Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

▪ Den korrekte krop
Det var kunstakademiet magtpåliggende, at tegningen efter de billedkunstneriske
modeller blev bedrevet med stor akkuratesse, dvs. at forlæggene fulgtes eksakt, såle-
des at eleven tilegnede sig den korrekte stil præcist. 115 Dette forsøgtes sikret ved en
række tiltag, bl.a. ved henstillinger om at tegne langsomt og sikkert og ved anvendel-
sen af tegneredskaber, der nødvendiggjorde en varsom praksis. 116 I bestræbelserne på
nøjagtighed indtog den matematiske anskuelse en vigtig rolle. Dette perspektiv leve-
rede en objektiv kontrol af eftertegningens rigtighed, hvilket afmonterede en arbitrær
tegnepraksis. Det kom eks. til udtryk i fastlæggelsen af kroppens proportioner, bl.a.
ved minutiøse opmålinger af de billedkunstneriske forbilleder (jf. fig. 11, 12). Kunst-
akademiets undervisning i den opmålte kropsgestalt bevirkede, at eleverne med tiden
fik et særdeles indgående kendskab til de normative kropsproportioner, for som den
akademiuddannede maler C.F. Høyer fortalte: Praksis var, at “... studere Naturen
(den menneskelige Figur) saa ideligen, at man kunde den udenad ...”. 117 Tillæringen af
kroppens proportioner skulle sikre kropstegningen den korrekte struktur, dvs. over-
ensstemmelse med den autoriserede kropsnorm. Succeskriteriet var, at eleverne til
sidst per automatik ville genkalde sig de rette kropsmål og regulere tegningen efter
den fastlagte orden. 118
Det var en udbredt praksis i periodens tegnebøger, at demonstrere den kropslige
gestalt ved en geometrisk skematisering og derved forenkle håndteringen af kroppens
115 Vedr. akademiets ønske om nøjagtighed, jf. Cochin, Diderot 1954 pp. 4-5, Dickel 1987 pp. 258 ff, Goldstein
1996 pp. 121, 150, 186, Rubin 1977 p. 21. Den danske kunstner C.F. Høyer beretter om akademiprofessor og til
tider -direktør Nicolai Abildgaards principper indenfor tegnelæren: “At naar man copierede, saa var det en væsentlig
Hovedregel at følge Originalen troeligen” (jf. Christensen 1999 p. 309).
116 Særligt i tegnelærens indledende fase opfordredes eleverne til en forsigtig, velovervejet fremfærd, jf. Cochin,
Diderot 1954 p. 5, Fosie 1753 p. 3, Preisler 1753-1754 del 1 p. 5 fra titelblad (bogen er uden sidetal). Samtidig var
det kutyme at indlede den akademiske tegnepraksis med anvendelsen af rødkridt, der i forhold til andre kridttyper
krævede et mere adstadigt tempo og var sværere at viske ud, hvilket nødvendiggjorde en mere metodisk,
pertentlig adfærd, jf. Rubin 1977 p. 28. Vedr. begynderens anvendelse af rødkridt, jf. Karin Kryger: “Tegninger
efter afstøbninger” i: Kjerrman, Nørgaard, Zahle, Bertelsen 2004 pp. 214-215, Saabye 1973 p. 11, Ursula Weekes:
Techniques of Drawing from the 15th to the 19th Centuries. Oxford, Ashmolean Museum, 1999, p. 18. Også brugen
af pen fremhævedes i aftvingelsen af stor præcision, jf. Dickel 1987 p. 259.
117 Citeret efter Kragelund 1999 pp. 473-474. Vedr. memoreringen af den kropslige struktur, jf. Bell 1963 p. 14,
Cochin, Diderot 1954 p. 3.
118 Iflg. Johann Daniel Preisler ville tillæringen af kroppens proportioner: “... das Aug dadurch rechtschaffen
versichert, wie lang jedweder Theil seyn muß ...” (Plank 1999 p. 127, Preisler 1753-1754 del 2 p. 4 fra titelblad
(bogen er uden sidetal)). Jf. desuden Cochin, Diderot 1954 p. 4, Goldstein 1996 pp. 150-151.
50