Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Duelighed arbeide sig Classerne igiennem. Den fattige har, som den rige, lige Ad-
gang; hands Arbeide bedømmes og ikke Personen”. 215 Denne passus synes at reflekte-
re et behov hos Akademiet for at tydeliggøre dets position, hvilket synes at indicere,
at denne praksis langt fra var enerådende, dvs. proklamationen markerede et opgør
med en orden, hvor andre kriterier end talentet gjorde sig gældende i forfremmelsen
af individer. Denne opfattelse afspejles desuden i et brev fra Abildgaard, skrevet år
1778, til Kunstakademiets direktør C.F. Harsdorff, fremførende en ansøgning om at
blive professor ved Akademiet med den bemærkning, at: “... ieg er ganske forvisset
om, at dersom ieg til denne Plads skulde have nogen Concurrent, der da ingen bliver
mig foretrukket uden paa den vigtigste grund af større Talents og Fortienester”. 216
For at sikre den meritokratiske orden var det nødvendigt, at institutionens med-
lemmer tillagde sig en professionel omgangsform, dvs. behandlede de kunstneriske
spørgsmål uden indblanding af ikke-fagspecifikke forhold. Et centralt aspekt var læ-
rernes bedømmelse af elevernes arbejde, der burde foretages ved en nøgtern, retsin-
dig attitude, hvilket markeres i akademireglementet af 1754, hvor professorerne på-
lægges, at: “... vise Ret og Retfærdighed i at dømme om Præmierne, og det om saa
meget meere, paa det et ungt Menneske, ved uretfærdig Fornærmelse, ey skal tabe
Lyst, Fliid og Haab”. 217 For at understøtte den fordomsfri vurdering var der anonymi-
tet i elevkonkurrencerne, dvs. værkerne blev bedømt uden kendskab til deres ophavs-
mænd, blot mærket ved et bogstav eller nummer. Desuden stemte professorerne om
konkurrencens vinder, derved minimerende den subjektive faktor. 218
Alle disse direktiver og praktiske tiltag kredsede om sikringen af de mest kvalifice-
rede elevers begunstigelse. De demonstrerede et ønske om, at institutionens deltagere
tillagde sig en saglig, upersonlig tilgang til det kunstakademiske virke, ekspliciteret i
215 Jonge 1945 p. 272. Denne praksis betones andre steder i teksten, bl.a. bekendtgøres vedr. elevens oprykning
mellem klasser, at han: “... bliver ikke derfra forfremmet til en anden Classe, uden allene ved sin egen Flid og
Duelighed” (Jonge 1945 p. 251).
216 Christensen 1999 p. 115. Talentets forrang konstateres også af kobberstikker og akademiprofessor J.F. Clemens,
der i en selvbiografi beretter, at: “... Erfaringen lærte mig og, at Talenter ... ene leder Artisten til hæder
...” (Hannover 1896 p. 332).
217 Meldahl, Johansen 1904 p. 54.
218 Jf. Saabye 1973 p. 24, Salling 1975 p. 21. Jonge klargør formålet med denne praksis: “Disse Tegninger ere
uden Navne eller noget andet Tegn, saa at Bedømmelsen blot skeer efter Fortieneste” (Jonge 1945 p. 251). Det
var dog så som så med anonymiteten, eftersom professorerne ofte havde god indsigt i konkurrenceforholdene.
81