Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

stridigheder og den hævdede rangforordning, som fremkaldte et professorvælde. 242
Denne kritik vandt genklang hos eleven Hans Hansen, der som tidligere nævnt anså
professorstanden for “... et saare aristokratisk convent ...”. 243 Hansens betegnelse indi-
cerer, at professorerne primært higede om egen position, associerende Akademiets le-
delse med en samfundsform, der betragtedes som selvfikseret.
For at begå sig inden for tidens kunstneriske orden krævedes en vis assistance fra
indflydelsesrige personer, hvilket ofte blev demonstreret. Elev Hans Hansen udlæg-
ger forholdet meget klart i en omtale af sin velgører: “Jeg prisede Forsynet, som i den
ædle Plessen havde viist mig saa stor en Hielp, og beklagede meget den, som uden
slig Hielp nogentid tænkte paa at blive Konstner, thi han maae absolut blive forknyt
her i Byen”. 244 Periodens kunstnere efterstræbte gode, dvs. favorable, bekendtskaber,
for derved at optimere deres erhvervsmæssige muligheder, for som Peter Christian
Abildgaard fortalte sin broder Nicolai: “... man bør giøre sig saa mange Venner man
kan”. 245 De fordelagtige forbindelser forsøgtes sikret ved jævnlig brevskrivning eller
visitter, til tider inkluderende gaver. Eks. korresponderede brødrene Abildgaard om,
hvorledes foræringen af en møntsamling til den mægtige Ove Høegh-Guldberg kun-
ne gavne Nicolais stilling. 246
Det understøttende forhold var indvævet i den kunstakademiske praksis i form af
professorernes protegering af elever. Der findes adskillige eksempler på denne frem-
færd. Således gik bl.a. akademiprofessorerne Mandelberg og Harsdorff i brechen for
Abildgaards karriere, mens Abildgaard bistod Thorvaldsen i promoveringen af hans
242 Jf. Christensen 1999 p. 116, Neiiendam 1992 pp. 54-56.
243 Christensen 1999 p. 221, Hansen 1907 p. 104. Hansen skriver desuden: “Det er ellers en saare aristokratisk
Aand, som hersker blandt Konstnerne i Almindelighed ...” (Hansen 1907 p. 98).
244 Hansen 1907 p. 100. Plessen var en af periodens toneangivende adelsfamilier.
245 Christensen 1999 p. 249. Vedr. etableringen af personlige forbindelser, jf. Christensen 1999 pp. 41, 248-249,
Dress 2000 p. 33, Hansen 1907 pp. 113, 115-118, 120-121, Wittkower, Wittkower 1963 pp. 237-238. Den patronistiske
relation blev sjældent ekspliciteret, men gemte sig under mange navne, bl.a. venskab, jf. Danneskiold-
Samsøe 2005 p. 171.
246 Peter Christian skriver til Nicolai: “... thi da kan de saaes paa det Sted hvor Jorden paa den Tid er frugtbarest;
dersom Guldberg paa den Tid er det han nu er saa kand de med Nytte offeres ham, han er baade Kiendere
og Erkiendere. Men best er det du selv kan egenhændig giøre det, det har mere Klem, thi om jeg fik dem at besørge,
faldt mere Erkiendtlighed paa mig end paa dig, saaledes er Folk” (Christensen 1999 p. 41). Gavegivning
var et vigtigt element i opnåelsen af fordelagtige bekendtskaber, jf. Danneskiold-Samsøe 2005 p. 171, Lind 2000
p. 197.
91