Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

ofte leveret i en allegorisk form, hvor en række personifikationer modstilles. 207 Denne model observeres i den tidligere behandlede tegning af den danske hofkunstner Hendrik Krock (fig. 5), hvor den æselørede Uvidenhed (Ignorantia) og den hænge- brystede, slangehårede Misundelse (Invidia), tillige med en tredje person, der muligvis er Havesygen, ses angribende en nøgen kvinde med et maleri, personificerende den sande, gode kunst. En mængde andre eksempler ekspliciterer på varierende vis for- holdet mellem den gode og onde adfærd, klart demonstrerende den sande kunstners dydige karakter, i en række tilfælde ved at inddrage direkte repræsentanter for dy- den, eks. Herkules. En ofte anvendt indfaldsvinkel til problemstillingen var skildringen af den antikke græske forfatter Lukians fortælling om maleren Apelles, der uforskyldt blev bagtalt af en konkurrent, men afslutningsvis fik genoprejsning, derved illustrerende den gode kunstners sejr over onde kræfter (jf. fig. 26). 208 Nicolai Abildgaard leverede ligeledes med værket Kunstnernes lod (Le Sort des Artistes) fra år 1786, stukket i kobber af J.F. Clemens, et udtryksfuldt eksempel på, hvorledes den gode kunstner udsættes for ukyndig, avindsyg kritik, mens gudinden Minerva, beskytter af kunst og videnskab, holdes tavs (fig. 27). 209 De omtalte værker blev skabt under forskellige omstændigheder, indvævet i mere eller mindre særegne diskursive konflikter, men var samtidig forankret i et bestemt skema, fremskrivende en fast, fundamental kontrast, reflekterende en fælles, udpræ- get akademisk orienteret forståelseshorisont. 210 Allegoriformularen figurerede jævn- ligt i en kunstnerisk kontekst, der tydeligt promoverede den sande kunsts beskyttelse, dvs. demonstrerede behovet for kongeligt understøttede kunstakademier i forsvaret mod udyder. Denne attitude blev som regel markeret ved inddragelse af gudinden Minerva, der skærmede kunsten mod ondsindet adfærd (jf. fig. 28, 29). 211 207 Vedr. de bille<strong>dk</strong>unstneriske allegorier angående konflikten mellem kunsten og den uvidende, misundelige adfærd, tillige med adskillige billedeksempler, jf. Cast 1981, Pigler 1954, Sass 1986 pp. 124-126, Winner 1957. 208 Jf. Cast 1981, Pigler 1954 p. 216, Winner 1957 p. 216. 209 Jf. Christensen 1999 pp. 148-149, Kragelund 1999 p. 56, Sass 1986 pp. 124-126. 210 Jf. Pigler 1954. 211 Jf. Dickel 1987 pp. 13 ff, Pigler 1954, Winner 1957 p. 68. 79
Akademikerne tilstræbte en orden, hvor den uplettede kunstneriske konkurrence afgjorde, hvem som fortjente hæder, og de advokerede en væremåde, hvor kunstnere accepterede dygtighedens forrang uden at ty til beskidte kneb, for som akademisekre- tær Cornelius Høyer fortalte i en mindetale for professor Johan Martin Preisler vedrø- rende pågældendes forhold til et par kollegaer: “... han forlod Schmidt og Wille, der kappedes med ham paa en og samme Bane. De strede om Krandsen, men blot ved Ta- lenter, de kiendte ej Avinds-Vaaben ...”. 212 Der var samtidig en tilbøjelighed til, at man distancerede sig fra den uberegnelige, tilfældige lykke (Fortuna), hvis begunstigelse var lunefuld, ametodisk, dvs. ikke kon- sekvent tilfaldt dem, der havde fortjent den. 213 Betragtet overordnet fremtoner en tydelig tendens til, at akademikerne forfægtede et system, hvor den kunstneriske kvalitet var altafgørende, og hvor belønningen, i form af eks. hæder, bestillinger, embeder, tilfaldt de dueligste, mest begavede kunstnere, dvs. man efterstræbte etableringen af et meritokrati, en samfundsform, hvor de fortjenstfulde individer regerede. Det som talte var talentet og arbejdet for dets udfol- delse. Denne holdning markeres klart i Det danske Kunstakademis store guldmedalje, der havde påskriften Merenti, dvs. “Til den, der fortjener det”. 214 Præsten Nicolai Jonge, der i 1780’erne forfattede en beskrivelse af Kunstakademiet baseret på informationer fra professorerne Wiedewelt og Weidenhaupt, udtrykte for- holdet således: “Uden at see paa Stand eller Rang maa enhver Eleve ved sin Flid og 212 Jf. Høyer 1795 p. 21. Kunstnerisk kappestrid blev anset for en dydig praksis, så længe den var fri for ondsindet misundelse (jf. Cast 1981 pp. 143-144, 146, Ray 2004 p. 532). I Høyers mindetale fremstilles Preisler som en eksemplarisk kunster, hvilket også vil sige en dydig kunstner. Det fortælles, at han var “en dydig Medborger”, at han “gik frem paa Dydens bane”, at han var “prydet med et ædelt Hierte”, og der fortælles om hans “redelige Omgang og ærefulde Levnet” (Høyer 1795 pp. 4-5, 14, 16). Talen synes at have et klart progressivt sigte i forhold til Kunstakademiets status, hvilket tydeliggøres ved, at den indledes med et omfattende forsvar for Akademiets eksistens. Levnedsbeskrivelsers progressive karakter var ikke noget ukendt fænomen inden for de akademiske cirkler. Det var således gængs praksis ved Det franske Kunstakademi i d. 17. årh. at anvende biografier til at fremskrive et positivt billede af de akademiske medlemmer og derved promovere bestemte forestillinger om kunstneren (jf. Weyl 1989 pp. 40 ff ). 213 Jf. Cast 1981 pp. 147, 151, 155, Winner 1957 p. 75, Wittkower 1938. Abildgaard leverede med kaminskærmen forestillende Lykkens Tempel og med en række illustrationer til Johannes Ewalds fortælling Lykkens Tempel tydelige eksempler på periodens forestilling om den uberegnelige, tilfældige lykke (Fortuna). Herskede lykken, tyranniseredes kundskab og retfærdighed. Ewald beretter, hvorledes livet i Lykkens Tempel præges af misundelse, falskhed, frygt etc., altså kvaliteter lig dem som kunstakademiet modsatte sig. Jf. Christensen 1999 pp. 155- 160, Kragelund 1999 pp. 148-155, Sass 1986. 214 Jf. Salling 1975 pp. 24-25. 80
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?