Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Eks. skrev akademieleven Hans Hansen år 1794 i sin dagbog: “... thi vi stakkels Elever
regieres af et saare aristokratisk convent, som stedse holder os bag Forhænget, saavel
i Konsten som hvad dertil hører, og naar en af Professorerne lader sig see, da er det,
som man saae en Aand, som kan indjage Skræk og Bævelse og hvorved enhver Ca-
tholik vilde korse sig; han forstaaer kun Aandernes Sprog og nedlader sig ikke til os
uden i afbrudte Ord, som han tror ere Fattelige for Skabninger af en ringere Classe”. 179
Skildringen af professorernes manglende engagement bestyrkes af udsagn fra male-
ren Philipp Otto Runge, der var elev ved Det danske Kunstakademi år 1799-1801. 180 I
hvor høj grad, det ene og det andet scenarium har gjort sig gældende, er vanskeligt at
besvare. Eftersom der ikke eksisterede en videre fastsat pædagogisk praksis, var der
sandsynligvis betydelige forskelle lærerne imellem. Der synes dog, særligt blandt ti-
dens myndigheder, at være en idealforestilling om lærergerningen som en aktiv, diri-
gerende praksis, der tilsikrede elevernes korrekte uddannelse, hvilket bl.a. anskuelig-
gøres i beskrivelsen af professorhvervet i Danske Lov fra år 1683, hvor det fastslås, at
professorer skulle: “... have flittig Indseende med den Studerende Ungdoms Exerciti-
er, og holde den til Guds Frygt, Lydighed mod Øvrigheden, Ærbarhed, Skikkelighed,
Fredsommelighed og Ædruelighed, og intet Usømmeligt som af dem begaais, lade
Ustraffet bortgaa”. 181 I denne kontekst var der tale om et vidtgående tilsyn med ele-
vernes adfærd. Den faktiske praksis var dog præget af andre interesser.
▪ Kunstforståelsens inderliggørelse
Den kunstakademiske uddannelsespraksis tilstræbte en subjektivering af eleven, i.e.
en proces, hvorved eleven tiltog sig en bestemt kunstnerisk væremåde. Foruden er-
hvervelsen af en mængde færdigheder, tillagde eleven sig en særlig selvforståelse, en
kunstneretos, ansporet af den akademiske skoling. Uddannelsen var en opstigning til
kunstnerstanden, og særligt pga. Akademiets konkurrencesystem var der tale om en
179 Hansen 1907 p. 104. Den negative omtale af Akademiets professorer afbalanceres noget ved andre udsagn,
bl.a. beskrives professor C.A. Lorentzen: “... Lorentzen er virkelig en af de sieldne Konstnere, der nedlader sig
til dem, som kun ere Elever” (Hansen 1907 pp. 116-117).
180 Jf. Runge 1841 pp. 37-38. Runges udsagn er dog ikke entydige. Hans skrifter beretter også om imødekommenhed
blandt Akademiets professorer.
181 Wåhlin 1986 p. 105. Citatet stammer fra Danske Lovs II. bog, 20. Capitel, § 2.
69