Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

hvilcket man sig befinder”. 195 I denne sammenhæng defineres dyden som en accept af
samfundsordenen, hvilket vil sige enevælden. Akademikeren skulle anerkende sin
status som underordnet i relation til kongens position, dvs. indplacere sig selv i over-
ensstemmelse med samfundsstrukturens diktat.
Kunstakademiet var som kongens institution fuldstændigt indvævet i den absolu-
tistiske logik og derved et territorium underlagt den kongelige orden, hvilket synes
reflekteret i Akademiets ordensbestemmelser. Eks. ved at forbyde eleverne, at “... haf-
ve Kaarden paa udi deres Exercitier ...”. 196 Kården og den tilknyttede duellering var et
vigtigt ansatspunkt i kongemagtens forsøg på at regulere befolkningens adfærd ved-
rørende personlig promovering, og i særdeleshed personlig voldspraksis. At bære en
kårde involverede en personlig, selvstændig fremhævelse, altså et subversivt potenti-
ale i relation til den absolutistiske struktur, og fralæggelsen af kården var således, for-
uden en praktisk foranstaltning, en symbolsk, moralsk handling, hvorved eleven un-
derkastede sig enevældens samfundsorden. 197
Desuden observeres enevoldsmagtens adfærdskodeks i forbudet mod at Akademi-
forsamlingen: “... tale om anden Ting end om Konstner, og hvis deraf dependerer, alt
øvrigt er fremmed; og hører ikke herhid”. 198 Dette forbud afspejler periodens omfat-
tende statslige regulering vedrørende forsamlinger, etableret som en sikring mod
eventuel destabiliserende politisk virksomhed. Der eksisterede en frygt for forsamlin-
gens underminerende potentiale, for samfundspyramidens tværgående kontakter, der
implicerede muligheden for en kollektiv modstand. Kunstakademiet var i den sam-
menhæng en kontrollabel og kontrollerende anordning vedrørende samfundets
195 Meldahl, Johansen 1904 p. 51.
196 Meldahl, Johansen 1904 p. 52.
197 Enevælden forsøgte ihærdigt at kontrollere befolkningens våbenbrug og derved sikre sit voldsmonopol. I
første halvdel af det 18. årh. var besiddelse af en kårde og den tilknyttede duellering særdeles udbredt og involverede
alle samfundsklasser, for som Ludvig Holberg skrev: “... det var grande mode for alle folk, såvel gamle
som unge at duellere med hinanden uden for stads-porten”. Jf. Nyrop-Christensen 1982a pp. 155-156, Sune
Christian Pedersen: På liv og død. Duellens historie i Danmark. København, Gyldendal, 2003, pp. 32, 59 ff. Forbudet
mod at bære kårde genfindes ved Det franske Kunstakademi (jf. Benhamou 1993 p. 67, Weyl 1989 p. 70).
Det danske Kunstakademis reglement af 1754 blev forfattet af den franske akademidirektør J.-F.-J. Saly, der var
medlem og tidligere elev af Det franske Akademi, og bestemmelsen er derfor med al sandsynlighed importeret
fra den franske kontekst.
198 Meldahl, Johansen 1904 p. 51.
75