Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

neriske forbilleder primært implementeredes i forbindelse med tegneundervisningen,
i form af grafiske reproduktioner eller gipsafstøbninger til eftertegning.
Angående den anatomiske tilgang synes Det danske Kunstakademi at følge tidens
gængse akademiske praksis og fundere dets kropsforståelse på de dominerende vi-
denskabelige idealer. 99 Dette betyder, at Akademiet efterlevede en idealistisk præget
anatomitradition, hvor de altoverskyggende hovedskikkelser var anatomerne Andre-
as Vesalius (1514-1564) og Bernard Siegfried Albinus (1697-1770). 100 Disse anatomer
var i tidens perspektiv normsættende koryfæer, og særligt deres grafiske repræsenta-
tioner af menneskekroppen, hvilke var akademiernes klare indgangspunkt til den
anatomiske litteratur, havde paradigmatisk status. 101 Særligt synes Albinus’ anatomi-
ske afbildninger interessante i relation til Det danske Akademis kropsforståelse. Disse
afbildninger var de førende anatomiske illustrationer i sidste halvdel af det 18. år-
hundrede, og deres grafiske stil var mere i tråd med den nyklassicistiske bevægelse
end Vesalius’ ældre, mere barokke formsprog (jf. fig. 13, 14). 102 Der er dog tale om et
komplekst forhold, hvor adskillige faktorer påvirkede det endelige kropsbillede, og
hvor Albinus’ stilistiske version synes gradvis mere hegemonisk end andres.
Albinus’ repræsentationer af menneskekroppen opnåede deres normative position
qua et hidtil uset arbejde med illustrationsprocessen. Ved strenge procedurer og om-
99 Eftersom der er yderst få oplysninger om den faktiske anatomiundervisning ved Det danske Akademi, vil
denne behandling primært støtte sig på kropsfremstillingen i de anvendte undervisningsmaterialer og i den
sammenhæng primært på de anatomiske bøger, som Akademiet indkøbte i de første år efter dets etablering, og
som derfor må anses for fundamentale i den anatomiske interesse. Vedr. Det danske Kunstakademis anatomiundervisning,
jf. Saabye 1973 pp. 15-16, Weimarck 1996 pp. 123 ff.
100 Vedr. dette anatomiperspektiv inden for billedkunsten, jf. Choulant 1920 pp. 26, 37-39, Elkins 1986, Kornell
1996 p. 57.
101 Eks. var de anatomiske plancher i Den store franske Encyklopædi hentet fra værker af Vesalius og Albinus
(jf. Elkins 1986 p. 97, Weimarck 1996 p. 140).
102 Albinus tilstræbte renere, mere ensartede, ideelle former vs. Vesalius’ mere “krøllede”, barokke linieføring
(jf. Elkins 1986 for en interessant behandling af forholdet). Dette er ikke stedet for en større diskussion af Det
danske Akademis stilistiske præferencer, men Akademiet synes generelt at være progressiv i relation til tidens
nyklassicistiske tiltag. Albinus skabte med hjælp fra kobberstikkeren Jan Wandelaar en række anatomiske plancher
i 1740’erne, som i tiden efter opnåede eksemplarisk status, bl.a. ved de europæiske kunstakademier. Også i
Det danske Kunstakademis anatomiske perspektiv var Albinus en central skikkelse. Af de fem anatomibøger
(seks, hvis man, som Akademiet åbenbart gjorde, medregner William Hogarths Analysis of Beauty), der erhvervedes
i Akademiets tidligste bogindkøb i årene 1759-60, er Albinus involveret i de fire. I to tilfælde som redaktør
til genudgivelser af ældre anatomiske værker, bl.a. Vesalius’ hovedværk, mens to andre bøger illustreres
ved Albinus’ anatomiplancher, nemlig den forholdsvis ukendte læge Pierre Tarins tobindsværk om myografien
og osteografien fra 1753 (jf. Choulant 1920 p. 283, Nørbæk 1972 pp. 16-19, Roberts, Tomlinson 1992 p. 328, Weimark
1996 pp. 145-147).
45