Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKTIVERINGSTEKNIKKER
Med Det danske Kunstakademi etableredes et billedkunstnerisk praksisregime, hvor
spørgsmålet om kunstnerisk status og akademiinstitutionel position var tæt forbun-
det. Indtrædelsen i kunstnerstanden var nært relateret til efterlevelsen af de kunstaka-
demiske idealer, hvilket gør studiet af den akademiske uddannelse overordentligt
centralt i forståelsen af tidens kunstnersubjekt.
Dette kapitel vil demonstrere, hvorledes Det danske Kunstakademi i sidste halvdel
af det 18. århundrede forsøgte at styre den kunstneriske praksis. Indledningsvis ved
at anskueliggøre, hvorledes Akademiet ved en række teknikker forsøgte at dirigere og
kontrollere akademielevernes kunstneriske dannelse, og dernæst ved at belyse, hvor-
ledes Akademiet motiverede en bestemt kunstnerisk selvforståelse og moralsk ad-
færd. Dertil kommer et fokus på modstand over for den akademiske praksis.
4.1. Den akademiske krop. Disciplineringsteknikker
Den menneskelige krop står særdeles centralt i spørgsmålet om den kunstakademiske
uddannelse. Kropsskildringen var omdrejningspunktet i den akademiske kunst og
den altdominerende akse i akademiernes undervisning. Uddannelsen roterede fra
start til slut om kroppens billedkunstneriske anskueliggørelse, og akademiinstitutio-
nen var så sammenvævet med denne kunstpraksis, at tegningen efter den levende
model benævntes “académie”. 85 Samtidig som kunstakademiet involveredes i krop-
pen ved en billedkunstnerisk fremstilling, funderet i bl.a. viden om anatomi og antik-
ke skulpturer, tog institutionen desuden sigte på akademielevernes kroppe i bestræ-
belsen på at bibringe dem en række færdigheder. Således bevæger spørgsmålet om
kroppen sig på flere niveauer inden for kunstakademiet og i forhold til komplekse re-
lationer mellem den krop, der afbilder, og den krop, der afbildes. 86 Det danske Kunst-
85 Om ordet “académie” i relation til tegningen efter model, jf. Goldstein 1996 p. 165 ff, Rubin 1977 p. 19.
86 Foucault sondrer vedr. den klassiske tidsalders disciplinære kropstilgang mellem det anatomo-metafysiske
og det teknico-politiske tema, dvs. mellem perspektiver der fremskrev henholdsvis den forståelige, analyserbare
og den nyttige, manipulerbare krop (Foucault 2002b p. 152). Inden for d. 18. årh.s kunstakademi var begge
temaer aktive ved de ressourcer, der dedikeredes til både kroppens forståeliggørelse og nyttiggørelse.
40