Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

Duelighed arbeide sig Classerne igiennem. Den fattige har, som den rige, lige Ad- gang; hands Arbeide bedømmes og ikke Personen”. 215 Denne passus synes at reflekte- re et behov hos Akademiet for at tydeliggøre dets position, hvilket synes at indicere, at denne praksis langt fra var enerådende, dvs. proklamationen markerede et opgør med en orden, hvor andre kriterier end talentet gjorde sig gældende i forfremmelsen af individer. Denne opfattelse afspejles desuden i et brev fra Abildgaard, skrevet år 1778, til Kunstakademiets direktør C.F. Harsdorff, fremførende en ansøgning om at blive professor ved Akademiet med den bemærkning, at: “... ieg er ganske forvisset om, at dersom ieg til denne Plads skulde have nogen Concurrent, der da ingen bliver mig foretrukket uden paa den vigtigste grund af større Talents og Fortienester”. 216 For at sikre den meritokratiske orden var det nødvendigt, at institutionens med- lemmer tillagde sig en professionel omgangsform, dvs. behandlede de kunstneriske spørgsmål uden indblanding af ikke-fagspecifikke forhold. Et centralt aspekt var læ- rernes bedømmelse af elevernes arbejde, der burde foretages ved en nøgtern, retsin- dig attitude, hvilket markeres i akademireglementet af 1754, hvor professorerne på- lægges, at: “... vise Ret og Retfærdighed i at dømme om Præmierne, og det om saa meget meere, paa det et ungt Menneske, ved uretfærdig Fornærmelse, ey skal tabe Lyst, Fliid og Haab”. 217 For at understøtte den fordomsfri vurdering var der anonymi- tet i elevkonkurrencerne, dvs. værkerne blev bedømt uden kendskab til deres ophavs- mænd, blot mærket ved et bogstav eller nummer. Desuden stemte professorerne om konkurrencens vinder, derved minimerende den subjektive faktor. 218 Alle disse direktiver og praktiske tiltag kredsede om sikringen af de mest kvalifice- rede elevers begunstigelse. De demonstrerede et ønske om, at institutionens deltagere tillagde sig en saglig, upersonlig tilgang til det kunstakademiske virke, ekspliciteret i 215 Jonge 1945 p. 272. Denne praksis betones andre steder i teksten, bl.a. bekendtgøres vedr. elevens oprykning mellem klasser, at han: “... bliver ikke derfra forfremmet til en anden Classe, uden allene ved sin egen Flid og Duelighed” (Jonge 1945 p. 251). 216 Christensen 1999 p. 115. Talentets forrang konstateres også af kobberstikker og akademiprofessor J.F. Clemens, der i en selvbiografi beretter, at: “... Erfaringen lærte mig og, at Talenter ... ene leder Artisten til hæder ...” (Hannover 1896 p. 332). 217 Meldahl, Johansen 1904 p. 54. 218 Jf. Saabye 1973 p. 24, Salling 1975 p. 21. Jonge klargør formålet med denne praksis: “Disse Tegninger ere uden Navne eller noget andet Tegn, saa at Bedømmelsen blot skeer efter Fortieneste” (Jonge 1945 p. 251). Det var dog så som så med anonymiteten, eftersom professorerne ofte havde god indsigt i konkurrenceforholdene. 81
den ed som nyudnævnte akademimedlemmer måtte aflægge: “... at ingen enten for Venskab eller Fiendskab, Had eller Avind, Gunst eller Gavn paa hvad Maade det end nævnes kan directe eller indirecte af mig skal vorde forurettet ...”. 219 ▪ Den interessefrie, universelle attitude Den akademiske praksis promoverede en uegennyttig væremåde i forholdet til kunsten. Kunstneren skulle indtræde i en selvforglemmende position, etablere et punkt hvorfra kunsten kunne beskues uden indvirkning fra de personlige interesser. Dette punkt indebar en distance til egen kunst, dvs. kunstneren burde ikke lade relationen til egne værker blive inficeret af egoistiske forestillinger, derved forvrængende deres sande status. Det var nødvendigt at løsgøre sig fra misundelse og egenkærlighed, for som Abildgaard skrev i det ovenfor behandlede brev vedrørende besættelse af stillin- gen som professor ved Kunstakademiet: “... at denne min Begiering ingenlunde maa ansees som nogen Pretension paa egne Fortienester, thi ieg har i Verden ikke uden denne eene, at have overvundet det Store Skrit, som for alle Konstnere er det vanske- ligste og til evig hindring for Konsterne selv; uden forfængelighed og avindsyge at kunde see mine egne uful<strong>dk</strong>ommenheder og andres fortienester”. 220 Abildgaards udsagn reflekterer idealattituden i kunstforholdet, klart markerende en upartisk tilgangsvinkel. Kunstneren blev ansporet til at udvise et distanceret forhold til eget arbejde, derved demonstrerende en renfærdig, dydig holdning til den kunstneriske praksis, fri for skadelig egoisme. Den selvfornægtende indstilling, hvor- ved kunstneren udstillede sit kunstsyns habilitet, kom til udtryk i en broget mængde erklæringer. Indstillingen svingede fra Abildgaards nogenlunde værdineutrale attitude til en åbenbar ydmyghed, som når Høyer beretter, at Preislers “... Beskedenhed til- lod ham ej at fordre meget for hans Arbejde ...”, og når kobberstikker og akademiprofessor Johan Frederik Clemens taler om talenter: “... hvor svage mine end ere ...”, til nærmest selvforagt, som når akademieleven Hans Hansen udbryder: “Nei! Bort sver- 219 Meldahl, Johansen 1904 p. 54, Neiiendam 1992 p. 100. Også J.F. Clemens markerer vigtigheden af den upartiske indstilling i en omtale af Abildgaard, der anprises for at handle: “uden at være den eenes eller den andens Ven” (Sass 1986 p. 205). 220 Christensen 1999 p. 115. 82
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
FIG. 15 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 141 and 142:
FIG. 17 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?