Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

modsætning til maneren, som var en adfærd, der afveg fra det sande karakter, skabt ved særprægede individuelle eller sociale, historiske omstændigheder. 156 Således ba- seredes den akademikunstneriske originalitet på herredømmet over dvs. selvkontrol- len af ens manér, det forhold som var i modstrid med naturen, hvilket vil sige i modstrid med de akademikunstneriske idealer. 157 Selvbemestring var en forudsætning for den kunstneriske originalitet. Samtidig er det forkert at sige, navnligt i Winckelmanns og Wiedewelts tilfælde, at der ikke var tale om et personligt kunstforhold. Man må snarere forestille sig en subjektivitet, hvor det “upersonlige” forsøgtes “personliggjort”, en kunstnerisk attitude hvor genialitet lå i evnen til at være i overensstemmelse med naturen, dvs. idealet. Denne subjektivitet står i stærk kontrast til moderne forståelser vedrørende relationen mellem individet og de større strukturer, mellem den personlige frihed og efterlevel- sen af overindividuelle idealer, og er et sigende udtryk for den diskrepans, der eksi- sterer mellem datidens og nutidens kunstforståelser. 158 Senere tider har ofte fremstillet kunstakademiet som værende repressiv i relation til den kunstneriske frihed, men i samtiden så mange tværtimod et frihedsaspekt i den akademiske uddannelse. Dati- dens instruktionsbøger i tegning, som i vid udstrækning sympatiserede med den akademiske undervisning, var ofte indlæg i den kunstneriske kamp mod lavsforholdene principles of visible objects, not disfigured by accident, or distempered by disease, not modified by fashion or local habits. Nature is a collective idea, and, though its essence exists in each individual of the species, can never in its perfection inhabit a single object” (Honour 1968 p. 105). 156 For eks. på kontrasteringen af natur og manér, jf. Cochin, Diderot 1954 p. 10, Dickel 1987 p. 261, Gombrich 2002 pp. 134-135, Kemp 1979 p. 122, Rubin 1977 p. 26. Der foregik i d. 18. årh. en diskursiv kamp om, hvad der var natur og manér, og dette begrebspar anvendtes også i en negativ kritik af kunstakademiets praksis, jf. Marian Hobson: “Diderot, the Academy, and Manner” i: Hargrove 1990 pp. 118, 122-128, Montagu 1994 p. 95, Weimarck 1996 pp. 165-166. 157 Charles Nicolas Cochin d. yngre skrev bl.a. i Den franske Encyklopædis artikel om “dessein”: “The vicious mannerism becomes ever greater a danger to the artists who have surrendered to it as they lose the self-control necessary to render faithfully the gracefulness and the simplicity of nature” (Cochin, Diderot 1954 p. 10). Forestillingen om, at tegnepraksisens implementering af en bestemt selvkontrol ikke var uforenelig med den personlige frihed, men tværtimod gavnlig for denne, observeres så sent som 1828, hvor de danske akademiprofessorer G.F. Hetsch og G.F. Ursin skrev om den geometriske tegnelære, hvorved eleven “... vænnes til en vis Sandhed og Correcthed i alle sine Frembringelser ...”, hvilket skulle medføre, at han “... næppe vil forfalde til det Manierede, ligesaa lidet som til den modsatte Feil, nemlig Stivhed og Pedanteri; thi her er kun Talen om Elementar-Kundskaber, med hvilke man maa blive saa Fortrolig, at Geniets höiere Flugt derved paa ingen Maade standses, men tværtimod hjælpes til at arbeide med mere Grundighed og Sikkerhed og altsaa med större Frihed” (Hetsch, Ursin 1828 pp. vii-viii). 158 Man bør huske på, at der mellem datidens og nutidens forståelser ligger et stort kompleks af individualismetanker, det være romantiske, borgerlig-liberalistiske etc. Datidens kunstforståelse er paradoksal i en moderne optik, men derfor ikke nødvendigvis i samtidens. 63
og betragtede sig selv som en befrielse fra den vilkårlige mesterlære, fra afhængig- hedsforholdet til enkeltpersoners manér. I stedet for lavskunstens traditionelle “Mus- terbücher”, eller fordansket “mønsterbøger”, dvs. samlinger af billedkunstneriske for- læg til afkopiering, tilbød de en praksis, der grundlagde bruddet med den gemene efterligning. 159 Dette opgør omformaterede det billedkunstneriske forståelsesrum, og fremførte en subjektivitet med særlige forvaltninger af friheden for at være fri. 160 4.2. Den distinktive dannelse. Kunstnerisk kontrol Den kunstakademiske uddannelse blev effektueret ved en række teknikker, der for- søgte at dirigere elevens kunstneriske praksis. Det foregående afsnit demonstrerede, hvorledes eleven blev disciplinært præget ved en række teknikker, der ansporede en bestemt skopisk-motorisk fremfærd. Dette afsnit vil fortsætte studiet ved at fokusere på andre områder af Det danske Kunstakademis ledelsespraktik, det være en række kontrolforanstaltninger, men også styrkelsen af en bestemt selvforståelse og derved motiveringen af en bestemt adfærd. ▪ Konkurrence og kontrol Kunstakademiets pædagogiske hovedprincip var elevkonkurrencen, markeret ved termer som “Concours”, “Concurrence” eller “Fortrins Strid”. 161 Derudover anvendtes begrebet “Emulation”, som udtrykte forestillingen om elevens stridsomme efterstræ- belse af Akademiets mål. 162 Kappestriden var den fundamentale motivator i den kunstakademiske uddannelsespraksis, implementeret på alle niveauer, lige fra den nederste til den øverste klasse, afsluttende med kronen på værket: konkurrencen om 159 Vedr. forholdet mellem tegnebøger og kunstakademi, jf. Bolten 1985 p. 250, Dickel 1987 pp. 43-44, 63-64, 143. Vedr. tegnebøgernes opgør med lavets mesterlære, jf. Dickel 1987 pp. 43, 63-64. Vedr. tegnebøger kontra Mus‐ terbücher, jf. Bolten 1985 p. 11, Dickel 1987 pp. 142, 252. 160 Forståelsen af frihed som en praktik i overensstemmelse med et overindividuelt begreb, det være naturen, fornuften, moralen, var vidt udbredt inden for dansk filosofi i sidste halvdel af d. 18. årh. I denne kontekst var frihed lig friheden til at gøre det rigtige. Jf. Nicolaisen 2002 p. 91. 161 Jf. Meldahl, Johansen 1904, Bilag pp. xiv-xvi, xxiv-xxv, Salling, Smidt 2004 p. 52. 162 Jf. Meldahl, Johansen 1904, Bilag pp. xiv, xvi. Begrebet anvendtes flittigt ved Det franske Kunstakademi, og er med stor sandsynlighed importeret fra denne kontekst (jf. Benhamou 1993 pp. 80-82). I det hele taget var den pædagogiske grundstruktur ved Det danske og Det franske Kunstakademi særdeles ens, hvilket beror på, at Det danske Akademi etableredes efter fransk forbillede ved franske kunstnere. 64
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?