Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Der er ikke megen direkte information om, hvad der præcist foregik i undervisnin-
gen ved Det danske Kunstakademi. Til gengæld er den overordnede organisering vel-
bekendt, og eftersom Akademiet følger det traditionelle mønster for tidens kunstaka-
demier, har man en grundlæggende indsigt i undervisningens generelle mål og mid-
ler. 90 Desuden fås en række indikationer ved eks. Akademiets undervisningsmateria-
ler, dets bogerhvervelser, professorernes kunstneriske relateren etc. På den vis synes
det muligt at skabe en kvalificeret rekonstruktion af undervisningens kropstilgange.
Til belysning af Akademiets tegnepraksis har jeg bl.a. undersøgt periodens instrukti-
onsbøger i tegning og i den sammenhæng nærstuderet tre eksempler, som er: Johann
Daniel Preislers Die durch Theorie erfundene Practic... del 1, 2 og 3, oprindeligt udgivet i
1720’erne, men her i en udgave fra årene 1753-1754, Jacob Fosies Tegne ABC... fra år
1753, og Denis Diderots og Charles Nicolas Cochin d. yngres tegneprogram i forbin-
delse med plancherne til Den store franske Encyklopædis artikel om “dessein”, udgi-
vet år 1763. 91
90 Der eksisterede i d. 18. årh. en klar konsensus vedr. den rette akademimodel, hvilket betød, at stort set alle
kunstakademier efterstræbte de samme fundamentale mål og midler (Goldstein 1996 p. 6).
91 I undersøgelsen af tidens tegnepraksis er anvendt en række kunsthistoriske behandlinger af emnet (bl.a. Bolten
1985, Carline 1968, Dickel 1987, Goldstein 1977, Goldstein 1996, Kemp 1979, Karin Kryger: “Tegninger efter
afstøbninger” i: Kjerrman, Nørgaard, Zahle, Bertelsen 2004, Plank 1999, Rubin 1977, Mårten Snickare: “Kroppen
- den tecknade och den tecknande” i: Holger 2005) og derudover de tre ovennævnte eksempler (Cochin,
Diderot 1954, Fosie 1753, Preisler 1753-1754). Periodens tegnebøger var ofte nært relateret til den kunstakademiske
idé (jf. Bolten 1985 p. 250, Dickel 1987 pp. 43-44, 63-64, 143).
Johann Daniel Preisler var direktør ved kunstakademiet i Nürnberg og en flittig forfatter af kunstpædagogisk
litteratur. Hans instruktionsbøger i tegning var overordentligt populære og blev genoptrykt adskillige gange
(Dickel 1987 p. 206, Kemp 1979 p. 133, Klinkhammer p. 27, Karin Kryger: “Tegninger efter afstøbninger” i:
Kjerrman, Nørgaard, Zahle, Bertelsen 2004 p. 212, Plank 1999 p. 124). Preislers litteratur har været anvendt ved
Det danske Kunstakademi (Nørbæk 1972 pp. 5-6, Saabye 1973 p. 12, Weimarck 1996 p. 125) og blev af Nicolai
Abildgaard beskrevet som: “det bedste man kender” (Christensen 1999 p. 309, Fonden 1897 p. 257). Preisler kan
derudover relateres til Akademiet gennem hans søn Johan Martin Preisler, som var professor her i perioden fra
omkring Akademiets etablering til sin død i 1794.
Billedkunstneren og tegnelæren Jacob Fosie er ikke noget stort navn i dansk kunsthistorie. Hans værk er dog
interessant, i og med der er tale om en dansk tegnebog, skabt samtidig med Kunstakademiets etablering og af
en mand med akademisk sindelag. Fosie var antageligvis elev af Hendrik Krock, han var en god bekendt af flere
akademiprofessorer, bl.a. Johan Martin Preisler, Carl Gustav Pilo og Simon Carl Stanley, og i 1737 blev han
medlem af det florentinske kunstakademi (jf. Sys Hartmann (red.): Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon. Bind. 2. København,
Munksgaard · Rosinante, 1994, p. 333, Poulsen, Lassen, Danielsen p. 440).
Encyklopædiens tegneprogram er primært forfattet af Charles Nicolas Cochin d. yngre, en anset kobberstikker,
medlem af Det franske Kunstakademi og højt placeret i den franske kunstadministration. Det repræsenterer en
forholdsvis gængs udlægning af fransk, akademisk tegnepraksis (Cochin, Diderot 1954 p. viii) og har relevans
for Det danske Kunstakademi, eftersom dette etableredes ved franske kunstnere efter fransk mønster. Cochin
var desuden en direkte inspirationskilde for den danske akademiprofessor Johannes Wiedewelt under dennes
studieophold i Paris i 1750’erne (Bukdahl 1993 p. 12). Det danske Akademi erhvervede sig Den store franske
Encyklopædi, begyndende 1771 (Salling 1988 p. 81).
42