• Formandsord: Mit åbne brev til miljøminister Troels Lund Poulsen ...

Økonomikonsulent
Erik Engvang
Ny årsrapport
Landbrugsvirksomhederne er i
dag meget forskellige. Det gælder
med hensyn til størrelse, specialisering
og udvikling. Det er
også en kendsgerning, at udviklingen
i regnskabslovgivningen
og standarder mv går i retning af
mere værdibaserede årsrapporter
og årsrapporter, der indeholder
fremadrettede informationer.
Kravene og ønskerne til økonomirapportering
spænder fra den
simple årsrapport, som mest er til
landmandens eget brug til en
mere avanceret årsrapport, der
tjener som forhandlingsoplæg
over for kreditgivere m.fl. Dertil
kommer, at antallet af landbrug,
der er organiseret i selskabsform,
er stigende.
På denne baggrund besluttede
Landsudvalget for Driftsøkonomi
(Dansk Landbrugsrådgivning) at
igangsætte et udredningsarbejde
med henblik på revision af de
nuværende retningslinier for
anvendt regnskabspraksis og
opstilling af den lovpligtige del af
årsrapporten.
Efterfølgende har Landsudvalget
truffet principbeslutning om de
overordnede ændringer i regnskabspraksis
og opstillingsformer
i den fremtidige årsrapport. Der er
ligeledes påbegyndt arbejde med
udvikling af en supplerende beretning,
som supplerer den lovpligtige
del af årsrapporten med analyser
og nøgletal mv.
Ændringer
I den nye årsrapport vil der kunne
vælges mellem to opstillinger:
18
Klasse A:
Opstilling som vi kender den i dag
i vores årsrapport.
Klasse B:
Opstilling som svarer til regnskabsopstilling
i andre brancher.
Årsrapporten vil ligeledes kunne
udskrives som et eksternt regnskab
og som et internt regnskab
med analyser og nøgletal.
Generelt kan siges, at ny årsrapport
giver bedre mulighed for individuel
tilpasning, og at der vil blive
lagt mere vægt på balancen og
mindre vægt på resultatet. Årsrapporten
gøres mere værdibaseret,
hvilket bl.a. betyder, at der skal
mere fokus på dagsværdien på
statusdagen. Opsparede pensioner
vil f.eks. således skulle indgå
med dagsværdi.
I følge årsregnskabsloven skal
der for klasse B regnskaber ind -
regnes udskudt skat, hvilket dog
er frivillig for klasse A regnskaber.
For i størst mulig grad at leve
op til en høj standard, har man
også som udgangspunkt valgt at
medtage udskudt skat i klasse A
regnskaber. Der vil dog være mu -
lighed for at fravælge indregning
af udskudt skat.
Den nye årsrapport stiller også
større krav til opgørelse af driftsmæssige
afskrivninger. Der lægges
således op til, at der udarbejdes
mere specifikke afskrivningsgrundlag.
Der skal således udarbejdes
et egentligt anlægskartotek,
hvilket ud over driftsbygninger
mv. også vil omfatte staldinventar
og maskiner. Der lægges således
op til, at alle maskiner over en
værdi på ca. 50.000 kr skal afskrives
individuelt.
Det vil være sådan, at ændringerne
får betydning for de fleste
sommerregnskaber 2009 og alle
kalenderårsregnskaber 2009, der
afsluttes i 2010.
Det der først og fremmest skal
tages fat på er:
1) anlægskartotek og
2) udskudt skat.
I økonomiafdelingen er det besluttet,
at man i foråret vil koncentrere
sig om opgørelse af regnskaber
for 2008, og først efter sommerferien
vil vi begynde at indrette os
efter de nye retningslinier.
Det betyder, at I som landmænd i
den forbindelse kan forvente at
blive kontaktet angående udarbejdelse
af anlægskartotek og evt.
oplysninger for beregning af udskudt
skat.
Afslutning
Generelt skulle den nye årsrapport
give flere muligheder for at tilpasse
den årsrapport, som den enkelte
landmand har behov for. Da
også analyseafsnittene i det interne
regnskab vil blive kraftigt udbygget
med beregning af diverse nøgletal
til benchmarking mv., vil årsrapportens
anvendelse som styringsredskab
også blive kraftigt
forbedret.