Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

klassiske udtryk. En tilegnelse af det akademikunstneriske sprog, som muliggjorde
originale værker i overensstemmelse med akademiets etablerede idealer. 149
I denne praksis var det fuldkomment essentielt, at grundlaget var på plads, dvs. at
kunstneren besad den nødvendige viden og færdighed vedrørende håndteringen af
den ideelle stil. Den akademiske uddannelse var fundamentet for den videre billed-
kunstneriske udfoldelse. For at nå det punkt, hvor der kunne skabes nye ideale vær-
ker, måtte kunstneren gennemgå en langvarig skoling, der gradvis bibragte ham den
krævede basis. Ved kunstakademiets skematiske, kumulative uddannelse opbygge-
des den billedkunstneriske kompetence lidt efter lidt, og det var af stor vigtighed, at
eleven bemestrede hvert niveau korrekt, før han blev oprykket til det næste. 150 Således
funderedes den akademikunstneriske udfoldelse på en indledende regimentering af
elevens adfærd, for som den engelske kunstner og præsident for The Royal Academy
of Arts Sir Joshua Reynolds skrev i år 1784: “The first part of the life of a student, like
that of other school-boys, must necessarily be a life of restraint. The grammar, the ru-
diments, however unpalatable, must at all events be mastered ...”. 151
Når fundamentet var blevet lagt, når vejen var blevet anvist, kunne den akademi-
ske kunstner forvalte den tilegnede kompetence “frit”, dvs. der åbnedes et vist spille-
rum for en kunstnerisk originalitet. Med den akademiske uddannelse som grundsten
havde kunstneren nu mulighed for at skabe originale udtryk for den sande billed-
kunst. Wiedewelt skrev om sammenhængen mellem grundige studier af de antikke
værker og den kunstneriske originalitet: “Naar en Konstnere bygger paa denne
Grund, og lader sig leede paa denne Vey, da kan han ikke feile, men med destostørre
Sikkerhed siden overlade sig til at eftersøge Naturen, og foreene de fuldkomne Skiøn-
heder udi alle Deele. Thi den som bestandigen træder udi en andens Fodspoer, kom-
149 Målet var at imitere de kunstneriske forbilleder uden at kopiere. Vedr. denne praksis, jf. Goldstein 1975 p.
104-106, Goldstein 1996 pp. 100-104, 234-236, 240-243, 245 ff, Honour 1968 pp. 107 ff, Wiedewelt 1762 pp. 31-32.
150 For eks. på opbygningen af den billedkunstneriske praksis, jf. Carline 1968 p. 25, Cochin, Diderot 1954 pp. 2,
5, 12, Plank 1999 p. 120, Preisler 1753-1754 del 1 p. 5, del 2 p. 3, del 3 p. 7 fra titelblad (bogen er uden sidetal). I
denne sammenhæng var tiden en vigtig faktor. Den kunstneriske ekspertise krævede et langvarigt engagement
med hårdt arbejde, ofte udtrykt ved parolen “nulla dies sine linea”, ingen dag uden en streg. Jf. bl.a. fig. 6, hvor
den kunstneriske praksis fremstilles som en gammel kvinde. Jf. desuden Bukdahl 2004 p. 61, Cast 1981 p. 164,
Christensen 1999 p. 53, Cochin, Diderot 1954 pp. 12-13, Rubin 1977 p. 19, Winckelmann 1995 p. 22.
151 Carline 1968 p. 59. Citatet stammer fra Reynolds Discourses on Art.
61