Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

Årsskrift 2000-2001
Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

2
Kristelig Forening til Bistand
for Børn og Unge (KFBU)
Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
(KFBU) driver på landsplan dag- og døgninstitutioner
for børn og unge – hovedsageligt døgntilbud.
Herudover er andre aktiviteter tilknyttet
KFBU, bl.a. en familieplejeforening, to socialpædagogiske
seminarier, og i tilknytning til institutioner
boliger til unge. Der kan indgås aftale
med KFBU om forretningsførerskab.
KFBU’s overordnede ledelse er en hovedbestyrelse.
Foreningens højeste myndighed er et repræsentantskab,
der består af:
•Medlemmer af foreningens hovedbestyrelse
og dennes suppleanter.
•Medlemmer af bestyrelser ved foreningens
egne dag- og døgninstitutioner.
•Medlemmer af de selvejende dag- og
døgninstitutioners bestyrelser.
•De af foreningen udpegede medlemmer i
pædagogseminariernes bestyrelser.
•Enkeltpersoner, der er optaget som
medlemmer af foreningen.
Den daglige ledelse varetages af KFBU’s
administrationschef.
Beretningen er udgivet af Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge,
Dronningensvej 4, 2000 Frederiksberg. Telefon 38 88 36 36. Telefax 38 88 03 13.
E-mail: KFBU@KFBU.dk. Hjemmeside: www.kfbu.dk
Forsidebillede: Lille Bethesda i Århus
Tekst: Roland Durup, KFBU.

Indhold
Side
4 Forord
6 Foreningens synlighed
– KFBU og omverdenen
8 En mærkesag for KFBU
– den kriminelle lavalder må ikke sættes ned
9 Bogen ”Du Herlige Land”
10 Den nye folkeskolelov og institutionerne
12 Nye tanker og visioner med ”Lille Bethesda”
14 Behandlingsstedet Frydekær
16 Paideia – børnenes hjem
18 Efterværn på Skovly
20 Efterværn på Orøstrand
25 Foreningens fremtidige arbejde
30 Nyttige adresser
37 KFBU’s regnskab 2000 i nøgletal
40 KFBU’s aktiviteter
3

4
Forord
Gennem de sidste år er der fra forskellig side blevet
sat fokus på begrebet frivillighed, både frivillighed
i meget bred forstand, men i høj grad også
på frivilligt socialt arbejde.
Kristelig Forening til Bistand for Børn og
Unge hører sammen med tilsvarende foreninger
til i den sidste kategori.
I foråret tog regeringen initiativ til at lave et
såkaldt Charter for samspil mellem det frivillige
og det offentlige Danmark. Det er værd at bemærke,
at denne arbejdsgruppe var meget bredt
sammensat med ikke mindre end 22 medlemmer
heraf 4 ministre, repræsentanter for Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen og repræsentanter
fra store dele af det frivillige Danmark.
I charteret står der, at et af charterets formål er
at ”fastholde og udvikle det frivillige Danmark/Foreningsdanmark”.
KFBU betragter udviklingen af det sociale
område som en indlysende fælles forpligtelse,
men det virker usikkert, hvad der menes med at
fastholde - og ikke mindst, hvem der er ansvarlig
for det.
Som anden del af formålet med charteret
nævnes, at ”det frivillige Danmark/Foreningsdanmark
har gode muligheder for at vise det offentlige
nye veje og bidrage til udviklingen af
velfærdssamfundet.
Det er indlysende, at foreninger kan bidrage,
og alle dage har gjort det, men det er usikkert,
om teksten lægger op til, at dette bidrag er en
forpligtelse. Der er brug for hurtigst muligt at få
skabt klarhed over, hvad der helt præcist er formålet
- og hvilken proces, der skal føre til en sådan
klarhed.
KFBU har i alle sine leveår arbejdet for at udvikle
det sociale område, og har også mange
gange sat fingeren på områder, der havde særlige
behov og selv taget fat på opgaverne. Men
foreningen oplever også at kommunale og amtskommunale
embedsmænd gør vores nyudvikling
og opgaveløsning unødigt vanskelig.
Vel har vi set at nogle har søgt at score hurtige
penge på at løse en social opgave, men det bør vel
ikke føre til, at man opfatter alle som snydere, det
er i hvert fald i modstrid med al anden dansk retspraksis.
KFBU ser gerne et dygtigt fagligt tilsyn

med den sociale indsats, der gøres af frivillige
eller private, men den administrative tjenesteiver
kan også have en sådan karakter, at de private sociale
organisationer får så vanskelige udviklingsvilkår,
at initiativ og dynamik forsvinder.
Når vi taler om den frivillige sociale indsats,
må vi til kernen - “at frivillighed ikke kommer ud
af den blå luft”. Frivilligheden kommer af, at der
er bestemte mål, holdninger, ideologier, der engagerer
mennesket og motiverer gennem sit
“væsen” til at tage en opgave op. Samspillet opstår
de steder, hvor tillid og fælles lyst til at løse
opgaverne er helt centrale.
Ser man frivillighed i forhold til folkelighed
kan man i sin enkelthed sige, at det frivillige er en
ikke lønnet indsats på felter, hvor f.eks. det offentlige
med lige så god kvalitet kunne løse opgaven.
Hvorimod det folkelige, “græsrodsarbejdet”
eller måske “kaldet”, har et mere dybtgående
væsen - et væsen der ganske enkelt gør, at du ikke
kan lade være med at tage initiativ, at lave en indsats,
fremme et mål, altså noget idébestemt.
Kristelig Forening til Bistand for Børn og
Unge er både en frivillig og en folkelig forening,
med mere end 100 frivillige i bestyrelser, udvalg
og arbejdsgrupper, med en hovedbestyrelse sammensat
af frivillige som foreningens ledelse og
med et repræsentantskab som den øverste myndighed.
KFBU er en forening der ønsker åbenhed
og har derfor naturligvis åbne og synlige regnskaber
og årsskrifter mv., der fortæller om
foreningens virksomhed.
Vi har åbenheden og energien til fortsat at leve
op til vort formål og meget gerne i et tillidsfuldt
samarbejde med det offentlige Danmark.
Det er ikke umuligt, men vores lovgivning og
ikke mindst vejledninger fra Amtsrådsforening
og Kommunernes Landsforening trænger til et
kvalitetseftersyn for at leve op til charterets hensigter.
John E. Hansen
Administrationschef
5

6
Foreningens synlighed
- KFBU og omverdenen
At være synlig indebærer, at man kan ses, at man
viser sig frem. Da KFBU’s stifter for mere end
100 år siden viste sig frem, var det med budskabet
om at tage vare på de børn og unge, som
havde brug for at nogen ville passe på dem og
give dem mulighed for at skabe en tilværelse,
hvor de kunne opleve sig selv som værdifulde i
fællesskab med andre.
KFBU skal fortsat være synlig og skal kunne
ses af omgivelserne. Forholdene er anderledes nu
end for 100 år siden, men behovene for at realisere
vores formål er vel større end nogensinde før.
KFBU’s institutioner har været og er en levende
reklame for foreningens aktiviteter, og det er da
også igennem vore handlinger, og den måde vi
forvalter vores indflydelse på, at vi vil blive set og
bedømt. Det er blevet nævnt fra forskellig side, at
man gerne så, at KFBU som forening markerede
sig tydeligere i offentligheden. KFBU har gennem
Børnesagens Fællesråd, men også selvstændigt,
været medvirkende til at påpege urimeligheder
og uenighed i forhold til lovgivningen,
og kommet med høringssvar eller forslag til ændringer
af lovforslagene. Det har bl.a. gjort sig
gældende i forbindelse med beskatning af institutionsbørns
lommepenge, og som nu viser sig
vil blive ændret i meget nær fremtid, i forbindelse
med lovforslaget om CVU og i forbindelse med
den nye lov om efterværn, og senest vedrørende
de svært anbringelige unge. Spørgsmålet er, om
KFBU som forening skal markere sig tydeligere i
den offentlige debat, og med hvilket formål. Det
er hovedbestyrelsens vurdering, at foreningen er
kendt og respekteret for det store og velkvalifi-

cerede arbejde, der foregår på institutionerne, og
det er også vores vurdering, at KFBU som forening
er respekteret og anerkendt som en værdig
og reel samarbejdspartner, der ønsker at medvirke
til at skabe de bedst mulige forhold for de
børn og unge, som har fået en svær start på livet.
At vi er kendt, og at amter og kommuner
ønsker at samarbejde med os, har vi fået
bekræftet i forbindelse med bl.a. Ishøj kommunes
kontakt til os for om muligt at være med
til at oprette en centerenhed i kommunen.
Københavns Amt har på tilsvarende måde ønsket
et samarbejde med foreningen omkring opholdsstedet
Paideia, og amtet har vist stor interesse
for Det nye Frydekær.
Det har ikke været tradition i KFBU, at
foreningen har stået på gadehjørnerne og gjort
opmærksom på mangler eller urimeligheder i
forhold til varetagelse af omsorgen for børn og
unge. Man kan anskue de frivillige sociale
foreninger ud fra to synsvinkler. De der har det
som deres formål at udføre socialpædagogisk arbejde
og drage omsorg for børn og unge på et
helt konkret plan ved at drive dag og døgntilbud
og de foreninger, der som hovedformål har at
gøre offentligheden, regering, amter og kommuner
opmærksom på de problemstillinger, der
er omkring børn og unge.
Sidstnævntes rolle skal og må være en anden
end KFBU’s, men det skal naturligvis ikke
afholde os fra bestandig at gøre opmærksom på
det arbejde, vi udfører og de holdninger og
værdier, vi vægter højt.
7

8
En mærkesag for KFBU
- den kriminelle lavalder må ikke sættes ned
Opmærksomheden over for såkaldt utilpassede
unge har været og er fortsat stigende, og der
fremkommer ideer og forslag fra mange sider
om, hvad man kan, skal eller bør gøre. Politikere
af forskellig partimæssig observans har da også
givet udtryk for, at noget må gøres, og at man
ikke længere kan se passivt til over for de unges
mere eller mindre brutale fremfærd.
I 1898 stiftedes Kristelig Forening for offentligt
tiltalte og straffede Børns Redning. Baggrunden
var netop at undgå, at mindreårige
skulle fængsles sammen med voksne kriminelle.
Det er både chokerende og bevis på manglende
indsigt og forståelse for børns og unges
grundlæggende behov og retssikkerhed, at fremstående
politikere gør sig tanker og overvejelser
om at nedsætte den kriminelle lavalder. Kristelig
Forening ser det som sin klare opgave at medvirke
til, at disse tanker og overvejelser bliver diskuteret
ikke udelukkende ud fra følelsesmæssige
synsvinkler, men ud fra faglige, erfaringsmæssige
og etiske synsvinkler. Det er KFBU’s håb, at
hovedbestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer,
forstandere, medarbejdere og forældre vil
være aktive deltagere i denne debat, og gøre deres
synspunkter gældende, hvor diskussionerne opstår.

Bogen
“Du Herlige Land”
Du Herlige Land, som er skrevet af Øjvind Kyrø,
blev udgivet i forbindelse med foreningens 100
års jubilæum. Bogen har vist sin værdi ved at rigtig
mange har spurgt efter den, og adskillige eksemplarer
er blevet sendt til forskellige socialpædagogiske
seminarier, som tilsyneladende har
opført bogen på litteraturlisten til de studerende.
KFBU har netop fået genoptrykt bogen i endnu
2000 eksemplarer, der vil blive solgt til omkostningsprisen.
Det er vores håb, at seminarier og
relevante uddannelsessteder fortsat vil anvende
bogen til de studerende, så de kan få indblik i den
historiske baggrund for KFBU og det socialpædagogiske
arbejde. Det er endvidere vores håb, at
institutionerne vil give bogen til nye medarbejdere
eller andre, som måtte have interesse i området.
Prisen for bogen er 95 kr. + ekspeditionsgebyr, og
den kan bestilles på e-mail KFBU@KFBU.dk
eller på telefon 38 88 36 36.
9

10
Den nye folkeskolelov
og institutionerne
Den nye folkeskolelov blev vedtaget i august
1998, men det har været og er fortsat forbundet
med ikke så få vanskeligheder at få intentionerne
i loven virkeliggjort i de undervisningstilbud, der
eksisterer. Bekendtgørelsen, som er arbejdsgrundlaget
for loven, blev først udsendt i september
2000.
Den politiske intention om at give samtlige
børn i Danmark samme undervisningsmæssige
tilbud er grundlæggende rigtig og indiskutabel.
Man skal blot have i tankerne, at børn og unge
der netop anbringes på døgninstitutioner er børn
og unge, som den traditionelle folkeskole ikke
har været i stand til at give et undervisningstilbud,
som de har profiteret af og undervisning må
derfor også tage udgangspunkt i en anderledes
tænkning end i det system, hvor mange af børnene
og de unge har lidt nederlag.
Loven kan og skal naturligvis realiseres, men
det kræver fornuftige og fleksibelt indstillede
medarbejdere med indsigt til at omsætte og forvalte
loven. Hvad er så årsag til, at loven endnu
ikke er blevet virkeliggjort?
Man kunne fristes til at sige, at det sædvanlige
problem er ressourcetildelingen. Det er naturligvis
ikke noget problem at vedtage en lov, der
gør de undervisningsmæssige forhold bedre,

problemet ligger heller ikke i, at der skal tilføres
ressourcer, nej problemet ligger i, hvem der skal
betale for de tilførte ressourcer. Amter og kommuner
har haft en åbenbar interesse i ikke at påtage
sig større ressourcemæssige byrder end højst
nødvendigt, og det har bl.a. resulteret i, at vejledningen
først er blevet udsendt år efter at loven
blev vedtaget. I øjeblikket ligger den varme
kartoffel hos institutionsledere og skoleledere.
De har nemlig ansvaret for, at den nye skolelov
bliver realiseret og efterlevet. Opfyldelsen af
loven stiller imidlertid flere spørgsmål end den
afklarer:
I hvilket omfang vil loven tilgodese institutionernes
helhedssyn på individet, dets udvikling
og dermed det individuelle behandlingstilbud,
der gives barnet, når loven forudsætter, at der skal
være en klar opdeling mellem det undervisningsmæssige-
og det socialpædagogiske tilbud?
Hvor længe kan de offentlige myndigheder
trække realiseringen af loven ud?
Hvilke grænser har den ændrede magtfordeling
og dermed andre myndigheders indflydelse
på institutionernes muligheder for at udvikle
hensigtsmæssige behandlingsmiljøer?
Disse problemstillinger er blot en lille del af
hele det problemfelt, der meget snart skal klarlægges.
Der er ingen tvivl om, at lovens intentioner er
rigtige og fremadrettede, og at den kan være
medvirkende til at skabe en positiv udvikling for
børnene og de unge, men det kan ikke understreges
kraftigt nok, at virkeliggørelsen i institutionsmiljøet
kræver nænsomhed og indsigt i institutionens
fintfølende pædagogiske praksis og
en fleksibilitet og udvidet forståelsesramme for
undervisningsbegrebet.
11

12
Nye tanker og visioner med “Lille Bethesda”
Når vi iscenesætter de rum, vi færdes i, foretager
vi nogle valg, som materialiserer de værdier, som
vi gerne vil give udtryk for.
Det gælder, når vi indretter vores private hjem,
og når vi indretter døgninstitutioner for børn.
Når det drejer sig om vore døgninstitutioner,
er denne øvelse faktisk en vanskelig opgave, da
der nemt kan være forskellige værdier og behov,
som strides. For børnene kan det være godt at
skabe rolige rammer med mulighed for afgrænsninger
- for medarbejderne er det vigtigt med
overskuelighed og flexibilitet.
På Familieinstitutionen Bethesda har vi, i det
netop færdigbyggede Børnehus, fået lov til at arbejde
med denne meget spændende udfordring.
Når der skal laves nye rammer indenfor vores
område, er det oftest ældre bygninger, som skal
istandsættes og omorganiseres med de begrænsninger,
som det giver. Her kunne vi
starte med at formulere, hvilke ønsker
vi har til den måde, vi skal leve sammen
med børn og medarbejdere på i huset.
For nogle år siden fik vi erfaring
med, hvad en bevidst indretning og farvevalg
betyder for oplevelsen af at være
i et rum.
I institutionens familieafdeling har vi et ca.
40m 2 stort rum, som bliver brugt hver formiddag
af de familier, som har børn under 1 år, samt 2
medarbejdere. Her arbejdes der med de tætte
forældre/barn relationer. Tidligere var rummet et
almindeligt kælderrum med blå og røde opslagstavler,
hvide vægge og forskellige møbler.
Inspireret af tilsvarende arbejdsrum på Victoriagården
fik nogle medarbejdere ideen til at ændre
farverne til at være varmere, mere rolige, og indretningen
til at være langt mere enkel. Virkningen
var slående. Både familier og medarbejdere
berettede om den forskel, der var ved at være
i rummet.
Inden arkitekten havde tegnet de første streger
til vores nye Børnehus, havde vi givet ham nogle
overordnede rammer at arbejde indenfor, udtrykt
i de værdier vi gerne ville lægge ind i byggeriet.
Tryghed, varme, ro, overskuelighed, lys og
flexibilitet var nogle af de ord, vi brugte.
Hovedparten af de 0 - 6 årige børn, som flytter
ind i vores Børnehus, bliver anbragt akut. Det
er utrygt for børnene at opleve at blive fjernet fra
forældrene og anbragt i en helt ukendt sammenhæng
- fremmede voksne og fremmede om-

givelser. Medarbejderne er naturligvis “klædt på”
til at tage imod barnet, så det føler sig velkomment
og kan få den omsorg, som det har behov
for, og kan vi iscenesætte de fysiske omgivelser, så
de understøtter dette, er meget vundet.
De farver, vi har valgt, er varme, rolige og
afdæmpede. Lyddæmpningen er fantastisk god,
hvilket man mærker så snart, man træder ind i
rummet, og det giver et meget roligere miljø for
børnene. Der trækkes meget lys ind i rummene,
som er med til at give et levende og venligt
udtryk.
Atriumgården i midten af byggeriet er indrettet
som legeplads, primært til de mindre børn.
Ideen hermed er at skabe det overskuelige, trygge
rum, hvor man kan lege uforstyrret inspireret af
den nærmest meditative ro, man kan finde i atriumgårde
i f.eks Firenze.
Bygningen i øvrigt er meget overskuelig med
mange glaspartier, men samtidig med flere muligheder
for at opholde sig i afgrænsede rum.
Denne mulighed bruger vi til de skrøbelige
spædbørn, vi har, og som ikke tåler meget stimulation,
eller de større børn, som nemt afledes ved
forskellige former for forstyrrelser. I det hele
taget er denne form for flexibilitet også et kende-
tegn for bygningen. Huset er naturligvis
indrettet til de børn, vi har i dag,
men da vi har erfaring for, at sammensætningen
af børn ændrer sig hurtigt,
kan de forskellige rum også nemt ændres,
hvis vi får andre behov - flere
spædbørn eller flere større børn.
Børnehuset har i skrivende stund
kun været i brug i 1 måned, så hvordan alle disse
tanker og overvejelser, om at skabe optimale fysiske
rammer for de omsorgssvigtede børn, kommer
til udtryk i virkeligheden er nok lidt tidligt
at konkludere. Men de udtalelser der møder mig
fra medarbejdere og forældre er meget positive, -
det er en markant anderledes oplevelse, end de
rammer vi kommer fra i den gamle børneafdeling.
Specielt den gode akustik og det dejlige lys
bliver bemærket.
Herligt at opleve de små lege i atriumgården,
udforske og smage på vandkunsten og trisse
rundt med spand og skovl.
Det virker lovende.
Henrik Ernst
13

14
Behandlingsstedet Frydekær
I september 2000 åbnede Frydekær, som behandlingsinstitution
for ældre stofmisbrugere.
Denne gruppe borgere har ofte et årelangt misbrug
bag sig og har levet et hårdt liv på gaden med
kriminalitet og prostitution som eneste finansieringsmulighed
for deres misbrug. Disse mennesker,
som er nedslidte fysisk og psykisk, har behov
for en særlig og individuel behandling og omsorg.
De ældre stofmisbrugere er blevet vænnet til
bestemte omgangsformer og måder at forholde
sig til sig selv og det omgivende samfund på, og
har derfor i udgangspunktet vanskeligt ved at indgå
i almindelige sociale sammenhænge: Familieog
vennerelationer, arbejdsmarkedet m.m. De har
ikke umiddelbart det netværk eller den ballast,
der skal til, for at få en dagligdag til at fungere
efter et vellykket nedtrapningsforløb. Mange er
forældre til anbragte børn og mestrer ikke opgaven
som deltidsforældre.
Frydekærs målsætning er på sigt at
gøre den enkelte stofmisbruger i stand
til at føre en stoffri og selvstændig
tilværelse med en højere grad af livskvalitet.
Hver enkelt beboer på stedet
skal gøres i stand til at få kontrol over
sine handlinger samt mulighed for at
påvirke sin livssituation. På lang sigt er det målet
at forbedre livssituationen for den enkelte, så
denne efter endt ophold kan flytte i egen bolig og
deltage i det offentlige liv ved at gå på kurser, i
skole eller ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet.
Vi er af den opfattelse, at samspillet i en behandlingsmæssig
alliance mellem beboer og pædagog
er så kompleks og afhængigt af subjektive faktorer,
at samspillet efter vores mening ikke må reduceres
til forenklede formler ved hjælp af pædagogiske
teknikker og velkomponerede overskuelige
modeller eller metoder.
Enhver pædagogisk metode gør stofmisbrugeren
til objekt for sine omgivelser, og derved går
ligeværdigheden tabt. Vi vil hele tiden være på
vagt over for de gode intentioner, fordi de siger, at
vi ved bedre end beboere, hvorved vi signalerer to
budskaber samtidig: “Jeg ved, hvad der er godt for
dig”, og: “Jeg er ikke tilfreds med dig, som du er”.
Det er problematisk og udtrykker en lidet konstruktiv
holdning til beboeren med meget ringe
optimisme i samspillet. Vi vil derfor bestræbe os i
vores pædagogiske praksis på at have en ydmyghed
og tålmodighed overfor beboerne.
Det er i den enkelte selv, forandringspotentialet
ligger, men dette potentiale kan kun anven-

des gradvist og ud fra en forståelse for hvilken situation,
den enkelte befinder sig i.
På Frydekær søger vi derfor gennem samværet
at støtte udviklingen af ansvar, selvværd og selvstændighed.
Gennem forskellige frihedsgrader i
form af oplevet kontrol over egne handlinger vil
den enkelte beboer gradvist få oplevelsen af, at det
er muligt at påvirke sin egen livssituation. Målet
er at hjælpe den enkelte til, på et realistisk grundlag,
selv at kunne træffe en beslutning om at ændre
sit liv til det bedre.
Det kan efter et mangeårigt liv på gaden være
svært at vurdere, hvor meget der kan lade sig gøre
og, hvor hurtigt ens ønsker og mål kan indfries.
Beboerne vil derfor ofte være afhængige af hjælp
fra medarbejderne til i første omgang at starte
forandringsprocessen og siden - i forhold til løbende
at få støtte og råd om de valg, beboeren står
over for. Personalet vil i samarbejde med den enkelte
løbende søge at indkredse de øjeblikkelige
behov og formåen, og lade dette være udgangspunkt
for planlægningen af det videre forløb på
stedet.
På Frydekær foregår nedtrapningen til stoffrihed
over lang tid, således at krop og psyke kan
følge med. Der arbejdes med at genoptræne sociale
færdigheder, så den enkelte kan fungere
i sammenhænge udenfor stofmiljøet.
Der samarbejdes med den enkeltes
kommunale sagsbehandler om bolig og
social handleplan i forhold til arbejdstræning,
uddannelse eller pension.
Efter endt nedtrapning tilbydes et
kortere eller længerevarende efterbehandlingsforløb.
Denne periode bruges bl.a. til at udvikle
”clean time”, hvor beboeren løbende støttes i sin
stabilisering- og modningsproces. Det er nødvendigt
med en gradvis modningsproces, for at
beboeren, ud fra et realistisk grundlag, kan
beslutte sig for at tage springet væk fra Frydekær
og gradvist etablere en selvstændig tilværelse.
Efter udskrivningen tilbydes efterbehandling i
eget hjem. Det kan bare være besøg med samtaler
og hjælp til at fungere i dagligdagen, men kan
også være hjælp til at sætte boligen i stand.
Det enkelte behandlingsforløb er individuelt
planlagt efter den konkrete persons evner og
ressourcer. Det er imidlertid ikke alle, der magter
at blive helt stoffri. De opgives ikke, men her arbejdes
der på at stabilisere personen på metadon
og opbygge en tilværelse efter samme koncept
som for den, der er stoffri.
Dorthe Forsberg Olesen
15

16
Paideia - børnenes hjem
Det er nu ved at være fire måneder siden opholdsstedet
Paideia blev godkendt af Roskilde Amt. Det
første barn, en dreng på seks år, flyttede ind den 2.
maj og de to sidst ankomne, et søskendepar, flyttede
ind den 30. juni.
Vi har nu fuldt hus, dvs. syv børn, hvor den
yngste er fire år, og den ældste er ti år.
Alle medarbejdere er også i hus, og vi er nu i fuld
gang med at forme og arbejde os frem mod vores
fælles mål at skabe et “hjem”, hvor de syv børn kan
blive boende hele deres barn- og ungdom.
Vi har fået en del henvendelser fra
forskellige kommuner, og har desværre
måtte sige nej til flere af de henviste
børn. Det har været en spændende, men
også til tider vanskelig opgave at vælge
de børn, vi mente kunne passe sammen,
og som vi mener vores behandling og
målsætning kan hjælpe.
Vi lægger vægt på at være meget sammen
med børnene. Det betyder, at vi
bruger meget lidt tid på kontoret. Når
nye medarbejdere møder ind foregår
overlapningen ikke inde på kontoret bag
en lukket dør. Derimod sidder vi i vores
køkken-alrum eller ude, når vejret er
godt. Børnene ved på denne måde hvad
der skal foregå i løbet af dagen, og opstår der noget,
som ikke er for børneører, har vi naturlig mulighed
for at trække os tilbage.
I det hele taget bestræber vi os på at lægge
mange af vores til tider dårlige vaner fra traditionelle
døgninstitutioner fra os.
Eksempelvis er vi ikke på vagt, vi er på Paideia
eller på arbejde. Vi har et voksensoveværelse, og
ikke et vagtværelse.
Børnene får også lov til at tage telefonen, og alle
undtagen vores yngste har udviklet en fin telefonkultur,
og de bliver meget stolte, når de har
modtaget ros fra den, der har ringet op.
Børnene ser også indimellem en medarbejder i
nattøj om morgenen. Vi mener, at det er en mere
autentisk hverdag, når vi sammen kan sidde med
morgenhår og trætte øjne.
Et af vores mål er at børnene og de voksne skal
have en så rolig dag som muligt. Vi forsøger ikke
at jage, men give os tid, her er det vigtigt med en
god planlægning. Vi ser det som en stor fordel, at
børnene skal blive på Paideia i så mange år. Vi skal
ikke iværksætte en hurtig observation eller behandling,
men kan give børnene den tid, de har
brug for til at etablere en relation til de voksne og
de andre børn, der er på stedet.
Som alle ved, har der været en sommerferie,

som naturligvis har giver et afbræk i hverdagen,
men som stemningen er i huset blandt børn og
voksne, er der god grund til optimisme.
Ting tager tid, og vi minder hinanden om, at
Rom ikke blev bygget på én dag. Vi vil så mange
ting, men som sagt vi har tiden for os.
Det er dejligt at opleve den glæde, der fortsat er
hos medarbejderne. Alle har fortsat et stort engagement
og gå på mod. Vi må dog også indrømme,
at der er dage, hvor vi er meget trætte. Der
er meget omsorgsabejde, når børnene er så små.
Tandbørstning, badning, en går med ble, smøres
mad osv. osv. Tålmodighed er ikke noget, de små
poder endnu har nemt ved, så flere gange i løbet af
en dag og aften er der børn, der bliver kede af det,
vrede og gale, så de voksne må træde til og trøste.
Vi lægger vægt på, at pæne rammer har betydning
for den måde voksne og børn er sammen på.
Børnene er værdifulde, og derfor skal de blandt
andet også vokse op i pæne omgivelser. Vi forsøger
at lære børnene, at vi sammen skal passe på huset
og de ting vi har, dvs. det er i orden at være gal og
ked af det, men vi ødelægger ikke tingene. Kontakten
til børnenes forældre har vi prioriteret højt,
og vi kan med stolthed sige, at alle har været positive
og glade efter at have været på besøg hos os.
Endnu er alt meget nyt, og mange tanker og
ideer skal afprøves, inden vi sammen har
fundet de måder, vi vil arbejde på.
Naturligvis har jeg gjort mig mange
tanker, og dem har jeg naturligvis involveret
de andre medarbejdere i.
Ingen skal være i tvivl om, at Paideia
skal leve op til sit formål. De små mennesker,
vi har været så heldige at få ansvaret
for, skal kunne tænke på stedet
med ro og glæde, og ikke mindst føle
tilknytning til de voksne, der har valgt at
påtage sig dette arbejde. Hensigten med
at Paideia er børnenes hjem, ønsker vi til
fulde at leve op til.
Børnene skal opleve, at de er værd at elske, og vi
gør meget ud af at give børnene opmærksomhed
og tilbyde dem nærhed og kontakt både fysisk og
mentalt.
I dagligdagen får vi ind imellem tilkendegivelser
fra børnene om, hvad de synes om at bo
hos os. En af vore drenge udtaler, at han synes, han
er heldig, fordi han skal sove her hver nat, men nu
hvor jeg også bor her, synes han jeg er ligeså heldig.
Sådanne tilkendegivelser bringer glæde og opmuntring
i de stunder, hvor det hele kan se noget
problematisk og besværligt ud, og fylder atter én
med energi og glæde.
Lone Boll
17

18
Efterværn på Skovly
Skovly er et skolehjem der ligger i dejlige omgivelser
i Vedbæk og har til huse i gamle smukke
bygninger. Udover at være et skolehjem for de
børn og unge i Københavns Amt, som af den ene
eller anden årsag må opholde sig uden for hjemmet
en periode af deres liv, står der i institutionens
målsætning, at man i forbindelse med udskrivning
af børn og unge tilbyder efterværn.
Efterværn betyder jo, at man værner om bar-
net og den unge også efter at institutionsopholdet
er slut. For mange unge gør der sig det gældende,
at de efter et institutionsophold selv, mere
eller mindre, skal stå på egne ben. Behovet for at
have en person, der kender en, og som kan råde
og vejlede med alle de praktiske ting i hverdagen,
der pludseligt strømmer ind over en, er stort, og
den unges usikkerhed på, hvordan man gør det
ene eller andet er lige så stort, eller måske større
end hos unge, der har boet hjemme hele deres liv.
Efterværnet på Skovly varetages oftest af den
unges kontaktperson, som barnet eller den unge
har været knyttet til under opholdet på institutionen.
På den måde bliver der i større grad kontinuitet
og sammenhæng i den unges liv. Man
undgår tillige, at den unge får oplevelsen af at
være kastebold i det sociale system. For en del
unge gælder det, at de i alt for stor udstrækning
har oplevet at skulle forholde sig til mange forskellige
voksne personer i sit liv, hvilket har været
medvirkende til, at oplevelsen af at være en sag
har været fremherskende.
Formålet med efterværnet er at hjælpe den
unge i overgangsperioden fra et institutionsliv til
en selvstændig tilværelse, hvor den unge skal
klare sig selv.

Kontaktpersonens opgave er at være vejleder,
rådgiver og praktisk gris i samarbejde med den
unge. Først og fremmest skal kontaktpersonen
være det nødvendige bindeled mellem sagsbehandleren
og den unge. Dernæst kan der være
rent praktiske forhold, som den unge står fremmed
overfor. Det kan være betaling af husleje,
indretning af værelse, rengøring, madindkøb, og
hvorledes den unge får økonomien til at hænge
sammen. Kontakten til den unges biologiske familie
kan også være en opgave, som kontaktpersonen
skal være den unge behjælpelig med.
I de tilfælde hvor den unge har behov for det,
kan institutionens socialrådgiver stå til rådighed
med samtaler og anden faglig ekspertise.
Omfanget af og prisen på efterværnet aftales
med den enkelte sagsbehandler i kommunen,
men efterværnet skal have en udstrækning på minimum
3 måneder. Herefter kan der ske en forlængelse
af efterværnet, eller det kan ophøre.
På Skovly viser det sig, at den overvejende del
af de unge, der forlader Skovly, får etableret en eller
anden form for efterværn. I de tilfælde, hvor
der ikke bliver etableret efterværn for den unge,
skyldes det i reglen, at den unge er blevet så selvstændig,
at efterværn ikke skønnes nødvendigt.
Det har vist sig gennem årene, at kommunernes
sagsbehandlere har været meget tilfredse med
tilbudet om efterværn for de unge, og det viser
sig også ved, at tilbudet er blevet flittigt brugt. I
evalueringerne med de unge giver de udtryk for
stor tilfredshed med efterværnet, og at det har
været medvirkende til, at de har kunnet etablere
sig selvstændigt uden de helt store problemer.
Senest hat Skovly fået tildelt 4 udslusningspladser
fra Københavns Amt. Dette skal bl.a. ses
med baggrund i den nye lovgivning, der er blevet
vedtaget af Folketinget omkring efterværn til
børn og unge. På den måde vil man fremover
endnu bedre kunne tilgodese et efterværn for
Skovlys børn og specielt for de unge, der skal begynde
at leve en selvstændig tilværelse.
Poul Andersen
19

20
Efterværn på Orøstrand
I 1990 skete der to ting som fik afgørende betydning
for udviklingen af Orøstrands efterværn. For
det første bad Københavns Kommune Orøstrand
om at oprette to ”flekspladser”, hvilket betød at vi
skulle betale en medarbejder to ekstra timer om
ugen af vores vikarbudget, hvis der var en ung,
der gerne ville udskrives af institutionen, men
fortsat ville have en form for støtte herfra.
For det andet havde vi på det tidspunkt en
elev, der sandsynligvis kunne profitere af en
sådan ordning. Drengen havde på det tidspunkt
været på Orøstrand i fire/fem år, og i forhold til
hans alder og behov blev udviklingsmulighederne
efterhånden begrænsede.
Hans store lidenskab var dyrene, som han gik
omkring med stor nidkærhed.
Han kunne ikke gå i en almindelig skole - det
kneb vældigt med læsningen - og han havde svært
ved at være sammen med andre børn og unge.
Men landmand ville han være...
Drengen kom ud at tjene hos en landmand, og
blev tilmeldt Teknisk skole - Jordbrugslinien. Vi
fik penge af socialcenteret til at aflønne ham –
efterværnet var nu sat på skinner.
Samtidig var den næste elev på trapperne til at
starte i efterværnsprojektet. Det drejede sig om
en elev, der havde været hjemgivet i et stykke tid;
men han vendte af sig selv tilbage for at få vores
hjælp til at komme videre.
Støttefunktionen blev varetaget af undertegnede,
der er lærer på Orøstrand, og ikke har nogen
speciel uddannelse i at arbejde socialt med
unge mennesker ud over de erfaringer, jeg har efter
20 års arbejde på Orøstrand. Det blev dog
meget hurtigt klart for mig, at det vigtigste i arbejdet
ikke var uddannelse eller diplomer, men et
overskud og en involvering, som de unge kunne
”tappe” af. Det, at der var en voksen, der altid var
villig til at stille op, tror jeg har været det alt afgørende
for, at støtten har virket. Jeg har haft
mange alvorlige samtaler med gråd og tænders
gnidsel, og ikke altid har vi skiltes som lige gode
venner, men de unge er altid vendt tilbage og
søgt om råd og vejledning, når de havde behov
for det - og det gør de i øvrigt stadig.
Det at finde beboelse til de unge viste sig at
være problematisk.
Vi kontaktede derfor KFBU med henblik på
om muligt at anskaffe et hus i Bybjerg på Orø, som
kunne anvendes som bosted til de unge, der tidli-

gere havde været anbragt på Orøstrand. KFBU var
med på ideen, men inden vi fik realiseret den,
havde de tre, vi havde på det tidspunkt i efterværnsordning,
fundet på andre løsninger. En var
sprunget fra efterværnsordningen, en var flyttet
væk fra øen, og en tredje var på skole. Tanken om
at købe hus på Orø blev derfor midlertidigt henlagt.
I 1996 var der atter nogle unge, der ønskede
at bruge tilbudet om efterværn. En pædagog fra
Orøstrand og jeg satte os ned og lavede en beskrivelse
af et projekt for de unge, som senere
kom til at danne grundlag for det nuværende efterværnsprojekt.
Vi havde en del tanker og ideer om at erhverve
en større ejendom, hvor der også kunne etableres
fritidstilbud. Forslaget kalkulerede også med
vagtværelse og fast pædagogdækning. Da vi
imidlertid fik arbejdet os igennem opgaverne
konkluderede vi, at de unge slet ikke havde brugog
behov for et nyt institutionsophold med en
voksen til at rende i rumpen af dem hele tiden,
og med hensyn til fritidsaktiviteterne var det vores
vurdering, at det var bedre, at de unge lærte at
benytte de tilbud, der var i lokalsamfundet.
Vores koncept gik ud på, at de unge skulle
kunne bo for sig selv i selvstændig bolig eller på
en art klubværelse med fællesfaciliteter. Der skulle
føres tilsyn via daglige besøg, og der skulle være
muligheder for samtaler mellem en voksen person
og den unge efter behov. Vi opsatte fem kriterier,
der skulle være idealmålet for de unge, som
der på forskellig vis skulle arbejdes hen imod:
Målet var at de unge skulle kunne:
1.Passe skole eller uddannelse/arbejde
tilfredsstillende.
2.Styre egen økonomi.
3.Sørge for at få ordentlig mad hver dag.
4.Have styr på sin egen hygiejne og sørge
for at have rent og helt tøj på.
5.Have et fornuftigt fritidsliv.
21

22
Vi gik i samarbejde med KFBU om etablering
af en ungdomsbolig på Orø, og der var stor velvilje
fra foreningens side, men af praktiske årsager
havde vi de to første unge, i dette ”nye” projekt,
boende i en lille lejlighed på den anden side
af gaden, hvor jeg bor med min familie. Det var
derfor rimeligt nemt at have tilsyn med de unge
og de trivedes fint i deres lille lejlighed. Jeg vejledte
dem i forbindelse med madlavning, gav råd
om økonomistyring og styrede selv de unge ved
hjælp af udbetalingers størrelse, sørgede for at de
blev meldt i fodboldklub og kunne ved selvsyn
holde øje med, at de levede rent og pænt, hvilket
de i øvrigt begge var interesserede i. Jeg havde ligeledes
et godt samarbejde med deres forældre,
der enkelte gange kom på besøg. Efter behov
havde jeg samtaler med dem om henvendelser fra
omverdenen - skattevæsenet - tandlæger - m.v.
samt om deres liv i øvrigt.
I mellemtiden havde vi erhvervet huset på
Orø, - Bygaden 51. Huset var velegnet til formålet
og efter en større ombygning var det klar til,
at fire unge kunne bo der. De to første havde vi -
de to næste kom, før vi havde set os om.
Vi havde nu gjort os nogle vigtige erfaringer
med samarbejdet og finansieringen med socialcentrene
omkring efterværnet til de unge.
For to af de unge havde vi opstillet et budget, der
kun lige akkurat kunne dække de rent faktiske
udgifter; men da de nye kom til, fastsatte vi en
pris, der kunne give lidt mere økonomisk råderum.
Som tommelfingerregel dækker prisen for
alle cirkulære bestemte beløb til de unge - løn, telefongodtgørelse
og kørsel til den medarbejder,
der bliver knyttet til den unge samt et administrationsgebyr
til Orøstrand. Herudover er der
mulighed for ferieopsparing - kontingenter -
tilskud til mobiltelefon mv.
Det var en stor dag, da vi havde indvielse. Jeg
havde inviteret personale fra Orøstrand samt naboer
og hvem jeg i øvrigt troede kunne være interesserede.
Vi var en pæn lille flok, der indviede
vores hus, og det var meget festligt. Hverdagen
kom i gang, og det hele så ret fornuftigt ud. Vi
indførte ugentlige husmøder, hvor jeg på skift lavede
mad med en af beboerne, og bagefter diskuterede
vi husorden - ideer - forsøgte at løse problemer
af intersocial karakter osv.

Det var en utrolig spændende og anstrengende
tid. Reglerne i huset var gjort så enkle som muligt.
Det drejede sig først og fremmest om at vise
hensyn, holde orden på sit eget værelse og i køkkenet.
For at minimere konflikterne var der indkøbt
maskiner til vask - tørring og til opvask.
Jeg var i den periode meget på arbejde - også
om natten, men jeg synes, det egentlig fungerede
godt.
Efterhånden opstod der et nyt problem, som
skulle vise sig at være større end først forudset.
De unge fra Orø begyndte at trække til i større
mængder, og der blev ind i mellem holdt nogle
gode solide fester. Jeg havde på et tidspunkt besluttet
mig for at tage på 5 dages ferie til Paris
med min familie. Jeg havde sikret mig, - troede
jeg, - at de unge var i Lalandia imens, og jeg
havde sat viceværten til at holde øje med huset.
Min chef var i øvrigt på stand by, hvis noget
skulle gå galt. Det der skete var, at de unge tog til
Lalandia, tog over med færgen til Tyskland,
købte skibets lager af spiritus og vendte direkte
tilbage til huset. Da jeg stod på trappen op til
Eiffeltårnet ringede en meget vred dame fra na-
bolaget i Bybjerg på min mobiltelefon og spurgte
mig, hvem der havde opsyn med huset, for det
var en forfærdelig bule med larm og hashrygning
og indtagelse af alle mulige stoffer, påstod hun.
Resultatet var en klage fra naboerne til den pædagogiske
konsulent, som igen henvendte sig til
Orøstrand.
Da jeg kom hjem fra Paris inviterede vi naboerne
til et møde på kroen, hvori også de unge deltog.
Vi forklarede dem meget nøje hele ideen
med huset og forsøgte at neddæmpe myterne.
Nogle af de fremmødte naboer var meget forstående
overfor vores problemer, mens andre nok
havde et noget anderledes syn på sagen. Med
hensyn til de unge indførte vi strengere regler for
gæstebud, fester og høj musik. Reglerne blev
trykt og sat op så alle kunne læse dem, og naboerne
fik også et eksemplar.
Med hensyn til kæresteriet gav det selvfølgelig
også anledning til snakke med de unge om
prævention og andre af kærlighedslivets sværere
spørgsmål.
Problemerne med den almindelige ungdom
på Orø var rimelige og reelle forstået på den
23

24
måde, at selvfølgelig kom de i huset og
selvfølgelig lavede de noget støj; men
de havde også stor respekt for mig og
jeg synes, jeg havde en god dialog med
dem.
Det var værre med de naboer, der
havde set sig meget gale på os. Der blev
ved med at husere de værste rygter om
os, og jeg synes, at det var lidt svært at
håndtere. Hvis vi havde brugt flere
kræfter på dem havde vi måske kunnet
skabe en større forståelse, men vi havde
ikke tilstrækkelige resurser til det.
Alt i alt har vi haft huset i fire år nu.
Det har været en god og lærerig tid. Når vi nu har
besluttet at sælge det, er det fordi jeg synes, at
smerte-grænsen for, hvad vores unge skal lægge
ryg til, er nået, og da jeg ydermere selv er i færd
med at forlade Orø, må dette kapitel af vores efterværn
bringes til ophør.
Men i mellemtiden er efterværnsprojektet
vokset i andre retninger. Det er nu sådan at alle
elever, der forlader Orøstrand, tilbydes efterværn.
Flere og flere socialcentre er opmærk-
somme på at de unge, også efter et institutionsophold,
har brug for og behov for ansvarlige
voksne, der kan rådgive og vejlede dem i deres
videre udvikling. Vi har nogle unge, der støttes i
forbindelse med hjemgivelsen til biologisk hjem.
Vi har andre unge, der vil på efterskole, og endelig
er der unge, der flytter på kollegieværelser i
Holbæk. Og så har vi haft et par unge, der er flyttet
i plejefamilie. Vi har dog ofte erfaret, at nogle
socialcentre er meget pressede økonomisk, så
sagsbehandlerne på gulvet må acceptere ”dårligere”
løsninger. Desuden sker det, at der er unge
mindre erfarne sagsbehandlere, der fokuserer
meget på juridiske spidsfindigheder frem for at se
på de åbenlyse fordele og billige løsninger vi tilbyder.
Efterværnsprojektet er i en stadig udvikling og
forandring, men sigtet er fortsat at kunne give de
tidligere Orøstrandbørn den støtte, vejledning
og kontinuitet de har brug for, så de får mulighed
for at uddanne sig og kan klare sig selv og således,
at de kan opleve fællesskab og glæde med andre
mennesker.
Jens Bloch

Foreningens fremtidige arbejde
Hovedbestyrelsen har de seneste år sat fokus på
bestemte indsatsområder indenfor institutionslivet.
Det er vores erfaring, at det har været medvirkende
til forandring og udvikling. De områder,
vi de sidste par år har gjort til genstand for
særlig opmærksomhed, kan ikke betragtes som
uaktuelle. Det er så store områder, at det er en
længevarende proces at få opfyldt alle de behov,
ønsker og intentioner, der ligger indenfor disse
områder. Vi forventer derfor også, at bestyrelser,
ledelse og medarbejdere på de enkelte institutioner
fortsat vil have deres opmærksomhed henledt
på disse områder samtidig med, at nye områder
bliver genstand for særlig interesse.
Hovedbestyrelsen har besluttet at ville sætte
særlig fokus på to områder de næste to år nemlig:
Efterværn, helhed og kontinuitet i børns og de
unges tilværelse og Børneliv på institution.
At få sammenhæng og kontinuitet i livet har
altid været vanskeligt for anbragte børn og unge.
På de tidligere børnehjem var der større tradition
end i dag for, at børnene kunne forblive der en
hel barndom og i flere tilfælde en hel ungdom.
Set ud fra en betragtning om at skabe kontinuitet
og helhed i børns og unges liv, må man sige, at
det i flere tilfælde kunne lade sig gøre dengang.
Efterhånden som institutionerne er blevet
mere specialiserede både hvad angår tilbud og
aldersgrænser, er der i stigende grad sket det, at
kontinuiteten og helheden er forsvundet ud af
børnenes tilværelse. Barndommen og ungdommen
opleves fragmentarisk, og barnets eller den
unges historie er præget af mange brud og skift.
I april 1999 udgav Børnesagens Fællesråd pjecen
“Herfra og sikkert videre”, et forslag til
styrkelse af efterværn for unge med anbringelsesbaggrund.
Pjecen beskriver de problemer, der er,
og hvilken indsats der blev ydet ud fra de regler,
der eksisterede, og på hvilken måde mange institutioner
selv etablerede løsninger, netop fordi de
eksisterende love og regler ikke gav tilstrækkelig
grundlag for et hensigtsmæssigt efterværn.
Socialcentrene har, i forbindelse med ansøgning
om efterværn, i flere tilfælde afvist at
etablere efterværn med personer fra barnets eller
den unges tidligere anbringelsessted med henvis-
25

26
ning til, at socialcentret selv havde medarbejdere,
hjemmehos’er, der kunne påtage sig denne opgave.
Dette er lige netop sagens kerne. Det er
netop ikke ligegyldigt, hvem der løser denne opgave.
Tilknytningsforholdet er den kvalitative
garanti for, at de personlige og følelsesmæssige relationer
er etablerede og derfor medvirker til at
give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt.
På denne måde kan der skabes større
helhed og kontinuitet i barnets eller den unges
tilværelse.
Den nye lov, som blev vedtaget i efteråret,
giver nu mulighed for efterværn for de unge helt
op til 23 år. Det er en væsentlig forbedring af
tidligere forhold, selvom det i mange tilfælde
langt fra er tilstrækkeligt. I en undersøgelse fra
SFI viser det sig, at 51% af Danmarks unge på 20
år stadig bor hjemme. Det skal pointeres, at det
er gældende for ganske almindelige danske unge,
der har en almindelig opvækst bag sig. For en stor
del af de tidligere anbragte gør der sig det
gældende, at de er væsentlig mere sårbare end andre
unge, mange af dem har ikke noget naturligt
stabilt netværk, der kan støtte og vejlede med
gode råd, når der er brug for det, og derfor har de
i større udstrækning behov for støtte, vejledning
og stabil voksenkontakt i en endnu længere periode
end tilsvarende unge, der ikke kommer fra
en institutionsverden.
Det er KFBU’s overbevisning, at det er et område,
hvor der er meget at gøre, og hvor der kan
skabes udvikling og grobund for positive ændringer,
som kan give et kvalitativt løft set i
forhold til hele anbringelsestanken.

Børneliv på institution
Af den megen snak og energi der bliver anvendt
på kvalitetsmålsætninger, virksomhedsplaner og
kvalitetsstandarder sammenholdt med de mange
andre opgaver, der bliver stillet fra amter, kommuner,
samarbejdspartnere og brugergrupper til
institutionerne, kunne man forledes til at tro, at
børnene og de unge, der lever livet på institutionen,
kunne gå hen og blive en sekundær brik i
hele institutionslivet. Det kan derfor heller ikke
understreges tydeligt nok, at fokuspunktet på
vore institutioner er at skabe de bedst mulige
forhold både hvad fysiske omgivelser angår, og
hvad angår barnets indhold i hverdagen.
Set i et overordnet perspektiv er kvalitetsmålsætninger,
virksomhedsplaner og kvalitetsstandarder
udtryk for, at man som borger, politiker
og embedsmænd ønsker at vide, hvad man får for
de penge, der bliver investeret i anbringelserne.
Det er ret og rimeligt og også nødvendigt. Det
betænkelige opstår i det øjeblik, hvor megen tid
og energi bliver bundet i administrationen af
disse opgaver. Det er en problematisk sag, hvis
den tid der skal bruges i den direkte kontakt med
barnet eller den unge mindskes i væsentlig grad.
Der er ingen tvivl om, at det er en udvikling, som
er foregået mere eller mindre usynligt, og det har
da heller ikke været ukommenteret fra forstandere
og ledelse på institutionerne. Spørgsmålet
er ikke, om der kan gøres noget ved det,
men hvad der kan gøres ved det. Det er et åbent
spørgsmål, som er af væsentlig betydning for det
fremtidige arbejde.
Hvordan kan vi så gøre den periode af børns
eller unges liv, som skal leves på en institution, så
hjemligt som overhovedet muligt med de
kvaliteter et hjemligt begreb indebærer? Ordet
hjem indgår i stort set alle vore institutioner:
spædbørnshjem, behandlingshjem, skolehjem og
børnehjem, og det henviser til noget mere vedvarende
og stabilt, hvorimod ordet opholdssted
umiddelbart henviser til et sted, man opholder
sig i en kortere eller længere periode. Det er
muligt, at det kun er i sproget, der er en forskel,
men når man taler om et hjem - et barndomshjem
- ved vi alle, hvad det betyder for os. Det er
27

28
denne betydning en tilværelse på en af
KFBU’s institutioner gerne skal have
for de børn, der opholder eller har
opholdt sig her.
Et godt hjem indebærer, at man
er omgivet af ansvarlige voksne, der
grundlæggende holder af en, og som er
i stand til at tilgive og gentage. At de
voksne er i stand til at sætte grænser,
der er forståelige og fornuftige, og at de
voksne er troværdige, stabile og nærværende i
kontakten, og som det sidste er det væsentligt for
de børn og unge, der opholder sig på institutionen,
at de først og fremmest oplever mennesket
bag ved den professionelle, faglige facade. Vi ved
blandt andet fra udtalelser fra Lorentz Lindeman
og fra Karin Kildedals efterundersøgelse, at mennesket
bag den professionelle og faglige facade
har en meget stor betydning for og gør et stort
positivt indtryk på de børn og unge, der skal
vokse op på vore institutioner. Det betyder
naturligvis ikke, at vores faglighed skal undervurderes,
men det er vigtigt, at vi er bevidste om, på
hvilken måde og i hvilket omfang vi henholdsvis
er børn, forældre og voksne i vores samspil med
de børn og unge, vi har med at gøre.
Vender vi blikket mod vore egne hjem med
stuer, køkken og børneværelser forsøger vi med
stor energi at skabe hygge, intimitet og velvære.
Vi sørger for grønne planter og farverige blomster.
Vi finder netop de farver og den belysning
som skaber hyggen, nærheden og glæden, og når
noget går i stykker eller bliver ødelagt, sørger vi
for, at det snarest bliver repareret. Vi ønsker at
også andre synes, at vi bor og har det rart og
hyggeligt. Det er såmænd bare det, vi skal gøre
sammen med de børn og unge, der er på vore institutioner.
Vi skal tænke og handle ud fra, hvad
der er almindeligt, godt og fornuftigt, og anvende
den faglige viden og erfaring vi har på en
sådan måde, at vi får skabt omgivelserne sådan, at
det appellerer til hygge, nærhed og glæde.
Forståelse og nærhed er to begreber, der hænger
nøje sammen. Forståelsen for andre eller evnen
til at sætte sig ind i andres følelser, tanker og
handlinger er de egenskaber og kvaliteter, der er

det fundamentale for at skabe kontakt, nærhed
og tilknytning. At kunne sætte sig ind i andre
menneskers følelser og handlinger betyder, at du
forstår, hvordan den anden person føler det, og
det er vigtigt at understrege, at det er noget andet
end at føle det samme. At have indfølingsevne
forpligter os til at handle, og det kan derfor også
betyde, at du må gribe ind og afværge, når barnet
eller den unge kommer til at sætte sig selv i en
situation, hvor det kan udsættes for hån, foragt,
destruktivitet eller selvdestruktivitet. Det betyder
også, at vi må handle, når vi ser de glade, sørgende,
muntre eller deprimerede børn og unge.
At vi kommer hinanden nær betyder, at vi er
tæt på hinanden både fysisk og mentalt. Når
nærheden accepteres er den medvirkende til at
skabe tryghed. At man er nær en person, der er
glad, munter, sørgende eller modløs betyder jo,
at vi har forstået, hvad den anden føler, og at vi
vil stille os til rådighed, så den anden person ikke
er alene med disse følelser. Det kræver erfaring og
ofte faglig viden at fornemme, hvor tæt man
både fysisk og mentalt kan komme på barnet og
den unge, men med stor tålmodighed og vedholdenhed
vil det oftest lykkes at få etableret
tilknytningen på trods af barnets eller den unges
ofte negative erfaringer med voksenverdenen.
Det er disse perspektiver, foreningen ønsker at
sætte fokus på de kommende to år, og det er håbet,
at alle vil medvirke aktivt til, at opmærksomheden
omkring emnerne vil afstedkomme
positive ændringer i vores måde at være sammen
med børn og unge på.
29

30
Nyttige adresser
HOVEDKONTOR
Dronningensvej 4, 2.
2000 Frederiksberg
Administrationschef
John E. Hansen
KFBU ADMINISTRATION
tlf.: 38 88 36 36
Giro nr. 5 02 28 78
Telefax: 38 88 03 13
E-mail: KFBU@KFBU.dk
Hjemmeside: www.kfbu.dk
FAMILIEPLEJEN I KFBU
Lisbeth Andersen
Inger Houengaard
Jytte Joensen
Hanne Sattrup
Annegrete Theut
tlf.: 38 88 68 68
Telefax: 38 88 03 13
E-mail: familieplejen@kfbu.dk
Hjemmeside: www.kfbu.dk
REGNSKABSAFDELING
Inge Hegaard
Bente Jensen
Birger Stenå Nielsen
Kirsten Rigtrup
Søren Sørensen
SEKRETARIAT
Kirsten Brøndsted
Jette Isgaard
INFORMATION
OG UDVIKLING
Roland Durup
REVISOR
Statsaut. revisor Jens Østerby
Deloitte & Touche
Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf.: 33 76 33 18
Telefax: 33 76 39 77
E-mail: joesterby@deloitte.dk
BESTYRELSE
Johs. Morre Pedersen, formand
Miravej 18
8240 Risskov
Mark Thorsen, næstformand
Tjørnebakken 19
2800 Lyngby
Thomas Hjardem
Vinrankevej 4
2900 Hellerup
Hanne Hansen
Gærdesangervej 16
2630 Taastrup
Gyrite Madsen
Upsalagade 23
København Ø
Erik Rasmussen
Nørre Voldgade 23, 4.th.
1358 København K
Hans Raahauge
Jagtvej 204, st.tv.
2100 København Ø
1. suppleant
Inge-Bente Werenskjold
Landlyst Vænge 164
2635 Ishøj
2. suppleant
Hans Jørgen Boyen Rasmussen
Hortensiavej 10
1857 Frederiksberg C

FAMILIEPLEJEN I KFBU
Dronningensvej 4, 2.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 88 68 68
Telefax: 38 88 03 13
E-mail: familieplejen@kfbu.dk
Hjemmeside: www.kfbu.dk
Leder: Hanne Sattrup
BØRNEHAVEN
LYKKESHOLM
Søgårdsvej 20
2820 Gentofte
Tlf.: 39 65 11 35
Leder: Evelyn Andersen
Normeret til 83 børn
Overenskomst med
Gentofte kommune
Bestyrelse:
Thomas Hjardem*
Hans Raahauge*
Pernille Brodersen,
forældrerepr., formand
Tine Grundtvig, forældrerepr.
Dorte Villadsen, næstformand
VUGGESTUEN
CHR. X’S ALLÉ
Chr. X’s Allé 172
2800 Lyngby
Tlf.: 45 87 01 22
E-mail: vg.chr@kgslyngby.dk
Leder: Marianne Dinesen
Normeret til 44 børn
Overenskomst med Lyngby-
Taarbæk kommune
Bestyrelse:
Minna Siegumfeldt, formand*
Lars Lindahl*
Lene Kaspersen, Lyngby-
Taarbæk kommune
Elin Nørgård Kracht,
forældrerådsformand
Inge Vandal Olesen,
forældrerepr.
Steen Sørensen, forældrerådsnæstformand
SKODSBORG
OBSERVATIONS-
OG BEHANDLINGSHJEM
Strandvejen 130
2942 Skodsborg
Tlf.: 45 80 32 52,
Telefax: 45 80 37 53
E-mail: skodsborg@post.tele.dk
Forstander:
Charlotte Guldberg Christmas
Normeret til 20 børn (0-6 år)
Overenskomst med Københavns
kommune
Lokalbestyrelse
Kurt Jensen, formand*
Inge-Lise Jørgensen*
Lise Mollerup*
Susanne Kragh, Københavns
kommune
Kirsten Bruun Jensen, Søllerød
kommune
OPHOLDSSTEDET
PAIDEIA
Grønagervej 4, Varpelev,
4652Hårlev
Tlf.: 56 57 99 89
Leder: Lone Boll
Normeret til 7 børn
Godkendt af Roskilde Amt
Bestyrelse:
Inge-Bente Werenskjold,
formand*
Gyrite Madsen*
Palle H. Steffensen*
Poul Arne Nielsen*
FAMILIEINSTITUTIONEN
BETHESDA
Bethesdavej 31,
8200 Århus N
Tlf.: 86 16 76 77
Telefax: 86 16 76 86
Institutioner
31

32
Institutioner
E-mail:
bethesda.post.her@aa.dk
Hjemmeside:
www.aaa.dk/bethesda
Forstander: Henrik Ernst
Normeret til 28 beboere.
Overenskomst med Århus amt
Bestyrelse:
Johs. Morre Pedersen,
formand*
Inge Schmidt*
Pia E. Pedersen*
Rita Danielsen, Århus amt
Arvid Holm, Århus kommune
FAMILIEINSTITUTIONEN
BÜLOWSVEJ
Bülowsvej 22
1870 Frederiksberg C
Tlf.: 33 24 65 03
Telefax: 33 24 65 99
E-mail: fib@os.dk
Hjemmeside:www.sitecenter.dk/
fam.insti.bulowsvej
Forstander: Niels Grube
Normeret til 3 familiepladser,
12 børnepladser, 4 akutpladser
og 10-12 familier i værkstedet
Overenskomst med
Frederiksberg kommune
Bestyrelse:
Helge Lundblad, formand*
Benny Grubak*
Peter Harrit*
Mette Strøm*
Gitte Schwarck, Frederiksberg
kommune
KFBU’S BØRNE- OG
FAMILIECENTER
HOSTRUPHØJ
Socialpædagogisk opholdssted
og dagbehandling
Kontor: Wilh. Jensensvej 28 A
9500 Hobro
Tlf.: 98 52 06 88,
Telefax: 98 52 04 20
E-mail: kfbuhobro@mail.tele.dk
Leder: Sven Bang
Normeret til 8 døgnbørn og
5 dagbørn
Godkendt af Nordjyllands amt
Lokalbestyrelse:
Kirsten Libach Pedersen,
formand*
Johs. Morre Pedersen*
Jens Chr. Sondrup*
Birgit Søndergaard,
Hobro kommune
Aase Bjerrum, Hobro komm.
BEHANDLINGS-
HJEMMET HVIDBORG
Neergårds Allé 6
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 78 00 12
Telefax: 36 77 07 47
E-mail: hvidborg@kbhamt.dk
Hjemmeside: www.hvidborg.dk
Forstander: Peter Brøndsted
Normeret til 16 døgnbørn og 14
dagbørn (i den skolepligtige alder)
Overenskomst med Københavns
amt
Lokalbestyrelse:
Fl. Cramer-Larsen, formand*
Helge Lundblad*
Inge-Lise Lyster*
Jonna Pode Madsen,
Københavns amt
Helle M. Adelborg, Hvidovre
kommune
SKOLE- OG
BEHANDLINGS-
HJEMMET ORØSTRAND
Orø, 4300 Holbæk
Tlf.: 59 47 00 04
Telefax: 59 47 08 25
E-mail: post@oroestrand.dk
Hjemmeside:
www.oroestrand.dk

Forstander: Troels Lohmann
Normeret til 36 børn (7-12 år)
Overenskomst med
Københavns kommune
Lokalbestyrelse:
Kurt Jensen, formand*
Vibeke Hindse*
Jytte Blomberg*
Ulla Skern,
Københavns kommune
Kim Wolstrup,
Holbæk kommune
SKOLEHJEMMET SKOVLY
Langhaven 18
2950 Vedbæk
Tlf.: 45 89 02 47
Telefax: 45 89 37 31
E-mail: skovly@kbhamt.dk
Forstander: Poul Andersen
Normeret til 16 døgnpladser, 8
dagpladser og 4 efterværnspl.
Overenskomst med
Københavns amt
Lokalbestyrelse:
Sven Herting, formand*
Ellen Dejgaard*
Hans Raahauge*
Bent Lundberg,
Københavns amt
Maria Elmo Andersen, Søllerød
kommune
BEHANDLINGS-
HJEMMET SOLBJERG
Sdr. Fasanvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 88 13 40
Telefax: 38 34 27 67
E-mail: Solbjerg-KFBU@
vip.cybercity.dk
Kst. forstander: Sanne Erdmann
Normeret til 16 børn (6-12 år)
Overenskomst med
Frederiksberg kommune
Bestyrelse:
Kurt Jensen, formand*
Sven Herting*
Hanne Lundsteen*
Hans Jørgen Boyen Rasmussen*
Gitte Schwarck, Frederiksberg
kommune
SKOLE- OG
BEHANDLINGS-
HJEMMET SOLHJEM
Hasselvej 2
4690 Haslev
Tlf.: 56 31 21 19
Telefax: 56 31 21 13
E-mail: post@solhjem.dk
Hjemmeside: www.solhjem.dk
Forstander: Niels Stage
Normeret til 26 børn (i den
skolepligtige alder)
Overenskomst med
Københavns kommune
Lokalbestyrelse:
Erik Rasmussen, formand*
Leif Nolling*
Gutte Jensen*
Flemming Nielsen, Kbh. komm.
Tage Pedersen, Haslev komm.
UNGDOMSHJEMMET
THORSHØJGÅRD
Pedersborgvej 20
2635 Ishøj
Tlf.: 43 99 08 93
Telefax: 43 71 09 17
E-mail:
thorshoejgaard@kbhamt.dk
Kst. forstander:
Morten Glæemose
Normeret til 25 døgnelever og 4
dagelever
Overenskomst med
Københavns amt
Lokalbestyrelse:
Hanne Hansen, formand*
Hans-Ole Petersen,
næstformand*
Niels Steensgaard*
Institutioner
33

34
Institutioner
Victoria Gotved,
Københavns amt
Hanne Riisgaard,
Ishøj kommune
BEHANDLINGSSTEDET
FRYDEKÆR
Brentedalen 130
2635 Ishøj
Tlf.: 43 52 78 84
Telefax: 43 52 52 50
E-mail: dortheforsbergfrydekaer@post.tele.dk
Forstander:
Dorthe Forsberg Olesen
Normeret til 13 klienter
Lokalbestyrelse:
Erik Rasmussen, formand*
Inge-Bente Werenskjold*
Niels Steensgaard*
Laila Ditlev, Ishøj komm.
OPHOLDSSTEDET
”DEN GL. BRUGS”
(tidl. Unnerupgård)
Strøbjergvej 26, Skævinge
3600 Frederikssund
Tlf.: 48 28 41 01
Leder: Palle Rose
Normeret til 6 elever
Intern skole er tilknyttet
Godkendt af Frederiksborg amt
Bestyrelse:
Kurt Jensen, formand*
Tage Bechmann*
Mogens Parning*
Anne Grethe Pedersen*
Eva Schmidt*
UNGDOMSHØJSKOLEN
SØNDBJERGGÅRD
Aggerholmsvej 19, Hvidbjerg
7790 Thyholm
Tlf.: 97 87 50 11
Telefax: 97 87 50 91
E-mail: sbg2000@worldonline.dk
Hjemmeside:
www.soendbjerggaard.dk
Forstander: Kurt Kristiansen
Normeret til 14 elever
(18-25 år)
Godkendt af Ringkøbing amt
Lokalbestyrelse:
Christian Kjær, formand*
Anse Leroy*
Svend Nørbjerg*
Johs. Morre Pedersen*
Peter Gade, Thyholm komm.
AALBORG SOCIALPÆDA-
GOGISKE SEMINARIUM
Odinsgade 21
9000 Aalborg
Tlf.: 96 31 45 50
Telefax: 96 31 45 70
E-mail: aalborgspsem@
aalborgspsem.dk
Hjemmeside:
www.aalborgspsem.dk
Rektor: Birthe Marie Pilgaard
Bestyrelse:
Peter Leonhardt, formand*
Peter Hvid Jensen*
Bente Høj Jensen*
Johs. Morre Pedersen,
næstformand*
ledig*
Birgit Eriksen, Nordjyllands amt
Dorte Rugholt, Aalborg komm.
Dorthe Kræmmergaard,
Kommuneforeningen i
Nordjyllands amt
SKOVTOFTE SOCIAL-
PÆDAGOGISKE
SEMINARIUM
Hummeltoftevej 145
2830 Virum
Tlf.: 45 85 25 11
Telefax: 45 85 83 82

E-mail:
skovtoftesem@skovtoftesem.dk
Hjemmeside:
www.skovtoftesem.dk
Rektor: Bent Jørgensen
Bestyrelse:
Jens Hallin, formand*
Hans Raahauge*
Aage Schøbel*
Gyrite Madsen*
Uni Isenstein, Lyngby-Taarbæk
komm., næstformand
Janne Bjødstrup, Københavns
amt
Jesper Andersen-Rosendal,
Foreningen af kommuner i
Kbh.s amt
UNGDOMSBOLIGER
Sankt Mikkels Allé 51, Tåstrup
Udslusningsboligen Birkelund
(Frydekær), Skippergårdsvej 6,
Moseby, Falster
FERIEEJENDOM
Aggerbo v/Søndbjerg
Henvendelse om udlejning til
KFBU.
* bestyrelsesmedlemmer
udpeget af KFBU.
Institutioner
35

36
Forretningsføreraftaler
TJEK-PUNKT
Mysundegade 26, st.
1668 København V
Tlf.: 33 25 00 60
Telefax: 33 23 22 19
E-mail:
tjek-punkt@worldonline.dk
Leder: Jeannie Hegstrup
UNNERUP
EFTERSKOLE
Stokkebrovej 31-33
3210 Vejby
Tlf.: 48 70 54 14
Telefax: 48 70 53 83
E-mail: unnerup@mail.tele.dk
Forstander: Søren Helkov
FAMILIEPLEJEN FOR
BØRN OG UNGE
Jyllingevej 59, 1.
2720 Vanløse
Tlf.: 38 76 06 80
Telefax: 38 76 06 99
E-mail: fabu@fabu.dk
Ledende kurator: Finn Voss
BEHANDLINGS-
HJEMMET
EGELUNDSHUSET
Egelundsvej 10
3630 Jægerspris
Tlf.: 47 52 20 17
Telefax: 47 52 26 04
E-mail:
egelundshuset@get2net.dk
Forstander: Torben Olsen
BOFÆLLESSKABET
MÅLØVGÅRD
Postbox 79
2760 Måløv
Tlf.: 44 97 23 35
Telefax: 44 64 39 79
E-mail:
maaloevgaard@kbhamt.dk
Forstander: Tinne Kjær
FAMILIEPLEJEN
SLAGELSE
”Skovsøgård”
Skovsøvej 10, 1.
4200 Slagelse
Tlf.: 58 52 78 30
Telefax: 58 52 00 36
E-mail:
fs@familieplejen.slagelse.dk
www.familieplejen-slagelse.dk
Ledende kurator: Kai Hansen

KFBU’s regnskab 2000
i nøgletal
Balance pr. 31. december 2000
Aktiver 2000 1999
t.kr. t.kr.
Likvidbeholdning 9.752 12.275
Debitorer 6.676 3.904
Omsætningsaktiver i alt 16.428 16.179
Institutionernes inventar 210 210
Ejendomme *) 164.678 135.000
Bankindestående til byggeri 0 196
Anlægsaktiver i alt 164.888 135.406
Henlæggelser 10.715 12.036
Aktiver i alt 192.031 163.621
*) (Kontantvurdering 01.01.2000 170 mio.kr.)
Balance pr. 31. december 2000
Passiver 2000 1999
t.kr. t.kr.
Diverse kreditorer 8.451 8.577
Forudbetalinger 6.903 6.595
Kortfristet gæld i alt 15.354 15.172
Lån i kreditforeninger 35.409 32.392
Offentlige lån 11.905 12.077
Lån i pengeinstitutter 1.248 2.300
Langfristet gæld i alt 48.562 46.769
Henlæggelser 10.715 12.036
Kapitalkonto 117.400 89.644
Egenkapital 128.115 101.680
Passiver i alt 192.031 163.621
37

38
KFBU’s regnskab 2000
Indkomne gaver i 2000
Den Danske Bank’s fond 10.000,00
Justitsministeriet 7.600,00
Københavns komm. legatkontor 1.880,00
Emil Petersens legat 1.000,00
Børnesagens Fællesråd *) 45.946,00
Børnehjemmet Bethlehems Fond 75.000,00
Augustinus Fonden 40.000,00
Ønskekoncerten Giro 413 5.000,00
JL-Fonden 20.000,00
Fabrikant Adolph Møllers Fond 16.000,00
Lions Club Aarhus 25.000,00
Aage og Ulla Filtenborgs Fond 40.000,00
Ronald McDonalds Børnefond 20.000,00
Sygekassernes Helsefond 100.000,00
Louis Petersens Legat 50.000,00
Boet efter Kjeld Børgesen 209.351,00
Paula F.J. og Bertrand Olsens Legat 28.500,00
Kundby Kirke 82,00
Kundby Menighed 53,00
Anna Jensens Bo 606,00
Inner Wheel, Charlottenlund 4.300,00
Gaver i alt 700.318,00
De indkomne gaver i år 2000 er dels givet til
foreningens virksomhed, dels til konkrete
aktiviteter på foreningens institutioner og
projekter.
Vi takker for de indkomne beløb og gør
opmærksom på, at gaver til foreningens
arbejde efter gældende regler med virkning
fra 1994 ikke længere er fradragsberettiget.
*) Tilskud fra julekollekten, kr. 45.946,00,
modtaget fra Børnesagens Fællesråd,
er anvendt til foreningens udslusningsbolig
Birkelund på Falster.

Institutionernes drift
Udgifter
Løn 78% 114.909.000
Fødevarer 3% 4.419.000
Div. elevudgifter 5% 7.106.000
Administration 3% 4.862.000
Ejendomsudgifter 9% 14.008.000
Andre udgifter 2% 3.197.000
100% 148.501.000
KFBU’s øvrige virksomhed
Årsregnskab kan rekvireres ved henvendelse til hovedkontoret
47%
5%
32%
16%
Udgifter
Administration 32% 4.026.000
Familieplejen 16% 2.093.000
Udviklingsopgaver 5% 575.000
Ejendommens drift
inkl. opholdssteder 47% 6.082.000
100% 12.776.000
5%
3%
55%
3%
9%
2%
0%
78%
28%
17%
Indtægter
Administration 28% 3.620.000
Familieplejen 17% 2.213.000
Tilskud udvikling 0% -
Ejendommens drift
inkl. opholdssteder 55% 6.979.000
100% 12.812.000
39

KFBU’s aktiviteter
16+22
18
6
8
27
1. FAMILIEPLEJEN I KFBU, Frederiksberg
2. BØRNEHAVEN LYKKESHOLM, Gentofte
3. VUGGESTUEN CHR. X’s ALLÉ, Lyngby
4. SKODSBORG OBSERVATIONS-
OG BEHANDLINGSHJEM, Skodsborg
5. OPHOLDSSTEDET PAIDEIA, Hårlev
6. FAMILIEINSTITUTIONEN BETHESDA, Århus
7. FAMILIEINSTITUTIONEN BÜLOWSVEJ, Frederiksberg
8. KFBU’s BØRNE- OG FAMILIECENTER, HOSTRUPHØJ, Hobro
9. BEHANDLINGSHJEMMET HVIDBORG, Hvidovre
10. SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET ORØSTRAND, Holbæk
11. SKOLEHJEMMET SKOVLY, Vedbæk
12. BEHANDLINGSHJEMMET SOLBJERG, Frederiksberg
13. SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET SOLHJEM, Haslev
14. UNGDOMSHJEMMET THORSHØJGÅRD, Ishøj
24
15. BEHANDLINGSSTEDET FRYDEKÆR, Ishøj
17 4+11
25 26 16. UNGDOMSHØJSKOLEN SØNDBJERGGÅRD, Thyholm
10 2+3+19
1+7+12 17. DEN GL. BRUGS, Frederikssund
9+23+28 18. AALBORG SOCIALPÆDAGOGISKE SEMINARIUM, Aalborg
14+15+20
19. SKOVTOFTE SOCIALPÆDAGOGISKE SEMINARIUM, Virum
13
20. UNGDOMSBOLIGER, Tåstrup
5
21. UDSLUSNINGSBOLIGEN BIRKELUND, Horbelev
22. FERIEEJENDOM AGGERBO, Thyholm
23. TJEK-PUNKT, København
21
24. UNNERUP EFTERSKOLE, Vejby
25. BEHANDLINGSHJEMMET EGELUNDSHUSET, Jægerspris
26. BOFÆLLESSKABET MÅLØVGÅRD, Måløv
27. FAMILIEPLEJEN SLAGELSE, Slagelse
28. FAMILIEPLEJEN FOR BØRN OG UNGE, Vanløse
24
17 4+11
25 26
0 2+3+19
1+7+12
9+23+28
14+15+20
Svendborgtryk 62 21 01 05