Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

Caractere, og en Tegnere ikke kan give sin Figure den samme, uden selv at erlegge det ved en fyrig Geist og stærk Indbildnings-Kraft, som den kolde Siel udi en Model ikke føler, eller ved Action, der tilhører visse Passioner, ikke kan udtrykke”. 133 Wiedewelts kunstpraksis var forankret i en stærk, inderlig oplevelse af det sande udtryk. Trods at Wiedewelt lagde op til et følelsesfuldt, personliggjort kunstforhold og distancerede sig fra den dominante mere kølige, kalkulerende akademiske attitu- de, var der dog ikke tale om en subjektiv, romantisk forståelse. Den billedkunstneriske udfoldelse skulle i overensstemmelse med Winckelmanns tanker grundes i gen- oplivningen af en eksemplarisk græsk-antik kunstnerånd, der kunne tilnærmes ved indfølende studier i de antikke skulpturer. 134 Attituden var anderledes, men den inde- bar stadigvæk en klar, overindividuel norm angående kunstnerisk udtryk og adfærd. Det ovenstående citat afspejler en generel periodisk tendens, en nyklassicistisk indstil- ling, der omvurderede den kunstneriske selvforståelse og derved stillede andre krav til den akademiske praksis. Dette forhold vil blive berørt senere hen. Wiedewelts udsagn omhandler gengivelsen af det emotionelle udtryk, dvs. krop- pens refleksion af det indre følelsesliv. Han tog derved del i akademiets omfattende ekspressionsteoretiske virksomhed, beskæftigelsen vedrørende den korrekte relation mellem menneskets indre og ydre rørelse. Afbildningen af følelsesudtryk var et fun- damentalt element i den akademikunstneriske praksis. Når kroppen indtrådte i den akademiske hovedgenre, historiemaleriet, var ansigtsudtryk, holdning, gestus kapita- le mekanismer i den narrative konstruktion. Det mest betydningsfulde akademiske studie vedrørende følelsesudtryk var den franske akademidirektør Charles Le Bruns skematisering af ansigtsudtryk fra 1660’erne. Ved nøje fastlæggelse af udtryksnormer etablerede Le Brun en gennemført kodning af kropssproget, som garanterede en ens- artet billedkunstnerisk håndtering af de emotionelle udtryk og derved en reguleret 133 Wiedewelt 1762 pp. 16-17, Weimarck 1996 p. 135. Winckelmann skrev vedr. kunstakademiets model: “Die innere Empfindung bildet den Charakter der Wahrheit, und der Zeichner, welcher seinen Akademien denselben geben will, wird nicht einen Schatten des Wahren erhalten, ohne eigene Ersetzung desjenigen, was eine ungerührte und gleichgültige Seele des Modells nicht empfindet, noch durch eine Aktion, die einer gewissen Empfindung oder Leidenschaft eigen ist, ausdrücken kann” (Winckelmann 1995 pp. 8-9). 134 Goldstein 1996 pp. 152-153. 55
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bruns formularer var det almindelige udgangspunkt for den billedkunstneriske beskæftigelse med følelsesudtryk i det 18. århundrede. De blev kritiseret for at være rigide, skematiske, men beholdt en fremtrædende plads i det praktiske arbejde. 136 Le Bruns udlægning var central, men ikke enerådende, og blev gennem tiden ud- fordret af nye idealer, eks. lagde den winckelmannske holdning afstand til voldsomt affektive udtryk og betonede et blødere udtryksskema. 137 Selv om den kunstakademi- ske undervisning ikke efterlevede Le Bruns system slavisk, implementerede den sta- digvæk et særdeles fikseret udtryksregister, grundet elevernes omfattende studier af de normative kunstværker. Akademiets billedkunstneriske kanon var velinstitutiona- liseret, hvilket fastlagde elevernes kunstneriske udsyn, hvilket igen medførte en ud- præget homogen opfattelse vedrørende de korrekte ekspressioner. Denne praksis blev bl.a. understøttet ved en mængde bøger med eksemplariske kunstforlæg desangående følelsesudtryk. 138 Charles Le Brun selv var i realiseringen af sine udtryksfomularer stærkt inspireret af de sanktionerede kunstmodeller, og formularerne var på ingen måde i konflikt med de billedkunstneriske forbilleder, men nærmere et destillat af indtryk fra akademiets mestre. 139 Gennem talrige observationer af de akademiske kunstmodeller fik eleverne en klar fornemmelse af, hvorledes de forskellige følelser skulle angives. 140 135 Vedr. Le Bruns ekspressionsteori, jf. Bryson 1981 pp. 43 ff, Goldstein 1996 pp. 194 ff, Helsdingen 1980 pp. 14, 19, Kemp 2007 pp. 53 ff, Kemp, Wallace 2000 pp. 97-100, Montagu 1994. 136 Le Bruns formularer blev trykt adskillige gange, bl.a. i Den franske Encyklopædi, hvor de i artiklen “dessein” bliver fremhævet (Cochin, Diderot 1954 p. 11, Montagu 1994 pp. 175 ff, Petherbridge, Jordanova 1997 p. 66). Abildgaard ejede en engelsk version af Le Bruns studie og synes billedkunstnerisk påvirket af udtryksskemaerne (Christensen 1999 pp. 161-163). Vedr. udtryksskemaernes indflydelse i sidste halvdel af d. 18. årh., jf. Benhamou 1993 p. 86, Goldstein 1996 p. 44, Kemp 2007 pp. 65-66, Montagu 1994 pp. 85 ff, Rogerson 1953 pp. 75-76. 137 Jf. Christensen 1999 p. 14, Monrad 1990 p. 10, Montagu 1994 p. 97, Petherbridge, Jordanova 1997 p. 82, Winckelmann 1995 pp. 21-22. 138 Jf. Montagu 1994 pp. 91 ff. 139 Jf. Ackerman 1961 pp. 86-87, Goldstein 1996 pp. 194-196, 198. 140 Sekretær og professor ved Det franske Kunstakademi i sidste halvdel af d. 17. årh. Henri Testelin skrev om tillæringen af følelsesudtryk ved studier af eksemplariske værker: “... it was judged that a skilled man, after having studied the beautiful antique figures, would have learnt from them, and impressed on his mind the most beautiful physiognomic forms according to the expression of their characters ... and that he could then apply them to the expression of the figures he had to represent” (Montagu 1994 p. 70). Charles Nicolas Cochin d. yngre skrev om samme emne: “... in order to turn the wealth of his fancy to sure and quick account it is first of all necessary that he have studied, in the drawings of the masters who have best succeeded, the symbols which 56
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?