Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

ende de begunstigelser, der udveksledes i samfundets personlige forbindelser. Kon- gen besad den uforbeholdne, ultimative ret, når det gjaldt udnævnelser inden for den statslige tjeneste, og skulle approbere alle ansættelser. 250 Denne principielle rettighed blev hævdet stærkt og var en grundsten i kontrollen med embedslivet. 251 Således var kongen den absolutte kilde vedrørende social status, og dette faktum befæstede den absolutistiske orden, gørende folk afhængige af den kongelige nåde. Disse realiteter gjorde sig også gældende ved Det danske Kunstakademi. Det var normal praksis i sidste halvdel af det 18. århundrede, at den statslige administration, derunder Kunstakademiet, i forbindelse med stillingsbesættelser leverede en anbefa- ling til kongens godkendelse, og at denne blev accepteret uden større indsigelser. 252 Der eksisterer dog tilfælde, hvor kongen overtrumfede Akademiets henstilling, bl.a. blev Abildgaard år 1808 nægtet professoratet i anatomi, trods et enstemmigt valg og en fremhævelse af præses. 253 Også Akademiets præses havde til tider indvendinger mod akademikernes beslutning, således afviste prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII) år 1810 at indstille den foretrukne til en stilling som professor ved modelskolen, hvilket førte til anklager om en “Yttring af Personlighed”, resulte- rende i at præses bøjede sig og kongen godkendte valget. 254 Spørgsmålet om ansættelse affødte en del spredte træfninger, hvor Akademiet til- stræbte en øget selvstændiggørelse af dets praksis, derved undvigende et kongeligt diktat af kunstneriske forhold. Eks. foreslog akademikerne år 1799, at lade direktør- valget blive bestemt på baggrund af størst anciennitet, dvs. indføre en regelfast be- 250 Når jeg i denne sammenhæng taler om kongen, refereres der i højere grad til den idémæssige centerposition i samfundet end til den konkrete person. Kongepositionen var del af et spil, hvor flere personer gjorde sig gældende, hvilket var særdeles tydeligt under Chr. VII. Til trods for at den konkrete konge ikke formåede at udfylde sin rolle, havde positionen stadig en meget slagkraftig effekt, værende det center, samfundet roterede om. Vedr. kongens udnævnelsesret, jf. Feldbæk 1993 p. 79, Feldbæk 2000 pp. 232-233, 318, Gøbel 2000 p. 103, Jensen 1987. Som Kongeloven angiver: “Skal og Kongen ene have højeste magt og myndighed at isætte og afsætte alle betjente, høje og lave, være sig hvad navn og titel de have kunne, efter egen fri vilje og tykke, så at alle embeder og bestillinger, i hvad myndighed de haver, skal af Kongens enevoldsmagt såsom af en kilde have sin første oprindelse” (Gøbel 2000 p. 103). 251 Jf. Jensen 1987 p. 311. 252 Jf. Christensen 1999 pp. 113, 116, Feldbæk 1993 p. 79. 253 Jf. Meldahl, Johansen 1904 p. 129. 254 Jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 135-136. 93
handlingsmåde af ansættelsen, hvilket ville afskaffe den udefrakommende, potentielt inkonsekvente bestemmelse af stillingen. Dette forslag blev afvist. 255 Statslige embeder inden for det enevældige system implicerede, pga. kongens absolutte myndighed, en klar usikkerhed. Fraværet af stringente, metodiske retningsli- nier i ansættelsen, muligheden for abrupte ændringer i begunstigelsesforholdet etc. medførte en fundamental utilregnelighed. Dette forhold knyttede embedsstanden til kongens position, dvs. var et styresystem, der begrænsede selvstændigheden i samfundet. 256 For at etablere en kunstnerisk meritokratisk orden krævedes en distance til dette forhold. 257 Kunstakademiet befandt sig i en prekær situation. På den ene side forankret i og afhængig af enevældens orden. 258 På den anden side efterstræbende en form for auto- nomi, der ville muliggøre faglighedens absolutte forrang. Balancegangen mellem disse to faktorer skabte til tider paradoksale omstændigheder. Bl.a. i disse sprækker fremspirede en modstand til den akademiske praksis. 4.4. Modstand. Modledelse inden for Akademiet Den akademiske praksis fremmede en bestemt kunstnerisk væremåde, dvs. anspore- de en subjektivering, hvorved individet tillagde sig bestemte tale-, handle-, forståel- sesmåder. Som de foregående afsnit har demonstreret, blev denne styring effektueret ved en række forskellige teknikker, det være en disciplinering, der motiverede en sær- lig skopisk-motorisk adfærdsform, der inderliggjorde en særlig selvforståelse, eller en moral, der fremhævede et særligt adfærdskodeks og nærede et særligt selvarbejde. Således blev kunstneren ledt mod en bestemt praksis. 255 Jf. Meier 1877 p. 230, Meldahl, Johansen 1904 p. 101. 256 Jf. Lind 2000 pp. 193-195. 257 Kunstakademiet havde endnu ikke en tilstrækkelig uafhængighed, dvs. besad endnu ikke en fyldestgørende, tillidsvækkende autoritet i relation til begunstigelsesforholdet, hvilket bevirkede, at Akademiets deltagere søgte andre garanter, hvilket igen underminerede tiltroen til det kunstakademiske system. 258 Man bør huske på, at Det danske Kunstakademi i sidste halvdel af det 18. årh. endnu ikke var en fuldstændigt fastetableret institution, men vitterligt havde behov for kongelig protektion. Således var en fuldkommen uafhængighed af kongens indflydelse et langt større onde end indgrebene i Akademiets orden. Da Akademiet år 1771 mistede dets præses og derved direkte anknytning til kongemagten, arbejdede akademikerne for at få genindført posten, hvilket lykkedes år 1772 (jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 80-81, 86). 94
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?