Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

dig og nyttig”. 171 Blandt de elever, der nåede Kunstakademiets øverste klasse, var det samtidig et lille mindretal, der nåede guldmedaljen. Der var således ikke tale om noget ligefremt uddannelsesforløb, hvor den studerende begyndte ved punkt A og efter en årrække sluttede ved punkt B, men derimod om en læringsproces baseret på en konstant stræben efter at nå næste niveau. Blandt det fåtal, der nåede guldmedaljen, brugte nogen tre til fire år, mens andre rundede de 10. 172 Denne variation fortæller selvfølgelig ikke hele sandheden om forskelle i elevernes evner, eftersom andre fakto- rer kan have påvirket forløbet, eks. arbejde ved siden af Akademiet, men den fortæller om en uddannelsesinstitution med markante kontraster og sandsynlige spændinger angående studieforholdet. Det kunstakademiske konkurrencesystem synes at have været en stærk motivator i efterstræbelsen af den etablerede orden og således en kontrollerende indretning i relation til elevernes adfærd. Foruden konkurrencens ansporing mod bestemte mål, fandtes andre praksiser til sikring af en korrekt kunstnerisk udfoldelse. Elevens tegning observeredes og korrigeredes, i de lavere skoler ved en informator og i de højere skoler ved en professor (fig. 25). Tilsynet med uddannelsen markeredes i forbindelse med konkurrencer, men også i den daglige praksis, hvor eks. modelskolens professor underskrev elevens tegning som en kontrol og accept af det udførte arbejde. 173 Over- vågning var en udbredt praksis i den kunstakademiske undervisning og omfattede ikke kun eleverne, men også uddannelsens andre deltagere. Den fungerede efter et py- ramidalsk princip, hvor hvert niveau førte tilsyn med niveauet under. Akademidirek- tøren holdt et overordnet opsyn med skolerne og skulle besøge alle klasser hver lør- dag, mens professorerne inspicerede eleverne i de højere klasser og informatorerne. Informatorerne førte igen tilsyn med eleverne i de lavere klasser. 174 Kontrollen med 171 Jf. Saabye 1973 p. 10. Elevfordelingen år 1764 var: 158 i de to frihåndstegneskoler, 8 i gipsskolen, 20 i modelskolen, mens fordelingen år 1776 var: 238 - 35 - 37 + en ornamentskole, oprettet for håndværkerlærlinge, med ekstra 17 elever. Vedr. Kunstakademiets elevantal, jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 59, 68, 103-104. 172 Jf. Saabye 1973 p. 10. Bl.a. Thorvaldsen anvendte 10-11 år på uddannelsen, jf. Meldahl, Johansen p. 107, Pevsner 1940 p. 169 173 Jf. Meldahl, Johansen 1904 p. 53. 174 Jf. Meldahl, Johansen 1904, Bilag pp. x-xi, xxii, Saabye 1973 p. 14. Akademiets reglement af 1771 bekendtgør bl.a., at direktøren: “... have Over-Opsigt over Academiet ... Han skal vaage over Tegne-Mesternes, Skolarernes og Betienternes Opførsel, og besøger i det mindste alle Løverdage, eller oftere, Skolerne”, mens fundatsen af 1758 beskriver informatorernes relation til professorerne: “De skulle staae under de Tienstgiörende Professorer, 67
elevernes uddannelse skærpedes gennem årene og især under Nicolai Abildgaards direktorat, første gang år 1789-1791, der indebar en eskalering af de billedkunstneriske krav og indførelse af flere prøver. 175 Akademiets lærere indtog i sagens natur en central position vedrørende elevernes tilegnelse af de billedkunstneriske maksimer. Foruden at inspicere elevernes udførte arbejde, demonstrerede de tegnepraksisen, dvs. fungerede som et eksempel til efter- følgelse. 176 Det præcise forhold mellem elev og lærer synes dog noget uklart. Der er flere eksempler på nære, venskabelige relationer, når elever ved privatundervisning oplærtes i maleri, mens professorernes fremfærd i den akademiske undervisning er mere ubestemt. Der synes at være en forestilling om den dirigerende, “interveneren- de” professor, dvs. læreren, der ved en særdeles engageret attitude ledte eleven, for som sekretæren ved Det danske Kunstakademi i første fjerdedel af det 19. århundrede Torkel Baden skrev om den akademiske undervisning: “... unge Mennesker, som af Naturen er adspredte og utaalmodige, have fornøden at opmuntres og føres, saa at sige, ved Haanden til Kundskab om Tingene”. 177 Fortællingen om den “håndfaste” vejledning var en figurativ fremstilling, men synes også at antyde en ganske konkret, kropslig praksis, demonstreret i visse skildringer af den billedkunstneriske uddannelse (jf. fig. 4, 7, 16, 17). Man må have tænkt sig en lærer, der var særdeles involveret, nærværende, nærmest omsorgsfuld i sin indstilling til elevens uddannelse. Jeg er stødt på et par tilfælde, hvor en professor beskrives som værende en far for eleverne, leveret i sammenhænge, hvor prædikatet synes at indicere en ideel relation. 178 Forestillingen om den “faderlige” vejleder kontrasteres af en række udsagn, hvor professorer fremstilles som værende distancerede, indifferente i forhold til eleverne. hvilke udi Forsamlingen skulle giöre Regnskab, baade for Informatorernes Opförsel, saa og for hvad ellers usædvanligt kunde forefalde i Skoelerne ...” (Meldahl, Johansen 1904, Bilag pp. x-xi, xxii). Den pyramidalske overvågning var karakteristisk for periodens tilsynspraksis, jf. Wåhlin 1986 pp. 105-106. 175 Jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 104-106, Christensen 1999 p. 220. 176 Modelskolens professorer var pålagt “... at tegne eller modelere det [modellen] selv, for, ved deres Exempel, at opmuntre Ungdommen ...” (Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. xxii). Jf. desuden Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. x. 177 Christensen 1999 p. 221. 178 Beskrivelsen af professorer som værende en far for eleverne er observeret i forbindelse med akademisekretær Cornelius Høyers mindetale for professor Johan Martin Preisler (Høyer 1795 p. 24) og Frederik Julius Meiers biografi af professor Johannes Wiedewelt (Meier 1877 pp. 213-214). Begge fremstillinger fokuserer på de positive karaktertræk og iscenesætter det faderlige forhold som en nærmest ideel lærer-elev-relation. 68
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71: geredes i overensstemmelse med hans
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?