Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

langs og tværs saa vel over det, de tegne efter, som det, de tegne paa, [...] da at lade
Hielpe-Stregerne blive borte og kun forestille sig dem ...”. 122
Kropstegningens geometriske orientering aktiverede et rationelt, matematisk blik,
dvs. opøvelsen af et øje, der kunne uddrage den absolutte legemsstruktur præcist. Et
ekspressivt eksempel på denne tanke observeres i Preislers tegnebog, hvor det fortæl-
les: “... dem bekannten Sprichwort heist; Daß der Zeichner den Cirkul [passeren] im
Aug haben müsse, wie der Bildhauer in der Hand”. 123 En forståelse der undertiden
udmøntede sig i meget direkte billedlige oversættelser (jf. fig. 16). Passeren i øjet var
et malende udtryk for bestræbelsen på kunstnersynets instrumentelle fremfærd; øjet
der med objektiv akkuratesse kunne fastsætte den tegnede krops proportioner. 124
I det hele taget synes passeren at være en nærmest emblematisk figur i periodens
kunstakademiske tegneundervisning (jf. bl.a. dets position i fig. 4, 7, 15, 35), en model
for kropsbeherskelsen både når det gjaldt øjets og håndens aktivitet. Trods at tegnin-
gen efter forlæg benævntes frihåndstegning og på den vis var modstillet tegningen
med eks. passer og lineal, synes den frie hånds forvaltning at finde sin model i de fik-
serende tegneinstrumenter. Ved dens klare, kontrollerede linieføring repræsenterede
passeren en eksemplarisk tegnestil. For at vænne hånden til en ren, kontrolleret akti-
vitet blev tegnepraksisen ofte indledt med øvelse i brug af passer, omhyggelig teg-
ning af geometriske former og deslige. 125 Derved fremvirkedes en instrumentalisering
af kroppen, dvs. en hånd som efterlevede passerens korrekthed.
122 Fosie 1753 p. 6, Plank 1999 p. 127, Preisler 1753-1754 del 2 p. 5 fra titelblad (bogen er uden sidetal).
123 Plank 1999 p. 126, Preisler 1753-1754 del 2 p. 3 fra titelblad (bogen er uden sidetal).
124 Vedr. tillæringen af det rationelle, matematiske syn, jf. Fosie 1753 pp. 3 ff, Dickel 1987 pp. 252 ff, Plank 1999
p. 126, Preisler 1753-1754 del 2 p. 3 fra titelblad (bogen er uden sidetal). Denne skoling af synet synes forbundet
med den kartesianske forestilling om det ideelle, statiske øje, der overskrider det partikulære, fysiske blik, jf.
Crary 1990 pp. 38-40, 43, 47-48, Jay 1988 p. 7, Kemp 1990 p. 234. For eks. på tegnepraksisens kontrollering af synets
fysiske aspekt, jf. Fosie 1753 p. 3, Preisler 1753-1754 del 1 p. 5 fra titelblad (bogen er uden sidetal).
125 Iflg. Det danske Kunstakademis reglement fra 1771 indbefattede undervisningen i geometri, at læren skulle“...
tilholde Skolarerne, i hans Overværelse, at øve sig selv i at bruge Cirkelen” (Meldahl, Johansen 1904, Bilag
p. xxii). Akademiprofessoren G.F. Hetsch beskrev 1834 Kunstakademiets tegneundervisning og deklarerede
vedr. tegning med passer og lineal, at eleven ville opnå: “... en Nøiagtighed og Bestemthed i formerne, hvilken
han senere alletider bør stræbe efter at opnaa i sine Tegninger”, og om den senere tegnepraksis: “... han holdes
nu til den samme Nøiagtighed i at opfatte og fremstille Legemernes perspectiviske Billeder paa fri Haand, som
han før anvendte til strængt at afbilde deres geometriske form ved Hjelp af Passer og Lineal” (Hetsch 1834 pp.
8-9). Jf. desuden Goldstein 1996 pp. 150-151, Plank 1999 p. 75. Vedr. den indledende tegning af geometriske
former, jf. Cochin, Diderot 1954 p. 3, Hetsch 1834 p. 8, Hetsch, Ursin 1828, Kemp 1979 pp. 133-135.
52