Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

den kongelige, pericentriske struktur. Rangforholdene markeredes desuden ved an- dre mekanismer, eks. den måde man titulerede og hilste på hinanden. Således var den akademiske position indføjet i magtrelationer, der promoverede en adfærd i overensstemmelse med enevældens orden. Rangsystemet ansporede en loyalitet over for monarken, men foranledigede sam- tidig en udbredt stræben efter personlig status, hvad der i samtiden blev kaldt rang- sygen eller den honnette ambition. 203 Den tiltagende status og forøgelse af privilegier, jo nærmere man stod kongen, medførte en centripetal effekt, dvs. en efterstræbelse af nærhed til monarken, reflekteret ved avancement i rangforordningen. Der var således tale om en samfundskultur, der basalt set funderedes på stimulering af selvinteressen, ønsket om personlig ære. Denne anskuelse reflekteres i periodens samfundsdebat, bl.a. hos den franske politiske <strong>fil</strong>osof Charles de Montesquieu, der skrev om relatio- nen mellem forskellige styreformer og deres centrale adfærdsformer. I det indflydel- sesrige værk Om lovenes ånd (1748) betragtede han æren som fundamentalt forbundet med den personlige status og som hovedprincippet inden for monarkiet. Derimod de- fineredes dyden som egenskaben til at tilsidesætte egen person i accepten af fælles- skabet og blev udlagt som hovedprincippet inden for republikken. Montesquieus sammenstilling har et interessant perspektiv i relation til kunsten, eftersom den kunst- akademiske institution fra tid til anden demonstrerede en klar identifikation med den republikanske styreform, bl.a. ved at betegne det kunstneriske samfund som “kunst- nerrepublikken”. 204 Den politiske konnotation er sigende, i og med den synes at mar- kere en vis distance eller afgrænsning til det omgivende samfund, dvs. leverer en fo- restilling om, at kunstnersamfundet fungerede ved en anden indstilling end monarkiet. Ved at tillægge sig en republikansk horisont, synes akademikerne at fremskrive et fællesskab, der involverede en række principielle forståelser vedrørende individets rolle, de sociale relationer, myndighed etc. På den vis blev kunstfeltet givet en vis 203 Vedr. tidens rangsyge eller honnette ambition, jf. Henningsen 2001 pp. 329 ff, Nyrop-Christensen 1982a. 204 Udtrykket “kunstnerrepublik” anvendtes ved Det danske Kunstakademi (Jf. Kragelund 1999 p. 483, Meier 1877 p. 171) og i den større europæiske kontekst (jf. Warnke 1993 p. 92). Vedr. Montesquieus tanker angående forskellige samfundsformers styrende principper, jf. Koch 2003 p. 173, Korsgaard 2004 p. 17, Nicolaisen 2002 p. 70. 77
egenlogik, dvs. implicerede en vis særegen tænkemåde bl.a. vedrørende den rette ad- færd. Det følgende afsnit vil forsøge at anskueliggøre denne kunstneriske moral. ▪ Kunstens moral Kunstakademiet synes at have et noget ambivalent forhold til den monarkiske sam- fundsform. På den ene side var institutionen fuldstændig afhængig af den etablerede orden, værende funderet på kongelig velvilje over for kunsten. På den anden side var akademiet til dels en effekt af en kunstnerisk distancering fra de monarkiske forhold, dvs. hofkunstneres stræben efter at omgå de vekslende, lunefulde gunstbevisninger, hoflivets politiske intriger, dets rænkespil osv., der alt i alt skabte en tilstand af kon- stant uvished omkring det kunstneriske arbejde. En situation som desuden indebar en lang række erhvervsmæssige konflikter, uoverensstemmelser angående retmæssig be- skæftigelse, kunstneres anvendelse af ufine kneb i elimineringen af konkurrenter, dvs. en indblanding af diverse interesseforhold i den kunstneriske praksis. 205 En central dimension i kunstakademiets etablering var forestillingen om institutionen som en dommer i de faglige problematikker, der således ville blive løst på en kunstnerisk ordentlig, forsvarlig facon. Akademiet skulle være en regulator af kunstnersamfundet, en garant for udbredelsen af en erhvervsmæssig orden, der ville sikre, at det kunstneriske aspekt blev det absolut centrale. 206 Man ønskede at etablere et dy- digt samfund, hvor den rette adfærd bestod i efterlevelsen af forestillingen om den gode kunsts primat, underforstået efterlevelsen af den akademiske orden. Dyden blev bl.a. markeret ved kontrasten til en række negative egenskaber, hvor de mest frem- trædende var uvidenheden og misundelsen. Derudover blev der lagt afstand til eks. grådighed, mistanke, bedrag, had, altså et kompleks af karaktertræk, der demonstrerede en ondsindet, selvcentreret tilgang til den kunstneriske profession. Bille<strong>dk</strong>unsten i det 17. og 18. århundrede fremviser adskillige eksempler på værker tematiserende kunstens modsætningsforhold til den uvidende, misundelige adfærd, 205 Vedr. de kunstneriske forhold inden for hoflivet, jf. Johannsen, Johannsen 1993 pp. 24-25, Warnke 1993 pp. 74, 91, 114, 120-122, 124, 233-234. Vedr. kunstneriske konflikter, jf. Koch 1967 pp. 93 ff, Pigler 1954 p. 216, Wittkower, Wittkower 1963 pp. 235-237, 240 ff. 206 Jf. Cast 1981 pp. 148-149, Karlsen p. 66, Pigler 1954 pp. 219 ff, Warnke 1993 p. 92, Wittkower, Wittkower 1963 pp. 233-234. 78
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?