Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

De ovenfor beskrevne tiltag var elementer i et generelt forehavende, hvor indivi-
dets særegne bevægelseshabitus forsøgtes erstattet med en akademisk normativ mo-
torik. 126 Kunstakademiets praksis indbefattede en standardisering af kropsforholdet,
og dette virke observeres tillige i tegneundervisningens arkitektoniske ramme, eks. i
modeltegningens amfiteatralske indfatning, hvor eleverne blev fastgjort i et ensartet,
koncentrisk forhold til modellen, hvilket bidrog til en normalisering af deres kropsli-
ge relation til tegneobjektet (jf. fig. 17, 18). Denne skolære observationsmodel havde
sin oprindelse i det anatomiske teater og var vidt udbredt i periodens uddannelses-
rum. 127
▪ Det forbilledlige blik
Foruden den matematiske forståelse blev akademielevernes kropstegning informeret
ved undervisning i anatomi og ved studier af autoritative kunstmodeller. Disse tilgan-
ge leverede ideelle fremstillinger af menneskekroppen, der styrkede elevens blik for
den akademisk normative krop. Gennem langvarig beskæftigelse med den kanoniske
kropsmodel funderedes et syn, der var ekstremt fortrolig med den rette kropsge-
stalt. 128 Den omhyggelige indlæring skulle bevirke, at eleven ville tegne med idealet
for øje, dvs. uvilkårligt genfremkalde den eksemplariske model. Talrige eftertegnin-
ger af billedkunstneriske forlæg, det være stukne plancher (jf. fig. 19, 20), fortegninger
og skulpturer (jf. fig 21), og grundige studier i ideale anatomiske modeller (jf. fig. 22)
lærte eleven at se den ideelle form. Den tilegnede indsigt skulle nyttiggøres i den ef-
terfølgende praksis, dvs. være instruerende for beskæftigelsen, og derved aktivere en
nøje korrespondance med den normative orden. Den akademiske kropsmodels im-
prægnering i elevens blik sikrede, at kropstegningen blev anskuet ved en idealiseren-
de optik, for som Winckelmann skrev om kunstsynets understøttelse ved studiet af de
antikke værker: “ Mit einem Auge, welches diese Schönheiten empfinden gelernet,
126 Vedr. tegnepraksisens kropslige standardisering, jf. Dickel 1987 pp. 258, 260.
127 Den amfiteatralske konstruktion synes at være et diagram for den skolære observation i d. 18. årh, jf. Markus
1993 pp. 228, 232-233, Weimarck 1990 p. 98, Weimarck 1992 p. 64. I det 17. og 18. årh. var det almen praksis at
underkue det subjektive blik, jf. Crary 1990 p. 9. Vedr. relationen til det anatomiske teater, jf. Weimarck 1996 p.
36, 133. Vedr. udformningen i Det danske Kunstakademi, jf. Saabye 1973 pp. 17-18.
128 Jf. Kragelund 1999 pp. 473-474.
53