Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

hånd og øje. Således var akademiets undervisning rettet mod en kontrolleret dygtig-
gørelse af elevernes kroppe, anskueliggjort ved en lang række teknikker, der kredsede
om elevernes korrekte kropslige selvbeherskelse. Derved rummede den kunstakade-
miske institution et klart disciplinært aspekt i den foucaultske forstand, dvs. den ind-
befattede en magtteknologi, som ved operationer på det mikrofysiske, kropslige plan
forsøgte at regulere individers adfærd i overensstemmelse med de gældende normer.
Den årelange tegneøvelse frembragte kunstnere, der så kroppen og førte kridtet i
overensstemmelse med de akademiske idealer.
Den akademiske tegnelære baseredes på efterligningen af billedkunstneriske for-
billeder. Indledningsvis ved tegning efter eksemplariske forlæg, først i todimensionel
form ved grafiske blade, dernæst i tredimensionel form ved gipsafstøbninger, og af-
slutningsvis ved tegning efter den levende model, hvori man genkaldte sig forbille-
dernes praksis. Hvert trin involverede talrige, nøje udførte eftertegninger, foretaget
under lærernes fordringsfulde inspektion. Tillæringen af den akademiske tegnestil
var således en særdeles omstændelig proces. Gennem “exercitiernes” møjsommelige,
repeterende fremfærd blev elevens hånd og øje indøvet i den korrekte praksis. 113 Ef-
fektueringen af en kropslig disciplinering gennem pertentlig eftertegning var en be-
vidst taktik i bestræbelsen på at gøre hånd og øje lydig, og derved skabe grundlaget
for en konvergens med den sanktionerede teknik, dvs. sætte eleven i stand til at tegne
som de billedkunstneriske forbilleder, for som den fremtrædende tyske kunstner An-
ton Raphael Mengs (1728-1779) skrev: “Die erste Bemühung eines Anfängers soll
seyn, das Auge zu gewöhnen, so daß er dadurch fähig werde, alles nachmachen zu
können. Zugleich soll er sich der Handübung befleißigen, damit die Hand gehorsam
sey, zu thun, was er will; und nach diesen allererst die Regeln und das Wissen der
Kunst erlernen”. 114
113 Det danske Kunstakademis tegnelære blev beskrevet som “exercitier” (jf. Meldahl, Johansen 1904 pp. 52-53).
Ordet var på daværende tidspunkt ikke knyttet tæt til det militære, men betegnede øvelser mere generelt. Det
indicerer dog klart, at der var tale om indlæring ved gentaget øvelse af en fastsat praksis.
114 Dickel 1987 p. 1. Citatet stammer fra Mengs Gedanken über die Schönheit und über den Geschmack in der Mahlerey
fra 1774. For andre eks. på tegnelærens disciplinære aspekt, jf. Cochin, Diderot 1954 p. 5, Daston, Galison 2007
pp. 99-100, Dickel 1987 p. 9, 258-262, Fosie 1753 pp. 2-3, Planck 1999 p. 120, Preisler 1753-1754 del 3 p. 7 fra titelblad
(bogen er uden sidetal), Rubin 1977 p. 21.
49