Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Kropstegningen indledtes med tegning efter plancher, dernæst efter skulpturer og af-
slutningsvis efter den levende model, og hver fase var igen hierarkiseret, således at
man begyndte med enkeltdele for derefter at begive sig ud i mere komplekse størrel-
ser. Eks. i planchetegningen hvor man indledte med øjne, ører, næse... for efterfølgen-
de at tegne hele hovedet og så fremdeles, indtil man kunne tegne hele kroppen. En
slags ABC for kropstegningen. 143
Denne kunstuddannelse forsøgte at erstatte den traditionelle mesterlære, lavsud-
dannelsen, hvor eleven, eller retteligt lærlingen, indgik i et personligt læringsforhold
til en fagmester, en autoriseret erhvervsudøver. Mesterlæren var en kontraktlig over-
enskomst mellem mesteren og lærlingen, hvor førstnævnte var forpligtet til at indvie
sidstnævnte i sin faglige viden, hvilket foregik ved varierende demonstrationer, pri-
mært i forbindelse med værkstedets forhåndenværende arbejde. Undervisning i den
moderne betydning af ordet var minimal. Den afgørende indlæring foregik ved delta-
gelse i produktionsprocessen, hvor eleven forsøgte at eftergøre den demonstrerede
praksis og gradvist blev involveret i mere komplicerede aspekter. Uddannelsen blev
afsluttet ved en enkelt prøve, der godkendte elevens forløb en bloc. Mesterlæren var
overordnet set en noget usystematisk, ustruktureret uddannelsesform, uden definere-
de undervisningslokaliteter, uden fastsatte niveauinddelinger, og mærket af den en-
kelte mesters foreliggende praksis. Elevens udvikling effektueredes i en omskiftelig,
tilfældigt præget kontekst, ved en ikke fikseret tid. 144
Akademiets serielle, kumulative uddannelsesform involverede en disciplinær tid,
en bemægtigelse af uddannelsesforløbet gennem etableringen af en bestemt sekvens,
der sørgede for at eleven undergik en afpasset, opbyggende proces for afslutningsvis
at udtræde med den tilstræbte færdighed. Ved regelmæssige tilsyn og gradvise prø-
ver sikrede man sig, at elevens praksis var korrekt, dvs. kvalificeret til næste stadium,
143 Læse-/skrivetræningens ABC, hvor den studerende gik fra enkelte bogstaver til ord til hele sætninger osv.,
var et ofte anvendt billede på, hvorledes tegnepraksisen burde bedrives, jf. titlen på Fosies tegnebog, jf. desuden
Bolten 1985 pp. 192, 245, 313, Dickel 1987 pp. 207-208, 245 ff, Goldstein 1996 pp. 30, 44, Kemp 1979 p. 127.
144 Lavskunstnere og til dels hofkunstnere havde et bredt, flersidigt fagområde, eftersom de både var involveret
i “kunstnerisk” og “håndværksmæssigt” maleri (og hvad som ligger derimellem), hvilket må have givet mesterlæren
en yderligere diversitet i forhold til den akademiske uddannelse og derved en mere omvekslende
form. Kunstakademiets undervisning fokuserede stort set eksklusivt på historiemaleriet og især den implicerede
kropsforståelse og kunne derfor nøje anpasse elevens uddannelse mod dette mål. Vedr. mesterlæren, jf. Efland
1990 pp. 22-25, Foucault 2002b pp. 172, 175, Korsgaard 1997 p. 25, Raffnsøe 2002 pp. 25 ff.
58