Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
proportioner (jf. fig. 8, 9, 10). Denne matematiske indramning tilbød kropstegningen<br />
en klar, konsistent metode i dimensioneringen og positioneringen af de legemlige ele-<br />
menter og garanterede samtidig en kropslig regularitet i overensstemmelse med de<br />
akademiske idealer. Ved gentagen øvelse tilegnede eleven sig en færdighed i at analy-<br />
sere kroppen ud fra et geometrisk mønster, der i sin fikserende systematik tilsikrede<br />
en bestemt kropslig idealitet. 119 Gradvist blev den teoretiske udlægning af kroppen til<br />
en førrefleksiv synspraksis, en naturlig kropsanskuelse, hvorved kropstegningen in-<br />
stinktivt blev afstemt efter den geometriske matrice. Tidens tegnebøger leverer klare<br />
eksempler på en gennemført matematisk kropstilgang; en praksis som i forhold til<br />
eftertegningen af de akademiske kunstmodeller dog indebar en potentiel konflikt,<br />
eftersom kunstmodellerne ikke altid stemte overens med de matematiske forskrif-<br />
ter. 120 Den eksplicit matematiske praksis synes primært dominant i det tidlige stadium<br />
af tegneøvelsen, og periodens tegnebøger blev da også benævnt “fundamentbøger”<br />
eller “elementarbøger”. 121<br />
Et mere rudimentært udtryk for den geometriske anskuelse var anvendelsen af et<br />
linienet, dvs. nedlæggelsen af et regelmæssigt net af horisontale og vertikale linier<br />
over tegningen. Derved kunne eftertegningens korrekthed kontrolleres nøje. Indled-<br />
ningsvis praktiseredes denne teknik ved en konkret indtegning af linier eller brug af<br />
gitternet, som det anskueliggøres i Den franske Encyklopædis præsentation af tegne-<br />
redskaber (fig. 15), men intentionen var at disse “Examinir-Linien”, som Johann Dani-<br />
el Preisler benævnte dem, med tiden ville blive en immateriel størrelse, dvs. en fore-<br />
stillet konstruktion i tegningen af kroppen, for som Jacob Fosie skrev i sin tegnebog:<br />
“Kunde unge Mennesker først bringes til at forestille sig adskillige Streger, at løbe paa<br />
119 Kroppens “regulare Eintheilung” skulle klarificeres på baggrund af “Zergliederungen” (Preisler 1753-1754<br />
del 1 p. 4 fra titelblad (bogen er uden sidetal)). Vedr. den geometriske kropsanskuelse i tidens tegnebøger, jf.<br />
Dickel 1987 pp. 142, 252 ff, Kemp 1979 pp. 133-134.<br />
120 Matematikken havde en noget tvetydig status i den kunstakademiske tegnepraksis, eftersom de geometriske<br />
modeller ikke altid harmonerede med de bille<strong>dk</strong>unstneriske forbilleders praksis. Dette forhold affødte til tider<br />
kontrovers, f.eks. de såkaldte perspektivkrige ved Det franske Kunstakademi i d. 17. årh., hvor tilhængere af<br />
den geometrisk-perspektiviske tilgang var i konflikt med tilhængere af de bille<strong>dk</strong>unstneriske forbilleders forrang,<br />
jf. Goldstein 1996 pp. 192-193, Kemp 1990 pp. 119 ff.<br />
121 Jf. Christensen 1999 pp. 216-217, Fonden 1897 pp. 257-258, Nørbæk 1972 pp. 5-6, Saabye 1973 p. 12.<br />
51