Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

den store guldmedalje. Denne pædagogik effektueredes ved klassernes afholdelse af
fire konkurrencer årligt, hvor elevernes tegninger fra det afviklede kvartal vurdere-
des, og de bedste belønnedes. 163 I de nederste klasser, hvor man tegnede efter forteg-
ninger, belønnedes eleven ved oprykning til næste trin, mens han i gips- og model-
skolen, hvor man tegnede efter gipsafstøbninger og den levende model, præmieredes
ved oprykning og medaljer. Akademiet uddelte små og store sølv- og guldmedaljer,
og erhvervelsen af den store sølvmedalje, som præmierede de bedste modeltegninger,
var nødvendig for deltagelse i konkurrencen om den store guldmedalje. 164 Guldme-
daljekonkurrencen hævede sig over undervisningens normale konkurrencepraksis,
eftersom den kun blev afholdt en gang hvert år, og efter år 1771 en gang hvert andet
år, og involverede udfærdigelsen af et afrundet maleri eller, for billedhuggernes ved-
kommende, et afrundet relief støbt i gips. 165 Den store guldmedalje udløste et rejsesti-
pendium og derved muligheden for studier af kunsten udenlands, fortrinsvis i Rom.
Akademielevens indlæring ansporedes således ved den konstante kamp om at nå
næste stadium i den etapevise bevægelse mod kunstnerstanden. Foruden oprykning
til næste niveau, involverede en konkurrencesejr andre privilegier. Vindere af den lil-
le sølvmedalje fik adgang til Kunstakademiets antiksal og fra 1771 til Det kgl. Billed-
galleri, hvor de frit kunne studere og eftertegne henholdsvis den akademiske samling
af gipsafstøbninger og den kongelige samling af billedkunst. 166 Ved modeltegningen
skulle eleverne indtræde og vælge plads i salen i henhold til deres konkurrencestatus,
således at “... dem, der have oppebaaret de store og smaa Præmier, først at gaa ind udi
Skoelen, og sammesteds udsöge sig det bedste Sted, paa hvilken den nest beste giorte
igien fölger, og saaledes de övrige, indtil den, som haver giort det sletteste, tilsidst
indgaaer”. 167 Derved etableredes en letaflæselig hierarkisering, hvor hver elev privile-
163 Jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 53, 568, Bilag vi, xvi, xxiv, Saabye 1973 p. 10.
164 Jf. Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. xxv, Salling 1975 p. 10.
165 Vedr. guldmedaljekonkurrencen, jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 57-59, 588-589, Bilag xiv-xv, xxv, Saabye
1973 pp. 21-23, Salling 1975.
166 Vedr. adgang til Kunstakademiets antiksal, jf. Jonge 1945 p. 272, Jørnæs 1970 p. 53, Saabye 1973 p. 20. Vedr.
adgang til Det kgl. Billedgalleri, jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 83, Bilag xxvi, Nørbæk 1972 p. 4, Salling, Smidt
2004 p. 54.
167 Citatet stammer fra Akademiets fundats af 1758 (Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. xvi) Jf. desuden Meldahl,
Johansen 1904 pp. 58-59, 568, Bilag xxiv-xxv, Saabye 1973 p. 18, Salling 1975 p. 5, Salling, Smidt 2004 p. 53. En
lignende praksis genfindes ved Det franske Kunstakademi, jf. Benhamou 1993 p. 81, Rubin 1977 pp. 21-22.
65