Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

elevernes uddannelse skærpedes gennem årene og især under Nicolai Abildgaards
direktorat, første gang år 1789-1791, der indebar en eskalering af de billedkunstneri-
ske krav og indførelse af flere prøver. 175
Akademiets lærere indtog i sagens natur en central position vedrørende elevernes
tilegnelse af de billedkunstneriske maksimer. Foruden at inspicere elevernes udførte
arbejde, demonstrerede de tegnepraksisen, dvs. fungerede som et eksempel til efter-
følgelse. 176 Det præcise forhold mellem elev og lærer synes dog noget uklart. Der er
flere eksempler på nære, venskabelige relationer, når elever ved privatundervisning
oplærtes i maleri, mens professorernes fremfærd i den akademiske undervisning er
mere ubestemt. Der synes at være en forestilling om den dirigerende, “interveneren-
de” professor, dvs. læreren, der ved en særdeles engageret attitude ledte eleven, for
som sekretæren ved Det danske Kunstakademi i første fjerdedel af det 19. århundrede
Torkel Baden skrev om den akademiske undervisning: “... unge Mennesker, som af
Naturen er adspredte og utaalmodige, have fornøden at opmuntres og føres, saa at
sige, ved Haanden til Kundskab om Tingene”. 177 Fortællingen om den “håndfaste”
vejledning var en figurativ fremstilling, men synes også at antyde en ganske konkret,
kropslig praksis, demonstreret i visse skildringer af den billedkunstneriske uddannel-
se (jf. fig. 4, 7, 16, 17). Man må have tænkt sig en lærer, der var særdeles involveret,
nærværende, nærmest omsorgsfuld i sin indstilling til elevens uddannelse. Jeg er
stødt på et par tilfælde, hvor en professor beskrives som værende en far for eleverne,
leveret i sammenhænge, hvor prædikatet synes at indicere en ideel relation. 178
Forestillingen om den “faderlige” vejleder kontrasteres af en række udsagn, hvor
professorer fremstilles som værende distancerede, indifferente i forhold til eleverne.
hvilke udi Forsamlingen skulle giöre Regnskab, baade for Informatorernes Opförsel, saa og for hvad ellers usædvanligt
kunde forefalde i Skoelerne ...” (Meldahl, Johansen 1904, Bilag pp. x-xi, xxii). Den pyramidalske overvågning
var karakteristisk for periodens tilsynspraksis, jf. Wåhlin 1986 pp. 105-106.
175 Jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 104-106, Christensen 1999 p. 220.
176 Modelskolens professorer var pålagt “... at tegne eller modelere det [modellen] selv, for, ved deres Exempel,
at opmuntre Ungdommen ...” (Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. xxii). Jf. desuden Meldahl, Johansen 1904, Bilag
p. x.
177 Christensen 1999 p. 221.
178 Beskrivelsen af professorer som værende en far for eleverne er observeret i forbindelse med akademisekretær
Cornelius Høyers mindetale for professor Johan Martin Preisler (Høyer 1795 p. 24) og Frederik Julius Meiers
biografi af professor Johannes Wiedewelt (Meier 1877 pp. 213-214). Begge fremstillinger fokuserer på de positive
karaktertræk og iscenesætter det faderlige forhold som en nærmest ideel lærer-elev-relation.
68