Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

den om de værker, der er blevet velagtet gennem tiderne, vil kunstneren tilnærme sig
en eviggyldig kunstattitude. Denne praksis vedrører dog ikke blot kunsten. Ifølge
Reynolds er kunstbedømmelsen en analog metode til blotlægningen af sandheden i
de vægtigere, mere seriøse livsopgaver, implicerende den samme stræben efter at fin-
de noget fast og vedholdende, som forstanden kan støtte sig til. Fælles er nødvendig-
heden af, at betragteren formår at hæve sig over sin partikularitet og derved anskue
sagen med en universel retvished: “We pursue the same method in our search after
the idea of beauty and perfection in each; of virtue, by looking forwards beyond our-
selves to society, and to the whole; of arts, by extending our views in the same man-
ner to all ages and all times”. 233
Således var kunstbetragtningen relateret til et adfærdskodeks, understøttet ved
selvteknikker, hvorved kunstneren inspicerede, eksaminerede og regulerede sig selv.
Kunstnerens selvarbejde stræbte mod etableringen af et universelt, selvforglemmende
synspunkt, derved garanterede en korrekt, upartisk behandling af kunstværkerne.
Konstitueringen som moralsk subjekt betød en fralæggelse af den personcentrerede
horisont, dvs. selvets indordning under den kunstneriske i.e. akademiske orden. Den-
ne praksis forsøgte at indplacere kunstbedømmelsen i ubesmittede omstændigheder,
hvilket reelt betød i omstændigheder, hvor den akademikunstneriske forståelse råde-
de. Således var den kunstneriske moral en styringsmekanisme i tilsikringen af en er-
hvervsorden, hvor de bedst kvalificerede i henhold til akademiets målestok blev be-
gunstiget.
Efterstræbelsen af den universelle, sande kunstanskuelse burde logisk set medføre
en udbredt enighed blandt Kunstakademiets deltagere, dvs. afføde en konsensuskul-
tur, hvilket eks. var normen inden for den litterære forening Selskabet til de skøinne
og nyttige Videnskabers Forfremmelse. 234 Som det følgende afsnit vil anskueliggøre,
var det ikke tilfældet inden for Det danske Kunstakademi, der trods udsagn om en
eleveret attitude prægedes af særdeles jordnære egeninteresser.
233 Ibid. p. 134.
234 Jf. Parby 2003 p. 46.
87