Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Matematikken gjorde sig endvidere gældende i fastlæggelsen af menneskekrop-
pens proportioner og i den beslægtede bestræbelse, at størrelsesbestemme de akade-
miske kunstmodeller, bl.a. de klassiske skulpturer, som i relation til tegneøvelsen var
særdeles centrale (jf. fig. 11, 12). 96 Den kunstakademiske praksis var i det hele taget
præget af en generel aritmetisk fascination, der kom til udtryk i bl.a. minutiøse opmå-
linger og detaljerede angivelser af størrelsesforhold, og hvor bestemmelsen af de
kropslige proportioner var et hovedelement i forsøget på at etablere en billedkunstne-
risk kropsnorm. 97 Ved den matematiske kropsnormering skabtes en kunstnerisk til-
stand, der på sin vis gav billedkunsten kontrol over kroppen, eller som Wiedewelt
proklamerede: “... Herredømme over naturen ...”, men samtidig medførte en instituti-
onalisering af faste og kontrollable normer for kunsten og kunstneren. 98
▪ Mellem anatomiske modeller og antikke mesterværker
Foruden den matematiske interesse blev kunstakademiets kropsoptik særligt informe-
ret ved studier i anatomi og i en række billedkunstneriske kropsmodeller, hvoriblandt
antikkens statuer indtog en dominant position. Akademiets anatomiske tilgang etab-
leredes ved en ugentlig undervisningstime, hvor en professor ved hjælp af faktiske og
afbildede kropseksemplarer forelæste over myologi og osteologi, og desuden ved en
biblioteksbeholdning af velillustrerede anatomibøger, mens kendskabet til de kunst-
har akademiprofessor og arkitekt Gustav Frederik Hetsch beskrevet Akademiets tegneøvelser få årtier senere.
Af denne omtale fremgår det, at geometrien var et integreret element i undervisningen af akademielever uden
særlige forudsætninger, eftersom man i de lavere skoler indledte med at tegne rette og krumme linier og planfigurer
for derefter at tegne geometriske figurer med lineal og passer. Denne praksis efterfulgtes af tegning efter
fortegninger, bl.a. figurtegninger, hvorefter tegneundervisningen specialiseredes alt efter elevernes videre
kunstneriske bestræbelser og formåen (jf. Hetsch 1834 pp. 7 ff).
96 Den minutiøse opmåling af kanoniserede kunstværker anskueliggør et klart berøringspunkt mellem matematikken
og kunstmodellerne som tilgangsvinkler til kroppens tegning og derved interaktionen mellem de indledningsvis
skitserede hovedelementer i tegnepraksisen. Vedr. eks. på matematikkens kontakt med anatomien,
jf. Weimarck 1989 pp. 5-6, 35, Weimarck 1990 p. 106, Torsten Weimarck: “Kroppen, och den anatomiska kroppen”
i: Holger 2005 p. 43.
97 Vedr. billedkunstens interesse for proportionsbestemmelse, jf. Petherbridge, Jordanova 1997 pp. 76 ff. Vedr.
kropsmålenes autoritet ved Det franske Kunstakademi, jf. Bell 1963 p. 14, Goldstein 1996 pp. 150-151. Anvendelsen
af ordet “norm” er i den pågældende sammenhæng ekstra passende, eftersom ordets oprindelige, antikke
betydning var et opmålingsinstrument brugt i en geometrisk eller byggeteknisk kontekst (Raffnsøe 2002 p.
132).
98 Wiedewelt 1762 p. 37.
44