Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Caractere, og en Tegnere ikke kan give sin Figure den samme, uden selv at erlegge
det ved en fyrig Geist og stærk Indbildnings-Kraft, som den kolde Siel udi en Model
ikke føler, eller ved Action, der tilhører visse Passioner, ikke kan udtrykke”. 133
Wiedewelts kunstpraksis var forankret i en stærk, inderlig oplevelse af det sande
udtryk. Trods at Wiedewelt lagde op til et følelsesfuldt, personliggjort kunstforhold
og distancerede sig fra den dominante mere kølige, kalkulerende akademiske attitu-
de, var der dog ikke tale om en subjektiv, romantisk forståelse. Den billedkunstneri-
ske udfoldelse skulle i overensstemmelse med Winckelmanns tanker grundes i gen-
oplivningen af en eksemplarisk græsk-antik kunstnerånd, der kunne tilnærmes ved
indfølende studier i de antikke skulpturer. 134 Attituden var anderledes, men den inde-
bar stadigvæk en klar, overindividuel norm angående kunstnerisk udtryk og adfærd.
Det ovenstående citat afspejler en generel periodisk tendens, en nyklassicistisk indstil-
ling, der omvurderede den kunstneriske selvforståelse og derved stillede andre krav
til den akademiske praksis. Dette forhold vil blive berørt senere hen.
Wiedewelts udsagn omhandler gengivelsen af det emotionelle udtryk, dvs. krop-
pens refleksion af det indre følelsesliv. Han tog derved del i akademiets omfattende
ekspressionsteoretiske virksomhed, beskæftigelsen vedrørende den korrekte relation
mellem menneskets indre og ydre rørelse. Afbildningen af følelsesudtryk var et fun-
damentalt element i den akademikunstneriske praksis. Når kroppen indtrådte i den
akademiske hovedgenre, historiemaleriet, var ansigtsudtryk, holdning, gestus kapita-
le mekanismer i den narrative konstruktion. Det mest betydningsfulde akademiske
studie vedrørende følelsesudtryk var den franske akademidirektør Charles Le Bruns
skematisering af ansigtsudtryk fra 1660’erne. Ved nøje fastlæggelse af udtryksnormer
etablerede Le Brun en gennemført kodning af kropssproget, som garanterede en ens-
artet billedkunstnerisk håndtering af de emotionelle udtryk og derved en reguleret
133 Wiedewelt 1762 pp. 16-17, Weimarck 1996 p. 135. Winckelmann skrev vedr. kunstakademiets model: “Die
innere Empfindung bildet den Charakter der Wahrheit, und der Zeichner, welcher seinen Akademien denselben
geben will, wird nicht einen Schatten des Wahren erhalten, ohne eigene Ersetzung desjenigen, was eine ungerührte
und gleichgültige Seele des Modells nicht empfindet, noch durch eine Aktion, die einer gewissen
Empfindung oder Leidenschaft eigen ist, ausdrücken kann” (Winckelmann 1995 pp. 8-9).
134 Goldstein 1996 pp. 152-153.
55