendt en konservativ undvigerate på 98%
for rødstrubet lom /11/. På baggrund heraf er det beregnet, at der sker 1-3 kollisioner
pr. år af rødstrubet lom, hvis flokkene ikke ændrer deres kurs ift. deres nuværende
flyverute.
Resultatet er konservativt og det vurderes at det reelle antal kollisioner af rødstrubet
lom vil være sjældnere end én gang årligt. Baggrunden for denne vurdering er, at det
vurderes mest sandsynligt, at flokkene vil justere deres flyveruter, så de flyver udenom
den nye havn med møller.
Observationerne med radar viser, at rødstrubet i meget høj grad, dvs. 99-100 % af
fuglene, flyver uden om den eksisterende havn og arealet for havneudvidelsen. Desuden
ses det på træksporene (se Figur 6), at arten tilsyneladende aktivt flyver uden
om havnearealerne, idet disse oftest ikke passeres i en lige linje, men derimod i en
bue, der leder fuglene uden om havnen. Det vurderes, at radarobservationerne med
stor sikkerhed kan tolkes således, at rødstrubet lom aktivt vælger at flyve uden om
den fremtidige havn.
På baggrund af ovenstående vurderes rødstrubet lom ikke at blive påvirket negativt af
projektet.

Side 62
Gæs: Hanstholm passeres både forår og efterår af betydelige mængder af grågås og
kortnæbbet gås. Den almindeligst forekommende er kortnæbbet gås, der blev registreret
med 3,45 individer pr. time ved transekttællingerne. De registrerede træk af
gæs krydser selve det planlagte havneområde. For op mod halvdelen af gæssene
sker passagen i møllernes rotorhøjde, hvorfor de potentielt er i risiko for kollisioner.
Det vurderes imidlertid, at kollisionsproblematikken har en karakter, som er ubetydelig
for bestandene af gæs. Dette skyldes følgende forhold:
• De to primære arter (grågås og kortnæbbet gås) er begge arter i fremgang og med
særdeles gunstig bevaringsstatus /20, 21/. Et lavt antal kollisioner vil derfor ikke
udgøre noget bestandsmæssigt problem. Begge arter er jagtbare med et årligt
dansk jagtudbytte i 2011 på 41.400 grågås og 12.200 kortnæbbet gås /23/.
• Det registrerede træk syntes overvejende at foregå i klart vejr i dagtimerne, hvor
gæssene har let ved at se møllerne og forventeligt vil flyve udenom disse. Et britisk
studie af kortnæbbet gås ved en offshore vindmøllepark viste, at trækkende gæs
undveg vindmølleparken både horisontalt og vertikalt. Således undveg 94,46 % af
gæssene i dette studie helt mølleparken. Dertil vil der forekomme yderligere undvigerespons
på de enkelte møller, som ikke blev undersøgt i det britiske studie
/10/. I et nyt dansk studie beregnedes undvigerespons for de to gåsearter til 97,89
% for grågås og 97,75 % Kortnæbbet gås /22/. Gæssenes undvigerespons ved
Hanstholm Havn vurderes at være sammenlignelig med de ovenfor nævnte.
• Der er generelt få kendte eksempler/problemer med kollisioner mellem gæs og
vindmøller /8/. På den eneste lokalitet med flere kendte kollisioner står møllerne på
marker nær gæssenes overnatningspladser, og flyvning gennem mølleparken sker
ofte i skumringen i perioder med dårlig sigt /22/.
Blandt de øvrige fuglearter som skarver, suler, dykænder, vadefugle, terner, måger
og rovfugle, en lang række arter af nattrækkende småfugle m.fl. gælder mange af de
samme betragtninger og vurderinger som for rødstrubet lom. Nedenfor vurderes påvirkningen
på enkelte af disse arter særskilt.
Terner: Kollisioner mellem terner og vindmøller kendes fra en række studier i Holland,
Belgien og England (f.eks./9/), hvor uheldigt placerede vindmølleparker har haft
betydelig negativ effekt på kolonier af ynglende terner (hav- split- og dværgterne).
Transekttællingerne, radarregistreringerne og højdemålingerne viser, at størsteparten
af ternerne flyver udenfor de eksisterende havnemoler og, at 99,3 % flyver under rotorhøjde.
Det er desuden indtrykket fra feltundersøgelserne, ud fra de samme betragtninger
som beskrevet under rødstrubet lom ovenfor, at fuglene tilpasser deres
trækkorridor i forhold til de eksisterende elementer på kysten. Det formodes derfor, at
der vil ske en tilsvarende tilpasning af de fremtidige trækkorridorer i forhold til havneudvidelsen.
På den baggrund vurderes det, at de foreslåede mølleplaceringer ikke vil
have væsentlig negativ effekt på de trækkende bestande af terner.
Ride: Ride yngler i perioder på Hanstholm Havn. Ride er en sjælden/fåtallig ynglefugl
i Danmark, og der er de senere år sket store bestandsnedgange i den danske ynglebestand,
der de seneste år haft stærkt begrænset ynglesucces pga. stor nedgang i
bestandene af fisken tobis, der er ridens vigtigste fødegrundlag. Arten yngler kun regelmæssigt
i Danmark ved havnene i Hirtshals og Hanstholm samt på Bulbjerg. Ride
blev senest registreret som ynglende i på Hanstholm Havn i 2008 med op til 40 par
/18/, Den danske ynglebestand er på 430-500 par /13/.

Side 63
Artens lille yngleforekomst i Danmark skyldes dels, at det er i den yderste rand af artens
yngleområde og den før omtalte nedgang i tilgængelig føde.
Rider opholder sig uden for yngletiden udelukkende på åbent hav f.eks. i Nordsøen
og Atlanterhavet. Ride er stærkt knyttet til havet, og det vurderes at en større procentdel
(for tilsvarende arter op til 10 - 20 %) af de voksne individer ikke yngler alle
år. Disse ikke ynglende individer kaldes floaters /24/. Om end der de seneste årtier er
sket store bestandsnedgange er bestanden af rider, der er udbredt over store dele af
den nordlige halvkugle, som helhed ikke truet /16/. I områder med lokal øget mortalitet
kan floaters være en stabiliserende faktor for bestandsudviklingen, idet de udgør
et grundlag for rekruttering til ynglebestandene /24/.
I perioder med kraftig vestenvind kan store forekomster af rider presses ind mod de
mere kystnære havneområder ud for Danmarks vestkyst. Selv under disse forhold befinder
langt de fleste rider sig adskillige kimometer fra kysten.
Rider flyver i lav højde, når de er nær havnearealet ved Hanstholm. Af de 426 højdemålinger
af arten var 100 % under rotorhøjde med en gennemsnitlig flyvehøjde på
11,8 meter. Det vurderes på baggrund af observationerne, at kollisioner med møllerne
ikke vil påvirke trækbestandene af ride.
Kollisioner med møller kan dog ikke udelukkes at få betydning for den lokale ynglebestand,
idet lokale ynglefugle vil færdes dagligt omkring møllerne. Det er ikke muligt at
kvantificere antallet af kollisioner af ride i den danske ynglebestand og vindmøllerne.
Der har de seneste år ikke været yngleforekomster i Hanstholm Havn, hvorfor det ikke
har været muligt at registrere relevante data vedr. flyvehøjder og trækruter på
havnen. På baggrund i resultaterne af højdemålingerne foretaget ved havnen vurderes
det dog, at antallet af potentielle kollisioner vil være meget lavt.
Hanstholm Havn har i enkeltstående år rummet en stor procentdel af den danske
ynglebestand. Dette skal dog ses i sammenhæng med at arten har hovedynglebestandene
i andre dele af Europa med f.eks. 380.000 par i Storbritannien /13/.
Det vurderes, at potentielle tab af individer af den danske ynglebestand, som følge af
kollisioner med møllerne, vil modvirkes effektivt af tilgang af floaters til ynglebestanden,
og at nedgangen i tilgængelig føde, i form af tobis også i fremtiden vil være den
primære begrænsende faktor for størrelsen af den danske ynglebestand.
Andre måger: Der er et ganske betydeligt dagligt træk af rastende og ynglende måger
til og fra Hanstholm Havn og omkring i denne. Størsteparten (99,3 %) af fuglene
bevæger sig under rotorhøjde. Det forventes dog, at der vil ske fåtallige kollisioner
mellem måger og møller. Da de forekommende arter af måger på havnearealerne alle
er i gunstig bevaringsstatus vurderes en vis mortalitet at være ubetydelig for bestandene.

Side 64
Skarver og suler: Skarver ses især fouragerende i de kystnære dele af området.
Størstedelen af året er trækbevægelserne af meget lokal karakter. Det lille antal rastende
fugle på maksimalt 57 (se Tabel 12), sammenlignet med den danske bestand
på 72.000 individer /13/, flyver dagligt til og fra havnen. Skarverne flyver generelt lavt
med 85 % af observationerne af flyvehøjder under rotorhøjde og de resterende 15 %
inden for rotorhøjde. Der er potentiale for et lavt antal kollisioner med møllerne, men
den danske skarvbestand vurderes ikke at påvirkes negativt som følge af opstilling af
møllerne.
Suler: Sulers forekomst ved Hanstholm er meget vindafhængig, men arten kan forekomme
i store koncentrationer i Nordsøen /2/. Arten er ligesom ride knyttet til åbent
hav uden for yngletiden. Det er dele af disse atlantiske forekomster, den europæiskes
ynglebestand er på 600.000 individer /13/, der i træk og vinterperioden kan forekomme
på havet omkring Hanstholm.
Data fra radar- og transekttællinger viser, at sulerne overvejende ses udenfor den
kommende havns indfatninger. Heraf er en større andel registreret umiddelbart udenfor
den kommende havns afgrænsning, se afsnit 5.3. Der skal derfor ikke ske store
forskydninger, før fuglene under f.eks. særlige vindforhold vil kunne drive ind over en
ny havnefront med møller.
Sulernes respons på vindmøller er endnu dårligt kendt, men arten er knyttet til de åbne
havområder og bevæger sig kun ind over land ved ynglepladserne, og det vurderes,
at de vil tilpasse deres flyveruter uden om de nye havnearealer. Arten bevæger
sig lavt over havoverfladen. Af de 982 målte flyvehøjder af sule er de 99,7 % under
rotorhøjde. Transekttællingerne viser, at forekomsten af suler ved Hanstholm Havn er
ca. halvt så stor som for rødstrubet lom, se afsnit 5.3. Det vurderes på baggrund af
det ovenstående, at bestanden af sule, - selv om der er en ret stor forekomst på havet
uden for Hanstholm, - ikke vil blive påvirket negativt af havnen og potentielle kollisioner
med møllerne.
Ingen af de samlede danske bestande af dagtrækkende fuglearter vurderes at blive
påvirket negativt af projektet.
Nattrækkende fugle
De nattrækkende fugle er primært vandfugle og spurvefugle /12/.
Det er kendetegnende for disse arter, at de trækker bredfrontet /25/, dvs. de følger ikke
specielle ledelinjer i landskabet f.eks. langs kysten. Deres trækruter er desuden ikke
påvirket af om de bevæger sig over land eller vand. Dette betyder, at forekomsten
af disse arter forekomsten er meget jævnt fordelt i et større område som f.eks. Danmark.
Udledt deraf er deres påvirkning af vindmøller uafhængig af vindmøllernes placering.
Det er desuden muligt at konkludere, at ingen af arterne vil kunne påvirkes
negativt af en enkelt vindmøllepark, idet det kun vil være en ekstremt lille procentdel
af bestandene der trækker over en given møllepark.

Side 65
Området passeres af meget betydende mængder (se afsnit 5.1.2) af nattrækkende
fugle herunder især spurvefugle (sangere og drosler) f.eks. på deres vej til/fra de norske
ynglebestande. De indsamlede radardata viser et betydeligt træk af større hurtigtgående
fugle (tolket som vadefugle, vandhøns og svømmeænder). Disse store
vandfugle vurderes at være træk rettet mod britiske overvintringsområder. Bortset fra
en kort periode omkring solnedgang og solopgang, hvor fuglene passerer rotorhøjde i
forbindelse med landing efter træk eller afgang fra vådområder i baglandet, så foregår
trækket i så stor højde, at risikoen for kollisioner vurderes begrænset.
Ingen af de samlede danske bestande af nattrækkende fuglearter vurderes at blive
påvirket negativt af projektet.

6.4 Afværgeforanstaltninger
Side 66
Det vurderes, at der er to anvendelige afværgeforanstaltninger, der kunne vælges i
forhold til vindmølleparken på Hanstholm Havn, i tilfælde af at der havde været væsentlige
potentielle problemer med kollisionsrisiko for dagtrækkende fugle.
• Reduktion i antallet af vindmøller.
• Begrænsninger på drift af møller i form af periodisk standsning af møller.
Rødstrubet lom, gæs og ride er de fuglearter hvor der er størst potentielle problemer
mht. kollisioner mellem fuglene og vindmøllerne, se afsnit 6.3.2. På baggrund af de
gennemførte registreringer af trækruter og flyvehøjder vurderes, at der højst vil være
tale om ubetydelige påvirkninger af bestandene af disse arter.
Der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger i forhold
til dagtrækkende fugle og lokale ynglefugle.
Langt de fleste nattrækkende fugle er almindeligt forekommende arter med meget
store bestande, se afsnit 6.3.2. Mølleparken vurderes at påvirke disse fuglearter i
ubetydelig grad. Der skal dog alligevel vælges en metode til lysafmærkning af møllerne
med henblik på, at minimere nattrækkende fugles kollisionsrisiko.
Hvide og røde lysafmærkninger distraherer og tiltrækker nattrækkende fugle og kan
være medvirkende årsag til kollisioner. Grønne og blå afmærkninger tiltrækker i mindre
grad de nattrækkende fugle. Konstant lys tiltrækker fugle i større grad end blinkende
lys, og stroboskoplys har den laveste tiltrækning /26, 27, 28, 29/.
Der kan af hensyn til lufttrafik være begrænsninger på hvilke farver af lys der kan
mærkes med.
Selv om nattrækket generelt går højt og havnen også fremover må antages at rumme
meget anden hvid belysning, der også tiltrækker nattrækkende fugle, så anbefales at
lysafmærkningen af møllerne begrænses mest muligt, og at afmærkningen sker med
så lav intensitet som muligt.
Lysafmærkningens negative påvirkning af nattrækkende fugle kan minimeres ved justering
af flere parametre:
• Lysafmærkning af møllerne skal begrænses til det lavest mulige antal møller, f.eks.
til yderpunkterne af mølleopstillingen eller f.eks. hver anden mølle.
• Lyset skal være af lavest tilladelige intensitet.
• Lysafmærkningen skal være grøn eller blå, alternativt rød eller hvid.
• Lysafmærkningen skal ikke være konstant. Lyset skal blinke med det længst mulige
interval mellem blinkene og med den kortest mulige varighed af hvert lysglimt.
Der vurderes, at de nattrækkende fugle ikke er årsag til yderligere behov for iværksættelse
af afværgeforanstaltninger.
Der har på baggrund af vurderingerne af de eksisterende forhold ikke været basis for,
at anbefale reduktion af antallet af møller. Der desuden heller ikke været basis for, at
anbefale begrænsninger på drift af møller, i form af periodisk standsning af møller.

7 KUMULATIVE EFFEKTER
Side 67
Flere af fuglearterne observeret ved Hanstholm tilhører samme ”fly-way” som de øvrige
bestande i Nordsøen. Der er derfor basis for, at projektet sammen med f.eks. de
planlagte vindmølleprojekter i Nordsøen kan medføre kumulative effekter. På eksisterende
vidensgrundlag er det dog endnu ikke muligt at give kvalificerede bud på evt.
kumulative effekter, da kendskabet til kritiske parametre omkring undvigerespons og
grundlæggende populationsparametre er mangelfuldt for mange af arterne.

8 MANGLENDE OPLYSNINGER
Se under kumulative effekter.
Side 68

9 REFERENCER
Side 69
/1/ Nielsen, H. H. & Kjeldsen, J. P. 2010. Forekomster af trækkende og rastende fugle
ved Roshage og Hanstholm Havn, 1980-2009. Ornit.dk
/2/ Olsen, K. M. 1992. Danmarks Fugle. Dansk Ornitologisk Forening, København.
/3/ Delany, S., Scott, D. Dodman, T. & Strout, D. 2009. An Atlas of Wader Populations
in Africa and Western Eurasia. Wetlands International
/4/ Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues. Dong Energy, Vattenfall, The
Danish Energy Authority and The Danish Forest and Nature Agency. November 2006
/5/ Nordjysk Ornitologisk Kartotek 2007, 2008, 2009. Fugle og Dyr i Nordjylland. Rapport
nr. 44, 45, 46 fra Nordjysk Ornitologisk Kartotek
/6/ Delany, S. & Scott, D. 2006. Waterbird Population Estimates – Fourth edition.
Wetlands International
/7/ Band, W., Madders, M., & Whitfield, D.P. 2007. Developing field and analytical
methods to assess avian collision risk at wind farms. In: de Lucas, M., Janss, G.F.E.
& Ferrer, M. (eds.) Birds and Wind Farms: Risk Assessment and Mitigation, pp. 259-
275. Quercus, Madrid
/8/ Patterson, I.J. 2006. Geese and wind farms in Scotland. Report for SNH
/9/ Everaert, J. & E.W. M. Stienen: Impact of wind turbines on birds in Zeebrugge
(Belgium). Significant effect on breeding tern colony due to collisions. Biodivers. Conserv.
16: 3345-3359.
/10/ Plonczkier, P & Simms, I C. 2012. Radar monitoring of migrating pink-footed
geese: behavioural responses to offshore wind farm development. Journal of Applied
Ecology 2012
/11/ SNH Use of Avoidance Rates Information and Guidance Note.
http://www.snh.gov.uk/docs/B721137.pdf
/12/ Alerstam, T. 1990. Bird migration. – New York, Cambridge. University Press, 420
pp.
/13/ BirdLife international, 2004. Birds in Europe: population estimates, trends and
conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International BirdLife Conservation Series
No. 12).
/14/ EF-Fuglebeskyttelsesdirktivet.
http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/birdsdirective/index_en.htm
/15/ Den danske Rødliste. http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/redlist.asp
/16/ IUCN Red List. Birdlife International. http://www.birdlife.org/datazone/home

Side 70
/17/ Larsen, J.K. and J. Madsen 2000: Effects of wind turbines and other physical elements
on field utilization by pink-footed geese (Anser brachyrhynchus): A landscape
perspective. Landscape Ecology vol.15(8)
/18/ DOFbasen. www.dofbasen.dk
/19/ Urquhart, B. 2010. Use of avoidance rates in the SNH wind farm collision risk
model. SNH Avoidance rate information & Guidance Note. Notat tilgængelig på:
http://www.snh.gov.uk/docs/B721137.pdf.
/20/ http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/vildtudbytte/4/43/
/21/ Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus
for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 2003. Danmarks
Miljøundersøgelser. 130 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 462. http://fagligerapporter.dmu.dk
/22/ Johnny Kahlert, j., Therkildsen, O. R., Haugaard, L. & Elmeros M. 2010. Vurdering
af effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme.
Faglig redegørelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afd. for
Vildtbiologi og Biodiversitet
/23/ Asferg, T., 2011, Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11. Notat fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.
http://dmu.au.dk/fileadmin/dmu.au.dk/Vildtudbyttestatisik_2010_11.pdf
/24/ Poot, M.J.M. , Horssen, P.W. van, Collier, M.P., Lensink, R., Dirksen, S. 2011.
Effect studies Offshore Wind Egmond aan Zee: cumulative effects on seabirds.
http://www.noordzeewind.nl/wpcontent/uploads/2012/02/OWEZ_R_212_T1_20111118_Cumulative_Effects-
20111123-reduced.pdf
/25/ Desholm, M. 2006. Wind farm related mortality among avian migrants – a remote
sensing study and model analysis. PhD thesis. http://www2.dmu.dk/Pub/phd_mde.pdf
/26/ Sterner, D. 2002. A Roadmap for PIER Research on Avian Collisions with Wind
Turbines in California. Pier. California energy commission.
/27/ Laar, F. J. T. van de 2007: Green light to birds. Investigation into the effect of
bird-friendly lighting. NAM Locatie L15-FA-1, NL.
/28/ Longcore, T., C. Rich, S. A. Gauthreaux 2008: Height, guy wires, and steadyburning
lights increase hazard of communication towers to nocturnal migrants: A review
and metaanalysis. Auk, 125 (2): 485-492.
/29/Poot, H., B. J. Ens, H. de Vries, M. A. H. Donners, M. R. Wernand, and J. M.
Marquenie. 2008. Green light for nocturnally migrating birds. Ecology and Society
13(2): 47. http://www.ecologyandsociety.org/vol13/iss2/art47/

BILAG 1: RASTEFUGLE
Side 71
INDLEDNING
I dette bilag præsenteres forekomsterne af rastende fugle ved og i Hanstholm Havn.
Optællingerne er foretaget af feltornitologer fra Ornit.dk og Grontmij. Optællingerne er
foretaget med henblik på at vurdere kvaliteten af området mellem den eksisterende
Hanstholm Havn og Roshage Mole som rasteområde for fugle.
Optællingerne er foretaget fra land og fugleforekomsterne er tegnet ind på kort. Baggrunden
er den igangværende VVM-proces for udvidelse af Hanstholm Havn, hvor et
stort areal mellem den eksisterende havn og Roshage ønskes inddraget til en ny stor
havn, hvor der samtidig ønskes vindmøller på ydermolerne. Rådata fra optællingerne
er vist i Figur 33.
Figur 33 Rådata fra rastefugleoptællingerne med rødt. Grå gennemsigtig signatur angiver udbredelsen
af den nye havn. Desuden er de ønskede mølleplaceringer vist med grønt.
For hver art er det samlede antal fugle set på alle tællingerne opsummeret for hele
området samt for hvert af de delområder, der er vist i Figur 34. Den procentvise forekomst
af en given art indenfor delområderne er udregnet og vist på kort.
For enkelte fåtallige arter er forekomsterne vist som prikker.

Side 72
Figur 34 Delområder der anvendes i det efterfølgende til visning af procentvise forekomster af
de enkelte fuglearter.
ARTSKORT
Figur 35 Signaturforklaring til artskortene.

Figur 36 Edderfugl (Procentvis fordeling af i alt 209 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Figur 37 Fjordterne (Procentvis fordeling af i alt 66 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 73

Figur 38 Havterne (Procentvis fordeling af i alt 11 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Figur 39 Hvinand (Procentvis fordeling af i alt 16 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 74

Figur 40 Ride (Procentvis fordeling af i alt 483 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 75
Figur 41 Rødstrubet lom (Procentvis fordeling af i alt 77 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.

Figur 42 Skarv (Procentvis fordeling af i alt 523 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Figur 43 Sortand (Procentvis fordeling af i alt 687 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 76

Figur 44 Sortgrå ryle (Procentvis fordeling af i alt 98 fugle). Arten raster primært på selve
Roshage Mole. Signaturforklaring: se Figur 35.
Figur 45 Stenvender (Procentvis fordeling af i alt 36 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 77

Figur 46 Strandskade (Procentvis fordeling af i alt 15 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Figur 47 Sule (Procentvis fordeling af i alt 128 fugle). Signaturforklaring: se Figur 35.
Side 78

Figur 48 Diverse fåtallige arter (kort 1).
Figur 49 Diverse fåtallige arter (kort 2).
Side 79

BILAG 2: TRÆKFUGLES FLYVERUTER
Figur 50 Gæs (20 trækspor af i alt 255 fugle).
Figur 51 Ride (13 af i alt 57 fugle).
Side 80

Figur 52 Rødstrubet lom (233 trækspor af i alt 1791 fugle).
Figur 53 Sortand (194 trækspor af i alt 5910 fugle).
Side 81

Side 82
Figur 54 Terner: Hav-/fjordterner (46 trækspor af i alt 768 fugle) og splitterne (4 trækspor af i
alt 18 fugle).
Figur 55. Sølvmåge.

Figur 56. Andre måger.
Figur 57. Edderfugl
Side 83

Figur 58. Øvrige fugle.
Side 84

BILAG 3: OVERSIGT OVER FLYVEHØJDER
Side 85
Tabeloversigt over fugles flyvehøjder i dagtimerne. 2.330 af højderne er målt med laserkikkert,
mens 1.080 af højderne er estimeret. Der er desuden beregnet, hvor stor
en andel af individerne, der flyver under rotorhøjde, i rotorhøjde og over rotorhøjde for
hver art. Dette er baseret på en vindmølletype med totalhøjde 150 m, rotordiameter
112 m og tårnhøjde på 94 m.
Antal Flyhøjder i m.o.h.
Art Flokke Individer Min Max Gennemsnit
Frekvens af individer i relation til
rotorens placering
< rotor- I rotorhøj- > rotorhøjdedehøjde
Allike 4 12 30 184 109 17 % 33 % 50 %
Almindelig
Kjove
11 11 -4 23 4 100 % 0 % 0 %
Almindelig Ryle 2 7 24 29 27 100 % 0 % 0 %
Bramgås 1 39 80 80 80 0 % 100 % 0 %
Brushane 1 1 31 31 31 100 % 0 % 0 %
Dværgmåge 52 93 5 24 14 100 % 0 % 0 %
Dværgryle 1 17 76 76 76 0 % 100 % 0 %
Dværgterne 5 9 7 11 9 100 % 0 % 0 %
Ederfugl 220 1725 -2 65 14 92 % 8 % 0 %
Engpiber 7 11 13 51 30 73 % 27 % 0 %
Fiskehejre 7 13 15 130 55 23 % 77 % 0 %
Fiskeørn 2 2 558 571 565 0 % 0 % 100 %
Fløjlsand 11 49 -4 19 4 100 % 0 % 0 %
Gravand
5 7 15 80 36 43 % 57 % 0 %
Gråand 4 6 7 29 17 100 % 0 % 0 %
Grågås 3 115 67 136 95 0 % 100 % 0 %
Gråkrage 4 12 29 49 38 83 % 17 % 0 %
Gråmåge 10 10 6 22 13 100 % 0 % 0 %
Hav-/fjordterne 258 2810 -1 49 11 99 % 1 % 0 %
Havlit 1 1 1 1 1 100 % 0 % 0 %
Havørn 1 1 58 58 58 0 % 100 % 0 %
Hjejle 2 4 104 125 115 0 % 100 % 0 %
Hvid Vipstjert 1 1 11 11 11 100 % 0 % 0 %
Hvidklire 1 7 82 82 82 0 % 100 % 0 %

Antal Flyhøjder i m.o.h.
Art Flokke Individer Min Max Gennemsnit
Hvidvinget
Måge
Side 86
Frekvens af individer i relation til
rotorens placering
< rotor- I rotorhøj- > rotorhøjdedehøjde
1 1 14 14 14 100 % 0 % 0 %
Hvinand 45 247 2 48 13 100 % 0 % 0 %
Hættemåge 18 54 1 39 13 98 % 2 % 0 %
Islandsk Ryle 1 2 11 11 11 100 % 0 % 0 %
Islom 2 2 10 68 39 50 % 50 % 0 %
Knarand 1 2 0 0 0 100 % 0 % 0 %
Knortegås 3 8 14 71 35 25 % 75 % 0 %
Kortnæbbet
Gås
15 530 14 223 84 48 % 32 % 20 %
Krikand 7 32 0 34 14 100 % 0 % 0 %
Krumnæbbet
Ryle
1 1 11 11 11 100 % 0 % 0 %
Landsvale 2 3 6 11 9 100 % 0 % 0 %
Lille Kobbersneppe
2 10 -2 11 5 100 % 0 % 0 %
Lille Korsnæb 1 17 71 71 71 0 % 100 % 0 %
Lomvie 2 2 -3 11 4 100 % 0 % 0 %
Mallemuk 2 2 1 9 5 100 % 0 % 0 %
Mandarinand 1 1 11 11 11 100 % 0 % 0 %
Mellemkjove 1 1 1 1 1 100 % 0 % 0 %
Mudderklire 1 1 16 16 16 100 % 0 % 0 %
Musvit 1 17 76 76 76 0 % 100 % 0 %
Musvåge 3 3 7 112 43 67 % 33 % 0 %
Pibeand 4 83 3 17 12 100 % 0 % 0 %
Ride 425 732 -2 32 13 100 % 0 % 0 %
Rødben 1 3 12 12 12 100 % 0 % 0 %
Rødstrubet
/sortstrubet lom
Rødstrubet
Lom
204 337 2 89 20 81 % 19 % 0 %
437 1170 -4 128 20 79 % 21 % 0 %
Råge 1 1 9 9 9 100 % 0 % 0 %
Sabinemåge 2 2 24 24 24 100 % 0 % 0 %
Sandløber 3 10 10 18 14 100 % 0 % 0 %
Sangsvane 3 6 18 26 22 100 % 0 % 0 %
Sildemåge 1 1 16 16 16 100 % 0 % 0 %

Antal Flyhøjder i m.o.h.
Art Flokke Individer Min Max Gennemsnit
Side 87
Frekvens af individer i relation til
rotorens placering
< rotor- I rotorhøj- > rotorhøjdedehøjde
Skarv 526 874 -2 109 17 85 % 15 % 0 %
Skovhornugle 1 1 5 5 5 100 % 0 % 0 %
Småspove 15 152 1 132 31 90 % 10 % 0 %
Snespurv 2 20 4 6 5 100 % 0 % 0 %
Sortand 308 3893 -7 34 8 100 % 0 % 0 %
Sortgrå Ryle 7 22 0 17 11 100 % 0 % 0 %
Sorthovedet
Måge
1 1 24 24 24 100 % 0 % 0 %
Sortkrage 1 1 29 29 29 100 % 0 % 0 %
Sortstrubet
Lom
10 19 -1 29 15 100 % 0 % 0 %
Spidsand 1 2 10 10 10 100 % 0 % 0 %
Splitterne 146 523 -3 49 13 99 % 1 % 0 %
Spurvehøg 14 18 2 82 27 67 % 33 % 0 %
Stenpikker 1 2 18 18 18 100 % 0 % 0 %
Stenvender 9 18 5 93 22 72 % 28 % 0 %
Stillits 1 5 35 35 35 100 % 0 % 0 %
Gråsisken 2 280 39 66 53 0 % 100 % 0 %
Stor Præstekrave
Stor Skallesluger
6 9 12 21 15 100 % 0 % 0 %
1 1 30 30 30 100 % 0 % 0 %
Stormmåge 2 2 6 14 10 100 % 0 % 0 %
Storspove 7 11 1 51 23 91 % 9 % 0 %
Strandskade 31 153 -1 62 18 82 % 18 % 0 %
Sule 352 982 -2 49 19 98 % 2 % 0 %
Svartbag 16 16 2 37 16 100 % 0 % 0 %
Søkonge 1 1 7 7 7 100 % 0 % 0 %
Sølvmåge 54 116 -3 78 21 93 % 7 % 0 %
Thorshane 2 2 7 14 11 100 % 0 % 0 %
Tinksmed 1 3 62 62 62 0 % 100 % 0 %
Toppet Skallesluger
33 78 1 64 19 85 % 15 % 0 %
Trane 1 1 169 169 169 0 % 0 % 100 %
Troldand 1 2 16 16 16 100 % 0 % 0 %

Antal Flyhøjder i m.o.h.
Art Flokke Individer Min Max Gennemsnit
Side 88
Frekvens af individer i relation til
rotorens placering
< rotor- I rotorhøj- > rotorhøjdedehøjde
Tårnfalk 6 6 2 23 11 100 % 0 % 0 %
Ubestemt alkefugl
7 17 10 12 10 100 % 0 % 0 %
Vandrefalk 5 5 15 67 30 80 % 20 % 0 %
Vibe 1 1 12 12 12 100 % 0 % 0 %
Tabel 13 Oversigt over fugles flyvehøjder i dagtimerne.

BILAG 4: OVERSIGT OVER RESULTATER AF TRANSEKTTÆLLINGER
Side 89
Oversigt over transekttællingerne opgivet som antal individer talt pr. time fra hhv. radarpositionen
og Roshage Mole, delt op efter årstid med angivelse af det gennemsnitlige
antal pr. time over hele året samlet for begge tællepunkter.
Radarposition Roshage
Art Efterår Forår Efterår Forår
Alk 13,02 0,05 0,33 0,06 1,17
Allike 0,00 0,11 0,00 0,10 0,06
Almindelig Kjove 0,51 0,55 0,40 0,06 0,32
Almindelig Ryle 0,00 0,00 0,15 0,00 0,05
Biæder 0,00 0,00 0,00 0,29 0,10
Bjergand 0,85 0,21 0,00 0,00 0,12
Brushane 0,09 0,03 0,00 0,00 0,01
Dværgfalk 0,00 0,05 0,00 0,00 0,01
Dværgmåge 0,51 0,16 2,11 0,04 0,74
Hele året
Edderfugl 1,96 10,13 6,31 22,27 12,62
Engpiber 0,00 1,08 0,00 0,00 0,28
Fiskehejre 0,00 0,00 0,02 0,02 0,01
Fjordterne 42,13 8,95 12,24 0,59 9,63
Fløjlsand 0,43 0,97 1,10 0,21 0,70
Gravand 2,04 0,24 0,00 0,08 0,25
Gråand 0,00 0,00 0,02 0,13 0,05
Grågås 2,81 0,50 1,87 0,04 0,94
Gråkrage 0,00 0,05 0,09 0,15 0,09
Gråmåge 0,09 0,11 0,00 0,00 0,03
Gråstrubet Lappedykker 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01
Gul Vipstjert 0,00 0,11 0,00 0,00 0,03
H/F TERNE 29,96 71,13 3,85 0,17 21,92
Havlit 0,17 0,13 0,00 0,10 0,08
Havterne 0,43 6,03 0,84 1,30 2,30
Havørn 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01

Hjejle 0,00 0,53 0,00 0,00 0,14
Hvid Vipstjert 0,00 0,68 0,00 0,00 0,18
Hvidklire 0,00 0,18 0,00 0,00 0,05
Hvidvinget Måge 0,00 0,03 0,00 0,00 0,01
Hvinand 0,00 0,16 4,84 0,57 1,73
Hættemåge 30,21 21,95 0,00 0,00 8,05
Islandsk Ryle 0,09 0,66 0,07 0,02 0,20
Islom 0,00 0,00 0,02 0,02 0,01
Knopsvane 0,00 0,08 0,00 0,00 0,02
Knortegås 0,00 0,03 0,15 0,30 0,16
Kortnæbbet Gås 0,00 3,42 2,11 5,39 3,45
Krikand 0,43 5,71 0,64 0,23 1,78
Krumnæbbet Ryle 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01
Landsvale 1,53 2,18 0,00 0,00 0,68
Lille Kobbersneppe 0,00 0,66 0,11 0,00 0,20
Lomvie 6,89 0,08 0,29 0,08 0,68
Lunde 0,09 0,00 0,00 0,00 0,01
Mallemuk 0,17 5,79 0,15 0,06 1,57
Mellemkjove 0,09 0,00 0,00 0,00 0,01
Mudderklire 0,00 0,00 0,00 0,02 0,01
Mursejler 0,00 0,08 0,00 0,00 0,02
Musvåge 0,00 0,00 0,00 0,06 0,02
Pibeand 0,00 0,53 1,87 0,04 0,72
Ride 45,45 20,74 9,91 9,03 15,21
Rødstrubet Lom 24,51 53,76 8,53 8,59 21,46
Råge 0,00 0,18 0,00 0,00 0,05
Sabinemåge 0,00 0,00 0,04 0,00 0,01
Sandløber 3,40 0,00 0,13 0,02 0,32
Sanglærke 0,00 0,11 0,00 0,00 0,03
Sangsvane 0,09 0,00 0,00 0,00 0,01
Sildemåge 3,49 1,55 0,00 0,00 0,68
Skarv 9,87 7,16 6,68 8,08 7,55
Side 90

Skeand 0,09 0,32 0,00 0,00 0,09
Skovhornugle 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01
Skovpiber 0,09 0,00 0,00 0,00 0,01
Skærpiber 0,00 0,08 0,00 0,00 0,02
SMÅLOM 0,00 0,00 3,80 3,16 2,29
Småspove 0,09 0,26 0,00 0,00 0,07
Snespurv 2,30 0,00 0,51 0,00 0,34
Sodfarvet Skråpe 0,00 0,00 0,07 0,00 0,02
Sortand 26,55 153,29 25,23 68,17 73,53
Sortgrå Ryle 0,09 0,00 0,09 0,42 0,18
Sorthovedet Måge 0,17 0,00 0,07 0,00 0,03
Sortkrage 0,09 0,00 0,00 0,02 0,01
Sortstrubet Lom 0,26 0,50 0,15 0,10 0,23
Sortterne 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01
Spidsand 0,00 0,00 0,04 0,00 0,01
Splitterne 14,55 4,92 0,90 0,51 2,88
Spurvehøg 0,09 0,26 0,04 0,06 0,11
Stenpikker 0,00 0,03 0,00 0,00 0,01
Stenvender 0,34 0,00 0,11 0,08 0,09
Stor Gråsisken 0,00 0,00 0,00 5,33 1,90
Stor Præstekrave 0,00 0,00 0,09 0,10 0,06
Stor Skallesluger 0,00 0,03 0,02 0,00 0,01
Storkjove 0,00 0,05 0,13 0,00 0,05
Stormmåge 66,55 11,13 0,00 0,00 8,16
Storspove 0,00 0,05 0,00 0,23 0,09
Strandskade 0,00 2,84 0,00 0,78 1,01
Stær 0,09 0,00 0,00 0,00 0,01
Sule 8,43 6,55 7,08 15,26 9,96
Svartbag 57,11 22,26 0,00 0,00 10,27
Søkonge 0,26 0,00 0,35 0,00 0,13
Sølvmåge 203,40 147,50 0,00 0,00 54,11
Taffeland 0,00 0,03 0,00 0,00 0,01
Side 91

Tejst 0,00 0,13 0,00 0,02 0,04
Thorshane 0,00 0,00 0,04 0,00 0,01
Toppet Lappedykker 0,09 0,16 0,00 0,04 0,06
Toppet Skallesluger 0,60 0,89 0,40 0,80 0,68
Troldand 0,00 1,61 0,00 0,00 0,41
Tårnfalk 0,00 0,05 0,00 0,02 0,02
Uidentificeret gås 0,00 0,55 0,00 0,00 0,14
Uidentificeret vadefugl 0,09 0,03 0,00 0,00 0,01
Vandrefalk 0,00 0,05 0,00 0,06 0,03
Vibe 0,00 0,00 0,00 0,02 0,01
Alle arter 602,55 580,39 104,09 153,24 283,70
Tabel 14 Oversigt over transekttællingerne.
Side 92