Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

fattende dataindsamlinger blev der sat nye standarder for den repræsentative akkura-
tesse. 103 Med afsæt i nøje udvalgte, nær perfekte kropseksemplarer blev der foretaget
minutiøse opmålinger til bestemmelse af kroppens proportioner. Den eksakte frem-
færd videreførtes i repræsentationspraksisen ved en række kontrollerende tiltag, bl.a.
opsætning af store gitternet mellem kobberstikker og kropsobjekt til sikring af nøjag-
tigheden i vurderingen af distancer. Albinus’ ambition rakte dog ud over det analyti-
ske forhold til enkeltstående kroppe. Processens mål var en ideel kropssyntese, dvs.
en uddragning af det universelle ved det partikulære, fremstillingen af “homo perfec-
tus”. 104 Syntesens overvindelse af de enkelte kroppes mangler baseredes på Albinus’
store anatomiske kendskab, erhvervet ved mange års studier, dvs. det opøvede blik
for den sande gestalt. Den akkumulerede videns forvaltning i en abstraktionsproces,
hvor man af det mangfoldige uddrog det eksemplariske, var et ideal for tidens viden-
skabelige praksis. Albinus var i sin metodiske fremfærd del af en generel periodisk
tendens. 105
Det idealistiske perspektiv synes at være et gennemgående træk i kunstakademi-
ernes anatomiske praksis, ligesom det var fundamentalt tankegods i akademiernes
fremhævelse af billedkunstneriske forbilleder. 106 Den akademiske kunst var orienteret
mod fremstillingen af det skønneste, mest fuldkomne i naturen; en praksis der tillige
var approberet ved Det danske Kunstakademi. 107 Som ledestjerne i disse bestræbelser
103 Fra ideens undfangelse til udgivelsen af hovedværkets første komplette bind i 1747 gik over 20 år. Alene
stikningen af plancherne tog omkring otte år. Vedr. illustrationsprocessen jf. Choulant 1920 pp. 276 ff, Daston,
Galison 2007 pp. 70 ff, Ove Hagelin: “Några berömda anatomiske atlaser” i: Holger 2005 p. 109, Petherbridge,
Jordanova 1997 p. 76, Roberts, Tomlinson 1992 pp. 322 ff.
104 Albinus skriver om sin idealiserende praksis: “... so things which were less perfect, were mended in the figure,
and were done in such a manner as to exhibit more perfect patterns ...” (Daston, Galison 2007 p. 74) og “... to
reproduce ... by collecting (data) from one body after another, and making a composite according to rule so that
the actual truth will be displayed. [...] ... you must first know your material thoroughly and then exercise selection
in reducing it and displaying it in a definite and clear manner” (Choulant 1920 p. 277). Vedr. Albinus’ idealisme,
jf. Choulant 1920 pp. 276-277, Daston, Galison 2007 pp. 73-74, Elkins 1986 p. 93, Kemp, Wallace 2000 pp.
44-46, Roberts, Tomlinson 1992 pp. 324-325, Karin Sidén: “Människokroppen som ideal och avvikelse. Projektioner,
normer och betraktarperspektiv” i: Holger 2005 p. 149.
105 Jf. Daston, Galison 2007 pp. 55 ff.
106 Kropsperspektivet inden for anatomi og billedkunst er et eks. på den korrelation, der i tiden for Det danske
Kunstakademis etablering eksisterede mellem kunst og videnskab, mellem det sande, det gode og det skønne
(jf. Daston, Galison 2007 p. 79-82, 102) Vedr. forskellige sammenhænge mellem kunst og anatomi, jf. Cazort
1996 pp. 40-42, Kemp, Wallace 2000 pp. 11, 13, Kornell 1996 pp. 65 ff, Petherbridge, Jordanova 1997 p. 72, Weimarck
1990 pp. 101-102, Weimarck 1996 pp. 134 ff.
107 Jf. Salling, Smidt 2004 pp. 36-37.
46