Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

iblandt jeg) fordriver med Magt de stormende, en Stol gaar itu ...”. 189 De kunstneriske elever forsvarede idealet og derved deres identitet. Kunstnerens selvforståelse blev understøttet ved uddannelsesprocessen, hvor den kunstneriske opstigen korrespon- derede med den uddannelsesmæssige opstigen, bl.a. illustreret ved adgangen til antiksalen, hvorved eleven i en symbolsk og bogstavelig forstand kom nærmere kun- sten. Det akademiske system fremavlede en stolthed ved kunstnerpositionen, en særlig etos, baseret på forestillingen om praksisens ophøjethed. Et andet centralt element i uddannelsen var usikkerheden, nervøsiteten. Periodens akademielever svajede mellem selvtillid og ængstelse, tydeligt påvirket af uddannelsens overdragelse eller und- dragelse af den efterstræbte position. 190 Denne balancegang mellem succes og fiasko affødte en generel nervøsitet. Runge fortæller, at han i drømme oplevede Rembrandt fordømme de akademistuderendes kunstneriske formåen, og andetsteds beskriver han, hvorledes eleverne til en medaljeuddeling stod “... i Frygt og Forventning med Hensyn til, hvad der skal komme ...”. 191 Desuden kommunikerer Runge en usikkerhed omkring professorerne, hvilket synes at være en udbredt anskuelse blandt eleverne, jf. det ovenstående citat fra akademieleven Hans Hansen. 192 Akademiets konkurrencer var frygtede og i særdeleshed guldmedaljekonkurrencen, der bevirkede en del sam- menbrud og flugtforsøg, bl.a. berettes det, at Thorvaldsen måtte stoppes i porten og overtales til at fortsætte arbejdet. 193 Det konstante pres havde en betydelig indflydelse på eleverne, og den diffuse frygt medførte formentlig en større føjelighed, dvs. under- støttede håndhævelsen af Akademiets orden. Uddannelsens subjektivering indebar en styring af elevens adfærd, dog med det tvetydige aspekt, at den i visse henseender fremmede muligheden for modhandlinger til den akademiske praksis. Dette forhold vil blive berørt senere hen. 189 Citeret efter Meldahl, Johansen 1904 p. 141, Jan Zahle: “Antiksalen ▪ Figursalen ▪ Museet” i: Kjerrman, Nørgaard, Zahle, Bertelsen 2004 p. 178. For den opr. tyske version, jf. Runge 1841 p. 51. 190 Eks. skriver Charlotte Christensen, at Runge: “... veksler overspændt imellem tiltro til sine egne evner og en barnlig ængstelse ...” (Christensen 1999 p. 260). Runge synes at være et tydeligt udtryk for en generel tendens. Hans beskrivelser demonstrerer klart de følelsesmæssige omsving, der fornemmes i andre af tidens udsagn. 191 Christensen 1999 p. 260, Meldahl, Johansen 1904 p. 140, Runge 1841 pp. 34-35, 50, Jan Zahle: “Antiksalen ▪ Figursalen ▪ Museet” i: Kjerrman, Nørgaard, Zahle, Bertelsen 2004 p. 178. 192 Christensen 1999 pp. 221, 260, Hansen 1907 p. 104, Runge 1841 pp. 37-38, 43-45, 53, 64. 193 Salling 1975 p. 6. 73
4.3. Den akademiske moral. Selvteknikker Dette afsnit vil behandle Det danske Kunstakademis moralske aspekt, i betydningen: dets udbredte normer vedrørende den rette, gode adfærd inden for de kunstnerisk- sociale relationer, og dertil knyttede praksiser, som motiverede særlige væremåder. Behandlingen baseres på Foucaults tanker vedrørende moral som et adfærdskodeks og et etisk arbejde med selvet, forvaltet ved særlige selvteknikker. Kunstakademiets moralske dimension synes reflekteret i en række praktikker, som markerer en promo- vering af bestemte adfærdsmåder, men samtidig også demonstrerer en brydning med andre interesseforhold. Disse omstændigheder forsøges belyst ved et primært ud- gangspunkt i periodens fremstillinger af dyden. ▪ Enevældens moral Johannes Wiedewelt leverer i slutningen af sit kunstteoretiske skrift Tanker om Smagen ... fra år 1762 en billedrig hyldest til Frederik V’s etablering af Det danske Kunstaka- demi: “... en saa lyksalig Tiidspunkt, da vi see en Monarch selv aabne os Hippocrene Kilde, og bane os Veyen til Smagens Tempel! Lyksaligt Folk, som lever i Jani tillukte Tempel! Lader os flette Krandse af Eege-Blade og hefte paa Muurene af Dydernes Boelig!”. 194 Om Wiedewelts “bolig” refererer til Charlottenborg specifikt eller til en mere immateriel størrelse, et symbolsk hjem for den sande kunst, synes vanskeligt at afgøre. Til gengæld indicerer betegnelsen “dydernes”, at den akademiske praksis implicerede et moralsk aspekt, dvs. at Kunstakademiet burde præges af den “gode ad- færd”. Kunstakademiets indsættelse i en moralsk kontekst observeres tillige i Akade- miets ordensreglement fra år 1754, hvor det annonceres, at: “Forsamlings-Stedet er eengang for alle opofret til Dyder, og bør derfor holdes i een besynderlig Høyagtelse, og alt hvad der forefalder, bør skee med en særdeles Ærbødighed, og med een vis Iskranckeholdelse, saavel ey at forløbe sig, enten imod Religionen eller den Respect, man er kronede Hofveder og fyrstelige Persohner skyldige, som og det Sted, paa 194 Wiedewelt 1762 pp. 53-54. 74
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77: til intet”. 187 Denne passionered
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?