Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

akademis undervisning var i sidste halvdel af det 18. århundrede udelukkende ind-
rettet på tegning af kroppen, og det er denne praksis, der behandles i det følgende. 87
Akademisk undervisning i maleri blev først indført i det 19. århundrede.
Fokus i dette studie er på kunstnerens uddannelse og derfor på elevens krop. Når
det er sagt, må det tegnede kropsideal selvfølgelig også indtage en plads i fortællin-
gen, som det punkt undervisningen sigtede efter og derved ledende for de teknikker,
som akademiet anlagde i dannelsen af den akademiske kunstner. Angående den bil-
ledkunstneriske kropstilgang bør tre elementer fremdrages: 1) matematikken, deri-
blandt geometri- og perspektivlæren, 2) anatomien og 3) de kunstneriske modeller el-
ler mesterværkerne, hvilket vil sige de i akademisk regi kanoniserede billedkunstvær-
ker, hvoriblandt en mængde antikke skulpturer indtog en privilegeret position. Disse
perspektiver konstituerede et veletableret og -sanktioneret forståelsesfelt inden for
hvilket, instruktionen i tegning af kroppen udfoldedes (jf. eks. fig. 4). 88 Dermed ikke
sagt, at akademiet var et fuldkomment statisk arrangement, eftersom der forekom va-
riationer og diskursive brydninger vedrørende den korrekte anskuelse af kroppen.
Kunstakademiet var dog karakteriseret ved en nærmest ekstrem institutionalisering
og systemisk inerti, når det gjaldt de fundamentale præmisser, og den skitserede
kropstilgang er overordnet set fuldt forligelig med situationen ved Det danske Kunst-
akademi i sidste halvdel af det 18. århundrede. 89 Af hensyn til omfanget er det ikke
muligt at fremdrage alle nuancer i billedet. Dette studie vil primært fokusere på basis
i akademiundervisningens spektrum.
87 Tegning af kroppen var nært forbundet med kunstakademiernes fremvækst og havde en dogmatisk anseelse
som kernen i det akademikunstneriske virke.
88 De tre elementer fungerede ikke som eksklusive, autonome perspektiver, dvs. i et enten-eller forhold, men
indgik i en forståelsesinteraktion, hvor eks. moderne forestillinger om kunsten vs. videnskaben eller adskillelsen
af det sande, det gode og det skønne ville komme til kort.
89 Fundatsen fra 1754 angiver, at Akademiet skal undervise i anatomi, geometri og perspektiv, og i de følgende
år oprettedes professorater i disse fag. Betydningen af kunstneriske modeller observeres eks. ved erhvervelserne
af gipsafstøbninger og kobberstik efter eksemplarisk billedkunst. Derudover indførtes undervisning i kunsthistorie
og mytologi, første gang 1778. Geometri- og perspektivundervisningen fandt sted i arkitekturskolerne
1-2 timer før den almindelige undervisning, således at også billedkunstelever kunne deltage (Saabye 1973 p.
14). Ferdinand Meldahl oplyser, at perspektivundervisningen var for alle elever, mens geometriundervisningen
var forbeholdt de arkitekturstuderende (Meldahl, Johansen 1904 p. 573). Det er dog forkert at tro, at den geometriske
tilgang har været billedkunstnerne fremmed. Eks. fortæller maleren og elev ved Akademiet Philipp
Otto Runge, at han tillige med andre billedkunstnere studerede geometri (Runge 1841 pp. 55, 57).
41