Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

mit diesem wahren Geschmacke des Altertums muß man sich seinen Werken nä-
hern”. 129
Elevens akkumulerede viden om den ideelle kropsgestalt var særligt applikabel i
det afsluttende og centrale stadium, modeltegningen, hvor han placeredes over for en
konkret, fysisk krop. Trods at Akademiet i udvælgelsen af modeller stræbte efter de
“beqvemmeste Skabninger”, ville disse nødvendigvis være mangelfulde i relation til
idealet. 130 Denne omstændighed fordrede en diskriminerende tilgang, hvor modellens
defekter blev korrigeret i overensstemmelse med den tillærte form. I modellens parti-
kulære krop indlæstes den ideelle krop; en aktivitet som blev motiveret ved at lade
modellen indtage ideelle, klassiske stillinger. 131 Der var således i modeltegningen
mindst tre kroppe i spil, den anatomiske, den kunstneriske og den fysisk foreliggen-
de, dvs. modellens. 132 Dette forhold reflekteres i akademiprofessor Christian August
Lorentzens maleri af Akademiets modelskole fra ca. 1815-1820, hvor alle tre kroppe er
repræsenterede og bidrager til den definitive model (fig. 23). Dertil kom den matema-
tiske forståelse, som påvirkede kropsrelationen på flere fronter. Det bør endnu en
gang bemærkes, at de beskrevne kropstilgange ikke ekskluderede hinanden, men ind-
gik i komplekse, ofte assisterende sammenhænge.
At applicere den ideelle gestalt på modellens konkrete, ufuldkommene krop kræ-
vede en betydelig forestillingsevne skærpet ved talrige erfaringer. Ifølge Wiedewelt
var der tale om en heftig, nærmest lidenskabelig akt, for som han skrev vedrørende
en jævnførelse af samtidens og antikkens kunstpraksis: “Naturen viiste sig der i saa
mange sande og ædle Bevægelser og Stillinger, som en Model udi vore Tiders Aca-
demier ikke kan bringes til, da det er den inderlige Følelse, som skal bilde den sande
129 Winckelmann 1995 p. 23. Den franske, akademisk orienterede kunstteoretiker Roland Fréart de Chambray
skrev 1662: “And should the Workman think to imitate things according to their external apperance; ’tis certain,
that if he place them ill, he represents them so, and will form but an ill resemblance of them; so as before he takes
the Crayon and the Pensils in his hand, he should first adjust his Eye with Reason by the Principles of Art, which
teaches us to behold things, not as they appear in themselves only, but as the ought to be” (Montagu 1994 p. 71).
Jf. desuden Cochin, Diderot 1954 pp. 5-8, Goldstein 1996 p. 150.
130 Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. v, Saabye 1973 p. 19.
131 Goldstein 1977 p. 45, Goldstein 1996 pp. 150, 159, 167-168, 173-174, Rubin 1977 p. 26, Weimarck 1996 pp. 134,
136. Det var ikke tilladt for eleverne, at indtræde i modelskolen før modellen var stillet, dvs. havde indtaget sin
position. Dette gjorde transitionen mellem oplevelsen af den partikulære, fysiske og den ideelle krop nemmere,
jf. Meldahl, Johansen 1904 p. 52, Weimarck 1996 p. 132.
132 Jf. Mårten Snickare: “Kroppen - den tecknade och den tecknande” i: Holger 2005 pp. 66-69.
54