Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

om, at man handlede i kunstens interesse, dvs. i den større sags tjeneste, når man
fremmede egen eller andres position. Man må samtidig påtænke, at der var tale om
særdeles velkendte, nærmest naturlige adfærdsmønstre, som periodens individer var
fuldkomment vænnet til, dvs. vedkommende agerede på en måde, der var normal i
bestræbelsen på en kunstnerisk karriere, og modsætningen har derfor sandsynligvis
ikke virket så åbenbar, entydig, som den gør det i dag. Tidens forståelseshorisont var
en anden end vores.
Det patronistiske forhold satte sig dybe spor i periodens akademiske praksis. Det
danske Kunstakademi var præget af interne konflikter, der i vid udstrækning må til-
skrives dets funktionsmåde, i betydningen: Der var skabt et miljø, hvor man følte sig
nødsaget til at sikre egen position, hvilket medførte en udbredt mistillid blandt insti-
tutionens deltagere, derved besværliggørende accepten af en almen akademisk sam-
fundsordning. Således var Akademiet forankret i det traditionelle erhvervsforhold,
hvor samarbejde i høj grad var bestemt af personlige forhold, dog med tydelige be-
stræbelser på at etablere overindividuelle principper. Denne tilstand reflekterede en
ny organisation i sin vorden.
Kunstakademiets usamdrægtige forhold blev anskueliggjort i en række sammen-
hænge. Eks. skriver Runge i sin dagbog år 1800:
Ich merke jetzt wohl, daß es hier das allgemeine Loos ist, daß jeder für sich allein steht.
Die Professoren wohnen alle auf Charlottenburg, wo sie gleichsam Eine Familie auszumachen
scheinen, allein sie sprechen sich nicht anders als höchstens alle Monate einmal
... . Man muß hier, wenn man was lernen will, durchaus sich Einen erwählen; hat man
denn das Glück, daß er sich für einen interessiert, so ist es gut; schlägt es aber fehl, so ist
gar nichts zu machen, denn nun find die Andern schon bloß durch diesen Versuch
gleichsam zu Feinden geworden. 241
Maler og akademimedlem Peter Cramer illustrerede situationen ved en satirisk teg-
ning forestillende Nicolai Abildgaard og akademisekretær Cornelius Høyer plus et
par kolleger i form af krigeriske fabeldyr (fig. 30). Desuden forfattede Cramer en bi-
dende kritik af Kunstakademiets forhold år 1778, hvor han bebrejdede dets person-
241 Runge 1841 p. 43. Jf. desuden Meldahl, Johansen 1904 p. 139. Vedr. Akademiets konflikter, jf. Christensen
1999 pp. 116, 152, 216, Kragelund 1999 pp. 480-481, Neiiendam 1992 pp. 54-56.
90