Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

ninger til indflydelsesrige personer, bl.a. arbejdsgivere, der belønnede ansatte med
bedre stillinger pga. deres troskab og ikke deres kvalifikationer, den såkaldte lakaj-
isme. 238
Tidens erhvervsforhold var således i høj grad underlagt et udbredt patron-klient-
system, hvor folk avancerede qua deres relationer til toneangivende personer snarere
end deres professionelle kvaliteter. Den patronistiske tilstand nødvendiggjorde bin-
dinger til individer, der stod højere i det sociale hierarki. 239 Den præakademiske bil-
ledkunst var særdeles præget af disse omstændigheder, og som tidligere nævnt etab-
leredes kunstakademiet til dels ud fra ønsket om at ændre denne situation, dvs. refor-
mere begunstigelsesforholdet således at fokus blev lagt på den billedkunstneriske
dygtighed. 240 Eftersom denne reformering fandt sted inden for en allerede fungeren-
de, veletableret orden, var udfoldelsen en genstridig affære, og denne interaktion af
forskellige orienteringer medførte omstændigheder, hvor kunstnerne måtte handle på
måder, der kan synes uharmoniske.
En ting var akademikernes bestræbelser på en meritokratisk orden, der utvivlsomt
bundede i faktiske hensigter; en anden ting var realiteternes orden, implicerende et
andet adfærdsmønster. For at begå sig i det foreliggende samfundsliv krævedes et
personligt netværk, der kunne være behjælpelig i adgangen til bestillinger, embeder
etc. Der var således tale om en brydning mellem to forhold; på den ene side accepten
af en orden, der på baggrund af upersonlige, akademiske normer belønnede de bedst
kvalificerede; på den anden side indplaceringen i et system, der nødvendiggjorde ind-
flydelsesrige personers assistance i skabelsen af en karriere. I hvor høj grad, tidens
kunstnere har følt et paradoks i denne adfærd, er svært at afgøre. Det er ikke utænke-
ligt, at man ofte har formået at balancere forholdene på en måde, hvorved de tilsyne-
ladende divergerende praksiser ikke har virket modstridende, eks. ved en forestilling
238 Den danske statsadministration fokuserede i løbet af d. 18. årh. mere og mere på de embedsmæssige kvalifikationer
i et opgør med den udbredte nepotisme og patronisme, jf. Feldbæk 1993 pp. 79, 81, Feldbæk 2000 pp.
280, 319-322, 334, Gøbel 2000 pp. 88-102, Lind 2000 p. 198.
239 Vedr. tidens patron-klient-system, jf. Danneskiold-Samsøe 2005, Feldbæk 1993 p. 81, Gøbel 2000 pp. 88, 96 ff,
Jensen 1987 pp. 192 ff, Lind 2000 pp. 186-188, 195, 197-198.
240 Eks. var familieskab af stor betydning inden for lavssystemet (jf. Berg 1922 pp. 4, 36-37), mens fordelagtige
bekendtskaber og deraf følgende gunstbevisninger havde en vigtig rolle inden for hofsystemet (jf. Johannsen,
Johannsen 1993 pp. 24-25, Warnke 1993 pp. 74, 114, 120-122, 124).
89