Nummer 12 - Techmedia

12 

41. Årgang 

2005 

Temaer: Energi og indeklima 

Fremtidens fly 

Indeklimaet i morgendagens 

fly optimeres efter 

forsøg på DTU. 

Side 8 

Fremtidens energi 

Solenergi tegner til at blive 

den energikilde, der skal 

satses på i fremtiden. 

Side 12 

Fremtidens måling 

Sensorteknologi kan være 

vejen hen mod mere sikre og 

pålidelige målinger. 

Side 32 

MAGASIN FOR KLIMA- & ENERGITEKNIK, MILJØ, BYGNINGSINSTALLATIONER & -NETVÆRK 

HØJ- 

TEKNOLOGISK 

UDVIKLING 

PÅ TANKE 

 

 

 

 

 

Farverig design 

og og høje høje armaturer

2 HVAC 12 · 2005

HVAC 12 · 2005 

3

INDHOLD 

DHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDH 

LEDER: 

Konferencer som videreuddannelse .................................. 6 

AKTUELT: 

Ny præsident for REHVA .................................................. 44 

REHVA har fået kvinde med 

i bestyrelsen ....................................................................... 44 

Hamborg – nyt messecentrum 

for Nordeuropa ................................................................... 44 

Bravida Danmark i kraftig vækst...................................... 45 

Gode råd om ny energiramme ......................................... 45 

VVS-grossist etablerer online-butik ................................ 46 

Svømmehal får solopvarmet vand .................................... 46 

Gazelle-pris til PR Teknik A/S .......................................... 46 

Testamente for bygninger ................................................ 48 

Store forventninger til nye messehaller........................... 48 

Hold øje med undertaget .................................................. 48 

Energi og miljø ................................................................... 50 

Spændende farver, Bologna-messen ............................... 52 

FIRMAHJØRNET: 

Højteknologisk udvikling på tanke .................................. 64 

ARTIKLER: 

DTU med til at udforme indeklimaet 

i fremtidens flykabiner ........................................................ 8 

Morgendagens energi kommer fra 

sol, vind, brint, kul og a-kraft............................................ 12 

Sådan kan brint bruges som energikilde ........................ 22 

Pris på vindmøllestrøm ...................................................... 26 

Mere præcis måling af indeklimaet ................................. 32 

Effektiv udsugning sikrer ren luft både inde og ude ..... 34 

EU-interesse for danske køleanlæg .................................. 38 

Indeklima har fået central placering ................................ 40 

Clima 2005 .......................................................................... 42 

Danskerne vil også have aircondition hjemme .............. 56 

4 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Ledelse: 

Adm. dir. Steen Dragø Andersen 

Direktør Peter Christensen 

Formål: 

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø 

Formidle ny viden og solid erfaring 

Forbedre indeklima og komfort 

Fremme en bæredygtig udvikling 

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen 

Redaktion: 

Annemarie Balle, redaktør (ansvarsh.) 

E-mail: annemarie.balle@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 22 

Ingeniør Bendt Frandsen 

Civilingeniør Jørgen Gullev 

Direktør Lars Julø-Henriksen 

Civilingeniør Mogens Krighaar 

Civilingeniør Henrik Poulsen 

Civilingeniør Per Rasmussen 

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum 

Akademiingeniør Jesper Videsen 

Energi & Miljø 

Projektchef Jegwan Kaaber 

E-mail: jegwan@kaaber.dk 

Redaktionskomité: 

Professor P.O. Fanger 

Danmarks Tekniske Universitet. Formand 

Adm. direktør Søren Stjernqvist 

Teknologisk Institut 

Professor Per Heiselberg, AAU 

Seniorforsker Søren Aggerholm, SBI 

Adm. direktør Willy Goldby, VELTEK 

Adm. direktør Kim Holst, Branchehuset 

Salgschef Niels Hansen, Glenco 

Projektchef Jørn Simonsen 

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S 

Allan E. Jørgensen,Dansk Ventilation 

Direktør Lau Vørs, Autoireserede kølefirmaers 

Brancheforening, AKB 

Bent Michael Nielsen, Carl Bro A/S 

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening 

Villy Falck 

Første islandske skole 

med naturlig ventilation ................................................... 58 

Højeffektive varmeluftaggregater 

kræver stor ekspertise ....................................................... 60 

Intelligente installationer giver store fordele .................. 68 

Light + Building har igen HVAC-interesse .................... 72 

Værdifuld samling af faglige informationer .................... 74 

Læksikringssystem bliver intelligent ............................... 76 

Cirkulationspumper til tops i 

europæisk energistandard ................................................ 80 

NYE PRODUKTER: 

Trådløs styring af gulvvarme ............................................ 84 

Akkubore- og skruemaskiner med HD-O-Pack batterierside 

84 

Vægplaceret gulvafløb....................................................... 84 

Berøringsfrie armaturer ..................................................... 86 

TV-inspektion af rør og afløb ............................................ 86 

Ny armaturteknik ............................................................... 87 

Effektiv lodning .................................................................. 87 

Elopvarmet sne- og dråbeudskiller .................................. 88 

Designradiatorer ................................................................ 88 

Trykudligner ....................................................................... 88 

Spejlskab med lys .............................................................. 88 

Digital rotationslaser ......................................................... 88 

Tester sikkerhedsventiler under drift .............................. 90 

Arkitektur på badeværelset .............................................. 90 

Nyt rotationsarmatur ......................................................... 90 

Instrumentbog.................................................................... 90 

Bladsekretær: 

Bente Olander 

E-mail: bente.olander@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 45 

Fax: 43 24 26 26 

ANNONCER: 

Johnny Elmeskov 

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 18 

Fax: 43 24 26 26 

Annonceproduktion 

Anne Kold 

E-mail: ak@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 96 

Fax: 43 24 26 90 

Udenlandske agenter: 

Schweitz-Liechtenstein: 

Mediall Int. Werbung 

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29, 

CH- 5200 Brugg, Schweiz 

ABONNEMENT: 

Mogens Olsen 

Tlf.: 43 24 26 91 

Mariann Hulkvist 

Tlf.: 43 24 26 41 

Ring vedr. abonnement eller bestil direkte 

på: shop.techmedia.dk under Fagblade 

FORSIDEN: 

På Herning-fabrikken Roug, fremstilles 

bl.a. ståltanke i en høj kvalitet. En 

af hemmelighederne er brug af højteknologisk 

produktion og avancerede 

svejserobotter. 

Side 64 

LAY-OUT: 

Susanne Amby 

Sats, repro: 

TechMedia a/s 

Tryk: 

P.J. Schmidt Grafiske Produktion 

UDKOMMER: 

13 gange om året 

Oplag 

8.209 stk. 

heraf 3.104 i betalt abonnement 

ISSN 1603-9238 

Citater fra artikler i HVAC-magasinet skal ske med tydelig kildeangivelse. 

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, 

forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse. 

HVAC 12 · 2005


5

Konferencer 

Oven på eftersommerens 

to konferencer 

om indeklima og 

HVAC - Indoor Air ’05 

og Clima 2005 - er det 

oplagt at gøre en lille, 

uformel status over 

udbyttet ved at deltage 

i sådanne arrangementer. 

Det kræver jo 

trods alt en investering 

i form af både tid og penge at deltage. 

Om det er det faglige udbytte, netværksdannelse 

og –pleje eller noget helt tredje, der er det vigtigste 

afhænger formentlig af ens interesser og professionelle 

virke. 

Opdateret viden 

Strukturen af konferencerne er ofte vidt forskellig 

og mens Indoor Air fokuserede 

på præsentationer 

krydret med få 

workshops var det 

mere de mange RE- 

HVA-arrangerede 

workshops, der var 

blandt højdepunkterne 

på Clima 2005. 

Selvfølgelig kan der være et stort udbytte af at få 

præsenteret det nye inden for et felt, men med det 

bombardement af information, der er til rådighed i 

dag, er det særligt dialogen og den personlige kontakt 

med kolleger og fagfæller, der tæller. Netværksdannelse, 

ofte på tværs af landegrænser, er en 

uvurderlig inspirationskilde og ofte også grundlag 

for fremtidigt samarbejde. 

som videreuddannelse 

Af Jørn Toftum, DTU 

Er konferencedeltagelse så en god investering? 

" Med det bombardement 

af information, der er til rådighed 

i dag, er det særligt dialogen 

og den personlige kontakt 

med kolleger og fagfæller, 

der tæller. " 

Selvfølgelig kan kvaliteten svinge fra konference 

til konference og fra præsentation til præsentation, 

men det er formentlig den type af faglige arrangementer, 

der har det mest omfattende og 

koncentrerede udbud af ny viden. Udvalget af 

konferencer er stort og der bør vælges med omhu, 

både emne- og kvalitetsmæssigt. 

Tidligere ledere i HVAC Magasinet har indtrængende 

opfordret til videreuddannelse og fremhævet 

det personlige ansvar for at videreuddannelsen 

gennemføres. Til det formål vil faglige konferencer 

ikke kunne stå alene, da de korte indlæg 

kun sjældent kommer helt i dybden på et felt. Her 

er bl.a. Danvaks kurser og møder særdeles gode 

tilbud for mere målrettet faglig videreuddannelse. 

Alligevel tager man noget brugbart med hjem fra 

de fleste konferencer. 

Og selvom aktuelt populære 

emner for videreuddannelse 

som 

f.eks. kommunikation, 

salg og stresshåndtering 

er vigtige bør den 

faglige opdatering også 

være i orden. 

For øvrigt så holdes 

den næste Indoor Air 

konference på DTU i august 2008. 

Indoor Air er den største og mest betydningsfulde 

indeklimakonference og med forventet mere end 

1.000 deltagere og et stærkt, fagligt program vil 

der her blive rig mulighed for både at networke 

og høre om det allernyeste på indeklimaområdet. 

6 

HVAC 12 X · 2005


7

INDEKLIMA 

med til at udforme 

DTU indeklimaet i fremtidens flykabiner 

Indeklimaet i en flykabine er 

usædvanligt sammenlignet 

med vore daglige omgivelser. 

Under flyvning er lufttrykket 

lavere. Det svarer til 

trykket i en højde på op til 

2.400 meter. 

I et fly sidder man tættere 

end måske lige netop i den 

mest tætpakkede bar eller 

biograf. Luftfugtigheden er 

mindre end normalt i bygninger 

med undtagelse af 

de koldeste dele af verden 

om vinteren. 

Som alle andre steder påvirkes 

en persons velbefindende 

af de termiske indeklimaparametre, 

luftkvaliteten 

og luftfugtighed. 

Irritationer 

Undersøgelser har vist at 

tæt ved halvdelen af passagererne 

og 68 procent af flypersonalet 

allerede efter ca. 

fire timers flyvning oplever 

irritationer af øjne, tør hud, 

og tør og blokeret næse, og 

at dette indvirker på komfort 

og deres oplevelse af 

flyvningen. 

Disse fænomener kan muligvis 

tilskrives den lave relative 

luftfugtighed på 5 – 

15 procent, men kan også 

stamme fra luftforurening af 

kabineluften. Muligvis er 

der en optimal afvejning 

ved at mindske eller øge 

8 

Ved Center for Indeklima og Energi, DTU, er der bygget en sektion af en flykabine, der giver mulighed 

for en realistisk simulering af flykabinens indeklimaforhold. 

Forsøg har vist at lav luftfugtighed næppe er årsag til de gener, som ofte henføres til kabinens indeklima. 

Luftrensningsanlæg afprøvet i kabinen finder nu vej til Boeings 

kommende flytype 787 Dreamliner. 

Af Peter Strøm-Tejsen, Center for Indeklima og Energi, DTU 

friskluftmængden i kabinen 

sammenlignet med nuværende 

forskrifter. 

Ved en større mængde recirkuleret 

luft øges luftfugtigheden 

til fordel for øjne, 

næse og hud, men koncentrationen 

af luftforurening - 

inklusive emitterede menneskelige 

bioeffluenter - vil 

også øges med en negativ 

indvirkning på menneskers 

velbefindende. 

Bygning af flykabine-sektion 

i DTU klimakammer 

I samarbejde med Boeing 

satte vi os på Center for Indeklima 

og Energi, DTU, det 

mål at skabe forsøgsmæssige 

betingelser for at udforske 

muligheden for at for- 

bedre komfort og velbefindende 

for passagerer og fly 

personale. I foråret 2003 

blev der bygget en kopi af 

en Boeing 767 flykabinesektion 

med 21 sæder fordelt 

på tre rækker, som blev 

installeret i et af centerets 

klimakamre. 

Sammen med det tilstødende 

kammer og et toilet udgør 

kabinen et fuldstændig 

aflukket habitat med et indeklima 

kontrol system som 

på et moderne fly og med 

en frisklufttilførsel, der fugtighedsmæssigt 

svarer til 

forholdene ved flyvning i 

11.000 m højde. 

Udstyret med autentiske 

indblæsningsarmatur og 

vinduespaneler fra et 

767 fly blev der frembragt 

en fuld-skala model med 

termiske og luftstrømningsmæssige 

forhold som på 

den ægte 767’er. Med rigtige 

flysæder, gulvtæpper og 

belysning lykkedes det at 

skabe en flykabine med en 

realistisk fremtoning og atmosfære, 

understøttet af et 

72 dB(A) lydniveau fra ”flyets” 

motorer fra ”take off” til 

”landing”. 

Som prikken over i’et lykkedes 

det at etablere betjening 

af ”flyets” stewardesser 

med opgave at pusle om 

passagererne med tæpper, 

blade, aviser og helaftensfilm, 

og med servering af 

Interiør af 

flykabinen i 

klimakammeret 

Tværsnit af Boeing 767 

flykabine prototypen 


mad og drikkevarer fra samme 

leverandør som SAS 

bruger på deres flyvninger. 

Forsøg med 

7-11 timers ”flyvninger” 

Der var nu skabt muligheder 

for på en systematisk 

måde at undersøge væsentlige 

forhold gennem en serie 

forsøg: statistisk velplanlagte 

7-11 timers ”flyvninger”. 

Ved hvert forsøg deltog i alt 

68 forsøgspersoner opdelt i 

fire lige store grupper. De 

60 forsøgspersoner skulle 

udgøre et repræsentativt 

udsnit af nutidens flypassagerer, 

og af praktiske grunde 

blev det besluttet, at 

halvdelen skulle være i aldersgruppen 

fra 18-30 år 

(fortrinsvis studerende fra 

DTU), mens den anden 

halvdel var en noget ældre 

gruppe 55-70 år. Begge 

grupper fik en ligelig fordeling 

af kvinder og mænd. De 

sidste otte forsøgspersoner 

var unge kvinder, der kunne 

påtage sig den krævende 

opgave som stewardesser. 

Grund kortlægning 

Hvert forsøg omfattede 16 

David Wyon 

orienterer gæster 

ved DTU møde 

Termiske 

mannequiner og 

varmecylindre 

i kabinen 

flyvninger, fire for hver 

gruppe, som hver blev udsat 

for fire forskellige konditioner 

i balanceret orden altid 

på den samme ugedag i fire 

på hinanden følgende uger. 

Ved hver flyvning skulle forsøgspersonerne 

tre - fire 

gange udfylde spørgeskemaer 

med i alt 29 psykofysiske 

skalaer og spørgsmål 

vedrørende luftkvalitet, indeklima,bygningsrelaterede 

symptomer, termisk 

komfort og støj. To gange 

blev de udsat for objektive 

fysiologiske målinger af 

synsevnen, indåndingskapacitet, 

hudens tørhed, 

fingrenes temperatur og 

øjets tåre karakteristik. 

De fysiske forhold i kabinen 

blev målt kontinuerligt med 

hensyn til temperaturer, 

luftmængder (udeluft og total), 

relativ luftfugtighed og 

CO2. Koncentrationen af ni 

relevante luftforureningskomponenter 

ville blive udtaget 

og analyseret ved Gas 

Chromatography/Mass 

Spectrometry (GC/MS), og 

fra et tidligt tidspunkt i forsøgsserien 

suppleret med 

instrumentering fra Univer- ➤ 

HVAC 12 · 2005 9

10 

Måling af hudens tørhed 

med Corneometer 

sitetet i Innsbruck til kontinuerlige 

målinger ved Proton 

Transfer Reaction – 

Mass Spectrometry (PTR- 

MS) teknik, med mulighed 

for analyse af et næsten 

ubegrænset antal kemiske 

komponenter over hele forsøgsperioden. 

Serien af forsøg i kabinen 

har i det væsentlige omfattet 

følgende undersøgelser: 

Balance mellem 

friskluft og luftfugtighed 

En undersøgelse af den optimale 

balance mellem 

mængden af friskluft og luftfugtighed, 

hvor resultaterne 

peger på, at symptomer, 

som hidtil er blevet tilskre- 

vet lav luftfugtighed i flykabinen, 

snarere skal forklares 

ved luftforurening. 

Optimale 

termiske forhold 

En undersøgelse af de optimale 

termiske forhold med 

kabine temperaturer på 20, 

23 og 26 o C. Vi anbefaler nu 

ved en syv timers transatlantisk 

flyvning at starte 

med 21 o C stigende til 23 o C 

efter tre - fire timers flyvning 

og så atter sænke temperaturen 

til 21 o C efter seks 

timers flyvning. 

Denne undersøgelser har ligeledes 

omfattet målinger 

af termiske forhold og luftstrømninger, 

hvor to termiske 

mannequiner og 14 op- 

varmede stålcylindre har erstattet 

de ”rigtige” passagerer 

og stewardesser. Ved 

korrelation mellem forsøgene 

med mennesker og de 

termiske mannequiner viser 

det sig, at termiske mannequiner 

pålideligt vil kunne 

erstatte mennesker, når det 

drejer sig om bedømmelse 

af termisk komfort. 

Undersøgelser 

med luftrensningsudstyr 

Hele tre undersøgelser af 

luftrensningsudstyr omfattende 

to fabrikater af fotokatalytiske 

filtre og et fabrikat 

af filtre med aktivt kul til 

at fjerne gasformige luftforureningskomponenter(gasfase 

absorptionsfilter). 

Skimmelsvampe 

Effektiv og kemikaliefri afrensning af skimmelsvampeangreb 

med patenteret tørdamp-metode 

micro clean ® -metoden 

Yderligere information: www.microclean.dk 

Instrument til og måling af 

indåndingskapacitet 

(Nasal Peak Flow test) 

Her forekommer det, at fotokatalytiske 

filtre kan være 

uhensigtsmæssige i en flykabine. 

Åbne flasker og 

glas, hvorfra der afdamper 

alkohol til luften fører til, at 

der i filtrene dannes uønskede 

aldehyder. 

Boeings 787 Dreamliner med 

gasfase absorptionsfilter 

I juni 2005 offentliggjorde 

Boeing ved flymessen i Paris 

Le Bourget, at der er taget 

beslutning om, at den 

nye Boeing 787 Dreamliner 

vil blive udstyret med filtre 

med aktivt kul baseret på 

de videnskabelige undersøgelser, 

der for nylig var blevet 

udført ved DTU. 

Forsøgene på DTU for Boeing 

har således foreløbig - 

efter at forsøgspersoner har 

tilbragt mere end titusind 

timer i kabinen - nået en interessant 

slutning. Men 

samarbejdet fortsættes i 

2005 med en række yderligere 

undersøgelser af indeklimaet 

i flykabinen, nu 

med støtte fra den amerikanske 

luftfartsstyrelse, Federal 

Aviation Administration. 

En ny forsøgsserie bliver 

således gennemført oktober-november 

2005, denne 

gang med en homogen forsøgsgruppe 

udelukkende 

bestående af danske kvinder 

i aldersgruppen 18-30 

år. 

■ 

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af micro clean ® - 

metoden og det tilhørende kvalitetssikringssystem. 

Micro Clean A/S Staktoften 20 2950 Vedbæk 

Telefon: 4566 0399 Fax: 4566 4922 e-mail: microclean@microclean.dk 



11

Gennem bl.a. presse, tv og 

tidsskrifter bombarderes vi 

daglig med meget forskellige 

meddelelser om klodens 

energireserver, om miljøforurening 

og om eventuelt 

fremtidige klimaændringer. 

Det er vanskeligt - for ikke 

at sige umuligt - umiddelbart 

at danne sig et sandt 

billede af, hvad der reelt kan 

forventes ud fra de mange 

informationer og signaler, 

der udsendes fra diverse 

kommercielle og ikke-kommercielle 

energidebattører. 

Det er som følge af de økonomiske 

og de politiske interesser, 

der præger energisektoren, 

helt umuligt for en 

ikke-energisagkyndig at 

danne sig et ærligt billede af 

energisituationen og den 

forventelige, fremtidige udvikling. 

Energisektoren i forandring 

På Dansk Energi og Dansk 

Fjernvarmes konference i 

12 

Fremtidens energiformer: 

Morgendagens energi 

kommer fra 

sol, vind, brint, kul og a-kraft 

I regeringens energistrategi 2025 nævnes solenergi som fremtidens primære energikilde, 

mens der er længere udsigter til et brintsamfund 

København den 3. oktober 

2005 – ”Energisektoren i forandring” 

- gentog transportog 

energiminister Flemming 

Hansen sin filosofi fra 

præsentationen af regeringens 

„Energistrategi 2025“ 

fra juni 2005, nemlig at 

„markedet“ skal styre de 

kommende års udvikling på 

energiområdet i Danmark. 

Ministeren sagde bl.a.: 

- Indpasning af vedvarende 

energi (VE) i det danske 

energimønster, ser jeg som 

den helt store udfordring på 

linie med effektivisering af 

Af Jørgen Gullev 

energiforbruget til transportsektoren. 

- Vi vil ikke sætte faste 

mål for forudsatte valg af 

VE-kilder, det overlader vi 

helt til det frie marked. 

- Vi ønsker mere konkurrence 

på energiområdet, og vi 

ønsker mere VE på en samfundsmæssig 

økonomisk 

måde. 

- Halm er ikke løsningen på 

vore energiproblemer, men 

jeg regner med, at VE ved 

stigende afgifter på CO 2 og 

høje oliepriser vil dække op 

En situation 

fra Afrika, 

hvor el fra 

solcelleanlæg 

driver 

landsbyens 

vandpumpe. 

til 80 procent af den danske 

energiforsyning i 2025. 

- Det danske elnet skal styrkes 

bl.a. ved etablering af et 

Storebælt kabel. Det vil skabe 

bedre økonomi i elforsyningen 

og give mulighed for 

opstilling af flere vindmøller. 

Politiske rammer 

I den danske energisektor er 

der ikke umiddelbar begejstring 

ved og tro på, at det 

„fri“ marked skal kunne løse 

de kommende års energiproblemer 

i Danmark. 

Mange havde hellere set, at ➤ 


Kender du til problemer med luft i anlægget ? 

Så har vi en brugbar og virkningsfuld løsning med Reflex Servitec 

Vakuumaflufter til varme- og køleanlæg. Servitec garanterer automatisk 

afluftning af hele anlægget selv på den øverste etage og i den sidst bøjning. 


Nu også fuldt program i 

Mikrobobleafluftere 3/4“ til DN 300: 

Vi anbefaler brugen af 

mikrobobleafluftere på varmeanlæg og 

køleanlæg. Kan anvendes på varmeanlæg 

med et drifttryk på indtil 2,5 bar. Køl 

indtil 1,5 bar. Ved højere tryk anbefaler 

vi Reflex Servitec vakuumaflufter. 

Fordele ved Servitec vakuumaflufter: 

Fjerner luft i anlægget – sparer tid ved opstart. 

Løser støjproblemet – såfremt det skyldes luft i 

anlægget. 

Optimale driftsbetingelser – sparer penge på 

energiforbruget. 

Pumpe beskyttet mod luft. 

Automatisk overvåget vandpåfyldning. 

Nem at installere med ( 2 stk. 3 „ 

/4 studse + 

230V stik lige til kontakten). 

Se også 

www.reflex.dk 

Reflex DK ApS Elektronvej 2-4 2670 Greve Tlf: 43 90 23 11 Fax: 43 69 08 11 

13

egeringens Energistrategi 

anviste nogle politiske rammer 

for udbygningen med 

de forskellige energiformer i 

en konkret energiplan indeholdende 

tilpassede støtteordninger 

på de energiområder, 

der ønskes fremmet 

ikke mindst af hensyn til 

den nødvendige erhvervsplanlægning. 

Et af de få konkrete punkter 

i strategien - et Storebælt 

kabel til 1,2 mia. kroner - 

finder mange med indsigt i 

elforsyning derimod højst 

diskutabelt. 

I mange år har det ikke været 

muligt at overbevise politikere 

og andre ikke-elsagkyndige 

om, at et kabel under 

Storebælt ikke kan begrundes 

rent elforsyningsteknisk. 

Det er et rent populistisk 

forslag, som ikke-elsagkyndige 

forventeligt vil 

nikke ja til. 

Om et Storebælt kabel anføres 

det dog trods alt i regeringens 

strategi som en bemærkning, 

at omfanget af 

en forbedret konkurrenceeffekt 

ved et kabel er forbundet 

med betydelig usikkerhed. 

2 mia. uden el 

Et af de mest presserende 

energiproblemer i den store 

verden uden for vort lille 

smørhul er, at mere end 2 

mia. mennesker på kloden 

ikke har adgang til „moderne“ 

energi – f.eks. elforsyning, 

sådan som man kan 

se det på fotografiet på foregående 

side. 

For de resterende 4 mia. 

mennesker er energiforbruget 

derimod stadig stigende. 

Specielt i lande som Indien 

og Kina er den årlige 

stigning i energiforbruget 

på mere end 15 procent. 

I Kina med sine flere end 1,3 

mia. mennesker ser vi en 

voldsom forbrugsstigning 

på områder som f.eks. boliger, 

biler, elapparater og 

elektronik, der alle bidrager 

til et øget energiforbrug. 

Der er derfor - uanset at der 

i dag globalt set ikke umiddelbart 

er mangel på energi 

14 

- mange gode grunde til at 

se med stor alvor på udviklingen 

i verdens energiforbrug 

og den deraf følgende 

forurenende miljøpåvirkning. 

Fig.1 viser oversigtsmæssigt 

jordens formodede 

energireserver sat i relation 

til verdens årlige energiforbrug 

og den solenergi, der 

årligt tilføres jorden. 

Det fremgår heraf tydeligt, 

at solenergi vil være klodens 

primære energikilde fra den 

tid, hvor man har løst de 

teknologiske problemer i 

forbindelse med en effektiv 

udnyttelsen af solenergi. 

I dag dækkes verdens forbrug 

af primærenergi af: 

* olie med 34,8 procent 

* kul med 23,5 procent 

* gas med 21,1 procent 

* biomasse og affald med 

11,0 procent 

* a-kraft med 6,8 procent 

* vandkraft med 2,3 procent 

* geotermi, sol, vind mm. 

0,5 procent 

Mere end halvdelen af olieforbruget 

går til transport, 

og ifølge IEA vil denne andel 

vokse til ca. 65 procent i 

løbet af de næste 30 år. 

Solenergi 

Solenergi udnyttes på forskellige 

måder. Solfangere 

opvarmer vand til opvarmningsanlæg 

og varmt brugsvand 

og solceller producerer 

el. 

El fra solceller (Photovoltaic 

Tysk bolig med 

solcelleanlæg 

suppleret 

med solfangere 

= PV) har mangfoldige anvendelser 

i bærbart eludstyr, 

standalone-anlæg 

udenfor elforsyningsområder 

eller tilsluttet elnettet. 

Den gennemsnitlige markedsvækst 

for PV har i flere 

år været på mere end 30 

procent årligt. 

Mere end halvdelen af verdens 

PV-produktion ligger i 

Japan, hvor der investeres 

voldsomt i PV-anlæg og - 

produktion. Europa tegner 

sig for ca. 25 procent af verdens 

PV-produktion. 

I dag er PV-anlæg uden tilskudsordning 

ikke konkurrencedygtig 

med anden 

form for elproduktion. 

Ifølge IEA skal produktionen 

af PV-moduler øges med en 

faktor på 100 før PV-el er 

konkurrencedygtig med el 

produceret på grundlast-elværker 

på basis af kul, olie 

eller naturgas. 

Ved en årlig vækstrate i PVmoduler 

på godt 30 procent 

vil PV-el skønsmæssigt være 

konkurrencedygtig omkring 

2015. Det oplyses, at PV-el 

allerede i dag er konkurrencedygtig 

i Spanien og i Itali- 

Fig. 1: Solenergi 

kan løse verdens 

miljø- og 

energiproblemer. 

en med el produceret på 

spidslast-elværker. 

Støtteprogrammer 

Det er nationale støtteprogrammer, 

der er afgørende 

for den store anvendelse af 

PV-anlæg i Japan og Tyskland. 

I Japan installeredes der i 

2003 i alt 223 MW, og den 

totale installationsværdi er 

860 MW. Det svarer til 6,7 

W/indbygger, hvilket er meget 

højt. 

I Tyskland installeredes der 

i 2004 i alt 300 MW. Det var 

mere end en fordobling i 

forhold til salget i 2003, der 

var på 133 MW, og svarer 

nu til, at der er ca. 7 W/indbygger, 

det vil sige, at der 

er installeret mere PV i 

Tyskland end i Japan, sådan 

som man f.eks. kan se det 

på fotografiet til denne artikel. 

PV-modulers bidrag til den 

totale primære energiforsyning 

i Tyskland er dog stadig 

beskeden. Den androg i 

2004 kun 0,004 procent. 

Det tyske støtteprogram består 

af en „feed-in“ tarif ➤ 



15

med en 20-års garanti, der 

giver private investorer en 

tilfredsstillende tilbagebetalingstid. 

Betalingen for PVkWh, 

der sendes ind på elnettet, 

er op til 57 cent/ 

kWh, der reduceres med 5 

procent p.a. 

Den fordelagtige tyske støtteordning 

har betydet, at 

pengefolk i stort tal har investeret 

i PV-anlæg. 

Motiveringen for den statslige 

støtteordning i Tyskland 

er primært at øge beskæftigelsen 

og aktivitetsniveauet 

i tyske produktionsoginstallationsvirksomheder, 

der arbejder med PV, 

og som i dag beskæftiger 

20.000 medarbejdere. 

Danmark - bagud og foran 

EU stiler efter, at der i EUlande 

i 2010 ialt er installeret 

3.000 MW i PV-anlæg. 

PV anses for at være en signifikant 

fremtidig energiteknologi, 

der samtidig vil 

give et væsentligt bidrag til 

beskæftigelsen i EU. 

På grund af manglende politisk 

forståelse for betydningen 

af at udnytte solenergi i 

Danmark er der ved udgangen 

af 2004 kun installeret 

ca. 2 MW i PV-anlæg i Danmark. 

Det svarer til 0,35 W/ 

indbygger eller kun 5 procent 

af det tilsvarende tyske 

tal. Danmark er unødvendigt 

langt bagud med PVanlæg. 

På produktsiden er der derimod 

en voksende dansk 

indsats på udvikling og produktion 

af komponenter, der 

indgår i anlæg til udnyttelse 

af solenergi. 

Firmaet Topsil Semiconductor 

Materials A/S ved Frederikssund 

producerer og leverer 

FZ silicium til den internationale 

PV-industri. 

Firmaet PowerLynx A/S i 

Sønderjylland udvikler og 

producerer invertere - elektroniske 

vekselrettere - der 

omformer jævnspændt el fra 

PV-anlæg til vekselspænding, 

der kan indfødes på 

elnettet. 

PowerLynx, der blev etable- 

16 

ret i oktober 2002 og i dag 

har 100 medarbejdere, går 

efter de store kunder på det 

udenlandske marked. 

Det er typisk de store internationale 

olieselskaber, der i 

de senere år er stækt engageret 

i PV-markedet, samt 

japanske elektronikvirksomheder, 

som PowerLynx sælger 

sine invertere til. 

Men også på det tyske marked 

boomer det danske firma 

på grund af de store tyske 

offentlige tilskud til PVanlæg, 

og PowerLynx forventer 

samme udvikling i 

Spanien og Italien. 

Ifølge PowerLynx kan det 

nuværende marked for PVanlæg 

sammenlignes med 

markedet for vindmøller, da 

det for år tilbage var i sin 

vorden. 

Solfangere 

Den negative politiske interesse 

i Danmark for udnyttelse 

af solenergi slår også 

meget tydeligt igennem på 

området solfangere. 

Som følge af manglende 

støtteordninger har markedet 

for nye solvarmeanlæg i 

Danmark været meget be- 

grænset i flere år. De seneste 

måneders høje oliepriser 

har dog umiddelbart givet 

sig udtryk i et stigende salg 

af solvarmeanlæg. 

Betydende danske firmaer 

på solvarmeområdet som f. 

eks. Batec, Arcon, Termo- 

Sol og Velsun (Velux) har i 

flere år måttet erkende, at 

hvor solfangeranlæg med offentlige 

støtteordninger sælges 

i stort tal i bl.a. Tyskland 

og Østrig, så har det 

danske solvarmemarked, 

der er uden politisk støtte, 

været meget begrænset. 

Vindkraft 

Det globale marked for udnyttelse 

af vindenergi er i 

de senere år steget med ca. 

25 procent, og der er i alt 

opstillet vindmølle-effekt 

med en ydeevne på ca. 

50.000 MW. 

De 50.000 MW forventes at 

være steget til 150.000 MW i 

2012 og hovedparten af de 

nye vindmøller vil være opstillet 

i havmølleparker (offshore), 

og give en waterfront 

som den, man kan se, på fotografiet 

til denne artikel. 

Den samlede vindmølleef- 

Nysted Havmøllepark, 

verdens største møllepark. 

(www.nystedhavmoellepark.dk, 

Pressen, Fotoarkiv, nr. 22) 

Brintbil med 

brændselscelle 

på marathonpræsentationstur 

fra Hammerfest 

til Lissabon. 

fekt i Tyskland, der er det 

land i verden, hvor der er 

opstillet flest vindmøller, er 

ca. 18.000 MW svarende til 

ca. 40 procent af verdens 

vindmølleeffekt. Tysk vindmølleindustri 

beskæftiger 

ca. 50.000 personer. 

Som med solenergien yder 

vindkraften dog endnu kun 

en beskeden andel af den 

totale primære energiforsyning 

i Tyskland nemlig kun 

ca. 0,5 procent, svarende til 

ca. 4 procent af den tyske 

elproduktion. 

I Danmark er der opstillet 

vindmøller svarende til ca. 

3.000 MW, og vindmølleindustrien 

i Danmark beskæftiger 

ca. 20.000 personer. 

Offshore 

Udbygning med store vindmølleparker 

på land anses 

af mange grunde for at 

være for dyrt og for besværligt. 

Alene transport af 

mere end 60 m lange møllevinger 

ad motorveje og landeveje 

med rundkørsler mv. 

volder store vanskeligheder. 

Den fremtidige vindkraftudbygning 

med en møllestør- 


else på 3,5-5 MW vil derfor 

såvel i Danmark som i udlandet 

ske i form af store 

havmølleparker. 

Af en nylig udsendt pressemeddelelse 

fremgår, at 

Energistyrelsen har prækvalificeret 

fire ansøgere til at 

give tilbud på drift og opførelse 

af verdens største havmøllepark 

ved Rødsand syd 

for Lolland. 

Vindkraftens internationale 

forretningspotentiale fremgå 

af, at ansøgerne til den 

nye havmøllepark ved Rødsand 

er et hollandsk konsortium, 

et dansk og to dansk/ 

svenske selskaber. 

Havmølleparken ved Rødsand 

er den ene af to havmølleparker, 

der er besluttet 

etableret de kommende år. 

Den anden, Horns Rev 2, vil 

blive etableret af Energi E2 

ud for Esbjerg. 

Danmark førende 

Danmark tegner sig med 

620 MW for 68 procent af 

den installerede effekt i 

samtlige internationale offshore 

projekter og har med 

335 møller 63 procent af 

samtlige havmøller i de internationale 

projekter. 

Af de opstillede møller i 

samtlige internationale offshore 

projekter er 59 procent 

produceret af Vestas og 36 

procent af Bonus. 

Verdens fire største firmaer 

på vindmølleområdet er 

danske Vestas, amerikanske 

GE Wind, tyske Siemens 

Wind Power A/S (der i 2004 

købte danske Bonus) samt 

spanske Gamesa. Overalt i 

verden ikke mindst i USA 

og EU er det planlagt i de 

kommende år at etablere et 

meget stort antal vindmøller. 

I England regner man med i 

2010 at have en vindkrafteffekt 

på ca. 8.000 MW, hvilket 

betyder, at vindenergi 

kommer til at indgå i den 

engelske elproduktion med 

ca. 6 procent. 

Nysted vindmøllepark syd 

for Lolland er med i alt 72 

havmøller á 2,3 MW i dag 

verdens største havmøllepark. 

Med 650 MW vindkraftanlæg 

er det sjællandske 

Energi E2, der indgår i 

den forestående energiselskabsfusion 

mellem Dong 

og Elsam, verdens fjerde 

største vindkraft-operatør 

og står i de kommende år 

overfor at opføre havmølleparker 

syd for Wales og ved 

den engelske og tyske nordsøkyst. 

Ved havmølleparkerne i 

Nordsøen og syd for Wales 

skal der bl.a. regnes med 10 

m daglig tidevandsdifference 

og kalkuleres med bølgehøjder 

på op til 9 m og en „50års-bølge“ 

på 17 m. Det er 

noget andet end at arbejde i 

de indre danske farvande. 

De tre nævnte havmølleparker, 

som skal idriftsættes allerede 

i 2007 og 2008, repræsenterer 

en samlet anlægsudgift 

på godt 20 mia. 

kroner. Det er således ikke 

pebernødder, der spilles om 

i den branche. 

Brint 

Overalt i verden satses der i 

disse år milliarder af US-dollar 

på forskning og udvikling 

af brintteknologier og 

udformning af egnede 

brændselsceller (fuel cell = 

FC), der drives med brint. 

En brændselscelle producerer 

el og anvender brint som 

brændstof. Den store fordel 

ved anvendelse af en 

brændselscelle er, at det 

eneste affaldsprodukt fra 

brændselscellen er vand. 

Brint anvendes i dag i den 

kemiske industri og fremstilles 

typisk ved dampreformering 

af naturgas. Brint er 

ikke en energikilde, men en 

energibærer. Brint indgår i 

vand og fremstilles mest enkelt 

i stor skala ved elektrolyse. 

Barrierer 

Brint kræver billig og forureningsfri 

el - el på basis af ➤ 


vedvarende energi eller akraft 

- for at være en attraktiv 

energiform, og først da 

har det mening at tale om, 

at et samfund kan baseres 

på brint som energibærer. 

En anden stor forhindring 

for at basere et helt samfundssystem 

på brint er, at 

der endnu mangler udvikling 

af omkostningseffektive 

løsninger på lagring af brint. 

Brint har en energitæthed 

på kun 2,4 kJ/ml, hvor benzin 

har en energitæthed på 

33,4 kJ/ml, fig. 2. 

Lagring af brint skal derfor 

ske enten på flydende form 

nedkølet til -250 grader C 

eller luftformigt under højt 

tryk (op til 700 bar). Begge 

former for lagring er komplicerede 

sammenlignet med 

den måde, vi i dag håndterer 

f.eks olie, benzin og naturgas. 

Brint kan også lagres i fast 

form f.eks. i metalhydrider, 

men her ventes på et vi- 

18 

Fig. 2: Fysiske 

egenskaber for brint, 

methan og benzin. 

denskabeligt gennembrud 

på linie med den netop præsenterede 

danske brintpille. 

En tredje barriere før drømmen 

om et brintsamfund 

kan realiseres er udbygning 

af en omfattende nødvendig 

infrastruktur til lokal- og 

fjerndistribution af brint til 

diverse servicestationer. 

En realistisk tidshorisont vil 

formentlig være 20-40 år. 

Brintbiler 

Dagligdag med biler på 

brint - biler, hvor en brændselscelle 

drevet med brint - 

leverer den nødvendige el til 

bilens elmotor, ligger ligeledes 

langt ude i fremtiden. 

De store bilproducenter General 

Motor, Toyota, 

Volkswagen, Fiat m.fl. har i 

dag brintbiler, men kun på 

Luftforandring… 

…Wolf Klimateknik 

I mere end 40 år har Wolf 

været en af de ledende 

leverandører til det 

europæiske marked for 

indeklima og 

ventilationsanlæg – og med 

god grund. Vore kunders 

behov har altid første prioritet 

når det gælder udvikling af 

nye produkter. 

Vi kan levere tagventilatorer i flere forskellige størrelser, og 

med luftmængder på op til 20.000 m 3 /h. Desuden fås der 

forskellige former for tilbehør f.eks. sokkel, kontraspjæld, 

reguleringer m.m. 

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig 

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m. 

Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04 

Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk 

w-%h gH/I kj/ml Kj/g 

Hydrogen at 200 bar 100.0 17 2.4 141.0 

Magnesium Hydride 7.6 101 14.4 10.9 

Hydride of Fe-Ti 1.8 96 13.7 2.7 

Hydride of La-Ni 1.4 89 12.7 1.9 

Liquid Hydrogen 100.0 70 10.0 141.0 

Methanol 12.5 99 19.0 22.7 

Gasoline 33.4 47.6 

Lead/Acid Battery 0.2 

Advanced battery 0.5 

Liquid Methane 25.0 106 25.0 55.7 

Liquid Ammonia 17.6 120 17.9 25.2 

Fly Wheel 0.5 

forskningsog udviklingsniveau. 

Der ligger stadig flere års 

nødvendig udvikling før 

komponenterne til bilens 

brændselscelle har en pålidelighed 

og en pris, der gør 

brintbilen prismæssig konkurrencedygtig. 

Endvidere er der de ovenfor 

omtalte store problemer 

med den helt elementære 

lagring og distribution af 

brint. 

Det er urealistisk at forvente 

et gennembrud med brintbiler 

før om 15-25 år. 

Energiøkonomisk er en 

brintbil også problematisk. 

Det samlede energiregnskab 

for en bil drevet med el 

fra brændselsceller, hvor 


inten er fremstillet ved 

elektrolyse, er to - tre gange 

højere end ved det enklere 

system, hvor bilens elmotor 

forsynes direkte fra f.eks. lithium-ion 

batterier. 

Før brintbiler bliver aktuelle 

vil man derimod se stadig 

flere hybridbiler, dvs biler, 

hvor en elmotor og en benzin- 

eller dieselmotor arbejder 

sammen med resulterende 

stor energiøkonomi, 

som man kan se på fotografiet 

til denne artikel. 

En hybridbil som Toyota 

Prius, hvoraf der allerede i 

dag kører mere end 200.000 

i USA, kører godt 23 km/l 

med tophastighed på 170 

km/t, er på grund af den 

supplerende elmotor 80 procent 

mindre forurenende 

end en benzin- eller dieselbil 

af samme størrelse. 

Brændselsceller 

På en del anvendelsesområ- 

Honda Insight 

hybridbil med både 

el- og benzin-motor. 

der som nødstrømsanlæg, 

backup-systemer, og små 

stationære kraftvarmeanlæg 

er brændselsceller allerede i 

dag særdeles interessante. 

Brændselsceller benyttes 

her med fordel i stedet for 

batterier, og er på visse områder 

kommercielt konkurrencedygtige. 

På en brintkonference i 

Dansk Industri redegjorde 

Dantherm i Skive og APC 

Denmark i Kolding for 

brændselscellers fordele 

som reduceret vægt, længere 

levetid, længere backuptid 

og mindre miljøbelastning 

Brændselscellen har et 

grønt image. Samtidig er 

energitætheden i en brændselscelle 

større end i et blybatteri. 

Med komprimeret 

brint er den fem gange større 

og med metanol 25 gange 

større. 

Dette forhold betyder meget ➤ 

Fig. 3: Sammenligning af 

relationen mellem volumen 

og driftstid for en 

brændselscelle og et 

blybatteri i et ups-anlæg. 


i relationen volumen contra 

run-time, som det fremgår 

af fig. 3, der viser fordelene 

ved brændselscelle sammenlignet 

med blybatteri i 

et UPS-anlæg (Un-interruptible 

Power Supply = UPS). 

Med en brændselscelle, der 

starter på millisekunder, 

som back-up, undgår man 

ulemperne med en dieselmotors 

starttid på 5-20 min. 

eller med den begrænsede 

kapacitet i et blybatteri. 

Systemudviklingen hos 

APC omhandler bl.a. kombineret 

UPS og CHP (Combined 

Heat and Power), effektelektronik 

fra 10 til 300 

kW og de forskellige typer 

brændselsceller - SOFC, 

MCFC og PEMFC. 

Kul 

Uanset om man sympatiserer 

med det eller ej, repræsenterer 

kul og a-kraft i dag 

verdens to største tilgængelige 

energiressourcer. 

De er vanskelige at komme 

uden om, før et teknologispring 

inden for attraktive 

energiområder som f.eks. 

solenergi. 

Brug af kul, der medfører 

store miljøproblemer, kan 

endnu i mange år blive et 

nødvendigt onde. Alene i 

Kina kostede kulminedriften 

sidste år 6.000 minearbejdere 

livet på grund af dårligt 

vedligeholdte miner. 

Verdens kulreserver er så 

store, at der endnu er kul til 

flere hundrede års forbrug. 

A-kraft 

Øget anvendelse af a-kraft 

har ikke som kul, olie eller 

naturgas klimatiske følgevirkninger, 

men a-kraft har 

fortsat problemer med folkelig 

accept. 

I 1997 besluttede EU derfor, 

at vedvarende energi (VE) 

inden 2010 skulle dække 12 

procent af elproduktionen i 

EU, men efter syv års forløb 

er andelen af VE imidlertid 

stadig kun ca. 6 procent. 

Den manglende udbygning 

med VE samt hensynet til 

den nødvendige fremtidige 

forsyningssikkerhed for EU- 

20 

Reaktorhallen 

på 

Barsebäck 

a-kraftværk. 

Fig. 4: 

Udviklingen 

i elproduktion 

fra a-kraftværker 

i verdens 

forskellige 

regioner. 

landenes energileverancer 

fik derfor EU-kommissionens 

energikommissær til i 

efteråret 2004 at forslå, at 

EU-lande bør påbegynde 

opførelse af nye a-kraftværker 

frem for som nogle EUlande 

(Sverige og Tyskland), 

der har besluttet at udfase 

a-kraftværker. 

Det er specielt den nuværende 

afhængighed af ener- 

giforsyning fra områder 

med ustabile politiske systemer, 

der gør a-kraft til et 

væsentligt fremtidigt alternativ 

såvel i de gamle som i 

de nye EU-lande. 

I Vesteuropa dækkes ca. 30 

procent af elproduktionen af 

a-kraftværker. Frankrig har 

størst dækning med 78 procent 

af den franske elproduktion. 

Mange nyanlæg 

Udviklingen i den samlede 

elproduktion på a-kraftværker 

i verden fremgår af fig. 

4. 

Fjernøsten ligger forrest, 

hvad angår beslutning om 

nye a-kraftværker. Med 54 

a-kraftværker har Japan en 

dækning med a-kraft på ca. 

35 procent af elproduktionen, 

og Sydkorea har med 

18 a-kraftværker en tilsvarende 

dækning på ca. 39 

procent. 

Som følge af stadig stigende 

elforbrug planlægger Kina 

opførelse af 40 nye a-kraftværker 

á 1.000 MW. Man 

planlægger at femdoble 

energien fra a-kraftværker 

de næste 15 år. 

Indien opfører i disse år ni 

nye a-kraftværker og i Rusland 

bygges 20-25 nye akraftværker 

inden 2020. 

I USA viser holdningsundersøgelser, 

at 2/3 af befolkningen 

accepterer nye a-kraftværker 

- især hvis de placeres 

ved siden af nuværende 

anlæg. 

CO 2 og Kyoto-aftalen 

Hvis Tyskland skal overholde 

sin del af Kyoto-aftalen, 

så er man nødsaget til at 

lukke tæt ved en tredjedel af 

den tyske industri, hvis 

man samtidig skal holde 

den tidligere rød-grønne regerings 

løfte om at udfase 

de tyske a-kraftværker, der 

præsterer 33 procent af den 

tyske elproduktion. 

Fra World Energy Council 

lyder det, at Kyoto-målene 

om nedskæring af CO2-udledning 

ved elproduktion 

kun kan nås ved at tredoble 

landenes elproduktionen fra 

a-kraftværker. 

Med a-kraft vil man ifølge 

EU-kommissionen foruden 

at undgå CO2-udledning 

samtidig skabe uafhængighed 

af olie og naturgas og 

dermed opnå betydelig større 

eneriforsyningssikkerhed. 

■ 



21

22 

Sådan kan 

brint bruges som energikilde 

Jagten på alternative energikilder 

har været i gang 

længe. Men hvilke energiteknologier 

bør vi satse på? 

Og er brintsamfundet et realistisk 

bud? 

Den britiske ambassade har 

i samarbejde med DI arrangeret 

et spændende seminar 

om fremtidens brintsamfund, 

hvor 13 foredragsholdere 

fortalte om forskellige 

aspekter af brintsamfundet. 

En af talerne, professor Peter 

Edwards, leder af Institut 

for uorganisk kemi ved 

Oxford påpegede, at hvis 

det skal være realistisk at 

satse på brint, skal der gøres 

væsentlige teknologiske 

fremskridt de næste fem år. 

I modsat fald bør man overveje 

andre mulige energiløsninger. 

- Der er nogle helt centrale 

punkter, vi skal have løst, 

før vi har et brintsamfund. 

Seks fremtidige UK-brintsamfund 

1. Central rørledning: Brint 

er blevet det dominante 

transportbrændsel, og produceres 

centralt fra en 

blanding af kul og fossile 

brændsler, atomkraft og alternativ 

energi i stor skala. 

Brint distribueres som gas 

via rørledninger. 

2. Reforming: Brint produceres 

lokalt fra naturgas, 

og er et dominant transportbrændstof.Infrastrukturen 

fra det eksisterende 

naturgasnetværk bruges, 

Den engelske ambassade bag seminar, hvor danske og engelske forskere 

diskuterede fremtidens brintsamfund 

Et af dem er lagringen. 

Der arbejdes med fire lagringsteknikker: 

* Brintlagring i carbonbaseret 

materiale. Pga. en lav 

massedensitet absorberer 

carbonrelaterede materialer 

(som f.eks. carbon nanorør) 

signifikante mængder brint 

ved lav temperatur og højt 

tryk. Absorptionen af brint i 

porøs carbon afhænger af 

den unikke kemiske affinitet, 

der er mellem carbonog 

brintatomer. Det er 

spørgsmålet om H/C-ratioen 

kan forøges og tilføres reversibelt 

– både ved stuetemperatur 

og kryogene temperaturer. 

* Brintlagring i lette metalhydrider. 

Ingen metalhydrider 

opfylder de krav, der 

stilles til det ideelle brintlagringsmateriale. 

Målet 

med vores forskning er vha. 

synteser og detaljerede undersøgelser 

af overfladeka- 

og brint produceres på stedet 

med damp-methanreforming. 

3. Flydende brint: Produceres 

med atomkraft og med alternativ 

energi i stor skala. Flydende 

brint er dominant som 

transportbrændsel. Er primært 

et substitutions-scenario 

med uændrede transportog 

energiparadigmer. 

4. Syntetiske væskebrændsler: 

Alternativt produceret 

brint dominerer transportbrændsel. 

Pakket i form af 

Af Allan Malmberg 

talyse at forbedre brintsorption/desorptions-kinetikken 

i lette metalhydrider. 

* Søgen efter nye lagringsmaterialer. 

Med undtagelse 

af carbonnanostrukturer har 

den globale forskning centreret 

sig om metaller og legeringer, 

der har været 

kendt i mange år. Vi søger 

efter nye og effektive brintlagringsmaterialerbestående 

af relativt uundersøgte 

materialer. 

* Zeolitter og relaterede materialer. 

Potentialet af zeolitter 

og relaterede mikroporøse 

materialer som alternativ 

til carbon undersøges. Zeolitter 

har en overlegen lagringskapacitet 

pr. volumenenhed 

til stationær brintlagring. 

Dertil er der en række 

sikkerhedsfordele i forhold 

til aktiveret carbon. 

CO2-problemet 

Det er englændernes holdning, 

at det ikke hjælper 

syntetiske kulbrinter som 

methanol, for at løse problemet 

med brintlagring og distribution. 

Carbon kommer 

fra biomasse og røggasser. 

Allestedsnærværende brint: 

Gasformigt brint er dominerende 

transportbrændsel. 

Mange bygninger bruger 

brændselscellesystemer, der 

kører på brint. Brint produceret 

ved alternativ energi 

reducerer behovet for langdistance 

distribution, og gør 

at brint konkurrerer direkte 

stort, at løse de grundlæggende 

brintproblemer, hvis 

de »koster« for meget CO2. 

Derfor var det netop CO 2vinklen, 

englænderne tog 

udgangspunkt i, da de i 

2004 iværksatte en omfattende 

undersøgelse af brintsamfundet. 

Undersøgelsen udmundede 

i rapporten »A Strategic 

Framework for Hydrogen 

Energy«, hvoraf en lille del 

blev fremlagt af Adam 

Chase fra E4tech. Rapporten 

kan findes på 

www.dti.gov.uk/energy/ 

sepn/hydrogen.shtml 

Konklusionen er klar. På 

nogle områder er brint ikke 

et alternativ, fordi der produceres 

for meget CO 2 i forhold 

til andre alternative 

energiformer. 

- Derfor tror vi ikke på mindre 

stationære brintanlæg til 

f.eks. opvarmning. Derimod 

kan brint være en god løs- 

med elektricitet som hovedenergikilde 

i hushold 

og kommerciel kraftvarme. 

Regionale brintrør opfylder 

lokale behov. 

Elektricitetslagring: Dominerer 

transportbrændsel. 

Brint produceres lokalt i 

lille skala elektrolyseenheder. 

Onside lagring til 

brug i hushold og kommerciellebrændselscelleenheder, 

når der opstår efterspørgsel/behov 

efter 

elektricitet. 


ning i transportsektoren, 

forklarede Adam Chase. 

- Men det kræver omfattende 

ændringer, og et land 

kan næppe gøre det alene, 

så vi må samarbejde på 

tværs af landegrænser og 

blive enige om, hvilken sti, 

vi vil betræde. Fra politisk 

hold skal der bakkes 100% 

op også økonomisk, hvis det 

skal lykkes, sagde han. 

Ifølge Chase har briterne 

vurderet, hvilke seks scenarier 

for fremtidens brintsamfund, 

der er de mest sandsynlige. 

Fælles for alle scenarierne 

er, at der er store 

tekniske problemer, der skal 

løses (se boks 1). 

Ny screening 

Virksomheden Ilika har udviklet 

en high troughput- 

screeningsmetode, der hurtigt 

kan finde og karakterisere 

nye stoffer i forhold til 

de egenskaber, der efterlyses. 

Teknologien bruges til 

to hovedområder: at danne 

tynd-film-arrays af uorganiske 

materialer og til optimering 

af polymersammensætninger. 

Filmene kan hurtigt 

karakteriseres og screenes, 

hvorved materialeegenskaberne 

optimeres til ønskede 

Til venstre røntgenbillede 

af brintbil med tank til flydende brint. 

Til højre røntgenbillede 

af brintbil med tryktank til brint. 

applikationer. Ilika har med 

sin tynd-film-teknologi bl.a. 

været med til at udvikle 

brændselscelleelektroder, 

brintlagrings-legeringer, 

sensormaterialer og heterogene 

katalysatorer. 

Graeme Purdy, der er chef 

for Ilika, kom ind på et essentielt 

problem med hensyn 

til brændselscelleteknologi. 

➤ 


- I dag er alle PEM-brændselsceller 

baseret på platin. 

Det kan blive meget problematisk, 

for skal alle have en 

brændselscelle i deres bil og 

hus, er der næppe platin nok 

på jorden. Platin udvindes i 

dag i fire miner. Tre i Sydafrika, 

og en i Rusland. Det 

betyder, at ganske få lande 

sidder på en vital del af det 

verden er afhængig af. 

CO er et problem for 

brændselscelleteknologien 

Professor og institutbestyrer 

for CAMP (Center for Atomic-scale 

Materials Physics) 

Jens Nørskov mente at 

man skal tænke alternativt. 

Det gør de på CAMP, hvor 

de arbejder med at finde effektive 

brintkatalysatorer. 

Den elektrokemiske H 2-reaktion 

katalyseres mest effektivt 

af Pt-gruppemetaller. 

Skal brint bruges som energibærer 

i fremtiden, så vil 

behovet for disse katalysatorer 

stige, og der er brug 

for at finde alternativer til 

de sjældne og dyre Pt-gruppekatalysatorer. 

En brintdrevet motorcykel 

Dennis Hayter er vicepresident 

hos Intelligent Energy, 

der er ansvarlig for at etablere 

partnerskaber inden for 

udvikling og kommercialisering 

af brændselscelle- og 

andre brintteknologier. 

Virksomheden udvikler 

brændselsceller, og ifølge 

Dennis Hayter er PEM-celler 

en oplagt mulighed til 

transportsektoren, herunder 

flyvning. Og brændselscellerne 

er allerede i brug. De 

24 

Brændselscelleteknologi 

Alle brændselsceller har det til 

fælles, at de består af en elektrolyt 

og to elektroder (anode 

og katode). I Danmark arbejder 

man mest med SOFC- og 

PEMFC-cellen. 

SOFC-cellen 

SOFC: Solid Oxide Fuel Cell. 

Fastoxidbrændselscelle med 

en keramisk elektrolyt, der 

kan lede iltioner. Oftest består 

den af YSZ (yttriumstabiliseret 

zirkonia), dvs. ZrO 2 doteret 

med så meget Y 2O 3, at dens 

krystalstruktur bliver kubisk, 

hvilket giver den største iltledningsevne. 

Anoden består af 

en nikkelcermet, dvs. en fin 

blanding af metalliske nikkel 

og det keramiske YSZ. Katoden 

kan være LSM, dvs. LaMnO 

2 doteret med SrO. Driftstemperaturen 

er 500-1000°C. 

bruges til at støtte og optimere 

batteriteknologi. Med 

en kombination af brændselsceller/batterier 

kan aktionsradiusen 

for en batteridrevet 

bil øges fra 120 til 

200 km. 

- Sådan vil det være mange 

år fremover. Brændselscelleteknologien 

kan ikke stå 

alene, men kan bruges som 

supplement til andre teknikker, 

vurderer Dennis Hayter. 

Intelligent Energy har bl.a. 

været med til at udvikle en 

brintdrevet motorcykel, 

env-biken. 

Motorcyklen er meget let, 

og designet minder om en 

italiensk motorcykel. I stellet 

sidder ikke en heftig V2forbrændingsmotor, 

men 

SOFC kan ud over brint omsætte 

både naturgas og CO. På 

mange områder synes SOFC at 

have de største potentielle muligheder. 

Den faste elektrolyt er 

let at håndtere og i demonstrationsanlæg 

har man vist høje 

virkningsgrader (>50%) og lang 

levetid (over 10000 timer). 

SOFC kan bruges i anlæg fra 

nogle få kW til kraftværker i 

MW-størrelsen. Spildvarmen fra 

anlægget kan enten udnyttes til 

brugsvand eller anvendes til at 

drive en gasturbine, hvorved 

virkningsgrader op til 80-85% 

vil være mulige. 

PEMFC: Proton Exchange 

Membrane Fuel Cell. PEMFC 

har en protonledende polymer 

som elektrolyt. Ofte bruges en 

perfluorofulfonat-polymer (Nafi- 

derimod en lille kassette, 

der indeholder en brændselscelle 

og en lille brintbeholder. 

Brændselscellen omdanner 

H 2 og O 2 til vand, 

varme og elektricitet. Motorcyklen 

er ikke produktionsklar, 

men skal vise, hvad 

man kan med brintteknologien. 

Tophastigheden er 80 

km/t, men det er teknisk 

muligt at lave en version, 

der kan køre 150 km/t. Den 

drives af en elmotor på 6 kW 

og har en aktionsradius på 

150 km. 

Påfyldningen er enkel, men 

langsom. Man tager blot 

kassetten ud, og i løbet af 

fem minutter er man klar til 

at køre igen. 

Den billige udgave 

Niels Christiansen, leder af 

on), der er beslægtet med Teflon. 

Den ligner en gennemsigtig 

plastfilm (under drift bliver 

den brun eller sort). Dens 

tykkelse er typisk 50-200 mm. 

Anode og katode består af 

grafit med en platinkatalysator. 

For at fungere skal membranen 

være mættet med 

vand, hvilket begrænser det 

anvendelige temperaturområde. 

Den sædvanlige driftstemperatur 

er 80°C. Ved den relativt 

lave temperatur forgiftes 

platinkatalysatoren i anoden 

af CO, hvorfor man ikke kan 

anvende brint fremstillet ved 

reforming af kulbrinter uden 

en fordyrende rensning. Der 

foregår ikke desto mindre et 

stort udviklingsarbejde på cellen, 

da det er denne type, der 

er mest egnet til brug i biler. 

Topsøe Fuel Cell A/S, der 

arbejder med SOFC-celler, 

fortalte, at membranen 

fremstilles af meget billige 

keramiske materialer. Det 

giver en billig produktionspris 

baseret på velkendte og 

lettilgængelige materialer. 

Ulempen er, at cellen fungerer 

ved 600-800°C, hvilket 

koster energi. Ikke desto 

mindre er der produceret en 

ganske pænt antal celler. 

- Vi regner med at komme 

op på ca. 2.700 celler i løbet 

af dette år, fortalte han. 

En anden af brændselscellens 

fordele er, at man kan 

bruge andre typer brændsel 

end brint – den kan f.eks. 

køre på ammoniak (se 

boks). 

■ 



25

Temamøde om vindkraft: 

Markedsprisen på el produceret 

på basis af kul og naturgas 

skulle ifølge Danmarks 

Vindmølleforening 

mere end fordobles, fordi de 

energiformer kan give skader 

på afgrøder, træer og 

bygninger samt kan have 

sundhedsmæssige gener 

som bl.a. astma, bronkitis, 

hjerte-/karsygdomme og 

lungekræft. 

Omkostningerne i forbindelse 

med den type skader, der 

ifølge undersøgelser foretaget 

af Danmarks Miljøundersøgelser, 

udgør ca. 7,5 

mia. kroner eller 20 øre pr 

kWh. Derfor mener vindkraftfolkene, 

at der burde 

pålægges energiformerne 

en ekstra afgift, så merudgifterne 

kunne blive dækket 

over elregningen. 

Omkostningerne betales i 

dag over skattebilletten. 

Vindmølleforeningen siger, 

at udbygningen med vindkraft 

i Danmark gik i stå 

den 1. januar 2003, da nye 

afregningsregler for vindmølle-el 

trådte i kraft, som 

det kan ses på fig. 1. 

Med elpriser, der afspejler 

følge-udgifter, kunne vindmølle-el 

uden pristillæg ifølge 

foreningen konkurrere 

med el produceret på kul og 

naturgasfyrede kraftværker. 

Reguleret elmarked 

På et temamøde den 27. 

september 2005 om vindkraft 

arrangeret af Danmarks 

Vindmølleforening 

26 

Pris på 

vindmøllestrøm 

Kul og naturgas kan give miljø- og sundhedsskader. Med andre priser kunne vindkraft blive konkurrencedygtig. 

Af Jørgen Gullev 

Horns Rev havmøllepark 

ud for Esbjerg. Foto udlånt af Vestas, Wind Systems A/S 

refererede foreningens direktør 

Asbjørn Bjerre til regeringens 

„Energistrategi 

2025“, der forudsætter større 

vægt på: 

* energiforsyningssikkerhed 

* bæredygtighed 

* vedvarende energi 

Asbjørn Bjerre understregede, 

at vindkraften i dag har 

positiv virkning på alle tre 

områder. 

Han var dybt uenig med 

Transport- og energiminister 

Flemming Hansen, der 

ved præsentationen af Energistrategi 

2025 den 17. juni 

2005 udtalte: „Vi bygger 

broerne og landevejene, så 

må markedet bestemme resten“. 

Asbjørn Bjerre sagde bl.a.: 

- Elmarkedet er reguleret. 

Det såkaldte „frie“ marked 

eksisterer ikke, og der vil 

derfor stadig være brug for 

markedsrammer og politiske 

beslutninger. 

- Markedet er et styringsinstrument. 

Det er ikke markedet, 

der skal sætte kursen, 

og man kan ikke overlade 

så vitale områder som 

forsyningssikkerhed og bæredygtighed 

til markedsstyring. 

- De reelle, afledte omkostninger 

for samfundet ved 

elproduktion på basis af kul 

og naturgas skal afspejles i 

markedsprisen, og her danner 

netop brændselsafgifter 

en naturlig markedsramme. ➤ 



27

- Pristillægget (nuværende 

10 øre pr. kWh) for vindmølle-el 

burde sættes op svarende 

til merværdien af den 

miljøvenlige vindmølle-el. 

- Beklageligvis eksisterer 

der ingen samlet analyse af 

vindkraftens samfundsmæssige 

værdi, hvad angår luftforurening,ressourcebesparelser, 

bæredygtighed, forsyningssikkerhed,betydning 

for erhvervsudvikling, 

eksportindtægter og arbejdspladser. 

- Men om de aflyste havmølleparker, 

siger en vismandsrapport 

dog: „Havmølleparker 

ville give et 

samfundsøkonomisk overskud 

- selv hvis der ikke tages 

højde for projekternes 

erhvervsøkonomiske fordele 

for vinmøllebranchen“. 

- Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser 

betyder kraftværkernes 

udledning af bl.a. 

svovldioxid (SO 2), kvælstofilter 

(NOx) og partikler en omkostning 

på det miljø- og 

sundhedsmæssige område 

på mindst 7,5 mia kroner pr. 

år (2003-tal). Det svarer til 

ca. 20 øre pr. produceret 

kWh. 

Elregningen i et nyt lys 

Efter vindmølleforeningens 

formand redegjorde forskningsprofessor 

Mikael Skou 

Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, 

for hvordan 

elregningen ville se ud, hvis 

elprisen fortalte sandheden 

om miljøbelastningen. 

Professoren understregede, 

at der til vor nuværende el- 

28 

Fig. 1: Antal vindmøller opstillet de enkelte år. 

produktion er knyttet omkostninger, 

der ikke afspejler 

sig i markedsprisen på 

el, og derfor ikke betales 

over elregningen. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

har imidlertid foretaget 

beregninger over „velfærdsøkonomiskesundheds-omkostninger“ 

gældende for 

Danmark, og derved er det 

gjort muligt at værdisætte 

de skjulte omkostninger for 

bl.a. folkesundheden. 

Opgørelse af omkostningerne 

er sket i fire trin efter 

den såkaldte ECOSENSE 

model: 

* lokal og regional spredning 

af luftforurening 

* ændring af eksponering 

som resultat af emissioner 

* dosisrespons-funktioner 

for forhold mellem eksponering 

og effekt 

*værdisætning af fysiske 

effekter: sundhed 

ER BYGNINGEN UTÆT? 

- Kontrollér med BlowerDoor & termografi 

Kontrollér bygningers tæthed iht. nye myndighedskrav 

Som resultat af undersøgelserne 

præsenterede Skou 

Andersen en mulig elregning 

i lyset af markedspriser, 

eksterne omkostninger 

og CO2-pris. På figur 2 kan 

man se resultatet. 

Ifølge Skou Andersen burde 

man af hensyn til miljø og 

sundhed foretrække følgende 

energiformer til elproduktion 

i Danmark, opstillet 

i godhedsrækkefølge: 

1.biomasse 

2.a-kraft 

3.vindkraft 

4.naturgas 

5.kul 

Vindmøller og klimastrategi 

Konsulentfirmaet ECON 

Analyse ved direktør Jørgen 

Abildgaard præsenterede 

på mødet en status for klimastrategien, 

CO 2-kvotesystemet 

og elmarkedet i et 

nyt notat: „Vindmøller og 

dansk klimastrategi - 2005 

udgave“ bestilt af Vindmølleforeningen. 

Ifølge notatet er samfundsøkonomien 

i vindmølleudbygningen 

på land forbedret 

væsentligt inden for de 

seneste to år. 

I et tilsvarende notat fra 

2003 viste beregningerne, 

at nye vindmøller på land 

kan fortrænge CO 2 til 122 

kroner pr ton CO2 – det vil 

sige tæt på regeringens pejlemærke 

på 120 kroner pr. 

ton CO 2 for, hvornår indenlandske 

tiltag - f.eks. vindkraft 

- er økonomisk fordelagtige 

frem for brug af Kyoto-mekanismerne 

- køb af 

„varm luft“ (CO2-overskud) i 

lande som f.eks. Polen, Rusland 

og Kina. 

De nye beregninger giver 

en pris på 94 kroner pr. ton 

CO2 og viser, ifølge vindmølleforeningen, 

at der nu 

er økonomiske forudsætnin- ➤ 

www.praetek.dk 

Præcisions Teknik as 

Tlf.: 4454 0170 



29

ger og argumenter for nye 

vindmøller på land i Danmark. 

Jørgen Abildgaard gav udtryk 

for, at beregningerne 

åbner mulighed for en del 

potentielle projekter, men 

han påpegede samtidig, at 

det forudsætter udarbejdelse 

af en række regionsplaner. 

De samfundsmæssige betingelser 

for opstilling af 

vindmøller på land er forbedrede, 

man Jørgen Abildgaard 

understregede samtidig, 

at beregningerne er følsomme 

overfor en række forhold 

som: 

* benyttelsestiden i fuldlasttimer 

* navhøjden 

* investeringsomkostninger 

* den fremtidige elpris 

* emissionsskadevirkninger 

fra elproduktionen på 

kraftværkerne 

Ifølge vindmølleforeningen 

er det en betingelse for nye 

30 

Fig. 2: Mulig elregning i lyset af markedspriser, eksterne omkostninger og CO 2-pris. 

møller på land, at regeringen 

korrigerer rammerne for 

det skævvredne elmarked 

og igen gør det muligt at 

udpege pladser til de nye 

vindmøller på land ved at 

lægge pres på amterne og 

regionerne. 

80 procent vindkraft i 2025 

Venstres energipolitiske 

ordfører Lars Chr.Lilleholt 

gav på mødet udtryk for, at 

regeringen presser amterne 

for planer vedrørende placering 

af nye møller. 

- Vi er i Venstre klar over, at 

vindenergi er blevet mere 

effektiv og under visse forhold 

konkurrencedygtig 

med traditionel elproduktion. 

- Det indgår i regeringens 

energistrategi at indpasse 

vindkraft i elproduktionssy- 

stemet, men det er markedet, 

der bestemmer udviklingen. 

- I dag dækkes godt 20 procent 

af elproduktionen af 

vedvarende energi heraf hovedsagelig 

vindkraft. I Energistrategiens 

senarie med 

en høj oliepris regner vi 

med, at vedvarende energi i 

2025 skal dække ca. 80 procent 

af elproduktionen, det 

betyder, at der vil blive 


plads til 16 nye havmølleparker 

i årene frem til 2025. 

Ved lav oliepris vil vedvarende 

energi i 2025 dække 

ca.35 procent, sagde Lars 

Chr. Lilleholt. 

Strategi uden mål 

Socialdemokraternes energiordfører 

Torben Hansen 

fandt det skandaløst, at der 

på nuværende tidspunkt 

ikke er udpeget pladser til 

nye vindmøller på land, og 

han fandt det ejendommeligt, 

at Venstre har en energistrategi 

uden et mål. 

- Regeringen siger, at markedet 

skal bestemme udviklingen, 

men markedet 

kender jo ikke betingelserne 

og rammerne. Det betyder, 

at hele energisektoren 

går i stå. 

- På et tidspunkt indenfor 

en overskuelig fremtid er 

det slut med olie og gas i 

Nordsøen, og inden da er 

det helt nødvendigt, at vi i 

INFRARØD STRÅLEVARME VIRKER! 

Blackheat ® Lige aggregat 

Danmark har etableret os 

med erstatningsenergi. 

- Ude i den store verden 

har det tidligere lydt, at vi i 

Danmark var gode på bl.a. 

vindkraft og miljø, men vi 

må erkende, at det er vi 

ikke mere. 

- Regeringen trænger til at 

se længere frem. Der er jo 

både beskæftigelse og miljøfordele 

i de problemområder, 

vi behandler her, undersregede 

Torben Hansen. 

Lars Chr.Lilleholt var enig i, 

at der skal udarbejdes planer 

for nye mølleplaceringer 

og medgav samtidig, at 

afgiftssystemet, som man i 

nogen grad havde arvet af 

den foregående regering på 

visse områder var utilfredsstillende 

- skattetænkning 

frem for miljøhensyn - og 

derfor skulle ændres. - Det 

bør være en miljøbelastning, 

der bestemmer, hvor 

en afgift skal ligge, og hvilken 

størrelse den skal have, 

sagde han. 

Stadig lang vej 

Asbjørn Bjerre afsluttede 

mødet med at konstatere, 

at det efter hans mening 

absolut ikke er slut med 

landmøller i Danmark. Han 

postulerede, at med 1.200 

landmøller og 500 havmøller 

vil man i 2025 kunne 

have en elproduktion, der 

er det dobbelte af den nuværende. 

I relation til formandens optimistiske 

forestilling bør 

det dog noteres, at der stadig 

er lang vej, før vindkraft 

globalt vil spille en rolle 

som betydende energikilde. 

Eksempelvis bidrager det 

relativ store antal tyske 

vindmøller i dag kun med 

ca. 0,5 procent til Tysklands 

primære energiforsyning, 

og globalt dækker 

vindenergi stadig kun ca. 

0,05 procent af verdens totale 

energiforbrug. 

• Fantastisk varmefordeling. 

Hurtig comfortvarme, uden luftcirkulation og støvgener 

Energibesparende (op til 40%) 

Stort udvalg i brænderstørrelser og strålerør 

Nem, hurtig og flot installation 

Tilhørende udvalg af aftrækskomponenter. 

Tlf. 8682 6355 Fax. 8682 6503 mail. vh@varmehuset.dk 

HVAC 12 · 2005 31 

■

Mere præcis måling 

af indeklimaet 

Sensorteknologi kan sikre flere pålidelige målinger 

32 

PRÆCIS MÅLING 

Af Jørn Toftum, DTU og Andy Drysdale, TI 

Betydningen af indeklimaet i 

bygninger er uomtvistelig. 

Et stort antal studier har påvist, 

at indeklimaet er vigtigt 

for personernes komfort, 

sundhed og produktivitet. 

De estimerede besparelser 

og potentialet ved øget produktivitet 

vurderes til at 

være enorme. 

Det diskuteres ofte, hvad et 

”godt” indeklima for den enkelte 

person egentligt er, da 

mange forskellige faktorer 

påvirker det enkelte menneskes 

opfattelse af indeklimaet. 

Selv om opfattelsen af et 

“godt” indeklima kan være 

forskelligt fra person til person, 

er de væsentligste, fysiske 

parametre, der oftest anvendes 

til at vurdere indeklimaet, 

de samme. Væsentlige 

parametre er bl.a. temperatur, 

relativ fugtighed, lufthastighed 

og luftens CO 2-koncentration. 

Stort behov for 

indeklima-sensorer 

Korrekt og præcis måling og 

styring af bygningens væsentlige 

indeklimaparametre 

er afgørende for at kunne 

imødekomme kravene om et 

sundt, behageligt og produktivt 

indeklima. De fleste 

HVAC-styringsstrategier er 

baseret på regulering af temperatur, 

men det kan gøres 

bedre. 

Nye lovende strategier - 

f.eks. behovsstyret ventilation 

baseret på de aktuelle behov 

for ventilering - kan i 

mange tilfælde spare energi 

uden at det går ud over indeklimaet. 

Indeluftens CO2koncentration 

er et mål for 

tilførslen af udeluft pr. person 

og behovsstyret ventilation, 

som regulerer efter 

CO2-koncentrationen kan 

anvendes til at optimere 

energiforbruget til ventilation 

og klimatisering. For fuldt 

ud at udnytte potentialet af 

behovsstyret ventilation – og 

andre styringsstrategier - er 

der et stort behov for pålidelige, 

stabile, robuste og billige 

indeklima-sensorer, som 

samtidigt måler indeklimaets 

nøgleparametre: temperatur, 

fugt, CO2 koncentration 

og lufthastighed. 

Nuværende sensorløsninger 

for indeklimamåling og -vurdering 

er afhængige af et antal 

forskellige sensorer. For 

de fleste anvendelser er disse 

løsninger ofte alt for dyre 

at anskaffe, installere og 

vedligeholde. I mange tilfælde 

er et endnu større problem, 

at sensorerne til måling 

af CO 2 og relativ luftfugtighed 

sjældent kan leve op 

til kravene om langtidsstabilitet, 

langtidspålidelighed og 

vedligeholdelsesfri drift. 

Der er derfor et væsentligt 

behov for små, trådløse multi-sensorer 

til samtidig måling 

af de væsentligste indeklimaparametre. 

Disse sensorer 

skal være billige, nemme 

at installere, brugervenlige 

og have et meget lavt 

energiforbrug - lang batterilevetid. 

Der findes kun få 

multi-sensorer på markedet i 

dag, og de er baseret på traditionel 

teknologi. Der er 

endnu kun begrænsede erfaringer 

med trådløse sensorer. 

Projekt ”MONTIE” 

– et nordisk samarbejde 

Norden er forskningsmæssigt 

blandt de førende i verden 

inden for indeklima og 

beslægtede felter. Teknolo- 

gisk Institut er projektleder 

og partner i et nordisk samarbejde, 

som har til formål at 

øge interessen for - og anvendelsen 

af - ny sensorteknologi 

i forbindelse med regulering 

af bygningernes indeklima. 

Et nyt projekt – MONTIE - er 

støttet af Nordic Innovation 

Centre. I projektet vil der 

være særlig fokus på overførsel 

af akademisk ekspertviden 

til praktiske anvendelser. 

Målet er at forbedre 

HVAC-systemer og sigtet er, 

at nordisk industri skal blive 

førende på området. 

I samarbejdet deltager Danmarks 

Tekniske Universitet/ 

Center for Indeklima og 

Energi, Danfoss, SensoNor 

(et norsk sensorfirma), Hök 

Instrument (et svensk sensorfirma), 

FINVAC og Fi- 

SIAQ (som er finske brancheorganisationer 

inden for 

indeklima), SINTEF (et norsk 

institut) og Teknologisk 

Institut.Projektet har fået 

akronym MONTIE, der står 

for ”Multi-sensors and Other 

New Technology for Improved 

indoor Environment in 

buildings”. Aktiviteterne 

sponsoreres delvis af Nordic 

Innovation Centre. 

Projektet omhandler følgende 

interesseområder: 

Indeklima og luftkvalitet 

inden døre 

Sensorer, målinger og 

trådløs kommunikation 

Intelligente HVAC-instal- 

lationer og installationsteknologi 

Konference 

Centralt i projektet er en omfattendeinformationsformidling, 

hvor målet er at skabe 

større forståelse og opmærksomhed 

omkring indeklima 

samt en bedre forståelse af 

problematikken og betydningen 

af samspillet mellem indeklima, 

nye multi-sensorer 

og HVAC-systemer. 

Projektets idéer er netop blevet 

præsenteret og diskuteret 

på en velbesøgt workshop på 

Clima 2005 i Lausanne i 

Schweiz. De følges op af en 

mere omfattende 2-dags konference/workshop 

den 24. - 

25. november 2005 i Taastrup, 

som holdes under 

overskriften “Technological 

advances for controlling indoor 

environment”. 

På workshoppen kan man 

høre om både brugerdrevne 

og teknologidrevne emner inden 

for indeklima, sensorer, 

måleteknik, trådløs kommunikation, 

intelligente HVACinstallationer 

og nye forretningsmuligheder/-barrierer. 

Som supplement til de tekniske 

indlæg arrangeres en 

mindre udstilling af posters 

samt en mini-udstilling af 

teknisk udstyr. Arrangementet 

giver gode muligheder for 

networking. Målgruppen er 

bl.a. repræsentanter fra industri, 

institutter og universiteter 

fra de nordiske lande. 

Yderligere oplysninger og 

programmet kan downloades 

fra projektets hjemmeside: 

www.teknologisk.dk/ 

montie. 



33

Effektiv udsugning 

Ventilation på operationsstuer 

kræver specialviden. 

Selve operationsområdet 

skal være sterilt, det skal 

sikres, at der ikke sker 

smittespredning til patienter, 

personale og teknisk 

personale, samt at der via 

ventilationskanalerne ikke 

sker en smittespredning i 

hverken kanaler eller til 

udeluften. 

- Samtidig med at de strenge 

krav skal opfyldes, foregår 

der megen aktivitet, 

som risikerer at bryde den 

sterile kæde. Derfor er det 

vigtigt, at man grundigt 

Direktør Erik 

Rasmussen f 

ra ventilationsfirmaet 

JRV/Flexoduct 

Medical i Greve 

viser den enkle, 

men meget 

effektive punktudsugning 

til operationsstuer. 

34 

sikrer ren luft både inde og ude 

Der stilles særlige krav til udsugning på operationsstuer 

– krav om en høj hygiejne 

samt beskyttelse mod eventuel smittespredning 

analyserer forholdene, påpeger 

direktør Erik Rasmussen 

fra ventilationsfirmaet 

JRV/Flexoduct Medical i 

Greve. JRV/flexoduct Medical 

begyndte for alvor at interessere 

sig for ventilation 

på sygehuse for 12 år siden, 

hvor firmaet fik en 

henvendelse fra Rigshospitalet. 

Problemet var, at man dengang 

oplevede en stor stigning 

i de særlige hofteoperationer, 

hvor der anvendes 

cementering. 

Af Annemarie Balle 

Operationerne er meget 

store, og patienterne ligger 

med store åbne områder, så 

det er afgørende, at den 

sterile kæde holdes. Samtidig 

er det nødvendigt, at 

organiske dampe fra cementen 

kan fjernes effektivt, 

da den kan medføre en 

øget kræftrisiko, hvis den 

indåndes. 

Farligt støv i kanalerne 

- Udsugning fra operationsstuer 

er i mange år sket 

ved punktudsugning og så 

ved at placere filtre før luften 

blev sendt ud i det fri. 

Den løsning er i første omgang 

effektiv på operationsstuen, 

men den rummer 

en række ricisi, påpeger 

Erik Rasmussen. 

- Med den forurenede luft 

suges også den mikroskopiske 

forurening som f.eks. 

bakterier, vira og andet 

sundhedsskadeligt bort. 

Det sætter sig på indersiden 

af ventilationskanalerne 

og giver dermed grobund 

for bakterieflora – og 

risiko for en spredning af 

smitte. 

Når vi har været ude og renovere 

ventilationskanaler 

på operationsstuer har vi 

set tilfælde med en stor 

mængde støv i rørene. Det 

er farligt, for ikke alene er 

der en smitterisiko, men 

når udsugene flyttes, risikerer 

man, at det drysser 

ned på sterile områder. 

Der er i øvrigt også en fare 

for, at håndværkere, som 

skal rense kanalerne, kan 

komme i forbindelse med 

farlige eller sundheds-skadelige 

stoffer 

Kildefiltre 

- For at komme væk fra risikoen, 

bør man fjerne smitten 

ved patienterne – i filtre, 

som placeres så tæt på 

kilden så muligt, lyder rådet 

fra Erik Rasmussen. 

Den erkendelse har fået firmaet 

JRV/Flexoduct Medical 

til at udvikle særlige engangsprodukter 

med filtre, 

som kan bortskaffes sammen 

med det øvrige hospitalsaffald. 

Der er tale om et mundstykke 

til punktudsuget 

med HEPA-filter. Filtrene 

fås i flere varianter alt efter 

hvilken operation, der skal 

foretages. Kildefiltrene klikkes 

let på en særlig sugearm, 

som er udviklet direkte 

til brug på operationsstuer. 

I takt med at operationsteknikken 

er udviklet, har 

JRV/Flexoduct Medical 

også videreudviklet kildefiltrene, 

så de passer til de 

forskellige behov – ortopæd-, 

laser- og elektrokirurgi. 

Støj fra ventilation er et 

problem, derfor har JRV arbejdet 

målrettet på at sikre 


en effektiv og støjfri ventilation. 

- Omkring et operationsleje 

er pladsen trang, så intet 

må fylde ret meget samtidig 

med, at området skal 

være indrettet med kort 

afstand til instrumenter og 

kontrolpaneler. 

Salgschef Mogens Thor Møller 

fra ventilationsfirmaet JRV/Flexoduct 

Medical i Greve viser en af firmaets nye 

produkter – MediSafe – som giver en 

sikker bortskaffelse af hospitalsaffaldet. 

Vi har derfor udviklet en 

særlig ejektor til punktudsugningen 

for elektrokirurgi. 

I forbindelse med elkniven 

er der et punktsug, som 

kan fjerne al røg samt eventuelle 

opsprøjt. Der er kun 

plads til en slange på 10 

mm. Vi har derfor placeret 

en særlig ejektor i forbindel- 

se med suget og kan derved 

øge luftmængden til 140 l 

pr. minut – og vel at mærke 

uden støjgener. 

Flere specialprodukter 

Efterhånden som JRV har 

analyseret forholdene på en 

række operationsstuer, har ➤ 


firmaet samlet stor ekspertise 

på området og også udviklet 

en række specialprodukter. 

Det, som interessen har 

samlet sig mest om, er de 

særlige operationsstuer, 

hvor der placeres en skræddersyet 

ventilationsenhed 

over operationslejet. I rammen 

er der indbygget en effektiv 

LAF-ventilation (Laminar 

Air Flow), som sikrer 

et lille overtryk og derved 

forhindrer luft ude fra rummet 

i at trænge ind i operationsområdet. 

Rammen kan 

være udstyret med en forsyningsbro, 

der har indbygget 

en række tekniske installationer 

– bl.a. lys, gas- og eludtag 

samt et styrepanel. 

Udviklingen af den avancerede 

LAF-enhed blev samtidig 

starten på en række nye 

produkter til operationsstuer 

– bl.a. særlige vægge, 

som er lette at holde rene, 

og hvor alle de tekniske installationer 

kan gemmes 

bag, samt en særlig affalds- 

36 

håndtering – PactoSafe -, 

hvor de enkelte stykker affald 

svejses ind i lufttætte 

plastposer og derefter behandles 

som smittefarligt 

affald. 

Sikker medicinhåndtering 

Et andet eksempel på produktudvikling 

inden for et 

snævert område, er udviklingen 

af de særlige bokse – 

MediSafe. Det er kasser 

med en kraftig udsugning 

og en fleksibel mulighed for 

at arbejde med farlige stoffer. 

Hænderne kan stikkes 

gennem to huller eller fronten 

kan klappes helt eller 

delvist op, så alle funktioner 

kan udføres. 

Sugeskærmen bruges typisk 

kortvarigt i forbindelse med 

en sprøjte fyldes med medicin, 

og luften trykkes ud. 

Den sidste rutine betyder, 

at ganske lidt af medicinen 

sprøjtes ud sammen med 

eventuel luft og derved forstøver. 

Den forstøvede medicin 

kan være farlig og et 

nyere direktiv for brug af 

stinkskabe –DS/EN 14175 - 

foreskriver derfor, at der 

skal sørges for maksimal 

sikkerhed for brugere i forbindelse 

med arbejde med 

sundhedsskadelige stoffer. 

Sugeskærmen kan forsynes 

med et HEPA-filter, så vi 

også her sørger for, at eventuelle 

skadelige stoffer tilbageholdes 

og ikke når ud i 

det store ventilationssystem, 

tilføjer Erik Rasmussen. 

Råd om indretning 

- Senest er vi gået ind i rådgivning 

om indretningen af 

operationsstuer, så der bliver 

sluser mellem selve operationsstuen 

og de områder, 

hvor alle kan færdes. I dag 

er der ikke en tilstrækkelig 

afskærmning, så der er risiko 

for at viderebringe smitte 

til sterile områder. Det 

kan være via luften eller via 

senge, som mange gange 

køres helt ind på operationsstuen 

på hjul, som ikke 

er blevet desinficeret. 

Erik Rasmussen tilføjer, at i 

forbindelse med analysearbejdet 

er han blevet klar 

over, at operationsstuer indrettes 

meget forskelligt – og 

ikke altid lige hensigtsmæssigt. 

- Det optimale ville være, 

hvis man kunne blive enige 

om standarder og få udarbejdet 

en guide for, hvordan 

en operationsstue skal indrettes 

med f.eks. sterile områder 

og nødvendige sluser. 

I den forbindelse ville det 

også være oplagt at få indført 

en mærkning af ventilationskanalerne, 

så montører 

kunne tage deres forholdsregler, 

inden de begynder at 

arbejde med kanalerne. De 

kan rumme farlige og smitsomme 

stoffer, som det er 

vigtigt at tage højde for ved 

at bruge forskellige former 

for beskyttelsesudstyr, forklarer 

Erik Rasmussen. 

■ 



37

EU-interesse 

for danske køleanlæg 

I løbet af kort tid bliver det 

forbudt at anvende HFC-kølemidler. 

Efter den 1. januar 

2007 må der ikke installeres 

nye køleanlæg med en fyldning 

over 10 kg HFC-kølemiddel. 

- Det har været kendt siden 

2002, siger Bent Johansen 

fra Birton A/S, men alligevel 

er det en stor overraskelse 

for mange, at der nu kun er 

ca. 14 måneder tilbage. I 

takt med, at datoen nærmer 

sig, er interessen for køling 

38 

Danmarks grønne profil vækker interesse i EU – senest 

køleanlæg med naturlige kølemidler 

med CO 2 stigende – både 

her i Danmark og i udlandet. 

CO 2 har en Oxone Depleting 

Potential/Greenhouse Warming 

Potential (ODP/GWP) 

på nul og påvirker dermed 

hverken ozonlaget eller drivhuseffekten. 

Danmark har gennem mange 

år arbejdet med vedvarende 

energi og naturlige kølemidler 

– og den grønne 

profil er velkendt i udlandet. 

Hos Birton oplever man 


jævnligt, at udenlandske 

bygherrer og erhvervsfolk 

kommer på besøg for at høre 

om de danske erfaringer. 

Senest har EU’s miljøkommissær, 

Stavros Dimas, været 

på besøg hos Magasin i 

København, hvor Birton har 

installeret et CO 2 frostanlæg 

i kaskadeopstilling. 

Frostanlægget er på ca. 22 

kW og sikrer den korrekte 

temperatur i alle Magasins 

frostmøbler og frostrum. 

Naturlige kølemidler 

i danske anlæg har 

EU’s interesse. Her ses 

miljøminister Connie 

Hedegaard sammen med 

EU’s miljøkommissær 

Stavros Dimas under 

deres besøg i Magasin. 

Frostanlægget blev installeret 

i 2002, men Miljøkommissæren 

var alligevel tydeligt 

imponeret over det miljøvenlige 

og energieffektive 

anlæg. 

Store besparelser 

Teknisk direktør i Magasin 

Leif Dahl fortæller, at anlægget 

nu har fungeret upåklageligt 

i 3½ år, og at det har 

givet Magasin store energibesparelser 

samtidig med, at 

fødevaresikkerheden er blevet 

bedre. 

Leif Dahl anslår, at Magasin 

i snit har sparet 45.000 kr. 

årligt siden det gamle køleanlæg 

blev udskiftet. 

- Når man arbejder i så stort 

et hus, skal man bl.a. være 

meget opmærksom på den 

eventuelle varme, som anlæggene 

kan udvikle. Generelt 

set har vi her i Magasin 

ikke brug for at få tilført meget 

varme, da vores belysning 

giver et stort varmetilskud, 

ligesom de mange 

kunder gør det. Så vores behov 

drejer sig i første omgang 

om at komme af med 

varmen på en billig måde. 

Derfor har det været perfekt 

for os bl.a. at kunne tilsluttet 

frysediskene i vores fødevareområde 

til et centralt anlæg 

– derved slipper vi for 


den varme, som de mange 

kompressorer traditionelt 

udvikler, påpeger Leif Dahl. 

Fordele med CO2 

Bent Johansen fra Birton tilføjer, 

at det ikke blot er lovkravet 

der fremmer anvendelsen 

af naturlige kølemidler. 

CO 2 er et fantastisk kølemiddel 

med mange fordele. 

- CO2 er et naturligt kølemiddel, 

som hverken kan eksplodere 

eller brænde. Desuden 

er CO 2 meget energieffektivt 

og er heller ikke pålagt nogle 

danske miljøafgifter. 

CO 2 kølemidlets fysiske 

egenskaber og store kuldeydelse 

muliggør enkelt og 

kompakt design af anlægget 

og små dimensioner af rør, 

Det er dette anlæg 

fra Birton A/S, 

som har vakt 

interesse i EU. 

Det er et frostanlæg, 

som sikrer 

korrekte temperaturer 

i alle Magasins 

frostrum 

og frostmøbler. 

ventiler og øvrige komponenter. 

Siden Birton installerede det 

første CO2 anlæg i 2001, er 

udviklingen ikke stået stille. 

Der er nu installeret 15 anlæg 

og Birton a/s er nu i 

stand til at levere miljøvenlige 

klima-, køle- og frostanlæg 

med naturlige kølemidler 

til mange formål. 

■ 

Oxone Depleting Potential 

– ODP - er målet for 

relativ ozonnedbrydende 

potentiale (R11 = 1,0). 

Greenhouse Warming Potential 

– GWP – er mål for 

relative bidrag til drifhuseffekten 

(R11 = 1,0). 


40 

NYHED 

WEB 

VIDEO 

Se aktuelle, 

brancherelevante 

videoklip på 

TechMedias 

hjemmeside 

www.techmedia.dk 

Indoor Air 2005: 

Indoor Air 2005 blev gennemført 

i Beijing fra den 9. 

til den 14. august. Med omtrent 

850 deltagere fra det 

meste af verden - heraf en 

betydelig del fra Danmark 

og de øvrige Skandinaviske 

lande -, blev det understreget, 

at Indoor 

Air konferencerækken 

er den mest betydningsfulde 

på indeklimaområdet. 

Et 

højt antal kinesiske 

deltagere vidnede 

endvidere om en 

øget bevidsthed i 

Kina om indeluftens 

betydning for mennesker. 

Flere end 950 

artikler blev præsenteret 

i otte parallelle 

sessioner i løbet af de 

fem konferencedage. 

En række plenarforedrag 

af markante 

personligheder opridsede 

nogle aktuelle 

og væsentlige problemer 

og udstak pejlemærker 

og visioner for fremtiden. 

Professor Fangers foredrag 

”What is indoor air quality?” 

gav en bred oversigt over 

væsentlige indeklimafaktorer 

og deres betydning for 

menneskers komfort, sundhed, 

produktivitet og indlæring. 

Indeklima – et 

designparameter 

Et bemærkelsesværdigt indlæg 

kom fra Professor Jack 

Spengler fra Harvard University. 

Indlægget omhandlede 

blandt andet betydningen 

af bæredygtighed og 

Indeklima 

har fået central placering 

Verden over stiger bevidstheden om indeklimaets 

betydning for øget sundhed 


hvordan indeklima, i modsætning 

til tidligere, nu i 

højere grad inddrages som 

en designparameter i lighed 

med andre faktorer. Endvidere 

blev konsekvenserne 

for miljø og generelt res- 

sourceforbrug af Kinas industrielle 

fremgang sat i 

perspektiv. Det gjorde et 

dybt indtryk at lytte til 

Spengler’s visioner og argumentation, 

som rakte et 

godt stykke ud over bygninger 

indeklima. Med baggrund 

i SARS epidemien i 

Asien for nogle år siden 

gennemgik et andet interessant 

indlæg de forskellige 

fysiske mekanismer, der 

er bestemmende for sygdomsspredning 

via luften. 

Konklusionen var, at vores 

viden på dette område er 

foruroligende begrænset. 

De parallelle sessioner om- 

fattede alle facetter af indeklimaet 

og dets effekt på 

mennesker og der var mange 

fremragende studier 

blandt præsentationerne. 

Ansatte ved Center for Indeklima 

og Energi var re- 

En veloplagt professor Fanger fortæller om luftkvalitet og effekten på mennesker. 

præsenteret blandt tilhørere 

eller indlægsholdere i de fleste 

sessioner og havde fået 

til opgave at rapportere fra 

de mest interessante studier. 

Derfor vil det omfattende 

tekniske program ikke blive 

refereret i dette indlæg, 

men i flere efterfølgende artikler. 

Den næste Indoor Air konference 

vil blive holdt på DTU 

i august 2008 og arrangeret 

af Center for Indeklima og 

Energi i samarbejde med 

andre danske forskningsinstitutioner. 

Følg med på 

www.indoorair2008.org. ■ 



41

42 

Clima 2005 

Der var bogstaveligt talt 

højt til loftet ved åbningsceremonien 

til Clima 

2005 hvor Bertrand Piccard, 

som gennemførte 

den første flyvning omkring 

jorden i varmluftballon, 

fortalte om ballonflyvning 

og drog paralleller 

til de hændelser man 

møder gennem livet. Det 

var samtidig også det 

mest eksotiske indslag 

ved konferencen, som 

blev holdt i Lausanne fra 

den 9.-12. oktober med 

omkring 350 deltagere. 

Konferencen var RE- 

HVAs ottende verdenskongres. 

På hver konferencedag 

blev der behandlet et udvalgt 

tema – bl.a. fremtidige 

trends og air conditioning; 

design-metoder, 

køling og automation; 

opvarmning, commissioning, 

sanitation samt 

standarder og guidelines. 

Selvom konferencen retter 

sig særligt mod bygningsinstallationer,design 

og energieffektivitet 

var en formiddag afsat til 

tre plenarforedrag om indeklimaet 

og dets effekt 

på menneskers komfort, 

sundhed og produktivitet. 

Måske kan dette tolkes 

som om indeklimaet 

er blevet mere integreret 

blandt designere og at 

andre betydende faktorer 

end bygningsfysik og 

energiforbrug tages i betragtning, 

også på europæisk 

og internationalt 

plan. 

For højt energiforbrug 

Automatik og sensorer til 

registrering af indeklima 

var godt repræsenteret 

og det kom bl.a. frem, at 

fejl i installationer ofte er 

årsag til et uhensigtsmæssigt 

højt energiforbrug 

i amerikanske - og 

formentlig også andre, 


kontorbygninger. Det blev 

spået at med øget brug af 

sensorer til diagnosticering 

kunne mange af disse 

fejl opdages tidligere. 

Med udgangspunkt i et 

fællesnordisk projekt blev 

desuden holdt en velbesøgt 

workshop, hvor fremtiden 

for sensornetværk 

og trådløse sensorer blev 

skitseret og diskuteret. 

Også på europæisk plan 

er der nye initiativer på 

vej i form af et stort europæisk 

projekt omkring udvikling 

af trådløse sensorer 

og netværk, men endnu 

er det ikke afgjort om 

projektet vil opnå støtte 

fra EU. Ligeledes i Japan 

og i USA er der igangværende 

aktiviteter på dette 

område, så måske vil en 

ikke så fjern fremtid bringe 

trådløse, billige og stabile 

sensorer til regulering 

af ventilationssystemer og 

diagnosticering af indeklima. 

Lausanne gør meget ud af 

sin status som hjemsted 

for den internationale 

olympiske komité og velkomstreceptionen 

var 

henlagt til det smukke 

olympiske museum på 

kanten af Lac Lemond. 

Absolut en god afrunding 

af det komprimerede tekniske 

program søndag eftermiddag. 

Udover plenarforedrag 

blev konferencen 

afviklet med fem 

parallelle sessioner og 

mange workshops. Det 

var en lille plet på et i øvrigt 

interessant program, 

at en ikke ubetydelig del 

af de annoncerede indlæg 

aldrig blev holdt, fordi 

foredragsholderne ikke 

var mødt op. Det vil der 

helt sikkert blive rettet op 

på ved den næste Clima 

konference som holdes fra 

den 10.-14. juni 2007 i 

Helsinki 

(www.clima2007.org). ■ 



43

REHVA har fået kvinde 

med i bestyrelsen 

På generalforsamlingen i RE- 

HVA (Federation of European 

Heating and Air Conditioning 

Associations) i Lausanne, 

Schweiz, er der for 

første gang nogensinde blev 

valgt et kvindeligt bestyrelsesmedlem. 

Det drejer sig 

om Marianne Lilja Wittbom 

fra VVS Tekniska Föreningen. 

Det forventes, at Marianne 

Lilja Wittboms plads i bestyrelsen 

vil betyde, at Rehva 

kommer til at lægge større 

vægt på kvindernes rolle i 

dagens HVAC-branche. VVS 

Tekniska Föreningen blev 

grundlagt i 1909. Medlemmerne 

har alle interesse for 

installationstekniske spørgsmål, 

og af de omkring 7.000 

medlemmer har flere end 90 

procent ingeniøreksamen eller 

tilsvarende uddannelse. 

REHVA er en paraplyorganisation 

for VVS-tekniske foreninger 

i Europa og blev 

grundlagt i 1963. Organisationen 

har i dag 30 nationale 

VVS-foreninger som medlemmer 

– samlet set er det 

ca 110.000 personer. Dermed 

er REHVA en af Europas 

største ikke-statslige organisationer. 

Sekretariatet er placeret i 

Holland. 

Der er stor byggeaktivitet i 

Hamborgs centrum. De 

gamle messehaller er ved at 

blive revet ned og erstattet 

af et moderne messeområde. 

Hele messearealet forventes 

færdigudbygget i 2008, men 

allerede den 23. november 

slår Hamburg Messe og 

Congress dørene op for en 

stor HVAC-udstilling – ”SHK 

Hamburg”, som varer frem 

til den 26. november. 

Messen betegnes af projektdirektør 

Michael Arfmann 

fra Hamburg Messe og Congress 

som en ”stor lokalmesse”. 

Dermed mener han, at 

messen har sit naturlige opland 

i et lokalområde, som 

strækker sig op over Dan- 

44 

Ny Præsident for REHVA 

På REHVA's generalforsamling 

i Lausanne, Schweiz 

blev Professor Olli Seppanen 

fra Finland indsat som ny 

præsident. 

REHVA omfatter i dag 30 

europæiske lande og med 

sine mere end 110.000 personlige 

medlemmer er det 

den største HVAC- organisation 

i verden. 

Præsidentskiftet var ingen 

overraskelse, for det blev 

vedtaget for et år siden, da 

Professor Seppanen blev 

valgt til Præsident elect. 

På generalforsamlingen 

mark og det sydlige Sverige 

i nord og mod Polen i Øst, 

Holland i Vest og det sydlige 

Tyskland mod syd. SHK 

Hamburg har tidligere været 

holdt hvert andet år på lige 

år, men på grund af ombygningerne 

bliver udstillingsårene 

nu på ulige år. 

- Det er en meget positiv udvikling, 

siger Michael Arfmann, 

fordi vores messer 

som kommer til at ligge meget 

bedre i forhold til ISHmessen 

i Frankfurt. 

Tidligere kunne vi opleve at 

komme lidt i klemme, hvor 

udstillerne f.eks. ikke var klar 

med deres nyheder eller 

valgte at holde dem tilbage 

til det store brag i Frankfurt. 

skulle der også vælges en ny 

bestyrelse, idet Danvak's 

Per Rasmussen efter ni år i 

bestyrelsen og tre år som 

præsident ifølge reglerne 

ikke kunne genvælges. 

Den nye bestyrelse, der blev 

valgt, består af professor Peter 

Novak, Slovenien, direktør 

Numan Sahin, Tyrkiet, 

professor Michael Schmidt, 

Tyskland, direktør Marianne 

Wittbom, Sverige, professor 

Olli Seppanen, Finland, professor 

Zoltan Magyar, Ungarn 

og professor Francis 

Allard, Frankrig. 

På generalforsamlingen blev 

Hamborg – nyt messecentrum for Nordeuropa 

Massiv opbakning 

Den nye satsning i Hamburg 

får massiv opbakning fra udstillerne. 

På årets messe har 

425 udstillere tilmeldt sig. 

Deres stande fordeles på otte 

messehaller. 

Blandt udstillerne er der 

mange producenter, som 

også er repræsenteret i Danmark 

samt flere danske virksomheder 

– bl.a. Grundfos, 

Danfoss, Kriss Trading og 

EC-Power. 

Blandt de tyske firmaer med 

solidt fodfæste i Danmark 

kan bl.a. nævnes Bosch, Broen, 

Flamco, Honeywell, 

Hudevad, Jaga, Uponor, Viega, 

Viessmann, Weisshaupt, 

Wavin og Wilo. 

REHVA's nye bestyrelse 

(set fra venstre) : 

Professor Peter Novak, 

Slovenien, direktør 

Numan Sahin, Tyrkiet, 

professor Michael 

Schmidt, Tyskland, 

direktør Marianne 

Wittbom, Sverige, 

professor Olli Seppanen, 

Finland, professor 

Zoltan Magyar, Ungarn 

og professor Francis 

Allard, Frankrig. 

den store aktivitet i REHVA 

bekræftet ved gennemførelse 

af 17 workshops samt 

publiceringen af de to nye 

REHVA gudiebooks, ”Chilled 

cooled beaming” og ”Tobacco 

smoke and ventilation”. 

Begge bøger kan købes 

gennem Danvak sekretariatet. 

I forbindelse med konstitueringen 

i den nye bestyrelse 

blev Per Rasmussen valgt til 

såkaldt ”Presidential adviser”. 

En overordnet ledelsesrolle 

i tæt parløb med Olli 

Seppanen om strategi, finansiering 

og udvikling af 

REHVA. 

Sideløbende med messen arrangeres 

der specialudstillinger, 

hvor der bl.a. sættes fokus 

på indeklima, vedvarende 

energi, badeværelser og 

blikkenslageropgaver. 

Arrangørerne forventer flere 

end 40.000 messegæster. 

SHK Hamburg samarbejder 

med Det Tysk-Danske Handelskammer 

i København 

om en række praktiske og 

markedsføringsmæssige forhold. 

Det er også her, man 

kan få oplysninger, hvis man 

ønsker at deltage på messen 

eller blot ønsker at besøge 

messen. 

André Minier er kontaktperson 

på Det Tysk-Danske 

Handelskammer. 


Bravida Danmark 

i kraftig vækst 

Væksten i Bravida Danmark 

- landets største installationsvirksomhed 

- er større 

end for teknik- og installations-branchen 

generelt. 

Bravida Danmark voksede 

6,1 procent i første halvår og 

opnåede et tre gange så 

stort overskud som sidste 

år. 

Omsætningen hos Bravida 

Danmark A/S var i årets første 

seks måneder på 677,4 

millioner kroner. Det er 41,4 

millioner kroner mere end 

første halvår. Tallene er korrigeret 

for frasolgte aktiviteter 

for 17 millioner kroner i 

foråret. 

Resultatudviklingen viser 

tilsvarende pæn vækst. 

Overskuddet før skat og afskrivninger 

(EBITA) i årets 

første seks måneder er næsten 

tredoblet fra 5,7 millioner 

kroner i første halvår 

2004 til 16 millioner kroner i 

første halvår 2005. 

- Vi er tilfredse med udviklingen 

set i lyset af den generelle 

markedsudvikling. 

Adm. direktør Jesper Haugaard er 

meget tilfreds med, at medarbejderne 

har holdt fokus på kunderne gennem 

den hårde, interne forandringsproces. 

Især fordi vores vækst ikke 

er skabt inden for boligbyggeriet, 

hvor er der byggeboom, 

siger adm. direktør 

Jesper Haugaard, 

Blandt de større kontrakter, 

som er med til at generere 

den øgede omsætning i år, 

er DR Byen, Aalborg Universitet, 

Absalonskolen i Holbæk, 

statsfængslet i Horsens 

og Alsion i Sønderborg. 

Her i foråret har Bravida 

Danmark indgået yderligere 

en stribe store kontakter om 

bl.a. Ørestads Gymnasium, 

Arla Bov Mejeri, Pia IV for 

Novo Nordisk og Center for 

Videregående Uddannelser 

i Holstebro. 

Gode råd om 

ny energiramme 

Selv om de kommende regler 

for bygningers energiforbrug 

kun delvist er på plads, 

er det givet, at der efter nytår 

kommer væsentlig skrappere 

krav til energiforbruget 

i nye huse. 

Dansk Byggeri forbereder 

derfor en informationskampagne 

og en række kurser. 

De nye krav bliver aktuelle 

fra den 31. marts 2006 og 

skal resultere i energibesparelser 

i nye huse på 25 – 30 

procent. 

Dansk Byggeri tilbyder 

medlemsvirksomhederne 

forskellige værktøjer, så de 

bliver i stand til at klare udfordringen. 

Som seneste 

skud på stammen af tilbud 

til medlemsvirksomhederne 

har Dansk Byggeri åbnet en 

portal på internettet, hvor 

medlemmerne kan finde informationer 

om de nye regler, 

praktiske vejledninger 

om beregningsmetoder og 

forklaringer på, hvordan de 

nye regler skal forstås. 


46 

VVS-grossist etablerer online-butik 

Danmarks 

næstældste 

VVS-grossistvirksomhed, 

Rasm. Holbeck 

A/S i Odense, 

spiller ud med 

et nyt tilbud til 

landets 3.500 

VVS-installatører. 

En onlinebutik 

– Sanetto. 

Navnet er en 

sammentrækning 

af sanitet 

og nettopris. 

Hos Rasm. Holbeck anslår 

man, at priserne i onlinebutikken 

er 20-25 procent 

under markedspriserne, fordi 

man har etableret en effektiv 

distribution og samtidig 

har lave omkostninger. 

Adm. direktør Gert V. Hansen, 

tilføjer, at det har været 

afgørende, at virksomheden 

med det nye udspil er blevet 

et nyt og bedre alternativ 

på markedet. 

- Vi ønsker at være specialisten 

i lokalområdet – fordelt 

over hele landet, og hjælpe 

den lokale VVS-installatør 

med at opretholde en god 

forretning. 

En dag undrede jeg mig 

over, at der findes ikke mindre 

end 200 VVS-grossistafdelinger 

på landsplan. Da 

der er ca. 3.500 VVS-installatører 

i Danmark betyder 

det, at der i snit er knap 20 

VVS-installatører til hver afdeling. 

Det er alarmerende - og me- 

Gazelle-pris til PR Teknik A/S 

PR Teknik A/S er blandt 82 

gazelle-virksomheder i Vejle 

Amt. virksomheden blev 

med en vækstprocent på 

116,4 fra 2004 til 2005 placeret 

på en fornem 61-plads i 

det stærke felt af erhvervslivets 

frontløbere i amtet. 

Horsens-virksomheden også 

blev kåret til Gazelle-virksomhed 

sidste år. 

get fordyrende. Ifølge mine 

beregninger går ca. 25 procent 

af dækningsbidraget 

direkte til at opretholde dis- 

På landsplan er der 923 virksomheder, 

som i år kan kalde 

sig en gazelle-virksomhed. 

Gazelle-virksomheder 

omsætter for mere end 1 

mio. kr eller har et bruttoresultat 

over 1/2 mio. kr. i 

hvert af de seneste fire 

regnskabsår. 

Gazeller er ofte globale 

se afdelinger. Der var 

med andre ord masser 

af penge at spare, hvis 

man var fri for alle disse 

”mursten”. 

Efter min vurdering køber 

hver VVS-installatør 

på årsplan VVSkomponenter 

som rør 

og fittings for omkring 

kr. 400.000,- i snit pr. 

svend. Så en enkelt hovedregning 

viser, at 

der er store besparelser 

ved at handle med 

mere omtanke. 

Gert V. Hansen tilføjer, at 

man i forvejen var klar over, 

at markedet var prisfikseret, 

og at der ringes meget 

rundt for at finde de billigste 

priser. 

- Samtidig ses det, at installatørerne 

flere gange dagligt 

bruger tid på at køre efter 

varer hos nærmeste grossistafdeling. 

Det er både 

tidskrævende og dyrt - og 

kunderne bliver irriteret 

over, at montøren hele tiden 

forsvinder for at hente nye 

varer. 

Etableringen af den nye online-butik 

er stødt på et teknisk 

problem, da overraskende 

mange VVS-installatører 

er uvante med computer, 

internet og online-handel. 

Sanetto har lagt ud med 

1.700 udvalgte varer, som 

dækker de fleste af de komponenter 

og produkter, der 

bruges i dagligdagen. 

frontløbere. Nichevirksomheder, 

der er førende i branchen, 

jobskabere, dygtige til 

købmandsskab, optimister, 

innovative – og ofte internationalt 

orienteret. 

Den karikastik kan Per Ramussen 

fra Wavin VVS i 

Horsens nikke genkendende 

til. 

Svømmehal får 

solopvarmet vand 

NCC er i gang med en totalrenovering 

af svømmehallen 

i Løkken Idrætscenter, der 

ofte bruges til træningslejre 

for unge sportstalenter. Hallen 

får nye klinker, nyt tag, 

ny teknikkælder, varmtvandsbassin 

og solfangere 

til opvarmning af brugsvandet. 

Når renoveringen er overstået, 

vil svømmehallen ikke 

alene være udstyret med et 

flot nyt indre og fremtidssikret 

pumpeteknik og vandrensningsanlæg 

- den vil 

også kunne byde på masser 

af varmt vand - uden ubehagelige 

sideeffekter for økonomien 

og miljøet. Svømmehallens 

nye tag bliver nemlig 

udstyret med 300 kvadratmeter 

solfangere. 

– Dermed kan vi forsyne 

hele idrætscenteret med 

brugsvand. Vi investerer en 

million kroner i vedvarende 

energi, som først vil være 

tjent ind igen om ti år. Når 

vi kan spare på energien og 

dermed beskytte miljøet, 

mener vi også, det er god 

idé at gøre det, siger inspektør 

Karsten Vang, Løkken 

Idrætscenter. Den nye 

teknik bliver topmoderne 

med automatisk finjustering 

af for eksempel klor- og syreindholdet 

i vandet. 

En af grundene til at Wavin 

og PR Teknik A/S gik i forhandlinger 

var netop ønsket 

om vækst – i Danmark og i 

udlandet. 

Per Ramussen tilføjer, at 

Wavin overtog en kernesund 

virksomhed, som nu 

kan vækste endnu mere i 

ind- og udland. 



47

Testamente 

for bygninger 

Lokale- og Anlægsfonden vil 

indføre, at arkitekter bag 

fondens projekter skal skrive 

et testamente for deres byggeri. 

Det vil løse mange problemer, 

når fremtidens generationer 

måtte ønske at ændre 

på arkitektens værk, lyder 

baggrunden for udspillet. 

Ofte støder kommuner, lokale 

initiativtagere og andre 

bygherrer hovedet mod en 

mur af fredningssager, når 

de ønsker at skabe ændringer 

eller udbygning af en fredet 

bygning. I mange fredningssager 

er der dog stor 

usikkerhed og uenighed om, 

hvad arkitektens oprindelige 

intention var. Derfor vil Lokale- 

og Anlægsfonden – i 

første omgang som et forsøg 

- indføre et ’arkitektens testamente’, 

der skal være 

med til at løse mange fredningssager 

og give større 

muligheder for om- og tilbygninger 

af bygningsværker. 

Testamentet kan bl.a. indeholde: 

- Arkitektens intentioner og 

ideer med byggeriet 

- Materialer og facader. Kan 

materialer og facader ændres 

i fremtiden og hvordan? 

- Fremtidige bygningsændringer. 

Kan der bygges til 

siderne eller ovenpå? 

- Ville arkitekten have gjort 

det anderledes, hvis midlerne 

havde været der? 

I Danmark findes 9.000 fredede 

bygninger. Interessen 

for at indrette mange af dem 

til idræts-, kultur- og fritidsformål 

er stor, kan Lokale- og 

Anlægsfonden konstatere på 

de mange ansøgninger, der 

kommer fra lokale initiativtagere. 

Lokale- og Anlægsfonden 

ønsker selvfølgelig at respektere 

unik arkitektur i 

Danmark. Dog ved man, at 

mange arkitekter i dag og 

tidligere har måttet gå på 

kompromis med udformning 

og kvalitet på grund af økonomi 

og krav fra bygherrer. 

Derfor kan det i mange tilfælde 

vise sig at være rigtigt 

rent arkitektonisk at lave ombygninger 

og tilbygninger. 

48 

Fugtskader, alvorlige rådog 

svampeskader og blafrende 

undertagsduge er 

nogle af de konsekvenser, 

som et forkert valg af undertag 

kan have. 

Forkert valgte og forkert udførte 

undertage har gennem 

mange år fyldt godt i fejlstatistikkerne 

hos byggeskadefondene 

og i Byggeriets Ankenævn 

og ikke mindst kostet 

rigtig mange penge i 

udbedringsomkostninger. 

For at dæmme op for udviklingen 

er Dansk Byggeri, 

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden 

vedrørende 

Bygningsfornyelse og StatensByggeforskningsinstitut 

gået sammen for i fællesskab 

at orientere faldgruberne. 

De har bl.a. oprettet 

DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning 

ApS) 

og hjemmesiden 

Hold øje med undertaget 

www.duko.dk, hvor byggeriets 

parter – bl.a. bygherrer 

og rådgivere - kan finde 

uvildig information om valg 

af det rette undertag. 

- Beslutningen om tagdækning 

og undertag træffes allerede 

ved tegnebordet. 

Derfor er det i første omgang 

bygherren og rådgiveren, 

der via DUKO bør sikre 

sig, at den rigtige undertagsløsning 

vælges, understreger 

arkitekt Peter Olsson, 

der har mange års erfaring 

med projektgranskning, 

kvalitetssikring og 

kontrol af nybyggeri. 

Et forkert valg af undertag 

kan medføre dyre byggeskader. 

Derfor betaler det 

sig at besøge hjemmesiden 

for at finde det undertag, 

som passer til tagdækning, 

taghældning og beliggenhed. 

Store forventninger 

til nye messehaller 

messehaller 

Om knapt fire måneder åbner 

den store Expobagno i 

Milano i helt nye messeomgivelser. 

De nye messehaller 

– Fiera Milano – i Rho-Pero 

giver udstillerne langt flere 

og bedre muligheder. 

De nye omgivelser imødeses 

da også med stor forventning. 

Flere end 130 udstillere 

har allerede tilmeldt sig. 

Flere udstillere satser så 

målrettet på messen, at de 

allerede nu har sagt, at de vil 

præsentere flere nyheder og 

dermed gøre messen ekstra 

interessant at besøge. 

Udstillerne siger, at de aktivt 

ønsker at medvirke til, 

at messen bliver topspecialiseret 

inden for badeværelser 

og bliver den messe, der 

refereres til, når der tales 

nye tendenser inden for sanitet, 

armaturer og forskelligt 

tilbehør. 

Bygherrer, rådgivere og udførende kan nu 

hente uvildig vejledning til at vælge det rette undertag på hjemmesiden 

www.duko.dk 

- Det kan f.eks. blive dyrt for 

bygherren, hvis undertaget 

skal skiftes efter ti år, mens 

tagdækningen har en levetid 

på 30 til 50 år, påpeger 

Peter Olsson. 

Hjemmesiden opdateres løbende 

med information om 

nye produkter, som DUKO 

har klassificeret som undertagsmateriale 

i forskellige 

belastningsklasser. 

- Det er især vigtigt at orientere 

sig nu, hvor flere 

udenlandske produkter 

kommer ind på markedet i 

kølvandet på byggevaredirektivet 

fra EU. Derfor er der 

god grund til at tjekke hjemmeside, 

hvor de enkelte materialers 

egenskaber og anvendelsesmuligheder 

er beskrevet 

nøje, siger Peter 

Olsson. 



49

Rygere skal 

selv betale for 

smøg-pauser 

Rygere ansat i Århus Kommune 

skal fremover selv 

betale for rygepauserne. 

God sundhedspolitik, mener 

Venstre. Hvad bliver 

det næste, spørger HK. 

Rygerne klumper sig sammen 

i rygelokaler, på bagtrapper 

eller ude i kulden 

over det meste af landet. 

I Brøndby Kommune er det 

helt forbudt at trække vejret 

igennem en cigaret i 

arbejdstiden, i Randers 

skal man flekse ud for at 

ryge, og samme regler 

rammer fra årsskiftet rygerne 

i Århus. 

Det er især HK’ere og 

DJØF’er, der må stikke piben 

ind. 

»Selvfølgelig skal en arbejdsplads 

indrettes, så 

man kan tage hensyn til 

alle. Men jeg vender mig 

kraftigt imod tanken om, 

at rygere skal flekse ud for 

at få sig en smøg. Er det 

en hellig krig, der er i 

gang? Hvad bliver det næste? 

At man skal flekse ud, 

hver gang man går i køkkenet 

for at trække en kop 

automatkaffe i arbejdstiden? 

Kaffe er også 

usundt«, lyder det fra Kim 

Simonsen, formand for HK- 

Kommunal – og ikke-ryger 

– til Urban. 

Det har ikke noget med sagen 

at gøre, mener Venstre. 

»Folk må ryge sig 

ihjel, de må æde sig ihjel. 

Jeg er ligeglad, bare det 

ikke går ud over andre. 

Det her er ikke hellig krig, 

det er almindelig sundhedspolitik«, 

siger Kate 

Runge, læge og sundhedsordfører 

for Venstre i Århus, 

til Politiken. 

Kræftens Bekæmpelse ser 

den selvbetalte rygepause 

som en fordel. 

»Ikke-rygere føler, at de 

skal lave mere, når rygerne 

50 

” Hellig krig fra ikkerygerklanen? Hvis formålet er sundhedspolitik og minimering 

af passiv rygning – hvorfor så introducerer et selvretfærdigt ”jeg 

har selv betalt for det”?” Foto: Kenn Madsen 

holder pause. Rygerne nyder 

ikke pausen, fordi der 

bliver set skævt til dem. Nu 

kan de bare sige: ’Jeg betaler 

selv for pausen’, og så er 

den ikke længere«, siger 

overlæge Inge Haunstrup 

Clemmensen til avisen. Hun 

glæder sig over, at passiv 

rygning bliver minimeret. 

Kilde: Politiken, oktober 2005 

Demonstrationsprojekt 

vedrørende 

brændselsceller 

Otte danske firmaer med 

Danfoss i spidsen har taget 

initiativ til at etablere et demonstrationsprojekt 

for mikrokraftvarmesystemerbaseret 

på danske brændselsceller. 

Parterne søger offentlig 

medfinansiering til projektet, 

der over en årrække 

skal bringe brændselsceller 

ind i private hjem til produktion 

af varme og el. 

De globale klimaændringer 

og det voksende behov for 

at sikre en fremtidig miljøvenlig 

og effektiv energiforsyning 

har imidlertid sat 

gang i et væld af forskningsog 

udviklingsaktiviteter verden 

over. Brændselsceller 

tegner allerede til at blive 

en af de teknologier, der vil 

få en væsentlig plads i fremtiden.Brændselscelleteknologien 

udmærker sig ved at 

have en høj el-virknings- 

grad, lavt støjniveau og lave 

emissioner. 

Danske virksomheder og 

forskningsinstitutioner har 

allerede udført et stort forskningsarbejde, 

og Danmark 

er i dag med blandt de nationer, 

der kæmper om at færdigudvikle 

og kommercialisere 

teknologien. 

I flere lande er der initiativer 

i gang, der skal føre til udvikling 

af demonstrationsprojekter. 

Danfoss har taget initiativ 

til projektet: „Demonstration 

af mikrokraftvarme baseret 

på danske brændselsceller“. 

Projektet samler de førende 

danske industrivirksomheder 

inden for brændselsceller 

til kraftvarme. Projektet 

vil have udgangspunkt 

i Sønderjylland. 

Det er projektets opfattelse, 

at det er nu, der skal handles 

samlet og koordineret, 

hvis Danmark skal sikre sig 

en væsentlig placering som 

aktør på markedet for stationæremikrokraftvarmeanlæg 

baseret på brændselsceller. 

En markant udbredelse 

af mikrokraftvarme baseret 

på brændselsceller vil 

også kunne bidrage til at 

sikre en fremtidig miljøvenlig 

energiforsyning i Danmark.Brændselscelleteknologien 

rummer løsninger på 

mange af de krav, der stilles 

til den fremtidige energiproduktion: 

Reduktion af miljøbelastning, 

fleksibilitet og øget 

brug af lokale og vedvarende 

energikilder. Projektet 

har derfor søgt Energistyrelsen 

og Energinet.dk om 

medfinansiering til udviklingen 

af demonstrationsanlæggene. 

Det samlede 

projekt ventes at vare 7 år. 

Kilde: DGC, oktober 2005 

Kraftig vækst 

i forbruget 

af træpiller 

Der er i de senere år sket 

en kolossal udvikling i træpilleforbruget 

i Danmark 

og træpiller er blevet et 

vigtigt energiprodukt, som 

handles og anvendes mange 

nye steder. 

I 2001 blev der indført en 

ny fremgangsmåde i form 

af en spørgeskemaundersøgelse 

for at forbedre dokumentationen 

af træpilleforbruget 

til Energistyrelsens 

årlige energistatistik. 

Forbruget af træpiller i 

Danmark er steget med 82 

procent siden 2001 og er 

nu over 730.000 tons. Værkerne 

har overhalet de private 

forbrugere og er i 

2004 det største forbrugsområde. 

Den kraftige 

stigning i værkernes forbrug 

skyldes først og fremmest 

opførelsen af Avedøreværkets 

blok 2, som aftager 

store mængder træpiller. 

Husholdningernes 

forbrug er steget med godt 

90.000 tons, hvilket svarer 

til en stigning på 41 procent 

siden 2001. 

Træpiller fremstilles af savsmuld 

og savspåner fra 

træindustrien, og den danske 

ressourcebase er begrænset 

af produktionen i 

den danske træforarbejdende 

industri. Det kraftigt 

stigende forbrug af 

træpiller er derfor muliggjort 

gennem øget import. 

Importen udgør 64 procent 

af den samlede træpilleforsyning 

og er dermed den 

største forsyningskilde til 

det danske marked. Undersøgelsen 

har vist at Bal- 


tikum står for 70 procent af 

den samlede importmængde. 

Dansk træpilleproduktion 

har været relativt konstant 

gennem en årrække og er 

blot steget med 8 procent 

siden 2001. 

Kilde: Energistyrelsen, oktober 

2005 

EU’s kemikaliereform 

kan forbedre 

arbejdsmiljøet 

Vi indånder, spiser og optager 

kemikalier. Men den 

største eksponering af kemikalier 

sker i arbejdsmiljøet. 

Flere millioner europæiske 

arbejdstagere udsættes 

dagligt for kemiske 

stoffer på arbejdspladerne. 

Ikke kun i den kemiske industri, 

hvor stofferne produceres, 

men også på arbejdspladser 

i bl.a. træin- 

dustrien, bilindustrien, tekstilindustrien,landbrugssektoren 

og IT-industrien. 

Der er fokus på kemikalier i 

denne tid. Det skyldes først 

og fremmest, at EU arbejder 

med den store kemikaliereform 

REACH (Registration, 

Evaluation and Authorisation 

of Chemicals). 

Reformen vil betyde store 

ændringer for EU’s regler 

om kemi, hvis den vedtages. 

Fremover skal industrien 

selv dokumentere, at kemikalier 

er sikre at arbejde 

med. Den nye lov sikrer 

også, at viden om stoffernes 

skadelige virkning og sikker 

anvendelse bliver spredt i 

hele produktionskæden. 

Desuden fremmer loven, at 

de farligste stoffer erstattes 

af mindre farlige stoffer. 

Hvor meget dokumentation 

industrien skal møde op 

med, afhænger af de mængder 

af stoffet, der produceres. 

Disse mængdegrænser 

ligger stadig ikke helt fast, 

og dem skal der forhandles 

om i EU. 

”REACH er ikke fejlfri, men 

vil øge vores viden om stoffernes 

skadelige effekter. I 

dag er det nemlig kun få 

stoffer, der er testet for, om 

de skader vores evne til at 

få børn eller ligefrem det 

ufødte barn. For mange 

stoffer ved vi heller ikke, om 

de kan fremkalde kræft og 

allergi eller skade hjernen. 

Men REACH er et skridt i 

den rigtige retning til at forbedre 

arbejdsmiljøet,” udtaler 

Karin Sørig Hougaard, 

forsker på Arbejdsmiljøinstituttet 

i København. 

Der er i dag registreret næsten 

100.000 kemiske stoffer 

på det europæiske marked, 

hvoraf 30.000 markedsføres 

Redigeret af Jégwan Kaaber 

i mængder på over 1 ton 

om året. 

Over 99 procent af den 

samlede mængde kemiske 

stoffer på markedet er ikke 

blevet indgående risikovurderet 

med hensyn til 

skadelige virkninger for 

menneskets sundhed og 

miljøet. 

Flere hundrede forskellige 

kemikalier er registreret 

som værende årsag til anerkendteerhvervsbetingede 

hud- eller åndedrætssygdomme. 

Cirka en tredjedel af de erhvervsbetingedesygdomme, 

der årligt anerkendes i 

Europa, skyldes, at arbejdstageren 

er blevet udsat 

for farlige kemiske 

stoffer. 

Kilde: AMI, oktober 2005 


Glimt fra Bologna-messen 2005: 

På messen var der en del 

bud på, hvor baderummet 

modemæssigt vil bevæge 

sig hen i de kommende år. 

Farvemæssigt er det stadig 

de skrappe farver og inspirationen 

fra 1970’erne, som 

dominerer baderummet. 

Hvid er stadig en populær 

farve, men den vil ofte ses i 

kombination med rød, pink, 

grøn og orange, når det 

gælder håndvaske, baderumsmøbler 

og vægfarver. 

Det kan være svært at spå, 

om de nye tendenser vil slå 

lige kraftigt an i Danmark, 

52 

Spændende farver 

– leg med glas og høje armaturer 

En gruppe fagfolk bag VVS-udstillingerne Atlantis har været en tur forbi Bologna 

til en af årets sidste store sanitetsmesser. 

men det er givet, at forbrugerne 

vil efterspørge et 

mere spændende farvevalg. 

Leg med træfarver 

Materialet træ vil fortsat 

være et foretrukket materiale 

på badeværelser. Træet 

kan f.eks. være indfarvet i 

en pink farve. Det var dog 

tydeligt, at det mørkbejdsede 

træ igen bliver moderne, 

og man vil komme til at se 

en farveskala, som går lige 

fra det brune over i det helt 

sorte, og så kan man pludselig 

lege med de skarpe 

kontraster mellem mørkt 

træ og lyse håndvaske. 

Af Claus Padkær 

Den dominerende træsort 

er zebrano træ, også kendt 

som zebratræ, som bl.a. er 

kendt som interiørtræ i 

Mercedes. 

Krav til belysning 

Flere udstillere viste miljøer, 

hvor alt blev holdt i sort 

– bidet, håndvask, møbel 

og toilet i sort. Et valg, som 

stiller store krav til en god 

og gennemtænkt belysning. 

Netop belysningen var da 

også et gennemgående 

tema på messen. Som i så 

mange andre steder i dagens 

modebillede er stort 

set alt tilladt - også når det 

gælder belysning. Der var 

eksempler på, at man kan 

forvente at se stuelamper 

og ryatæpper i baderummet. 

Japansk inspiration 

Generelt set var der en meget 

tydelig japansk inspiration 

på messen. Mange af 

lågerne på baderumsmøblerne 

havde f.eks. et markant, 

lakeret look, som kunne 

minde om glatpolerede 

lakskåle. De nye låger skal 


være så skinnende, at man 

nærmest kan spejle sig i 

dem, og kombineret med 

en i øvrigt spartansk indretning 

får man nemt en japansk 

association i sit baderum. 

Skufferne på møblet ligner 

køkkenets indfarvede skuffer 

– dog stadig med skinnende 

lakering. En spændende 

måde at drage særprægene 

fra hjemmets andre 

rum ind i baderummet. 

Det japanske går i øvrigt 

igen i bruserområdet. Her 

benytter man sig meget af 

store gulvriste i enten porcelæn, 

corian eller træ som 

minder en del om de japanske 

tatami måtter. En tendens 

som er set på andre 

messer i år, men det virker 

som om flere firmaer nu har 

taget ideen til sig. 

Leg med glas 

Der arbejdes i disse år også 

meget på at integrere glas i 

større stil i baderummet. 

En tendens, der særligt ses 

inden for håndvask og 

bordplader, som i mange 

tilfælde nu bliver kombineret 

i et helstøbt samlet mø- ➤ 


uridan a/s 

Snerlevej 3 DK-6100 Haderslev 

Tlf.: +45 74 52 65 10 • Fax +45 74 52 71 71 

uridan@uridan.com www.uridan.com 

54 

VA-godkendt 

uridan non Ò water render 

– urinalrender uden vandskyl 

Renden er forsynet med uridan´s unikke 

patenterede vandlås, således der ikke 

anvendes vand til at skylle med. 

• 100 % vandsparende 

• Nem rengøring 

• Hygiejnisk 

• Moderne design med skjult vandlås 

• Længder: 120, 180 og 240 cm 

• Kort tilbagebetalingstid 

• Ingen udgifter til vand 

bel, hvor man leger med 

muligheden for at lægge 

farver i forskellige lag af 

glasset. 

Formerne på vaskene går 

nu mange steder fra det firkantede 

til de mere bløde, 

organiske former. Og hvis 

produkterne ikke var i glas, 

var Corian det mest brugte 

materiale. Corian kan anvendes 

både til formning af 

håndvaske, brusenicher, 

badekar samt hele indretningssystemer. 

Ny placering af armaturer 

En tydelig udviklingen inden 

for armaturerne var, at 

de ofte blev placeret på 

gulvet ligesom en standerlampe 

og så gik op til håndvasken. 

Endvidere var 

mange af de traditionelle 

to-grebs armatur i det moderne 

baderum blevet af- 

løst af et-grebs armaturer 

eller berøringsfri armaturer. 

Når der præsenteres nye 

to-grebs armaturer, er det 

ofte med greb, som er integreret 

i bordpladen eller i 

væggen. 

■ 



55

Sanistål: 

56 

Danskerne vil 

også have aircondition hjemme 

Danskerne har kendt aircondition 

i mange år – og 

har specielt været glade for 

det på charterrejserne sydpå. 

De senere år har mange 

danskere fået aircondition 

eller klimaanlæg i bilen. Næste 

skridt bliver at få aircondition 

i hjemmet - er den 

udvikling er lige på trapperne. 

Derfor har Sanistål valgt at 

satse på det nye marked og 

har derfor indgået aftale 

med YORK om forhandling 

af udvalgte kvalitets aircondition-anlæg. 

YORK International 

er en af verdens største 

virksomheder inden for 

opvarmning, ventilation, 

aircondition og maritim og 

industriel køling. 

Nyt marked 

- Det er et spændende marked, 

som nu dukker op. Aircondition 

anlæg i kontorbygninger 

findes mange 

steder, men nu oplever vi 

også, at private får installeret 

aircondition - både når 

de bygger nyt hus og i forbindelse 

med ombygning. 

For de rådgivere og VVSfirmaer, 

som er opmærksomme 

på de muligheder, 

Det gode indeklima på arbejde og i bilen breder sig nu til de private hjem 

der ligger - og som er i 

stand til at give kunderne 

en god rådgivning - er der 

uden tvivl indtjeningsmuligheder 

inden for aircondition 

til private hjem, vurderer 

centerchef for BYG, Peter 

Handest, Sanistål. 

Aircondition er ikke kun behagelig 

på de få, hede sommerdage. 

Også om vinteren 

kan den sikre en behagelig, 

ensartet temperatur. Derudover 

har et godt aircondition 

anlæg den fordel, at filtreringen 

og udskiftningen 

af luften er særlig velegnet 

for allergikere. 

- Det er der stadig flere, der 

får øjnene op for. Og de generelt 

stigende temperaturer 

kombineret med store 

Intervent A/S 

Intervent A/S 

Sandager 4 • 2605 Brøndby 

Telefon 43 43 47 83 

Telefax 43 42 47 83 

www.intervent.dk 

vinduesflader i vores hjem, 

gør aircondition til en god 

løsning, tilføjer Peter Handest. 

Sanistål lagerfører YORKs 

aircondition anlæg i to forskellige 

prisklasser, men alle 

anlæg er i energiklasse A. 

- Vi er meget glade for eneforhandlingsaftalen 

med 

YORK. Det betyder, at vi i 

Sanistål kan tilbyde vores 

VVS-kunder en række produkter, 

hvor der er lagt vægt 

på kvalitet, design og funktionalitet, 

siger Peter Handest. 

■ 

Installation af: 

Ventilationsanlæg 

Udsugningsanlæg 

Procesventilation 

Køle- og klimaanlæg 

Airconditionanlæg 

Køle- og frostrum 

VVS-anlæg 

Service på anlæg 



57

Første islandske skole 

med naturlig ventilation 

Det danske firma Window- 

Master med speciale i komplette 

løsninger til naturlig 

ventilation har stor erfaring 

med ventilation på omkring 

150 danske skoler. Interessen 

for systemet har nu 

bredt sig til Island. 

Vidistadaskole er den første 

folkeskole på Island, der har 

fået naturlig ventilation i undervisningslokalerne 

i den 

oprindelige skolebygning, 

som er blevet renoveret. 

Desuden er det blevet installeret 

i en ny tilbygning. 

58 

Styring af naturlig ventilation er udbredt på danske skoler og er nu 

ved at vinde indpas på bl.a. Island. 

Systemet har kørt et års tid, 

og erfaringerne viser, at naturlig 

ventilation giver et 

godt indeklima i skolen på 

Island, selv om det skal fungere 

i et meget barskt klima. 

- Naturlig ventilation giver 

et behageligt indeklima og 

er et godt alternativ til mekanisk 

ventilation, siger 

Sveinn Áki Sverrisson, der 

er rådgivende ingeniør og 

indeklimaspecialist hos VSB 

Verkfræðistofa ehf. på Island. 

Han har været med til at 

projektere Vidistadaskole og 

er i gang med et nyt skoleprojekt 

- på Flensborger 

Gymnasium i Hafnarfjördur, 

der også skal have installeret 

naturlig ventilation. 

Barske vind- og vejrforhold 

På Island er somrene køligere, 

og der blæser kraftigere 

vinde end i Danmark. Så 

vælges der naturlig ventilation, 

skal man sikre sig et 

system, som kan håndtere 

de barske klimaforhold. 

Sveinn Áki Sverrisson har 

tidligere undersøgt mulighederne 

for naturlig ventilation, 

men det er først inden 

for det seneste årti, at der er 

kommet systemer på markedet, 

der kan løfte opgaven. 

WindowMaster er et af de 

firmaer, der har specialiseret 

sig i komplette løsning 

til naturlig ventilation og 

udviklet et system - NV Advance. 

Det kan styre indeklimaet 

på baggrund af oplysninger 

fra en vejrstation 

på taget, der måler vind- og 


vejrforhold, og sensorer i lokalerne, 

der måler bl.a. temperatur 

og CO2. 

Et avanceret computersystem 

beregner alle informationer 

for at skabe det optimale 

indeklima ved at regulere, 

hvor ofte - og hvor me- 

get - vinduerne skal åbnes 

for at sikre frisk luft inde i 

lokalerne. 

På Vidistadaskolen har man 

nu fået erfaringer, som viser, 

at systemet virker under 

selv meget ekstreme 

vejrforhold. 

Enkelt og 

brugervenligt system 

Bæredygtighed og økonomiske 

besparelser er nogle af 

de væsentligste grunde til, 

at der vælges naturlig ventilation 

i Danmark. 

På Island træffes valget af 

andre grunde, da Island har 

rige mængder af energi fra 

de termiske kilder. Derfor 

har det islandske fokus 

mere været på selve systemet 

end på de miljømæssige 

gevinster ved driften. 

- Naturlig ventilation er meget 

brugervenligt, og systemet 

er enkelt at vedligeholde 

sammenlignet med mekanisk 

ventilation, fortæller 

Sveinn Áki Sverrisson. ■ 


Højeffektive varmluftaggregater 

Én af Europas større producenter 

af airconditionanlæg 

og klimaanlæg - en fransk 

virksomhed med flere end 

1.500 ansatte - besluttede 

for nogle år siden at få en 

produktserie med stationære 

varmluftaggregater. 

Efter en stor udviklingsindsats 

endte virksomheden 

med at beslutte i stedet at 

bestille de centrale komponenter 

hos CMT clima, som 

er norditaliensk aggregatproducent 

med 325 ansatte. 

Wet produkt, som i Danmark 

bliver forhandlet af 

Anteco A/S. 

Årsagen var, at det var for 

kompliceret at udvikle et 

olie- eller gasfyret varmluftaggregatet 

fra bunden. 

60 

kræver stor ekspertis 

Erfaring er afgørende ved konstruktionen af energieffektive, stationære varmluftaggregater, 

da små detaljer har stor betydning for aggregatets energieffektivitet. 

- Historien illustrerer en vigtig 

pointe, siger CMT’s administrerende 

direktør og 

ejer Angelo Stante, nemlig 

at det kræver årelang erfaring 

at udvikle varmluftaggregater. 

– Konstruktion af energieffektive 

stationære olie- og 

gasvarmede varmluftaggregater 

er en kompliceret affære, 

selv om anlæggene 

grundlæggende er enkelt 

opbygget. Selv små forskelle 

i udformningen af brændekammeret 

kan være afgørende 

for energieffektiviteten. 

Beherske kaos 

– Det handler i virkeligheden 

om at beherske kaos, 

siger Nis Pedersen, direktør 

Af ingeniør Bjarke Hansen 

for Anteco A/S. – Flammerne 

farer rundt inde i en kasse 

og energien derfra skal 

overføres til ventilationsluften 

så effektivt som muligt. 

Der er ikke som i et vandbårent 

system en jævn strømning. 

I modsætning til ved eksempelvis 

varmepumper, brændere 

eller ventilationsarmaturer, 

kan man ikke modellere 

sig ud af konstruktionen, 

men skal måle på anlæggene 

i praksis. Der er 

ganske enkelt ikke udviklet 

egnede programmeringsværktøjer 

til det. Der er heller 

ingen forskning på området, 

som f.eks. på varmepumper, 

som der forskes intensivt 

i over det meste af 

verden. 

Nis Pedersen, 

Anteco A/S (tv) 

og Angelo Stante, 

direktør og ejer 

af CMT clima srl 

viser et 5-600 kW 

brændkammer til 

varmluftaggregater. 

– Af den grund er der kun 

en vej og det er viden og solid 

erfaring, opbygget ved 

”trial and error”-metoden – 

prøv, fejl og lær! Utallige forsøg 

med brænderplacering, 

brændkammerudformning, 

luftgennemstrømning af luften 

som skal opvarmes osv. 

er nødvendige for at udvikle 

varmluftaggregater som er 

rimeligt energieffektive, siger 

Angelo Stante. 

– Derfor er CMT’s 30 års erfaring 

vigtig. 

Effektivitet 

Budskabet er også vigtigt 

for Nis Pedersen at få frem. 

Han ser gang på gang, hvor 

vigtigt det er at være opmærksom 

på varmluftaggregaters 

effektivitet. 

- Varmluftaggregaterne fra 

CMT, f.eks. serie G, har en 

effektivitet på 90-91 procent 

i forhold til den indfyrede 

effekt, både ved olie- og 

Fakta om varmluftaggregater 

Varmluftaggregater med direkte 

opvarmning af luften bliver i 

Danmark især benyttet til lagerhaller, 

fabriksanlæg, drivhuse 

og procesanlæg, og til værksteder 

og udstillingsrum. 

Samme princip udnyttes principielt 

i kaloriferer. Her dog 

uden luftkanaler. 

Direkte varmeoverførsel 

Fordelen frem for andre opvarmningsformer 

er den direkte 

varmeoverførsel til luften, uden 

mellemled. 


se 

Et næsten færdigt stationært varmluftaggregat. Isoleringen i kabinettet er 

beskyttet af galvaniseret plade. Flanchen, som Angelo Stante peger på, beskytter 

isoleringen mod fugtig luft. 

gasbrændere. Det er blandt 

de bedste på markedet og 

betyder, at en eventuel forskel 

i installationsprisen forhold 

til et mindre effektivt 

anlæg tjener sig hjem i løbet 

af ganske få år fortæller Nis, 

og tilføjer: 

– Hvis man sammenligner 

med ældre anlæg bliver forskellen 

endnu større. Ældre 

varmluftaggregater har en 

energieffektiviteter helt 

nede på 70 procent, og i 

disse tilfælde betaler det sig 

oftest at skifte helt ud. 

Konstruktionsmæssige 

forhold 

Ud over udformningen af 

brændkammer og luftvej er 

Dels skal varmen ikke først 

over et vandbårent system, 

med deraf følgende effektivitetstab. 

Dels er installationsomkostningerne 

minimale for opvarmningssystemer 

med varmluftaggregater. 

Til gengæld bliver kunsten så 

at minimere luftkanalernes udstrækning 

samt ventilatortabet, 

da der skal relativt store 

luftmængder til, i forhold til 

vandbårne varmesystemer. 

en række praktiske detaljer 

vigtige for anlæggets funktion 

og levetid. 

CMT-aggregaternes kabinet 

er en sandwich-konstruktion 

med rustfast stålplade 

på ydersiden, mineraluldsisolering 

og galvaniseret 

stålplade, og ikke alufolie, 

på indersiden. Brugen 

af galvaniserede plader frem 

for alu-folie hæver prisen 

lidt, men pladerne tjener to 

formål sundhed og økonomi, 

så på længere sigt betaler 

det sig. Plader er således i 

sagens natur væsentligt 

mere holdbare en folie. Dermed 

er der ikke risiko for at 

isoleringsmaterialet på 

grund af huller i en folie bli- ➤ 

Valg af energikilde 

Varmluftaggregater fra Anteco 

A/S bliver leveret uden 

brænder. Dermed kan installatør 

og bruger selv vælge 

om det skal være olie- eller 

gasbrænder samt hvilket fabrikat 

brænder der skal sidde 

på brændkammeret. 

Driften kan være med friskluftindtag 

og luftskifte - 

f.eks. til værksteder - med 

recirkulation - f.eks. i lagerhaller, 

når det udelukkende 

er til opvarmning. 


ver blæst ud i rummet til 

skade for arbejdsmiljøet. 

Samtidig sikrer pladerne 

isoleringsmaterialet mod at 

blive presset sammen til 

skade for isoleringsevnen. 

Dette mindsker aggregatets 

varmetab på længere sigt. 

Flancherne med til- og afkastluft 

er også vigtige. Finishen 

skal være i orden. Ellers 

er der risiko for at fugtig 

luft bliver blæst ind i isoleringen, 

med deraf følgende 

risiko for skimmesvamp. 

Høj fleksibilitet 

En af virksomhedens specielle 

udviklinger er et 

brændkammer, med indhak. 

Det giver en uset fleksibilitet 

i udformning af luftvejen 

og bliver udnyttet i en serie 

af små væghængte gaskedler. 

I den serie kan luften tages 

ind og blæses ud fra alle 

sider i forhold til brændkammeret. 

Det sparer plads, minimerer 

behovet for kanaler 

til lufttransport, og gør at 

deres fysiske udformning 

kan optimeres i forhold til 

stort set enhver kundespecifik 

opstilling. 

- Fabrikkens fleksibilitet er 

en stor fordel fortæller Nis 

Pedersen. - Engang fik vi 

eksempelvis en forespørgsel 

fra en norsk kunde, der skulle 

bruge de stationære 

varmluftsaggregater, men i 

en mobil eller flytbar udgave. 

Aggregaterne skulle 

kunne komme igennem 

nogle specielle norske døre 

og have hjul på. Det blev 

klaret ved at udvikle et specielt 

smalt aggregat på hjul, 

som kun blev produceret i 

nogle få eksemplarer. 

Luft- og vandbåren varme 

I forhold til den fremtidige 

udvikling mod højere effektivitet, 

er det nærliggende 

at spørge Angelo Stante om 

ikke CMT bliver inspireret 

af kedelmarkedet, der efterhånden 

er gået over til kondenserende 

kedler, også i 

Sydeuropa. 

Dertil siger Angelo Stante, 

at det kan godt lade sig 

gøre, men markedet er ikke 

modent. 

62 

– Dels er der korrosionsrisikoen. 

Den kan vi tage højde 

for i materialevalg - dog 

med en hvis virkning på anlæggets 

pris. Derimod udgør 

et helt fundamentalt fysisk 

forhold, lufts varmekapacitet, 

en væsentlig barriere 

mod at indføre kondenserende 

drift. 

En sammenligning af luftbåren 

varmeoverførsel med 

vandbåren viser, at det koster 

ca. 4 KJ at opvarme 1 l 

vand 1 °C, mens luft kun koster 

ca. 1 kJ pr m 3 . 

– Luft transporterer derfor 

væsentlig mindre energi 

end vand, og varmluftaggre- 

Trods sine kun 35 ansatte 

er CMT clima srl en af de 

største specialiserede 

europæiske producenter af 

stationære varmluftaggregater. 

I Danmark fremhæver 

importøren Anteco A/S 

især CMT for virksomhedens 

fleksibilitet. 45 procent 

af alle varmluftaggregater 

fra CMT er individuelt 

tilpasset. 

Fleksibiliteten inkluderer 

også placeringen af aggregaterne.Varmluftaggregaterne 

i CMT’s serie G kan 

f.eks. sættes uden for og 

behøver ikke at stå i et maskinrum. 

Fordelen ved 

denne opstilling er, at 

varmluftaggregatet ikke 

gater får derfor et størrelsesproblem, 

hvis røggassens 

energi skal udnyttes fuldt 

ud ved kondenserende drift. 

Brændkammerets rørvolumen 

bliver enormt. Vores 

første prioritet er altid at minimere 

rørvolumenet og det 

er altså i direkte modstrid 

med kondenserende drift. 

– Vi følger udviklingen tæt, 

men varmluftaggregater 

med brændkammer med 

kondenserende teknik er 

ikke lige om hjørnet. 

Bygningsdirektivets 

betydning for aggregater 

– EU-direktivet for bygnin- 

CMT clima – Fleksibel og specialiseret på samme tid 

tager plads indenfor, hurtig 

opstilling i nødsituationer, 

lettere tilgængelighed ved 

service og i øvrigt bedre arbejdsmiljø. 

Aggregaterne bliver fremstillet 

i kapaciteter fra ca. 25 

kW og helt op til 2.000 kW i 

en række forskellige udformninger, 

derunder også som 

tagaggregater. 

Startede i ’50’erne 

Udviklingen af varmluftaggregater 

i Europa startede i 

halvtredserne, da markedet 

fik øje på det indlysende effektive 

i at opvarme luften 

direkte fra brænderen i 

kombination med lave installationsomkostninger. 

Forskellige produktionsstadier 

af 

CMT’s mindste 

model stationære 

varmluftaggregater, 

serie G. Det 

tætteste CMT kommer 

på en serieproduktion 

af 

varmluftaggregater, 

(Foto Nis Pedersen). 

gers energieffektivitet vil 

derimod få stor indflydelse 

på markedsudviklingen i 

den nærmeste fremtid, vurderer 

Angelo Stante. Han 

ser frem til det, da han ser 

det som en fordel for CMT’s 

energieffektive aggregater. 

For yderligere at forøge effektiviteten 

arbejder CMT 

dog alligevel med at udvikle 

aggregater med øgede luftmængder 

og mindre DT. 

Den kombination giver bedre 

brænderøkonomi og bedre 

opblanding af luften, især 

i højloftede lokaler, og det er 

en af CMT’s næste produktudviklinger, 

afslører Angelo 

Stante. 

■ 

Det er også omkring det 

tidspunkt, at CMT’s historie 

starter, da det lokale elselskab 

begynder at levere 

varmluftaggregater. Efter 

flere udviklingstrin, derunder 

en udskilning i forbindelse 

med nationalisering 

af elselskabet blev CMT 

clima grundlagt i 1970. 

CMT startede med at levere 

specielle varmluftaggregater 

til helt særlige bygninger 

som kirker og indkøbscentre. 

Desuden leverer 

virksomheden en række 

andre anlæg til luftbehandling. 

F.eks. en serie 

varmluftaggregater, der 

også har indbygget aircondition. 



63

Højteknologisk udvikling på 

Et tidligere meget lavteknologisk 

produkt – ståltanke til 

bl.a. fyringsolie og diesel – 

følger nu trop med andre 

lavteknologiske produkter og 

begynder at gøre brug af 

højteknologi. Det kan både 

være i forbindelse med produktionen 

og forskellige former 

for styring. 

Tankfabrikanten Roug – den 

tidligere Herning Beholderfabrik 

– er et godt eksempel 

på, hvordan den nye teknologi 

tages med ind i billedet. 

Gennem næsten et halvt århundrede 

var ståltankene fra 

Herning det dominerende 

produkt på det danske beholdermarked. 

- Vi havde et solidt og gennemprøvet 

produkt, som levede 

op til tidens krav, siger 

salgs- og marketingschef 

Finn Flanding. 

På et tidspunkt dukker så 

plasttankene op – de er lettere 

at håndtere, og det sker 

på et tidspunkt, hvor miljødebatten 

er på sit højeste. 

Sager om lækager har også 

været med til at trænge ståltankene 

i baggrunden, ligesom 

prisen har spillet en rolle. 

Men, understreger Finn 

Flanding, der er fordele ved 

begge tanktyper – så ens 

valg må afhænge af en række 

faktorer. Man kan sige, at 

64 

tanke 

Ståltanke er igen ved at komme ind i varmen 

selv om plasttanke er billigere 

og lettere at håndtere end 

stål, så har plasten også sine 

begrænsninger. Der kan 

f.eks. være UV-stråler på de 

overjordiske tanke, hvor strålerne 

kan skade plasten, ligesom 

stål under en række forhold 

er mere robust over for 

bl.a. hærværk. Roug har naturligvis 

set de fordele plasttanke 

har og følger dette 


Ståltankene samles 

og monteres i de 

nyindrettede haller. 

kundekrav ved at have et 

højkvalitets og godkendt 

program af plasttanke. 

I slutningen af 90’erne er salget 

af ståltanke dykket meget, 

men hos Roug har man 

gennem mange år samlet en 

stor ekspertise på området, 

som man begynder at omsætte 

i bl.a. produktudvikling. 

På Roug bygges 

tankene op fra bunden 

– selv de store endebunde, 

som salgs- og marketingschef 

Finn Flanding står 

foran, formes 

på virksomheden. 

Det betyder, at Roug de seneste 

år har kunnet spille ud 

med forbedrede tanke og tilbud 

om teknologisk ekstraudstyr, 

så også ståltanke kan 

træde ind i en mere højteknologisk 

æra, forklarer Finn 

Flanding. 

Helt fremme i selve produktionsleddet 

er der sket store 

forbedringer. Vi har bl.a. in-➤ 



65

Fakta om Roug A/S 

I 1959 etablerede Erik 

Roug en produktionen af 

ståltanke i Herning. I de 

første år under navnet 

Herning Beholderfabrik, 

senere skiftede virksomheden 

navn til det nuværende 

Roug A/S. 

I virksomheden forarbejdes 

årligt omkring 25.000 

tons stål til bl.a. ståltanke 

og vindmølletårne. 

Virksomheden har ca. 

150 medarbejdere. 

vesteret i avancerede svejserobotter, 

så de tre svejsninger 

– påsvejsninger af de to 

endestykker samt bundsøm 

på midterstykket – foretages 

ensartet og i en meget høj 

kvalitet. Derudover har Roug 

et højteknologisk og fuldautomatiskpulvermaleanlæg, 

der giver en helt unik 

og sikker overfladebehandling. 

Dobbeltvæggede tanke 

Et andet eksempel på en 

teknologisk videreudvikling 

af især store tanke er produktionen 

af den særlige 

dobbeltvæggede Permatank. 

Inderst er en ståltank, derefter 

etableres et hulrum med 

et særligt plasttrådnet, som 

bliver dækket af en folie for 

yderst at være forseglet med 

mange lag glasfiber. I hulrummet 

etableres vakuum. 

Denne særlige konstruktion 

gør tanken meget sikker og 

giver samtidig mulighed for 

at etablere en sikker lækageovervågning. 

Permatankene 

er primært rettet mod industrien, 

benzinstationer, fjernvarmeværker 

og som noget 

66 

nyt benyttes Permatanken til 

de særlige Ad-Blue-anlæg. 

Det er et nyt tilsætningsstof 

til diesellastbiler, hvor Ad- 

Blue minimerer forureningen 

fra udstødningsgassen. 

- Permatanken er et amerikansk 

patent, hvor Roug har 

sikret sig rettighederne i det 

meste af Europa. 

Stort udskiftningsmarked 

Med baggrund i den nye 

Olietankbekendtgørelse, der 

trådte i kraft den 1. september 

2005 skal de traditionelle 

ståltanke med indvendig 

korrosionsbeskyttelse – anoder 

- først sløjfes efter 40 år, 

mens plasttanke i dag har en 

sløjfningstermin på 20 år. 

Finn Flanding tilføjer, at de 

skærpede bestemmelser i 

tankbekendtgørelsen betyder, 

at der i de kommende år 

skal udskiftes op mod 25.000 

villatanke inden skæringsdatoen 

31. august 2008. Det 

gælder primært de tanke, 

som ikke er forsynet med fabrikationsår. 

Finn Flanding 

anbefaler, at man sætter sig 

ind i den nye bekendtgørelse 

fra Miljøstyrelsen. 

Salgs- og marketingschef Finn Flanding: 

- I vores produktudvikling lytter vi til 

kundernes forslag – det er bl.a. baggrunden 

for, at vi nu påsvejser en ekstra stålplade, 

så selve tankens sider beskyttes ekstra 

i forbindelse med pejling. 

Produktudvikling 

Men, tilføjer han, i vores produktudvikling 

gennem de 

seneste år har vi samtidig 

også gjort brug af de mange 

kommentarer, vi har fået fra 

vores kunder. Det har f.eks. 

vist sig, at man ofte bruger 

andre metalstænger end den 

medfølgende pejlepind til at 

måle, hvor meget olie, der er 

tilbage i tanken. Det betyder, 

at der jævnligt ses skader 

på tanke, fordi stålstænger 

bliver jaget for hårdt ned 

i tanken. 

Her har vi valgt en ganske 

lavteknologisk – men effektiv 

– løsning. Vi påsvejser en 

ekstra stålplade, så selve 

tankens sider beskyttes. 

Der har også været en stigende 

tendens til, at der 

stjæles fyringsolie fra tankene, 

så nu har vi udviklet en 

særlig lås, som gør det – måske 

ikke umuligt – men i 

hvert fald svært at stjæle fyringsolie. 

Blandt vores mere teknologisk 

produkter kan nævnes 

vores Watchman, som er en 

Salgs- og marketingschef 

Finn Flanding ved siden 

af de nye Permatanke, 

hvor sikkerheden kan 

øges med en Watchman. 

elektronisk oliestandsmåler. 

Den kan anvendes på fritstående 

stål- og plasttanke og 

giver alarm ved lavt olieindhold, 

så man ikke risikerer at 

løbe tør. 

I Roug fortsætter vi produktudviklingen. 

I de senere år 

har vi udviklet specialtanke 

med flere rum, som kan bruges 

på tankstationer, ligesom 

vi har et særligt tankkoncept 

til fjernvarmeværkernes 

spidsbelastnings- og 

stand by-anlæg. Tankanlæg 

som i øvrigt ofte overses i 

forbindelse med renoveringsopgaver 

på fjernvarmeværkerne, 

tilføjer Finn Flanding. 

I øjeblikket er vi med i et 

projekt, hvor der forskes i 

brint, hvor der sidder eksperter 

fra bl.a. Risø og Teknologisk 

Institut. Roug er 

med som tankspecialist, 

hvor vi kan pege på muligheder 

for at opbevarer brint 

under tryk. Ud fra forsøg forventer 

man, at det bliver 

muligt at opbevare brint i 

tanke med tryk på 50 Bar. 

■ 



67

Intelligente installationer 

giver store fordele 

Baggrund for 

energi-projekt 

Energi er igen blevet dyrere, 

og det påvirker balancen 

i samfundet. 

Erhvervsministeren har 

udsendt en handlingsplan 

for en fornyet energispareindsats. 

Energistyrelsen har gennem 

den seneste årrække 

etableret udviklingsprojekter, 

hvor man via intelligente 

systemer accelererer 

besparelserne. 

Teknologisk Institut har 

ledet disse projekter og er 

nu på vej ud til alle relevante 

uddannelsessteder 

med den nye viden, som 

er afprøvet i et praktisk 

anlæg og med mange 

data- og testresultater. 

Denne artikel er den fjerde 

i serien af artikler om 

formidling af viden om 

energirigtige bygningsinstallationer. 

68 

Fynsk kommune med i teknologisk projekt, som åbner store perspektiver for brug 

af bl.a. rullende pedel og vicevært 

Energirigtig automatik til 

bygningsinstallationer rummer 

store perspektiver. En 

analyse af forholdene i en 

mellemstor kommune på 

Fyn er overbevisende. 

Det drejer sig om en kommune 

med flere end 30 institutioner 

– bl.a. skoler, 

svømmehal, sportshal, bibliotek, 

plejehjem og børnehaver. 

Kommunen har en politik, 

som følger Energistyrelsens 

regler for energiledelsesordningen, 

så forbrug af varme, 

el og vand er under konstant 

kontrol. 

Kommunen har en intern 

serviceordning med alle institutionerne 

om fejlafretning 

inden for en time, så 

f.eks. en børnehave ikke i 

længere tid står og mangler 

varme på en vinterdag. 

Kommunen har eksterne 

serviceaftaler med et par leverandørfirmaer, 

bl.a. om 

køleanlæg i sportshallen og 

doseringsanlæg i svømmehallen 

og andre specialindretninger. 

Kommunen har i teknisk 

forvaltning et CTS-anlæg, 

der foruden rådhuset også 

dækker alle de kommunale 

institutioner. 

Hovedcentralen i CTS-anlægget 

indeholder desuden 

et Facilities Managementprogram 

(FM), så alle vedligeholdsaktiviteter 

er planlagt 

og aktiveres enten ved 

tilkald via CTS-anlægget eller 

ved kalenderorienterede 

aktiviteter. 

Af Andy Drysdale, Teknologisk Institut og Villy Falk, COWI A/S 

FM-programmet registrerer 

alle tilkald og fejl og er desuden 

database for alle anvendelser 

af reservedele 

samt medgået arbejdstid til 

udbedring af indmeldte fejl. 

Dokumentation 

For at sikre at dokumentationen 

for service og fejlretning 

altid er til stede, er der 

truffet en aftale med alle leverandører 

om, at disse afleverer 

deres dokumentation 

på et udvalgt PC-program, 

således at Elektronisk Dokument 

Håndtering (EDH) er 

komplet for alle anlæg. Når 

der er fejl eller skal foretages 

service på et anlæg, kan 

den tilhørende dokumentation 

fremkaldes direkte og 

en evt. udskrift foretages. 

Driftspersonalet 

Kommunen har tre rullende 

teknikere, som hver i deres 

servicevogn foruden værktøj 

medbringer diverse reservedele 

til en hastig - evt. midlertidig 

- fejlretning. Det 

gyldne værktøj i bilen er en 

transportabel PC, som sammen 

med en speciel enhed 

Figur 1 Illustration af ”iTool” systemet 

kaldet „iTool“ for ventilationsanlæg 

samt ECL med 

WEB-adgang for varmeanlæg 

er hele kernen i driftspersonalets 

daglige funktion. 

På denne PC kan de via 

kommunens Intranet komme 

i kontakt med alle institutioner 

og andre tilsluttede 

bygninger. Den direkte indbyrdes 

kontakt klarer de via 

mobiltelefonen - evt. via 

SMS-beskeder. 

Uddannelse 

Teknikerne har gennemgået 

et nøje planlagt kursusprogram, 

så de kan klare de fleste 

daglige hændelser og er 

sat i stand til at vurdere, 

hvornår specialistindsats er 

påkrævet. 

Daglig driftsordning 

Teknikerne har desuden et 

vagtprogram, så alle serviceaktiviteter 

er servicedækkede 

inden for normal 

anvendelsestid. Der er også 

en adresse for tilkald, som 

kan bruges på helligdage 

eller om aftenen. Systemet 


➤


69

indeholder et kvartalsprogram, 

så ferie og fritid er 

planlagt. I tilfælde af pludselig 

opstået sygdom eller andet 

fravær er der indlagt forslag 

til rokade. 

70 

Muligheder med iTool 

Driftsdata gemmes i 

iTool som xml-filer, og 

kan indlæses til en computer 

via internet. xml er 

et filformat som på kort 

tid er blevet meget udbredt 

til håndtering af 

data som sendes via internet. 

Nye computerprogrammer, 

som excel xp kan 

automatisk hente og behandle 

xml-filer, hvilket 

gør det nemt at skræddersy 

driftsrapporter i et 

velkendt program. 

Alle tilkoblede enheder 

på internettet har en 

adresse, det hedder en IP 

adresse. Hvis man ønsker 

at have direkte adgang til 

en bestemt enhed (f.eks 

iTool) skal denne have en 

fast IP adresse. 

Det er muligt og forholdsvist 

billigt at skabe internetforbindelse 

vi GSM/ 

GPRS-modem. De danske 

teleselskaber er dog ikke 

klar til at tilbyde fast IP 

adressering til enkeltkunder. 

Figur 2, 

viser pc-arbejdsstationen på rådhuset, samt billede af anlæg og kurveudskrifter fra logning af komfortværdier 

Kommunesammenlægning 

Et overslag her ved den 

forestående kommunesammenlægning 

viser, at systemet 

med et par små opjusteringer 

også kan klare de 

to øvrige kommuners institutioner 

og teknikere. Ved 

denne lejlighed vurderes, 

om man skal modernisere 

systemet ved at overgå til 

WEB-hotel for al software og 

systemopdateringer. 

Det nye IT-bindeled 

Det vigtigste bindeled rundt 

i alle institutionerne er en 

produktnyhed leveret af 

Exhausto med betegnelsen: 

„iTool“. Disse enheder kan 

kaldes primært fra teknikernes 

pc henholdsvis CTS-systemet 

i Teknisk Forvaltning 

og fra Danfoss’ ECL, 

men i princippet fra alle 

pc’er med internet-browser, 

når blot man anvender den 

korrekte adgangskode. Enhederne 

indeholder oplysninger 

om og principtegninger 

for alle de enkelte institutioners 

tekniske anlæg. 

Når teknikeren kalder en institution, 

vil f.eks. iTool’en 

skabe direkte forbindelse til 

enheden, fuldstændigt som 

om han stod i selve institutionen. 

Her er det specielt 

de komplette færdigautomatiseredeventilationssystemer 

fra Exhausto, der er i 

centrum, og som udgør en 

rationel faktor fuldt integreret 

med iTool. 

For varmeanlæg har Danfoss 

en tilsvarende enhed - ECL 

Comfort -, som kan tilkobles 

en WEB-access. 

Når fejl opstår, sendes en 

alarm til CTS-systemet, der 

finder den tekniker, der inden 

for normal arbejdstid 

har ansvaret for netop denne 

institution. Teknikeren 

kan så på sin farvebilledskærm 

vurdere, om et besøg 

er nødvendigt straks, eller 

om en afværgekommando 

kan aktiveres f.eks. via 

iTool, således at selve køreturen 

til stedet kan indgå i 

en rationel ruteplan. 

Det er desuden muligt at 

kontakte de andre teknikere 

enten over Intranettet eller 

via SMS og spørge, om de 

har bedre tid, når opgaven 

kræver akut indsats. 

Sikringsanlæg 

Kommunen har hævet sikkerheden 

på skoler og de 

andre steder, hvor der er fritidsaktiviteter 

ved at etablere 

forskellige former for sikringsanlæg. 

Der dæmmes 

op for tyveri af computere 

og hærværk ved at installere 

diverse overvågningssystemer 

samt kortlæsere på vitale 

steder. Overvågningen 

har fjernet mange uheldige 

situationer og ført til færre 

skader, mindre hærværk og 

en positiv økonomi. 

Alle opkald og aktiveringer 

kan diskret kommunikeres 

ud af institutionerne til 

vagthavende eller vagtcentral 

via CTS-systemet. 

Finansiering 

De mange tiltag er finansieret 

af de penge, som kommunen 

har sparet ved de 

energibesparende foranstaltninger, 

som energikonsulenten 

over de seneste år 

har anvist og gennemført 

med specielt kun behovsrelateret 

drift. Der er opsat et 

investeringsbudget og gjort 

nogle investeringer som 

ovenfor beskrevet, og som 

med de årlige afkast fra 

energibesparelser giver en 

attraktiv afskrivningsperiode. 

■ 

Referencer 

1. Intelligente komponenter og installationer 

i byggeri og industri. Temadag 

hos Teknologisk Institut, 

1996 

2. Intelligente komponenter og installationer: 

Analyse af mulighederne 

for anvendelse af intelligente komponenter 

til forbedret energi- og miljøeffektivitet, 

Teknologisk Institut 1997 

3. Intelligente komponenter til reduktion 

af energiforbrug og miljøbelastning 

i industrien. Fase 1: Analyser 

og vurderinger af samspil mellem 

komponenter, Teknologisk Institut, 

1999 

4. Intelligente komponenter til reduktion 

af energiforbrug og miljøbelastning 

i industrien. Fase 2: Etablering 

af pilotinstallation med intelligente 

komponenter i en erhvervsvirksomhed, 

Teknologisk Institut, 2003 

5. Anvendelse af LON i en eksisterende 

bygning til kommunikation 

mellem intelligente komponenter – 

besøg på en pilotinstallation hos 

Grundfos A/S, Teknologisk Institut, 

2003 

6. Intelligente komponenter til varmeanlæg 

med ”plug and play”-funktionalitet, 

Teknologisk Institut, 2004 

Publikationerne 2, 3, 4 og 6 kan rekvireres 

hos Teknologisk Institut 

(Helle Bøhm) 


www.com4.dk 

Plug & Play 

Hurtig 4 trins opsætning 

Lev. tid 14 dage 

Også for udendørs montage 

6 str. 300-15.700 m 3 /h 

Kølemaskine som tilbehør 

Siemens styring 

Klimateknik 

Glentevej 70 · DK-2400 København NV 

Tel: 3888 7070 · Fax: 3888 7075 

HVAC 12 · 2005 e-mail: gea@gea-klimateknik.dk 

Ny ledelse hos 

GEA Klimateknik 

Direktør 

Hans-Henrik Krog 

Salgschef 

Carsten Schjoldager 

1 2 

3 471

Den tyske messe Light + 

Building har siden området 

med aircondition blev trukket 

ud for fem år siden, haft 

en faldende interesse for 

HVAC-interesserede. 

På forårets messe lægges 

der op til en fornyelse med 

bl.a. produkter inden for bolig- 

og bygningsautomatik 

samt styring. Desuden bliver 

der en sektor med fokus 

Marketingsdirektør Iris Jeglitza- 

Moshage for Light + Building forventer, 

at der med fornyelsen af 

messen vil blive en stigende interesse 

fra fagfolk med interesse for 

HVAC-området. 

på det nye energiperformance-direktiv 

- Med fornyelsen vil der blive 

en stigende interesse fra 

fagfolk med interesse for 

HVAC-området, vurderer 

messens tyske repræsen- 

72 

Light + Building 

har igen HVAC-interesse 

Automatik og styring er nye områder på forårets tyske messe 


Et kig ind over de karakteristiske messebygninger i Frankfurt. 

tant marketingsdirektør Iris 

Jeglitza-Moshage. 

- Der bliver endnu en nyskabelse 

på næste års messe, 

nemlig en udbygning af området 

arkitektur-relaterede 

systemer. Det er et fagom- 

råde, som bl.a. dækker over 

produktgrupper som integrerede 

facadesystemer, 

solcellesystemer og dagslysteknologi. 

Inden for kerneområdet 

elektronik kommer man til 

at se en betydelig vækst inden 

for sikkerhedsteknik og 

netværksteknologi 

- Udbygningen af messen 

sker for at sikre, at verdens 

førende fagmesse inden for 

arkitektur og integreret 

bygningsteknologi stadig 

har den fornødne bredde og 

dybde, forklarer Iris Jeglitza- 

Moshage. 

Desuden er der blevet føjet 

nye facetter til i naturlig forlængelse 

af det nye EU-direktiv 

om energiperformance. 

Når direktivet skal implementeres 

i de nationale 

lovgivninger, er det nødvendigt 

at rette opmærksomheden 

på netop intelligente, 

tekniske bygningssystemer, 

hvor der er fokus på komfort, 

brugervenlighed, økonomisk 

effektivitet og innovationer. 

I fremtiden bliver 

det parametre som anlægsog 

driftsomkostninger, økonomisk 

effektivitet og bygningens 

værdi, der på afgørende 

vis påvirkes af byggeteknologien 

og de innovative 

ydelser. Derfor er det 

også nødvendigt, at de bliver 

en integreret del af 

Light + Building. 

Messen finder sted i dagene 

den 23. – 27. april næste år. 

Det forventes, at der bliver 

omkring 2.000 udstillere på 

det 110.000 kvadratmeter 

store standareal. 

Der regnes med at komme 

omkring 116.000 besøgende. 

■ 


HVAC 12 · 2005 ATAGgas.dk ApS 

Hvidsværmervej 119 2610 Rødovre Tlf.: 45 35 42 42 

www.ataggas.dk helene@ataggas.dk 

73

Ny Vand og Afløb Ståbi: 

74 

Værdifuld samling 

af faglige informationer 

Hvordan er det nu man dimensionerer en faskine, eller afløbsinstallationerne i et storkøkken? 

Hvilke muligheder er der for at rense vandet i brugsvandsinstallationer, og hvordan sikrer man i 

øvrigt at vandinstallationerne ikke ruster op efter det første års drift? 

Vand og Afløb Ståbi er 

nu udkommet i 2. udgave. 

Håndbogen udmærker sig 

ved at omtale både normer, 

lovgivning og praksis 

i forhold de seneste 

ændringer i 

Bygningsreglementerne. 

Dette og mere til kan man 

finde svar på i nyeste udgave 

af Vand og Afløb Ståbi. 

Håndbogen, der henvender 

sig til alle professionelle 

VVS-teknikere, entreprenører 

og ingeniører, der be- 

Af ingeniør Bjarke Hansen 

skæftiger sig med vand- eller 

afløbsinstallationer, er 

netop udkommet fra Nyt 

Teknisk Forlag i 2. udgave. 

I forhold til førsteudgaven er 

bogen gennemgribende ændret. 

Den er opdateret med 

nyt layout i fire farver og i 

større sideformat. Det nye 

layout er med til at gøre bogen 

betydeligt mere overskuelig 

end tidligere. 

Beskriver praksis i 

henhold til ændrede normer 

Nogle af de væsentligste 

indholdsmæssige ændringer 

i Vand og Afløb Ståbi skyldes 

det europæiske normarbejde, 

som har medført en 

omfattende ændring af det 

danske bygningsreglement. 

For vand- og afløbsinstallationer 

betyder især Tillæg 

10 til BR 95 og Tillæg 7 til 

Småhusreglementet store 

ændringer. En anden væsentlig 

ændring er, at VAgodkendelsen 

i mange tilfælde 

nu har ændret status 

til en frivillig ordning. 

Vand og Afløb Ståbi, 2. udgave, 

er et af de eneste 

steder, hvor man kan se 

en samlet beskrivelse af 

normer, standarder, 

samt lovgivningen kombineret 

med vejledning 

i den praktiske udførelse 

i forhold til ændringerne. 

Ud over den nødvendige 

opdatering 

er anden udgave af 

Ståbien bl.a. udvidet med 

nye afsnit om brugsvandsinstallationers 

betydning for 

vandets bakterieflora og 

sundhedspåvirkgning. Der- 


til er kommet nye kapitler 

og afsnit om varmetab fra 

rør og installationer, om faskiner 

og forsinkelsesbassiner 

og desuden er det ny 

drikkevandsdirektiv indarbejdet 

med bla. krav til tilbageløbssikring. 

Som en 

særlig nyskabelse har håndbogen 

fået tilknyttet sin 

Air Condition & Køling 

Forhandler af: 

www.pacco.dk 

egen hjemmeside – www. 

staabi.dk -. En kode, der følger 

med bogen, giver adgang 

til hjemmesiden, hvor 

man bl.a. kan finde uddybende 

materiale samt beregningsværktøjer 

- specielt 

til beregning af spildevands- 

og regnvandsinstallationer. 

Beregn regnvandsogspildevandsinstallationer 

på nettet. 

Nyeste udgave af 

Vand og Afløb Ståbi ® 

giver adgang til 

bogens hjemmeside 

med forskellige 

beregningsværktøjer. 

Her et 

eksempel på 

dimensionering af 

en regnvandsinstallation. 

Kompetente forfattere 

Holdet bag håndbogen er 

alle kendte i VVS-branchen 

for deres store viden på området. 

Lene Karen Bagh, Rovesta 

Miljø IS har forsket i brugsvand 

og sundhed og medvirket 

til adskillige større le- 

Close control køleunits for EDB og telecom. 

• Modularline - Modulopbygget system 

Compactline - Høj kapacitet på lille areal 

Telecomline - Køleløsninger for GSM, UMTS & Tetra. 

Forhandler af hele Carriers program af air condition. 

Global Chillers 

Aquasnap koldtvandssystemer, væskekølet, luftkølet. 

Splitsystemer 

CU-5 loftkassetter for vand eller direkte ekspansion. 

TT Køleunits for EDB for koldt vand eller direkte ekspansion. 

EP køleunits med indbyggede kompressorer. Med og uden frikøling. 

I øvrigt kan alle anlæg opbygges efter ønske 

PACCO A/S 

Himmelev Bygade 78 DK-4000 Roskilde 

Tlf. +45 46 37 11 05 Fax. +45 46 37 12 11 

gionella-undersøgelser.Jørgen Christiansen har en 

lang karriere som ekspert i 

varmtvandssystemer ved 

Krüger Aquacare A/S. Peter 

V. Andersen fra Lyngby Taarbæk 

Kommunes Vandforsyning, 

Leon Buhl fra Teknologisk 

Institut, Lars Konradsen 

fra Jan Olsson as, 

Karl Otto Juel Rasmussen 

og fagredaktøren Børge Peitersen, 

der er konsulent på 

afløbsområdet er alle med til 

at skrive både danske og 

europæiske normer på området, 

samt virke som rådgivere 

og underviser på talrige 

kurser. 

■ 

Vand og Afløb Ståbi 

2. udgave, 2005 

Pris kr. 599,00 

464 sider i fire farver 

ISBN 87-571-2532-5 

www.nyttf.dk 

info@pacco.dk 


Læksikringssystem 

bliver intelligent 

Læksikringssystemet fungerer 

ved, at målerne i fjernvarmens 

frem- og returledninger 

sammenligner 

mængderne af indkommende 

og udgående fjernvarmevand. 

Er der uacceptabel 

forskel på de to mængder, 

reagerer computeren, lukker 

motorventilerne og afsender 

en alarm ved at gøre alarmudgangen 

aktiv. 

I brugsvandet er der kun 

brug for en måler, da returløbet 

sker via kloakken. 

Men her kan man indstille 

parametre, og overskrides 

de vil systemet reagere. 

- Hvis vandet over en periode 

siver langsomt ud af ledningsnettet, 

reagerer computeren, 

og motorventilen 

lukker. Tilsvarende kan en 

aftapning levere en vis 

mængde vand, før systemet 

lukker ned, forklarer Svend 

Garnæs. 

Vandskader 

I de senere år har der været 

stigende fokus på læksikringssystemer 

– ikke kun 

hos private men i høj grad 

også i erhvervslivet. Fokussen 

skyldes bl.a. nogle voldsomme 

vandskader på 

grund af sprængte rør - skader 

der kunnet have være 

undgået, hvis man havde 

installeret et læksikringssystem. 

- I aviserne kan man læse 

76 

Det undrer Svend Garnæs, udviklingsdirektør hos Dantaet A/S i Odense, 

at ikke flere private investerer få tusinde kroner i et læksikringssystem. Der er tale om en elektronisk enhed 

– populært sagt en lille computer - plus nogle få målere og motorventiler. 

At der kan være flere skyldes, at systemet kan overvåge både fjernvarme og brugsvand. 

om tilfælde, hvor vandet er 

løbet i store mængder over 

en weekend, og medarbejderne 

mandag morgen er 

blevet mødt af store vandskader. 

Her ville en læksikring 

har sparet sig selv hjem 

mange gange. 

Af Jørgen Jensen 

Private tyverisikringsanlæg 

fungerer typisk ved, at der 

sendes signaler til kontrolcentralen 

flere gange i døgnet. 

Læksøgningsanlægget 

er tilsluttet flere følere, og 

der er næsten altid en indgang 

ledig – hvor man f.eks. 

kan tilslutte Dantaets alarmudgang 

– et potentialfrit 

relæ. Derved får kontrolcentralen 

omgående besked, 

hvis læksikringen f.eks. lukker 

ned for fjernvarmen. 

Læksikring med væskefølere 

Svend Garnæs tilføjer, at 

man også kan slutte væskefølere 

til private anlæg – det 

kan f.eks. være, hvis der en 

gang imellem kommer vand 

op af et gulvafløb, eller der 

er risiko for smeltevand fra 

loftet. 

Væskeføleren er baseret på 

ledningsevneprincippet og 

placeres blot på gulvet det 

sted, hvor man forventer, at 

væsken vil samle sig. 

I øvrigt er Dantaets væskefølere 

meget brugt i virksomhedernes 

server- og 

teknikrum. En større medicinalvirksomhed 

har for nylig 

installeret 32 væskefølere 

i forbindelse med indretningen 

af et nyt serverrum. 

- I dag kræver Bygningsreglementet, 

at man skal kunne 

konstatere utætheder utilgængelige 

steder, f.eks. i in-➤ 

Elektroniktekniker 

Knud Hansen afprøver 

computeren i et 

WLP-2 læksikringsanlæg. 

Foto: Jørgen Jensen. 



77

78 

- Hvis vandet over en periode 

siver langsomt ud af ledningsnettet, 

reagerer computeren, 

og motorventilen lukker. 

Tilsvarende kan en aftapning 

levere en vis mængde vand, 

før systemet lukker ned, forklarer 

Svend Garnæs om 

Dantaets Combi læksikringssystem. 

Foto: Jørgen Jensen. 

geniørgange og installationsskakter. 

Ved at placere 

væskefølere strategiske steder 

i gange og skakter, opfylder 

man kravene. Følerne 

forbindes med læksikringssystemet 

gennem en skærmet 

toleder og er konfigureret 

som en 4-20 mA strømsløjfe. 

Hvis kablet klippes 

over eller beskadiges, går 

alarmen omgående. 

Arbejder sammen 

med CTS-anlæg 

Det mest effektive læksikringssystem 

til erhvervslivet 

består af to enheder: En til 

fjernvarmen og en til brugsvandet 

– hver evt. i kombination 

med op til otte tilsluttede 

væskefølere. Elektronisk 

har enhederne samme 

kvalitet som enhederne 

til private, men der er i er- 

hvervssystemet gjort lidt 

mere ud af de perifere komponenter, 

målere og ventiler. 

Der er også i erhvervssystemet 

gjort mere ud af udlæsningen 

– den sker i klar 

tekst på et alfanumerisk display, 

hvor den i privatanlægget 

sker på lysdioder. 

Erhvervssystemerne har fa- 

ciliteter til CTS-folket. Der 

er f.eks. udtag fra målerne i 

form af pulser, enten direkte 

eller skalerede, og der er 

RS232/RS485 kommunikation 

til omverdenen. 

Det betyder, at systemerne 

kan indgå i større installationer, 

ikke kun som alarmer 

men også som forbrugsmålere 

– selv om det er sjæl- 


Sådan ser Combi-anlægget 

til private villaer ud. Øverst ses 

computeren, der forbindes med 

lysnet, følere og ventiler, derefter 

ses to identiske enheder med 

motorventil og måler til fjernvarmens 

frem- og returledning. 

Nederst ses måleren og motorventilen 

til brugsvandet. 

Foto: Dantaet a/s. 

dent at målerne bruges til 

måling af forbrug. Men målingerne 

kan, ifølge Svend 

Garnæs, bl.a. bruges til at 

krydre skærmbillederne 

med. 

Det er også muligt via CTSanlægget 

at kvittere for alarmer 

og genstarte systemet. 

Hvis en varmemester ønsker 

at afspærre installatio- 

nen gennem CTS-anlægget, 

kan det også lade gøre. 

Svigter lysnettet, afsender 

systemet omgående en 

alarm og gemmer setværdi- 

er og data, mens ventilerne 

bliver stående. 

Ny væskeføler på vej 

Kommunikationen til og fra 

WLP-2 er et af Dantaets 

læksikringssystemer til erhvervslivet. 

Computeren øverst udlæser 

teksterne i klartekst på et alfanumerisk 

display. Derefter ses de 

to enheder til fjernvarmens 

fremløbs- og returledning. 

Foto: Dantaet a/s. 

Dantaets erhvervssystem 

følger en åben protokol. 

- Hvis virksomheden har et 

CTS-anlæg er det kutyme at 

koble læksikringssystemets 

alarmudgang til anlægget, 

så man kan se status i læksikringssystemet 

på CTSkontrollen. 

HVAC 12 · 2005 79 

■

Cirkulationspumper 

til tops i europæisk energistandard 

Samtidig med præsentationen 

af en ny generation af 

Grundfos MAGNA-pumper, 

kan Europump - de europæiske 

pumpeproducenters 

brancheorganisation - introducere 

en ny, EU-godkendt 

energimærkning af cirkulationspumper. 

Mærkningen klassificerer 

cirkulationspumpernes energiforbrug 

på samme måde, 

som det kendes fra f.eks. køleskabe 

og elpærer. Med et 

genkendeligt EU-pilesymbol 

inddeles pumperne i kategorier 

fra A til G. 

Udgangspunktet for klassificeringen 

er energiforbruget 

80 

Med energibesparelser på op til 78 procent får den nye generation af Grundfos MAGNA-cirkulationspumper en 

topplacering i den nye europæiske energistandard 

i en ureguleret gennemsnitspumpe, 

som er 

energiberegnet til en placering 

i kategori D og E. En 

pumpe i kategori A betyder, 

at energiforbruget er 75 procent 

mindre end gennemsnittet 

af de pumper, der er 

installeret i dag. 

Det er fire år siden, at brancheforeningen 

på initiativ 

fra bl.a. Grundfos tog fat på 

at samle de europæiske 

pumpeproducenter om en 

fælles energimærkning. Initiativet 

skal ses i lyset af, at 

kun omkring 20 

procent af de cirkulationspumper, 

der findes i 

Europa, er energioptimerede. 

Arbejdsgruppen bag den 

nye energimærkning har 

været sat på en svær opgave, 

fordi der er store forskelle 

på opvarmningsbehov i 

Nord- og Sydeuropa og forskellige 

niveauer på den 

teknologiske udvikling i øst 

og vest. 

Resultatet bygger på pum- 

Klasse EEI 

Energy Efficiency Index 

A EEI < 0.40 

B 0.40 = EEI < 0.60 

C 0.60 = EEI < 0.80 

D 0.80 = EEI < 1.00 

E 1.00 = EEI < 1.20 

F 1.20 = EEI < 1.40 

G 1.40 = EEI 

pernes EEI - Energy Efficency 

Index - der er udregnet 

efter en årsenergiprofil. 

Klassificeringen gælder enkeltståendecirkulationspumper, 

hvor pumpe og 

motor er integreret. Pumperne 

er af typen vådløbere 

og opbygget efter centrifugalprincippet, 

og effekten, 

som pumpen optager fra elnettet, 

skal være mindre 

end 2.500 W. 

Klassificeringen følger EUprincipperne 

Med en inddeling i kategorier 

fra A-G har Europump 

fulgt den standard, som allerede 

er skabt for EU-godkendte 

energimærkninger. 

Kategoriseringen af de enkelte 

cirkulationspumper 

sker efter pumpernes evne 

til at spare energi i forhold 

til en gennemsnitlig pumpe. 

En sådan pumpe er placeret 

i kategori D og E. 

Her er en oversigt over kravene 

til pumpernes energibesparelser 

i de enkelte kategorier: 

Med underskrivelse af aftalen 

om energimærkning forpligter 

virksomhederne sig 

til at energimærke alle cirkulationspumper 

i fremtiden. 

fire europæiske pumpeproducenter 

har tiltrådt 

aftalen. Tilsammen dækker 

de omring 80 procent af 

markedet for cirkulationspumper 

i Europa. 

■ 



81

Sintermetal 

kan sikre stærkt gevind 

Undersøgelser på Ingeniørhøjskolen 

i Århus viser, at 

sintergods er bedre end emner 

i konventionelt stål på 

flere felter. Ét af områderne 

er indvendigt gevind, hvor 

styrken kan være op til 44 

procent højere. 

Sintergods fremstilles af 

metalpulver, som kan tilsættes 

forskellige legeringselementer 

og derved er det 

muligt at give emnerne 

stort set de egenskaber, 

man ønsker. 

Virksomheden FJ Sinterme- 

82 

Traditionelt bliver produkter i sintermetal ofte valgt fra, men undersøgelser peger 

på, at man med fordel kan vælge sintermetallet i en række tilfælde. 

Ja tak. Jeg ønsker Blå besejlingsliste/Rød 

transportliste tilsendt. 

Pris: kr. 666,- (ekskl. moms) 

(Forsendelse og ekspeditionsgebyr: kr. 37,-) 

Jeg ønsker yderligere information om 

annoncering/optagelse i næste udgave. 

Kupon sendes til: TechMedia A/S 

Naverland 35, 2600 Glostrup, Fax: 43 24 26 26 

tal har opbygget dokumentation 

for, hvilke helt konkrete 

fordele, der ligger i anvendelsen 

af sintret gods. 

Ingeniørhøjskolen i Århus 

har gennemført et semesterprojekt 

om forskellen på 

styrken af gevind i sintermetal 

og i massivt stål. 

Undersøgelsen dokumenterer 

styrkeforholdet mellem 

gevind skåret i henholdsvis 

emner i sintermetal og emner 

i massivt stål. Resultaterne 

viser forskelle i styrken 

på op til 44 procent i 

sintermaterialernes favør. 

Navn: 

Firma: 

Adresse: 

Forskellen skyldes, at strukturen 

i sintermetal medfører, 

at det naturligt tilpasser 

sig den konkrete gevindstigning 

på bolten under 

den belastning, som opstår, 

når bolten skrues i. Derved 

bliver kontakten mellem de 

to gevind langt bedre, med 

en højere trækstyrke til følge. 

Det samlede resultat af undersøgelsen 

kan bl.a. udnyttes 

i konstruktionsmæssig 

sammenhæng, da der nu er 

mulighed for at gøre målrettet 

brug af pulvermetallurgi- 

Postnr: By: 

Telefonnummer: 

ens fordele i gevindsamlinger. 

En kombination af et 

emne i sintergods og et 

emne i konventionelt materiale 

give en stærkere gevindsamling. 

■ 

FJ Sintermetal 

Firmaet FJ Sintermetal er en 

del af FJ Industries, som har 

omkring 200 ansatte og er sammensat 

af tre divisioner 

FJ Sintermetal fremstiller sintrede 

emner i mange legeringer 

og i både små og store serier. 



83

Trådløs styring af gulvvarme 

Som den første på markedet 

lancerer Danfoss et nyt trådløst 

styringssystem til gulvvarme. 

Styringssystemet - 

CF2 – kan sikre lune gulve 

selv midt i sommerheden. 

Udover at fungere som en 

almindelig regulator har 

CF2 en særlig rumtermostat 

med en indbygget infrarød 

gulvsensor, der måler og justerer 

gulvets temperatur 

uafhængigt af rummet temperatur. 

Den ønskede gulvtemperatur 

indkodes på termostaten, 

hvorefter systemet 

sørger for resten. 

Systemet giver desuden 

mulighed for at indstille 

temperaturen særskilt i 

hvert enkelt rum og dermed 

sikres en optimal indregulering 

af hele gulvvarmeanlægget 

og en meget høj varmekomfort. 

Med systemet 

præsenterer Danfoss samtidig 

en række avancerede 

funktioner som bl.a. trådløs 

to-vejskommunikation, 

fjernbetjening af systemet 

og en senderækkevidde på 

over 100 meter ved hjælp af 

en repeater. 

Sikker forbindelse 

Som det eneste på markedet 

har det nye CF2 anlæg 

84 

en Link-test, der sikrer en 

unik to-vejskommunikation 

mellem rumtermostaten og 

Master Regulatoren – inden 

rumtermostaten bliver fastmonteret. 

Nu kan masteren 

ikke blot sende besked til 

rumtermostaten – rumtermostaten 

kan også svare, at 

beskeden er modtaget. 

Skaber rækkevidden eller 

omgivelserne problemer for 

den trådløse modtagelse, 

kan systemet udvides med 

den nyudviklede CF-RU repeater. 

Repeateren indsættes 

mellem rumtermostaten 

og regulatoren, så den kan 

videresende signalet, og 

dermed bliver der mulighed 

for at forlænge senderækkevidden 

til over 100 meter 

mellem Master Regulator, 

rumtermostater og en eventuel 

fjernbetjening. 

Master Regulatoren kan understøtte 

op til tre repeatere, 

der er forbundet i en serie 

mellem en rumtermostat 

og regulatoren. Det er muligt 

at koble flere serier af 

Repeatere til én Master Regulator. 

Vægplaceret gulvafløb 

Vægplacerede gulvafløb har 

forvandlet de nødvendige 

afløb til at blive aktive designelementer. 

Det er firmaet 

Unidrain A/S, som står 

bag den spændende udvikling. 

Senest er sortimentet 

udvidet til også at omfatte 

gulvafløb, der placeres helt 

ude i hjørnet. 

Den nye hjørnemodel - System 

2000 hjørneafløb - bygger 

på det samme koncept 

som de øvrige vægplacerede 

gulvafløb fra Unidrain. 

Når et afløb er placeret traditionelt 

- midt på gulvet - 

kræves fald fra fire sider, så 

vandet kan blive ledt ned 

mod afløbet. Desuden skal 

gulvfliserne skæres til, så de 

passer omkring afløbet. Når 

afløbet placeres langs væg- 

Akkubore- og 

skruemaskiner med 

HD-O-Pack batterier 

Bosch, som gennem mange 

år har satset på at udvikle 

effektive og kraftige 

akkumaskiner, er nu klar 

med et nyt batterisystem 

- D-O-Pack batterier til 

Bosch’ professionelle akkumaskiner. 

HD-O-Pack 

batterier kan klare fuld 

opladning på en halv time 

mod tidligere en time og 

kan desuden klare 50 procent 

flere opladninger. De 

nye batterier bygger på 

en nyudviklet batteriteknologi 

med temperaturreguleredealuminiums-kølestave. 

Batterisystemet leveres 

som standard til hele Heavy 

Duty-serien – bl.a. de 

populære 14.4 Volts bore/ 

skruemaskiner. Systemet 

kan anvendes til opladning 

af alle Bosch-batterier 

- både NiCd og NiMH. 

gen eller i hjørnet, kan man 

have en plan gulvflade med 

hele fliser og et jævnt fald 

fra kun én side. 

Desuden er der den praktiske 

fordel, at man ikke længere 

står på afløbet, når 

man er i bad, ligesom hele 

arbejdet for håndværkerne 

med at montere afløbet og 

afrette gulvet er langt Det 

vægplacerede afløb er forsynet 

med lodrette vægflanger, 

der danner en sikker og 

vandtæt overlapning med 

vægbeklædningen. 

Afløbsarmaturerne er i rustfrit 

stål og leveres i forskellige 

længder og med forskellige 

designmønstre på ristene. 



85

Berøringsfrie armaturer 

Med det nye armatur fra 

Oras - Oras Ventura – skal 

man ikke røre armaturet for 

at få vand, men blot føre 

hænderne forbi siden af hanen. 

Oras Ventura har som 

det første armatur til danske 

badeværelser både en berøringsfri 

og en manuel indstilling. 

Blødt barberskum eller 

skummende sæbe på hænderne 

havner normalt hurtigt 

på hanen og sætter 

grimme pletter på den blanke 

overflade. Med den nye 

Oras Ventura åbnes der for 

det tempererede vand, når 

hænderne føres forbi siden 

af hanen. Hanen efterlades 

uden snavs og sæberester. 

Resultatet er, at både hygiejnen 

og udseendet omkring 

vasken er i top. 

De intelligente sensorer på 

siden fanger umidelbart 

hændernes bevægelse, lader 

vandet løbe. Hanen lukker 

86 

automatisk efter den forprogrammerede 

tid. 

Oras lancerer den nye hane 

på baggrund af en undersøgelse, 

der dokumenterer, at 

vandet på badeværelset to 

ud af tre gange indstilles til 

nøjagtig den samme temperatur 

og vandstyrke. 

Det er netop den indstilling, 

den intelligente hane husker 

og automatisk lader 

løbe, når hænderne føres 

forbi siden af hanen, derfor 

er det nye armatur både 

praktisk og vandbesparende. 

To vandhaner i én 

På badeværelset er der desuden 

brug for mere end 

tempereret vand, derfor kan 

vandet også reguleres manuelt 

på helt traditionel vis 

med et greb, så hanen kan 

give koldt vand til tandbørstning 

og varmt vand til 

rengøring. 

TV-inspektion 

af rør og afløb 

Et nyt TV-inspektionssystem 

fra Rothenberger arbejde 

mobilt og uafhængigt 

af en ekstern strømforsyning. 

Med et 18 V / 

1,4 Ah NiCd-batteri, kan 

kameraet arbejde i op til 

2,5 timer. Desuden er kameraet 

forsynet med ledning 

(230V), så når kameraet 

arbejder med nettilslutning, 

oplades batteriet 

automatisk via den 

indbyggede oplader. 

Inspektionssystemet kan 

anvendes til hulrum og 

rør i diametre fra 50 til 

150 mm. Systemet er forsynet 

med et fleksibelt 

kamerahoved med en 

diameter på 33 mm, som 

let går igennem bøjninger. 


Ny armaturteknik 

Udviklingen inden for indeklimasystemer 

har nu taget 

et stort skridt fremad, som 

giver store forenklinger i arbejdet 

med ventilation. 

Lindab Ventilation A/S har 

udviklet et nyt armatur for 

indblæsning og udsugning. 

Det bygger på en patentansøgt 

idé og forenkler både 

projekteringen, installationen 

og rengøringen af ar- 

maturet samtidig med, at 

lydniveauet reduceres. 

Det nye armatur – Facilis – 

har en unik konstruktion. 

Når man har defineret sine 

ønsker til armaturets tryktab 

og volumenstrøm, så løser 

Facilis resten. 

Armaturet leveres med en 

tryktabsplade, der sikrer, at 

den ønskede volumenstrøm 

opnås. 

I traditionelle anlæg har det 

tidligere været nødvendigt 

Effektiv lodning 

Rothenberger har netop 

lanceret et komplet koncept 

med MAPP Gas. 

MAPP-gas benytter en gas 

formel, som er fri for butadin, 

og som sikrer, at gasproduktet 

kan fremstilles i 

en konstant kvalitet. 

Rothenberger MAPP-gas 

at indregulere hvert enkelt 

armatur for at opnå dette, 

og det er sket via en fordelingsboks 

med et indbygget 

reguleringsspjæld, der er 

monteret over armaturet. 

Armaturets enkle konstruktion 

betyder desuden, at Facilis 

let – og uden brug af 

værktøj kan adskilles, når 

det skal gøres rent. Når alle 

dele er sat på plads igen, 

skal der ikke foretages en 

efterfølgende indregulering, 

sådan som man kender det 

fra traditionelle armaturer. 

En eventuel tilpasning til 

ændrede forhold i lokalet 

sker ved at udskifte tryktabspladen. 

Den samlede indbygningshøjde 

er mindre, fordi der 

ikke længere er behov for en 

trykfordelingsboks oven 

over armaturet. Den samlede 

indbygningshøjde på Facilis 

er på 195-270 mm - afhængig 

af kanaltilslutningen. 

giver høje temperaturer og 

brænder længe, så der er 

mulighed for store driftsbesparelser. 

Sidst kan nævnes, at gassen 

leveres i en let og miljøvenlig 

aluminiumsdåse, 

som kun vejer ca. halvdelen 

af, hvad en almindelig 

dåse af stål vejer. 


Elopvarmet sne- og dråbeudskiller 

Munters har designet et nyt 

afisningssystem, som effektivt 

fjerner snepartikler og 

regn, og forhindrer indsugningsfiltrene 

i at blive tilstoppet 

med sne og is. Den 

nye fugtelimineringsmodel 

DFH er installationsklar 

og konstrueret til 

at kunne bruges som 

luftindtag i kolde miljøer 

og ved høj fugtighed 

Is kan blokere den 

åbne flade på et luftindtag 

på 30 minutter 

og medføre en total 

standsning af luftindtaget. 

Tilstopning af 

filteret på grund af 

snepartikler forårsager ekstra 

tryktab og reducerer 

luftmængden til kritiske niveauer. 

Hvis sne ødelægger 

Trykudligner 

VVS-installatører behøver 

ikke længere at etablere et 

afløb, når de skal installere 

en vandvarmer eller en mindre 

fjernvarmeunit i et hus. 

De kan i stedet benytte en 

nyudviklet ventil – en trykudligner 

fra Danfoss, der 

ikke kræver afløb, og som 

kan optage vandudvidelsen 

Korrosionsbeskyttelse 

88WWW 

DARINCO 

DC TEKNIK 

filteret, kan et eftersyn være 

nødvendigt, inden luftindtaget 

fungerer igen. 

DFH-modellen består af to 

enheder - en dråbeudskiller 

og en kontrolenhed. Udskil- 

leren har vertikale profiler 

forsynet med varmeaggregater. 

Opfangede sne- og 

haglpartikler smelter, når de 

i et mindrevarmtvandssystem 

uden at 

lække 

vand. 

Trykudligneren 

er konstrueret 

til at optage 

vandudvidelsen i pladevarmeveksleren 

på en Danfoss 

Redan unit. Vandudvidelsen 

i installationen optages i et 

lukket kammer i trykudligneren. 

I modsætning til en 

konventionel sikkerhedsventil 

er der ikke afblæsningsrør 

fra AVE trykudligneren, 

og derfor skal der 

ikke etableres afløb for sikkerhedsventilen/vandvarmeren. 

Elysator gør sort 

vand klart og beskytter 

kedel- og 

køleanlæg. 

Tlf. 3871 0826 

www. Darinco.com 

kommer i berøring med den 

opvarmede flade. De sublimerede 

eller smeltede partikler 

strømmer derefter ned 

og tømmes ud af elimineringsenheden 

via en opvarmet 

udgang. Kontrolenheden 

sikrer, at der kun bruges 

el, når det er nødvendigt. 

Afhængigt af anvendelsesområdet 

kan kontrolenheden 

omfatte en integreret 

FI-afbryder, sensorer 

og ekstra el-komponenter. 

Sne- og dråbeudskilleren 

DHF kan konfigureres til individuelle 

funktioner og installationsmiljøer, 

så man 

kan få de mest omkostningseffektive 

løsninger. 

Sne- og dråbeudskilleren er 

korrosionsbestandig og kræver 

kun lidt vedligeholdelse. 

Spejlskab med lys 

Emco Asis er en ny serie 

lysspejlskabe fra fra Emco, 

hvor praktisk opbevaring 

kombineres med et æstetisk 

design. Serien omfatter bl.a. 

en række lysspejlskabe med 

mange finesser og en række 

nye opbevaringsmoduler, 

der enten kan bygges ind i 

muren eller blot hænges direkte 

på væggen. 

Asis opbevaringsmodul er 

ideel til at skjule f.eks. toiletbørste, 

toiletpapir og hårtørrer. 

Asis Modul fås både med og 

Digital rotationslaser 

FL 400 HA-G er en fuldautomatisk, 

digital rotationslaser 

med tovejsfald til 

udendørs brug fra Laser- 

Prof. 

Den er forsynet med en 

Mask-funktion, som gør, at 

maskinens laserlys kan slås 

fra på en, to, tre eller alle 

fire sider, så man kan undgå 

fejlrefleks af laserstrålen, 

hvis den spejler sig i glaseller 

aluminiumsoverflader 

i nærheden. Laserens tiltfunktion 

minimerer risiko- 

Designradiatorer 

Kriss Trading er klar til at 

lancere et program i designradiatorer 

til rumopvarmning. 

Der er tale om 

radiatorer i innovativt og 

banebrydende design. 

Radiatorerne er i aluminium 

og rustfrit stål, som 

fås i forskellige overfader 

og med en ydelse, der 

passer med kravene til 

rumopvarmning. 

uden lys, elstik og oplåselig 

boks. Desuden fås den med 

lysdæmper og justerbar sensor. 

en for fejlmålinger yderligere, 

fordi den sikre, at laseren 

stopper, hvis den bliver 

flyttet og først starter igen, 

når den bliver aktiveret. 

Laseren har en arbejdsrækkevidde 

på 600 m i diameter 

med en nøjagtighed på 

± 0,5 mm på 10 m. 

FL 400 HA-G udført i en 

ekstra kraftig, gummibeskyttet 

udgave og leveres 

med bl.a. fjernbetjening, 

sensor og kikkert. 



89

Tester sikkerhedsventiler under drift 

Normalt testes sikkerhedsventiler 

hvert år. To ud af 

tre gange er det tilstrækkeligt 

at teste on-site, og derved 

undgår man i de fleste 

tilfælde at skulle skille ventilerne 

ad og teste dem på 

traditionel vis. 

Som hovedregel kan man 

sige, at det kun er nødvendigt 

hvert tredie år at lade 

værket ligge stille eller 

standse produktionen for at 

tjekke ventilerne. 

De nye muligheder er kom- 

Arkitektur på badeværelset 

Tidløst design, som passer 

ind i brugernes ønsker om 

at få indrettet et sofistikeret 

og funktionelt badeværelse, 

har været ledetråd, da Duravit 

udviklede den nye Architec-serie. 

Serien var i begyndelsen 

tænkt til den offentlige 

sektor, men er ble- 

90 

met i forbindelse 

med nyt testudstyr 

fra firmaet Grønbech 

& Sønner AS. 

Det giver store besparelser 

– både i 

forbindelse med 

montørtid og set i 

forhold til drifttab. 

Det nye testudstyr er 

enkelt og praktisk og 

udviklet med fokus 

på, at det skal være 

nemt at transportere, 

og både computer og testbænk 

er monteret på en 

vet et populært 

valg for 

private. 

Serien er 

netop blevet 

udvidet med runde og 

firkantede vaske, der har en 

vogn, som montøren kan 

have med i bilen og hurtigt 

flot yderkant, som slutter til 

bordpladen. 

Nyt rotationsarmatur 

Lindab Ventilation har lanceret 

en forbedret version 

af rotationsarmaturet RCM. 

Den mekaniske konstruktion 

er forbedret, så indblæsningsfunktionen 

er blevet 

mere driftsikker. 

Det nye RCM-armatur kan 

nu fås med en termisk actuator. 

Det betyder, at 

vinklen på rotationslamellerne 

- og dermed spred- 

Instrumentbog 

Efter fusionen mellem Elmanet 

og New Instruments til 

det fælles firma Elma Instruments 

A/S er det nye firma 

klar til at udsende et stort, 

instrumentkatalog – Instrumentbogen 

– med et bredt 

program inden for test- og 

måleudstyr til bl.a. el-, VVSog 

ventilationsbranchen. 

Instrumentbogen er på 200 

sider. Blandt nyhederne kan 

nævnes nyt RMS multimeter 

med indbygget installations- 

og LAN tester, ny in- 

og nemt kan manøvrere 

rundt. 

Benny Poulsen fra Grønbech 

& Sønner har udviklet testudstyret 

på grundlag af 

mange års praktisk erfaring 

med sikkerhedsventiler. Udstyret 

er baseret på, at man 

sætter hydraulik på den 

ventil, der skal testes. Der 

trækkes, gennem en elektronisk 

vejecelle, med x antal 

kilo i spindlen. Trækket omregnes 

ved hjælp af en computer 

til BARO, og via vejecellen 

og en elektronisk 

længdemåler, er man i 

stand til at fastslå ventilens 

åbningstryk. 

De runde vaske fås i diametre 

fra 33,5 cm og op til 50 

cm, mens de firkantede fås i 

dimensioner fra 40 cm og 

op til 50 cm. 

Serien leveres med den rengøringsvenlige 

overflade 

wondergliss. 

ningsbilledet – reguleres 

automatisk af temperaturen 

i indblæsningsluften. 

Der er tale om en enkel og 

driftsikker løsning, som 

desuden sparer udgifterne 

til elinstallationer. 

Armaturet kan benyttes til 

både horisontal og vertikal 

indblæsning og er især velegnet 

til brug i højloftede 

lokaler. 

stallationstester 

med 

indbyggetsikringstabel 

og automatisk 

godkendelse, nyt håndholdt 

scop med multimeter og 

harmonisk analyse samt et 

separat afsnit med et bredt 

program inden for termografering. 


Ramirent 

Nordens største materieludlejer, 

Ramirent, har netop 

haft 50 års jubilæum. 

Ramirent står stærkt – både 

internationalt og i Danmark, 

hvor virksomheden gennem 

opkøb af virksomheder som 

Altima A/S og Treffco A/S 

er blevet en toneangivende 

aktør i branchen. 

Ramirent i Danmark har 16 

afdelinger fordelt over hele 

landet. Virksomheden udlejer 

bygge- og anlægsmaskiner 

samt bl.a. lifte, stillads, 

skurvogne og pavilloner. 

Ramirent tilbyder totalløsninger 

til byggepladser, 

hvor også projektering, 

planlægning, rådgivning, 

drift og vedligehold på byggepladsen 

indgår. 

Metalbuen 12-20 

2750 Ballerup 

Tlf. 38 17 17 17 / 21 42 43 05 

www.iss-specialservice.dk 

Hans Buch 

Det japanske firma Yamatake, 

der har fremstillet instrumenter 

til procesautomatisering 

og bygningsteknik 

siden 1906, repræsenteres 

nu af Hans Buch A/S på 

det danske marked. 

Hans Buch A/S har gennem 

mange år været en kendt leverandør 

af procesinstrumenter 

til industrien. Med 

overtagelsen af Yamatakeagenturet 

styrkes sortimentet 

yderligere. 

På det asiatiske marked står 

Yamatake for 35 procent, og 

er en af de meget fremtrædende 

leverandører af produkter 

inden for procesautomatisering 

og bygningsautomatik. 

Yamatake står især særdeles 

stærkt på flow- og trykmåling 

samt regulatorer. 

Desuden kan nævnes komplette 

programmer inden for 

industrielle sensorer, kon- 

Medlem af NADCA 

National Air Duct Cleaners Association i USA 

trolventiler, touchscreen 

terminaler og processtyringssoftware. 

DESMI A/S 

DESMI A/S har styrket sin 

salgsorganisation i Danmark 

med to nye medarbejdere: 

Michael Thye er blevet ansat 

som ekstern salgsingeniør 

i Salg & Service Øst, 

som dækker 

Danmark øst 

for Storebælt. 

Michael 

Thye kommer 

til at arbejde 

med 

salg til offentlige forsyningsvirksomheder 

– bl.a. fjernvarme 

og spildevand. 

Jan S. Husum er blevet ansat 

som projektkoordinator. 

Han skal varetage gennemførelse 

af projekter inden for 

Ventilationsservice 

Indoor Air Quality 

Vi udarbejder serviceaftaler med udgangspunkt i 

kundens behov – samt en god økonomi 

Vi udfører også: 

spildevandsområdet, 

hvor DESMI 

har suppleret 

eget program 

med 

eneforhandlingen 

af 

ABS og 

Pumpex pumper. 

Star-Pipe A/S 

Per Banke er blevet ansat 

hos Star Pipe 

som salgschef 

for Danmark. 

Per Banke er 

uddannet ingeniør 

og 

har i mange 

år arbejdet i 

fjernvarmebranchen - først 

som rådgivende ingeniør og 

senere som produktchef og 

area sales manager hos 

Danfoss. 

Tilstandsrapporter på ventilationskanaler 

og anlæg 

Rensning af kanaler, anlæg og andre komponenter 

Energiberegninger på ventilationsanlæg 

Rensning og dokumentation i forbindelse 

med skimmelsvamp 

Bakterie- og skimmelmåling i ventilationsanlæg 

og kanaler 

Alt udføres i overensstemmelse med et kompetent 

kvalitetsstyringssystem. 


HVAC magasinets Leverandørregister 2005/06 

92 

Nu kan du bestille 

I HVAC magasinets Leverandørregister (12. årgang) 

finder du oplysninger om 640 leverandører og 

mere end 800 brancherelevante produkter. 

Registret er på ca. 70 sider (A4-format) og 

indeholder 4 registre i én bog. 

▼ 

▼ 

▼ 

▼ 

Firmaregister 

Produktregister 

Agenturregister 

Serviceydelser 

Pris: Kr. 308,75 (inkl. moms) 

(Ekskl. eksp. gebyr og porto: Kr. 37,-) 

Send kuponen allerede i dag. Portoen er betalt. 

Eller kontakt TechMedia kundeservice på 

telefon 4324 2666, fax 4324 2626. 

Så er du sikker på at få dit eksemplar af 

HVAC magasinets nye leverandørregister. 

Udkom i oktober 

Jeg ønsker at bestille stk. 

HVAC magasinets Leverandørregister 2005/06 

Udkom i oktober 

Pris: Kr. 308,75 (inkl. moms) 

(Ekskl. eksp. gebyr og porto: Kr. 37,-) 

Navn: ............................................................................................... 

Stilling: ............................................................................................. 

Firma: .............................................................................................. 

Selskabsform: ..................... Debiteres privat: ❑ Debiteres firma: ❑ 

Adresse: ........................................................................................... 

Postnr.: ........................... By: ................... Telefon: ....................... 

TechMedia A/S 

Naverland 35 

+++ 8062 +++ 

2600 Glostrup 


TAC 

Ved at fusionere med Invensys 

Bygnings Systemer er 

TAC A/S nu blevet Danmarks 

største totalleverandør 

af bygningsautomatik til 

styring af 

bl.a. indeklima,energiforbrug,adgangskontrol 

og tv-overvågning. 

De 

to selskaber 

omsatte i 

2004 for tilsammen 

325 millioner kroner. 

I praksis betyder fusionen, 

at selskaberne samler deres 

aktiviteter og 250 medarbejdere 

på tre adresser: Hovedkontoret 

ligger i Herlev, 

mens de to regionskontorer 

bliver placeret i Odense og 

Århus, hvor Invensys hidtil 

har haft kontorer. 

En af TAC’s største igangværende 

opgaver herhjemme 

er det system, som skal 

styre indeklimaet i DR Byens 

nye multimediehus i 

Ørestaden. 

Bygningsautomatik er et 

forretningsområde med muligheder 

for kraftig vækst, 

og adm. direktør Thomas 

Holst mener, at TAC med 

fusionen kan sikre sig en 

væsentlig del af denne 

vækst: 

Fusionen med Invensys betyder, 

at firmaet dækker 

hele spektret af integrerede 

løsninger. Et eksempel er 

elektroniske følere, som kan 

anvendes til mange formål: 

De kan overvåge og styre 

rummets temperatur, ventilation, 

solafskærmning og 

eventuel aircondition – 

samtidig med, at de fungerer 

som tyverialarmer. 

TAC A/S er en del af TACkoncernen, 

som ejes af det 

franske Schneider Electric – 

verdens førende specialist 

inden for el og automation 

med en forventet omsætning 

på 4,8 milliarder kroner 

i 2005. 

Invensys Bygnings Systemer 

var indtil fusionen en 

del af Invensys ABS EMEA 

(Advanced Building Systems 

– Europa, Mellemøsten 

og Afrika). Dette selskab 

blev i juni opkøbt af 

Schneider Electric. 

Milton A/S 

Jens Nielsen er blevet ansat 

som salgskonsulent i region 

øst hos Milton A/S. Jens 

Nielsen er oprindeligt uddannet 

i vvsbranchen 

og 

har siden arbejdet 

som 

sælger af 

tekniske produkter 

hos 

forskellige 

leverandører, 

senest hos Invensys APV. 

Morten G. Sørensen er blevet 

ansat som salgskonsulent 

i region 

syd hos Milton 

A/S. 

Morten G 

Sørensen er 

uddannet 

som vvs-tekniker/gasogvandmester 

og kommer fra en stilling 

som produktchef hos 

Lindab. 

Sbi 

Seniorforsker på Sbi Henrik 

N. Knudsen, 43 år, er blevet 

optaget som medlem af The 

International Academy of 

Indoor Air Sciences. Det 

skete på en international 

konference om indeklima og 

luftkvalitet, som for nylig 

blev afviklet i Beijing, Kina. 

Akademiet består af ca. 100 

af verdens førende indeklimaeksperter.Medlemskab 

af 

akademiet 

er udtryk 

for 

at man 

har bidragetafgørende 

til den 

internationale 

forskning i luftkvalitet. 

Henrik N. Knudsen har si- 

den 1995 været ansat ved 

Statens Byggeforskningsinstitut, 

hvor han bl.a. forsker 

i, hvordan forskellige byggematerialer 

- f.eks. gulvbelægning 

og maling - påvirker 

indeklimaets luftkvalitet 

og dermed virker ind på 

menneskers sundhed og 

komfort. 

Geberit A/S 

Lars Risager, 40 år, er blevet 

ansat hos 

Geberit A/S 

med ansvar 

for det nordiske 

marked. 

Lars Risager 

er HD (A) + 

(R) fra Handelshøjskolen 

SIMI. Han kommer fra 

LEGO Gruppen, hvor han 

bl.a. har været direktør for 

det sydeuropæiske marked - 

Frankrig, Italien, Spanien og 

Portugal – med hovedkontor 

i Milano, samt været direktør 

for det nordeuropæiske 

marked - Norden og Benelux-landene. 

Tidligere har Lars Risager 

gennem en årrække været 

ansat hos A.P. Møller. 

GEA Klimateknik ApS 

Hans-Henrik Krog er tiltrådt 

som direktør hos GEA Klimateknik 

ApS. Hans- 

Henrik Krog 

får ansvaret 

for GEA Klimatekniks 

samlede aktiviteter 

i 

Danmark. 

Han har 

mange års erfaring fra tidligere 

ansættelse hos bl.a. 

Novenco og Honeywell, 

hvor han har haft tæt kontakt 

til ventilatonsbranchen 

og rådgivende ingeniører. 

Carsten 

Scholdager 

er tiltrådt 

som salgschef 

hos 

GEA Klimateknik 

ApS. 

Carsten 

Scholdager 

får ansvaret for salg af ventilationsaggregater,decentrale 

ventilationssystemer 

samt svømmehalsaggregater. 

Carsten Scholdager bliver 

ansvarlig for kontakten til 

ventilationsentreprenørerne 

og rådgivende ingeniørfirmaer 

inden for sit område. 

Han har mange års erfaring 

fra tidligere ansættelse hos 

Exhausto, Novenco, NK Industri 

og senest fra Bevent- 

Rasch. 

Risø 

Den 55-årige forsker Kim Pilegaard 

er blevet udnævnt 

til chef for Risøs Afdeling for 

Biosystemer. Afdelingen 

beskæftiger sig med bioenergi, 

sundhedsteknologi 

og samspillet mellem klima 

og økosystemer. 

Kim Pilegaard er uddannet 

som cand.scient. i biologi 

og har desuden en ph.d.grad 

i miljøbiologi. Han har 

været ansat på Forskningscenter 

Risø siden september 

1981 og har i godt et år 

været konstitueret afdelingschef 

i Afdelingen for 

Biosystemer. Han har gennem 

årene opbygget stor ledelseserfaring 

gennem projektledelse, 

programledelse 

og afdelingsledelse. 

IKM A/S 

IKM A/S, der er et datterselskab 

af Ribe Jernindustri A/S, 

har ansat Jann Holm Jensen 

som salgsingeniør. 

Jann Holm Jensen er 38 år 

og vil få ansvaret for IKM’s 

aktiviteter i 

det nordlige 

Midtjylland 

og hele 

Nordjylland, 

hvor han i 

øvrigt også 

bor privat. 

Han har gennem 

flere år samarbejdet 

med arkitekter og rådgivere 

- bl.a. gennem salg af anlæg 

til komfortventilation og naturlig 

ventilation, så han er 

godt kendt med branchen. 


Kurser & temamøder 

EFTERÅR 2005/FORÅR2006 

Kurser 

November 2005 

K 113-8 

Lyd i VVS-anlæg 

24. november 

Ballerup 

K 195-6B 

Industri- og procesventilation 

Modul B 

29. – 30. november 

Middelfart 

December 2005 

K 200-2 

Kom i gang med Multizone beregning 

1. december 

Århus 

Januar 2006 

K 600 A 

Ventilation fra A til Z 

– Modul A 

31. januar – 2. februar 2006 

Middelfart 

EFTERÅR 2005 

Temamøder 

November 

M 1942 

Installationer i højhuse 

22. november, kl. 14.00-17.00 

DTU, Kgs. Lyngby 

Arrangør: Danvak Varme og Køl 

M 1943 

SCADA anlæg som brugerflade 

for bygningsautomatik 

23. november, kl. 14.00-17.00 

DTU, Kgs. Lyngby 

Arrangør: Danvak Automatik 

M 1949 

Varme- og brugsvandsanlæg – 

bliv opdateret! 

23. november, kl. 17.00-20.00 

ARoS Kunstmuseum, Århus 

Arrangør: Danvak / IDA Danvak 

M 1944 

Hybrid ventilation 

Ikke fastlagt 

Arrangør: Danvak Ventilation 

94 

Februar 2006 

K 615 

Integreret energiprojektering 

af større bygninger 

- hvordan opfyldes BR’s nye energikrav? 

28. februar 2006 (Nyt kursus) 

Ballerup 

Marts 2006 

K 616 B 

Skitsering af indeklima 

3. – 3. marts 2006 

København 

K 601 B 

Ventilation fra A til Z 

– Modul B 

7. – 9. marts 2006 

Middelfart 

K 612 

Dimensionering af naturlig og 

hybrid ventilation 

14. – 15. marts 2006 

Ballerup 

M 1946 

Driftserfaringer med naturlig 

ventilation 

30. november, kl. 14.00-17.00 

København 

Arrangør: Danvak Drift 

December 

M 1945 

Julemøde 

14. december, kl. 15.00-18.00 

Arrangør: Danvak IndeklimaForum 

M 1950 

Julemøde i DR-Byen 

5. december, kl. 17.00 

DR-Byen, København S 

Arrangør: IDA Danvak / Danvak 

Senior Netværk 

Kursus nr. 113-8 

Lyd i VVS-anlæg 

Dato og tid: 

Torsdag den 24. november 2005, kl. 8.30 -17.00 

Mødested: 

Byggecentrum, Lautrupvang 1B, Ballerup 

Introduktion: 

Der hersker megen usikkerhed 

omkring beregning af lyd i forbindelse 

med VVS-anlæg. Mange betragter 

derfor emnet som yderst 

vanskeligt og utilgængeligt. Det 

skyldes ikke mindst, at der hidtil 

kun har været meget lidt samlet 

litteratur om emnet. 

Danvak har i 1998 udgivet bogen 

”Lyd i VVS-anlæg” i samarbejde 

med Norvac (Norsk VVS Teknisk 

Forening), så der nu foreligger en 

samlet oversigt, der både kan anvendes 

som lærebog og som håndbog. 

Bogen omhandler først og fremmest 

lyd i ventilationsanlæg, fordi 

der om dette emne foreligger flest 

dokumenterede oplysninger, og 

fordi emnet lettest kan gøres til 

Kursus nr. 200-2 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 

genstand for kvalificerede beregninger. 

I den udstrækning der foreligger 

tilstrækkelig dokumentation, 

bliver de øvrige VVS-områder også 

behandlet. 

På kurset vil bogens indhold blive 

gennemgået fra A til Z og suppleret 

med yderligere stof for at gøre 

emnet mere alment tilgængeligt. 

Der vil blive lagt stor vægt på den 

praktiske bekæmpelse af lydproblemerne. 

Kurset veksler mellem indlæring 

og forelæsninger med eksempler, 

diskussioner, opgaveregning og 

praktiske opgaver. 

Kursets hovedemner: 

Terminologi; Lydens fysiske forhold; 

Lydopfattelse; Lydtrykniveauet 

indendørs; Lydisolering; 

Kom i gang 

med Multizone beregning 

- Lær selv at regne på naturlig og hybrid 

ventilation med flere zoner 

Dato og tid: 

Torsdag den 1. december 2005, kl. 8.30-17.00 

Mødested: 

Ingeniørhøjskolen i Århus, Dalgas Avenue 2, Århus 

Kursusleder: 

Lektor, Ph.d. Henrik Brohus, Aalborg 

Universitet 

Beskrivelse: 

Kom selv i gang med multizone 

beregning! I dag har flere og flere 

moderne byggerier en kompleksitet, 

der gør de sædvanlige beregningsmetoder 

uanvendelige eller 

meget usikre i forbindelse med beregning 

af naturlig og hybrid ventilation. 

Hvis bygningen er opdelt i 

flere zoner og påvirket af vind og 

termisk opdrift, er det reelt kun 

multizone beregning som i praksis 

kan benyttes til at fastlægge syste- 

mets kapacitet og til design af åbninger 

m.v. Denne type beregning 

har været anvendt i udlandet i flere 

år og er nu også ved at vinde indpas 

i større projekter i Danmark. 

Kursets formål er at sætte dig i 

stand til at beregne komplekse 

multizone bygninger - allerede når 

du kommer hjem. Den grundlæggende 

teori (inkl. Loop Equations) 

gennemgås med en simplificeret 

opgave, der har til formål at forstå 

baggrunden for tingene. Dernæst 

introduceres der forskellig software 

som kan benyttes til beregning 

og dimensionering af natur- 


Lydkilder i VVS-anlæg; Lyddæmpning 

i ventilationsanlæg; Lydberegninger 

i ventilationsanlæg; 

Svingnings- og vibrationsdæmpning; 

Lyd- og vibrationsmåling; 

Lydmæssigt korrekte VVS-installationer; 

Fejlfinding 

Deltagere: 

Rådgivende ingeniører, entreprenører 

og installatører, samt driftsansvarlige 

Kursusledere: 

Eilif Bitsch Jensen, Brüel & Kjær 

A/S 

Jürgen Nickel, Rockwool Int. A/S 

Undervisningsmateriale: 

Bogen ”Lyd i VVS-anlæg” af Ole B. 

Stampe, samt et kompendium 

med supplerende stof. Lommeregner 

skal medbringes. 

Pris: 

Kr. 3.500 ekskl. moms. Prisen er 

inkl. undervisningsmateriale og 

fortæring. 

ligt og hybrid ventilerede multizone 

bygninger. Den sidste del af 

dagen afsættes til en større hands 

on opgave, hvor et udleveret program 

benyttes til dimensionering 

af en vindpåvirket bygning med 

flere zoner. 

Materiale: 

Der udleveres et kompendium med 

alt materiale samt opgaver og løsninger. 

Der udleveres desuden 

software til beregning af multizone 

problemstillinger (fx anvendt ved 

design af naturlig og hybrid ventilation). 

Husk at medbringe lommeregner 

og skriveredskaber. 

Pris: 

Kr. 3.500 ekskl. moms – inkl. kompendium 

og fortæring 

Arrangør: 

Danvak 

Møde nr. 1950 

Julemøde i 

DR-Byen 

Dato og tid: 

Mandag den 5. december 2005, kl. 

17.00 – ca. 20.30 

Mødested: 

DR-Byen, Ørestads Boulevard 19, 

København S 

Julemødet går i år til DR-Byen på 

Amager – med følgende program: 

Vi starter i fremvisningsrummet, 

hvor Susan Degnsbjerg fra DR-Byen 

og Steffen Moe fra Carl Bro vil give 

os en orientering om visioner og 

indretning af Danmarks store nye 

mediecenter – og om ingeniørprojektet. 

Efter præsentationen vil Steffen 

Moe føre os lidt rundt og afslutte i 

informationscentret, hvor Ørestadens 

opbygning og aktiviteter præsenteres. 

Endeligt slutter vi i kantinen med 

et let traktement og hyggeligt julesamvær. 

Kørevejledning: 

Fra byen ud ad H.C. Andersens 

Boulevard, videre ad Amager Boulevard, 

th. ad Artillerivej, tv. ad 

Njalsgade, første vej th. er Ørestads 

Boulevard og indgangen til den store 

parkeringsplads ved DR-Byen er 

ved den 2.rundkørsel. På parkeringspladsen 

er skilte, der viser til 

receptionen. 

Vi glæder os til at være sammen 

med jer – det gør nu Julen lidt hyggeligere! 

Foredragsholdere: 

Sudan Degnsbjerg, DR-Byen 

Steffen Moe, Carl Bro as 

Pris: 

Kr. 92 ekskl. moms for Danvak Junior- 

og Seniormedlemmer 

Kr. 200 ekskl. moms for Danvak 

medlemmer 

Kr. 300 ekskl. moms for andre 

Arrangør: 

IDA Danvak / Danvak Senior Netværk 

Tilmelding: 

Alle der er medlem af IDA Danvak 

bedes melde sig til på www.ida.dk 

eller tlf.: 3318 4818 

Øvrige Danvak medlemmer tillige 

med andre bedes tilmelde sig på 

www.danvak.dk 

Senest mandag den 28. november 

2005. 

& 

Kurser 

Se program og tilmeld dig via 

www.danvak.dk 

og få bekræftelse 

www 

www.danvak.dk 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 


Temadag: ”Check” på 

de HFC-fri kølesystemer nu? 

23. november , 2005, Århus 

Center for Køle- og Varmepumpe-teknik 

ved Teknologisk 

Institut afholder atter en 

temadag for den danske kølebranche 

med foredragsholdere 

fra ind- og udland. 

Temadagen kan ses som en 

opfølgning på forrige års 

tema ”HFC-fri kølesystemer i 

Danmark efter 2006/2007”, 

96 

Fagtekniske kurser og møder 

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. 

Ajourført d. 31. november, 2005. 

Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen (annemarie.balle@techmedia.dk), 

hvis I har noget interessant på programmet. 

LonMark 

Aktivitetskalender 

2005 

MØDE/TEMA TILMELDING DATO 

TIDSPUNKT 

Møde nr. 24 

BMS i DR-BYEN, Ørestaden TEKNIQ november 2005 

13:00 – 17:00 

UDSTILLINGER OG MESSER: 

hvor der også blev fokuseret 

på fremtiden for nye kølesystemer 

efter udfasningen 

i 2006/2007. 

Arrangør: Teknologisk Institut, 

tlf. 72 20 30 00, 


k27524. 

LonWorld 2005, 

Congress Centrum TEKNIQ20.-21. oktober 2005 

at Euro Disney, Paris, 

Fællesrejse 

Se i øvrigt www.lonworldexpo.com 

Vådrum og installationer 

23. november, 2005, Århus 

VVS-installatører, overmontører, 

tekniske assistenter 

samt andre, der arbejder 

med udførelse og planlægning 

af vådrum. 


tlf. 72 20 30 00, 


k27110. 

BESTYRELSESMØDER : 

Bestyrelsesmøde nr. 49 

Tilslutningsanlæg for 

fjernvarme 

30. november, 2005, Århus 

VVS-installatører og teknikere 

på fjernvarmeværker. 


tlf. 72 20 30 00, 


k27208. 

15. nov. 2005 13:00 – 16:00 

Sekretariat for 

LonMark Denmark 

TEKNIQ Installatørernes Organisation 

Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup 

Tlf.:43436000 – Fax : 43432103m 

Email : lonmark@lonmark.dk 

www.lonmark.dk 



97

Ditas Indkøbsmesse, 

Fredericia, 

20.-22. november 2005. 

Lukket indkøbsmesse, 

Fredericia Messecenter. 

Fjernvarmessen, Stockholm, 

Sverige 22.-24. november. 

SHK Hamburg, Hamburg, 

Tyskland 

23.-26. november 2005. 

Messe med sanitet, opvarmning 

og klima. 

Oplysninger på www.shkmesse.de. 

Technological advances for 

controlling indoor 

environment, Taastrup, 

24.-25. november 2005. 

2-dages Nordisk konference/workshop. 

Konferencen 

afholdes på Instituttet i Taastrup, 

og fokuserer på indeklima, 

sensorer, måleteknik, 

trådløs kommunikation, 

intelligente bygningsinstallationer 

mv. Målgruppen er 

bl.a. repræsentanter fra industri, 

institutter og universiteter 

fra de nordiske lande. 

Bag organisering af workshoppen 

står en Nordisk 

projektgruppe, som arbejder 

på at øge fokus på indeklima. 

Gruppens medlemmer 

omfatter DTU/International 

Centre for Indoor environment 

and Energy, Danfoss, 

SensoNor (norsk sensorfirma), 

Hök Instrument 

(svensk sensorfirma), FIN- 

VAC og FiSIAQ (finske 

brancheorganisationer inden 

for indeklima), SINTEF 

(norsk institut) og Teknologisk 

Institut. 

Oplysninger og foreløbigt 

program på 

www.teknologisk.dk/montie 

eller kontakt Andy Drysdale 

på 

andy.drysdale@teknologisk.dk 

eller tlf. 72 20 12 21. 

98 

Messe- og Konferenceoversigt 

Oversigten er ajourført d. 31. november, 2005. 

Kontakt gerne redaktionen, annemarie.balle@techmedia.dk, 

hvis vi har overset noget relevant. 

NordBygg, Stockholm 

24.-27. januar 2006 

Sveriges største byggemesse. 

Oplysninger på 

www.nordbygg.se. 

Baufach, Leipzig, Tyskland 

1.-4. februar, 2006. 

Innbau, Leipzig, Tyskland 

1.-4. februar 2006. 

Fagmesse for indendørs- og 

træarbejde. 

SHKG, Leipzig, Tyskland 

1.-4. februar 2006. 

Messe for sanitet og klima. 

Bautec, Berlin, 

21.-25. februar, 2006. 

4th World Water Forum, 

Mexico, marts, 2006. 

Info: http:// 

www.worldwaterforum4. 

org.mx/ing/document.htm. 

SHK, Essen, 7.-11. marts, 2006 

VVS-messe. 


www.messe-essen.de. 

Danske Køledage, Odense, 

9.-10. marts, 2006, Odense 

Arrangør: www.-koledag.dk 

Byggeri, Fredericia 

21.-24. marts, 2006 

Danmarks største byggemesse. 

Byggeri er Skandinaviens 

førende fagmesse 

for byggevarer og betegnes 

herhjemme som ”branchens 

egen messe”. Messen har 

alle førende leverandører af 

byggevarer og byggekomponenter 

som udstillere og 

er stedet, hvor de seneste 

produkter og løsninger til 

fremtidens byggeri præsenteres. 

Arrangeres i samarbejde 

med Trælasthandlerunionen-TUN. 


www.fagmesser.dk. 

Ifh Interm, Nürnberg, 

5.-8. april, 2006. 

Oplysninger på www.ifhintherm.de. 

Light+Building, Frankfurt 

23.-27. april, 2006 

Oplysninger på www.lightbuilding.messefrankfurt.com. 

Metal, Fredericia 

1.-6. maj, 2006 

Metal-messen er Skandinaviens 

førende fagmesse for 

værktøjsmaskiner, værktøj 

og produktionsudstyr til 

jern-, metal- og maskinindustrien. 

Messen har desuden 

CECIMO’s blå stempel, som 

regionens internationale 

messe for værktøjsmaskiner, 

værktøj og øvrigt udstyr til 

jern-, metal- og maskinindustrien. 

CECIMO er den 

europæiske værktøjsmaskinproducent-organisation, 

der 

arrangerer verdens førende 

fagmesse på områder, EMO, 

der i ulige år holdes i Hannover 

og Milano. Metal arrangeres 

i samarbejde med 

VOV/Brancheforeningen 

Værktøj og Værktøjsmaskiner 

og DVF/Dansk VærktøjsmaskinforhandlerForening, 

der repræsenterer de 

førende udbydere på området. 


www.fagmesser.dk. 

DanMiljø, Herning, 

2.-4. maj, 2006. 

Nordisk fagmesse for mijøog 

procesteknologi. 

Messecenter Herning. 

Buildex, Damascus 

12.-17. maj, 2006 

Mellemøstens største byggemesse. 


www.buidenxonline.com. 

WindEnergy, 

Hamburg, Tyskland 

16.-19. maj, 2006. 

International messe. 

The 23 rd World Gas 

Conference (WGC), 

5.-9. juni, 2006 

International gas konference 

afholdes hvert 3. år, senest 

med 5000 deltagende. 

Arrangør: The International 

Gas Union (IGU), 

www.wgc2006.nl. 

HI Byggeri & Håndværk, 

Herning, 

primo september 2006. 

Messecenter Herning. 

Finnbild, Helsinki, 

4.-7. oktober, 2006. 

www.finnexpo.fi. 

BAU 2007, München, 

Tyskland 15.-20. januar 2007 

International fagmesse for 

byggematerialer og byggeteknik. 

TEMA 2007, København, 

25.-28. februar 2007. 

Storkøkken 

Bella Center. 

HVAC 12 ·2005

Nummer 12 - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?