Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

tion til det omgivende samfund, hvor der fokuseres på Akademiets kunstudstillinger og deres betydning for det offentlige kunstforhold. 1.2. Forskningsoversigt Det synes rimeligt at sige, at Det danske Kunstakademi ikke er blandt de fremmeste fokuspunkter i den danske kunsthistorie. I behandlingen af kunsten har man overve- jende taget udgangspunkt i kunstværker og kunstnere. Den institutionelle ramme har ikke været det centrale. Akademiet er selvfølgelig ofte blevet nævnt, især i skildringen af kunsten fra det 18. og 19. århundrede, eftersom det er en noget nær uomgængelig størrelse, men det placeres sjældent forrest på scenen. Det bliver som oftest et bagtæp- pe for det som virkelig betyder noget, nemlig kunstnerne og kunstværkerne. I en ræk- ke tilfælde har man dog rettet fokus mod denne størrelse. Det er kutyme, at fortællingen om Det danske Kunstakademi skrives i forbindelse med, at institutionen fylder rundt. Således er de centrale behandlinger af Akademiet forfattet i sammenhæng med dets 100-, 150-, 200- og 250-årsjubilæer. Disse værker er skabt inden for en institutionscentrisme, dvs. det er fortællinger om Akademiet, udgi- vet af Akademiet, i reglen skrevet af personer, der er tilknyttet Akademiet. De er ud- formet på baggrund af etablerede, traditionsbestemte normer for Akademiets beskrivelse. Styrken ved disse behandlinger er en omfattende, detaljeret indsigt i Kunstaka- demiets specifikke forhold, mens svagheden er, at perspektivet ofte bliver noget snæ- vert og ensformigt og derved til stadighed indfanger en bestemt fortælling om Aka- demiet på bekostning af andre aspekter, andre sammenhænge. Inden for denne praksis får den tidlige periode, hvorved jeg mener tiden fra grund- læggelsen til ca. år 1800, en stadig mindre rolle i fremstillingerne, antageligvis ud fra forestillingen om at den fortælling er afdækket, hvilket for så vidt også er sandt, eftersom den i alle jubilæumsskrifter leveres på stort set samme vis. 1 Det er dog en ærger- lig tendens, eftersom den lukker ned for et kunsthistorisk emne, der har meget at til- byde, hvis man ændrer vinklen en anelse. 1 I fremstillingen fra år 2004 dækkes de første 100 år ved 94 sider ud af samlet 395 sider, i fremstillingen fra 1954 er der blot en kort oversigt for perioden 1754-1904. 3
Den første større fremstilling af Akademiets historie er fra år 1860, udtænkt i forbindelse med 100-årsjubilæet år 1854, skrevet af den daværende akademisekretær Just Mathias Thiele. Dette værk behandler primært den allerældste del af Kunstakademi- ets historie, hvilket vil sige hele optakten til den officielle etablering år 1754 plus de efterfølgende ca. tre årtier. Hovedværket inden for historien om Kunstakademiet ud- kommer år 1904 og er forfattet af Ferdinand Meldahl og Peter Johansen. Meldahl, der var arkitekturprofessor og tidligere direktør for Akademiet, har skrevet afsnittet om Akademiets tidligste historie. Hans fremstilling leverer den absolut mest omfangsrige behandling af det 18. århundredes danske kunstakademi, og i relation til senere udgivelser står det som den klare standardreference. Placeret over for 1904-afhandlingens “udtømmende” beskrivelse af det tidlige Kunstakademi, synes de senere jubilæums- udgivelser fra år 1954 og 2004 at have indstillet sig på, at dette område var blevet til- strækkeligt dokumenteret. I alt fald dækkes den tidlige akademihistorie i disse bøger blot ved mindre tekstafsnit. Det sidste skud på stammen, udgivelsen ved Akademiets 250-årsjubilæum, leverer nogen nyskabelser. Det synes tydeligt, at man har bestræbt sig på at redegøre mere for undervisningspraksisen og de bagvedliggende kunstneriske forhold, end det er tilfældet i fremstillingen fra år 1904. Det ender dog med at bli- ve en rimelig kursorisk gennemgang af Akademiets virksomhed, der i høj grad repe- terer traditionelle forståelser af forholdet. Eftersom jubilæumsudgivelser vanligvis er oversigtsfremstillinger af den forgang- ne aktivitet, synes det forkert at placere manglen her, at forvente sig det nyskabende fra denne kant. Problemet er snarere, at det er småt med den øvrige litteratur, og at denne sjældent leverer noget, der er synderligt anderledes. Ud over jubilæumsskrif- terne er der u<strong>dk</strong>ommet en del mindre bøger og en mængde artikler. Disse fremstillin- ger lægger ofte fokus på et særligt, mindre område inden for Kunstakademiet, det kan være afstøbningssamlingen, medaljekonkurrencerne etc. På den vis detaljeres afdæk- ningen af Akademiets forhold. I en teoretisk-metodisk sammenhæng er der dog ikke megen fornyelse i forhold til jubilæumsskrifterne. Fremstillingerne af det tidlige danske kunstakademi er udpræget “faktalitteratur”, dvs. værker hvor empirien dominerer stort. Udgangspunktet er som oftest Akademi- 4
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?