Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

▪ Den matematiske kropsanskuelse
Matematikken indtog en central position i kunstakademiernes teori og praksis. Den
ansås i flere henseender for en eksemplarisk tilgangsmåde og havde bl.a. stor andel i
grundstrukturen for den akademiske kunsts imitative praksis. Den var et fremtræ-
dende element i bestræbelserne på at forlene billedkunsten med en videnskabelighed,
dvs. give den kunstneriske udfoldelse et solidt, sanktioneret fundament. 92 I disse be-
stræbelser var kunstakademiet del af en omfattende forestilling om matematikken
som en ideel forståelsesmodus, af Foucault omtalt som den klassiske tidsalders stræ-
ben efter en universel mathesis. 93
Kunstakademiets matematiske tilgang til kroppen foregik i et krydsfelt af primært
geometrisk-perspektiviske og aritmetiske forståelser, som skabte basis for en reguleret
håndtering af kroppens form, bestemmelse af dets position i rummet og fastlæggelse
af dets proportioner. Foruden akademiets undervisning i geometri og perspektiv var
matematikken et centralt element i selve tegneøvelsen, som akademiprofessor Johan-
nes Wiedewelt skrev: “Den almindelige Geometri ... er det første Element udi Tegnin-
gen”. 94 Dens betydelige position i tegnepraksisen observeres klart i periodens tegne-
bøger. Eks. anskueliggør frontispicen i Johann Daniel Preislers tegnebog, at den geo-
metriske tilgangsvinkel har fundamental betydning i tegningen (fig. 7), mens en ræk-
ke illustrationer i denne og andre bøger tydeligt demonstrerer, hvorledes kroppens
afbildning tænkes baseret på en systematisk strukturering efter geometriske diagram-
mer (jf. fig. 8, 9, 10). 95 Således var matematikken en basal indfaldsvinkel til tegnepro-
cessen og derved også en grundsten i den videre billedkunstneriske aktivitet.
92 Johannes Wiedewelt skriver bl.a., at: “Konster og Videnskaber ere en Kiæde af u-adskillelige Leeder”, og
“Mathematiquen ... fører til den fuldkomneste Kundskab om alle muelige Ting i Verden” (Wiedewelt 1762 p.
37). Vedr. den akademiske kunsts videnskabelighed og matematikken som ideal, jf. Goldstein 1996 pp. 186 ff,
Kemp 1979 pp. 123-124, Salling 1988 p. 77, Weimarck 1996 pp. 137-138, Weyl 1989 pp. 129 ff.
93 Foucault 2006 pp. 85 ff.
94 Wiedewelt 1762 p. 37. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt var professor ved Det danske Kunstakademi fra
1761 til sin død i 1802 og blev desuden valgt til direktør hele otte gange. Han var en central skikkelse i akademiundervisningens
organisering (Marianne Saabye: “Wiedewelt - kunstakademi og kunstpolitik” i: Kryger,
Lund, Brøgger 1986 p. 70 f), og hans skrift Tanker om Smagen udi Konsterne i Almindelighed (1762) står som det
betydeligste af tidens få danske udsagn vedr. akademisk kunstteori. Wiedewelt må derfor anses som en hovedkilde
i forståelsen af periodens kunstakademiske praksis.
95 Vedr. geometriens betydning i tegnepraksisen, jf. Carline 1968 p. 26, Dickel 1987 pp. 252 ff, Kemp 1979 pp.
132-134, Plank 1999 pp. 74-76, 123. For yderligere illustrationer, jf. især Bolten 1985, Dickel 1987. Mens der
mangler præcise oplysninger vedr. Det danske Kunstakademis tegneundervisning i sidste halvdel af d. 18. årh.,
43