ADHD eller borderline-personlighedsforstyrrelse - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Tabel 1: Sammenligning af BPF og ADHD på baggrund af diagnosekriterier og kliniske kendetegn Debutalder Symptommønster SYMPTOMER BPF ADHD Ungdom/tidlig voksenalder Vedvarende, gennemgribende, ufleksibelt. I høj grad knyttet til relationer Inden syvårs-alderen Til stede siden barndom og på tværs af forskellige situationer. Relationel ustabilitet Høj + Intens frygt for at blive forladt Skrøbelig mentaliseringsevne + ÷ + Sandsynligvis i et vist omfang til stede Dissociation + ÷ Tomhedsfølelse + Ikke påvist Identitetsforstyrrelse + Sandsynligvis i et vist omfang til stede, men sekundær Selvskade + ÷ Selvmordsforsøg + ÷ Affektiv ustabilitet Høj + Stridbarhed + + Impulsivitet Dysfunktionel affektregulering Høj Primært reaktiv Høj Primært situationel + + Stressintolerance + + Lavt selvværd + + Vanskeligt ved at kontrollere vrede + + Rastløshed + + Inhibitionsproblemer Primært under emotionel påvirkning Stabilt til stede Hyperaktivitet/indre uro ÷ + Opmærksomhedsforstyrrel se Muligvis i et vist omfang til stede, men knyttet til emotionelt pres Disorganisering Muligvis under pres + + 28
Ovenstående skematiske fremstilling af diagnosekriterier og kliniske kendetegn kan bidrage til at indkredse, hvad der er vigtigt at holde sig for øje differentialdiagnostisk (jf. problemformuleringens første led). Det fremgår, at der er en stor gruppe af overlappende karakteristika, men at der samtidig findes kendetegn, som er særegne for de to lidelser. Det kan dog, som nævnt, være vanskeligt at vide sig sikker på, om de lidelsesspecifikke symptomer reelt er unikke, eller om fravær af overlap i nogle tilfælde skyldes mangelfuld udforskning. Særligt i henhold til ADHD hos voksne, hvor symptomatologien endnu er mangelfuldt forstået og beskrevet, og hvor der er tradition for at fokusere på ydre adfærd, kunne der med fordel rettes større fokus mod symptombilledets ’inderside’ (de subjektive oplevelser). Hvor vanskelig og udfordrende differentialdiagnostikken fremstår, vil i høj grad afhænge af, hvilke konkrete tilfælde man møder i praksis. Hvis patienten, der skal udredes, præsenterer utvetydige og prototypiske symptomer på enten ADHD (navnlig ADHD/IA) eller BPF, synes det ikke vanskeligt at afgøre, hvilken diagnose der passer bedst. Men hvis patienten derimod kun fremviser ganske få lidelsesspecifikke symptomer, men mange fra ’fællesmængden’ af symptomer, er udfordringen større. Ligeledes er det afgørende, om symptomerne er utvetydigt tilstedeværende, eller der tilsyneladende kun er tale om en ’flig’ af et symptom. Et vanskeligt tilfælde kunne konkret dreje sig om en person, som primært er kendetegnet af impulsivitet, hidsigt temperament, affektlabilitet samt ustabilitet i relationer og samtidig angiver at opleve en vis mængde angst for at blive forladt. I dette tilfælde vil det være centralt at undersøge, hvad der ligger bag eksempelvis angsten for at blive forladt (fx følelse af nederlag vs. destabilisering af selvbillede) og med andre ord afdække kvaliteten af de enkelte symptomer. 29
Page 1 and 2: Kandidatafhandling i psykologi, Aar
Page 3 and 4: Anne Marie Karkov Østergaard har u
Page 5 and 6: 4.3.2 STRUKTURELLE OG FUNKTIONELLE
Page 7 and 8: 1. Indledning I den kliniske praksi
Page 9 and 10: ammer. Med henblik på at indfri sp
Page 11 and 12: 2 Introduktion til ADHD og BPF I de
Page 13 and 14: Carlson, 1997). Derimod er der mere
Page 15 and 16: 2.1.3 Historiske hovedlinjer i fors
Page 17 and 18: udviklingsstier, som fører til ADH
Page 19 and 20: er kvinder (APA, 2000). Denne skæv
Page 21 and 22: (ibid.). Det bliver A. Stern, som i
Page 23 and 24: 3 Kernevanskeligheder og differenti
Page 25 and 26: 3.1.4 Opmærksomhedsforstyrrelse ho
Page 27 and 28: næste kan personen opfatte sig sel
Page 29 and 30: kernevanskeligheder. Stress kan end
Page 31 and 32: personer med ADHD (Sibley et al., 2
Page 33: har været tradition for nærmere u
Page 37 and 38: 1,46 16 , hvilket vidner om, at bet
Page 39 and 40: samt frontale regioner (Valera et a
Page 41 and 42: funktioner (såsom ’Trailmaking
Page 43 and 44: på samlet IQ. Der ses ingen signif
Page 45 and 46: forskningsassistent, mens det indsa
Page 47 and 48: metaanalysen er, at de medvirkende
Page 49 and 50: at der ikke er tale om generelle ma
Page 51 and 52: 4.3 Sammenligning af biologisk grun
Page 53 and 54: Når neurologiske afvigelser forbin
Page 55 and 56: områder af frontallapperne, men vo
Page 57 and 58: Tabel 2: Biologiske forskelle og li
Page 59 and 60: 5 Miljømæssige forklaringer på A
Page 61 and 62: en til alle tider totalt afstemt sp
Page 63 and 64: 5.1.2 Det objektrelationsteoretiske
Page 65 and 66: strukturer blive mere rigide og aut
Page 67 and 68: (Bowlby, 1984) 56 . Barnets adskill
Page 69 and 70: Som i både selvpsykologien og obje
Page 71 and 72: til at forklare hyperaktivitet og i
Page 73 and 74: specifikt demonstreres, at tidlige
Page 75 and 76: 5.2 Empiriske studier af tidlige mi
Page 77 and 78: imellem, idet både BPF- og MDD-gru
Page 79 and 80: konstante. I lighed med føromtalte
Page 81 and 82: mål for hyperaktivitet. Barnets ud
Page 83 and 84: En nyere stor amerikansk undersøge
Page 85 and 86:
at biologiske faktorer kan tænkes
Page 87 and 88:
landt flere mulige udlægninger af
Page 89 and 90:
for at udvikle psykiske lidelser, o
Page 91 and 92:
procent af personerne med BPF score
Page 93 and 94:
og den udgave af BPF, som har særl
Page 95 and 96:
sorg eller depression. De syv skits
Page 97 and 98:
mellem ADHD og BPF, eller lighedern
Page 99 and 100:
Tabel 4: Oversigtsmodel over forske
Page 101 and 102:
strukturelle og funktionelle forand
Page 103 and 104:
fat om problemets ’rod’. Dette
Page 105 and 106:
Et traditionelt ’borderline-persp
Page 107 and 108:
BPF, hvilket kunne bidrage til at f
Page 109 and 110:
8 Konklusion og perspektivering I p
Page 111 and 112:
at såvel biologiske som miljømæs
Page 113 and 114:
tilknytningserfaringer. Omvendt kan
Page 115 and 116:
9 Litteratur Agrawal, H. R., Gunder
Page 117 and 118:
psychopathology (2nd ed.) (pp. 383-
Page 119 and 120:
Fonagy, P., & Target, M. (2006). Th
Page 121 and 122:
Kernberg, O. F. (1976 [1995]). Obje
Page 123 and 124:
Martel, M. M., Nikolas, M, Jernigan
Page 125 and 126:
Rutter, M., Kreppner, J., & Sonuga-
Page 127 and 128:
cluster B personality disorders in
Page 129 and 130:
10.2 Kriterier for borderline-perso
Page 131 and 132:
10.4 Kriterier for emotionelt ustab
Page 133 and 134:
G. Skyldes ikke affektive lidelser
Page 135 and 136:
(i) afbryder ofte/maser sig ofte p
show all

ADHD eller borderline-personlighedsforstyrrelse - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?