Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

geredes i overensstemmelse med hans vurderede formåen, omsat i en gradueret, spa-
tial orden gennem bevilling og restriktion af rumlige adgange og placeringer.
I forbindelse med guldmedaljekonkurrencen blev de deltagendes værker udstillet
offentligt, for derved at motivere “... at Eleverne skal kappes med hverandre ...”, og
ved medaljeuddelingen iværksattes en betydelig ceremoni, særligt fra år 1768 hvor
overrækkelsen fandt sted i antiksalen, for derved at fremhæve den vindende kunstner
for Akademiets andre elever og “andre Personer af consideration”, deriblandt de del-
tagendes forældre og slægtninge. 168 Medaljevindere blev desuden fremhævet ved op-
hængning af deres arbejde, således at værker, der var tildelt den store guldmedalje,
hang i Akademiets øvre skoler, mens værker, der havde modtaget den lille guldme-
dalje, hang på gangen og trapperne. 169 Et andet aspekt, der markerede den hierarkiske
orden, var de benævnelser af eleven, der fulgte de forskellige sekvenser af uddannel-
sen. Ved fremskridt i uddannelsen gik den studerende fra at være “lærling” i Akade-
miets lavere skoler, til at være “elev” i de højere skoler, til at være “artist” ved er-
hvervelsen af guldmedaljen. 170
Som den ovenstående fremstilling indicerer, var det langt fra alle elever, der gen-
nemgik hele den kunstakademiske uddannelse. Faktisk var det en absolut minoritet,
som nåede helt til guldmedaljen. Akademiet opererede med en skæv elevfordeling,
med forholdsvis mange studerende i de lavere klasser og forholdsvis få studerende i
de højere klasser. Forskellen mellem top og bund blev særligt tydelig fra år 1771, hvor
københavnske håndværkerlærlinge pålagdes at frekventere Akademiet for derved at
få en basisuddannelse i tegning; en praksis der også tidligere havde sat sit præg på
den akademiske virksomhed, eftersom man allerede år 1740 bekendtgjorde, at institu-
tionen foruden aspirerende kunstnere ville undervise andre: “Professions Forvante og
Handverkere, hvilke i deres adskillige Professioner ... Teigne-Konsten kand være nø-
168 Jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 58, 100, Saabye 1973 p. 23, Salling 1975 p. 24.
169 Jf. Jonge 1945 pp. 257, 261, Meldahl, Johansen 1904 pp. 99-100, Saabye 1973 pp. 11-12, Salling 1975 p. 35.
170 Jf. Salling 1975 pp. 5, 7. Desuden var det udbredt praksis, at elever tituleredes “Sieur”, mens artister benævntes
“Monsieur” (Meldahl, Johansen 1904 p. 68).
66