Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

italienske renæssance frembragte idealer om disciplinen som en fri, intellektuel og velagtet beskæftigelse. Der eksisterer dog ingen svarskrivelse på billedkunstnernes ansøgning, og man hører ikke yderligere om societetet, hvilket gør det nærliggende at konkludere, at bestræbelsen endte uden synligt resultat. Strategien i de lancerede initiativer synes at være en omdefinering af billedkun- stens status, hvorved den forsøgtes fjernet fra den traditionelle, håndværksmæssige ramme og sat ind i en “kunstnerisk” kontekst. En sådan bestræbelse ville dog møde modstand fra lavet, der trods sin mekaniske og derfor i hofkunstnernes øjne uværdige tilgang til erhvervet satte en ære i dets praksis. 81 Foruden at anskue billedkunsten ud fra radikalt anderledes præmisser, foretog lavet omhyggelig patruljering af sit territo- rium og var særdeles påpasselig i relation til nye initiativer. 82 Den danske konfronta- tionstilstand mellem hofkunstnere og lavskunstnere tenderede dog aldrig den franske, men vedblev at have en mere ideologisk end praktisk karakter. Definitionsstriden synes at være illustreret i en tegning af Hendrik Krock, fremstil- lende et mytologisk landskab, idet man i værkets nederste venstre hjørne observerer en kontrovers omkring et maleri, hvor personifikationer af uvidenheden, misundelsen og havesygen kæmper mod sandheden (fig. 5). 83 Læren er, at uden assistance fra den sovende omverden vil den sande billedkunst blive og forblive indhyllet af foragtelige kræfter. Temaet angående striden om den sande billedkunsts til- og afdækning finder man tillige inden for eks. den franske konflikt (fig. 6), men modsat de franske akade- mikeres positive vision, synes der at være en vis nederlagsstemning i Krocks tegning. 81 Jf. Berg 1922 p. 12, Dybdahl, Dübeck 1983 p. 73. Samtidig med at hofkunstnerne ønskede at gøre billedkunsten fri, cirkulerede selv samme inden for en ramme, der ved “zünftig” stolthed værdsatte den ud fra en håndværksmæssig horisont. Lige indtil slutningen af d. 18. årh. vedblev lavet med at benævne sig det vellovlige og kunstforstandige lav, og ligesom de progressive hofkunstnere tog de den græske maler Apelles til indtægt for deres beskæftigelse. 82 Jf. Berg 1922 pp. 12, 20-23, Degn, Dübeck 1983 p. 225, Thiele 1860 p. 106. Lavet koncentrerede sig primært om såkaldte fuskere og bønhaser, dvs. illegitime udøvere, om andre erhverv, der trængte sig ind på malernes domæne, og om malere, som forsøgte at omgå eller desertere fra lavet gennem kongeligt bevilliget status som frimester, mens de billedkunstnere, der stod under kongens protektion, generelt var fredede (men samtidig et klart irritationsmoment for lavet). Et eks. på lavets grænsekontrol er den hollandske maler Jacob Conings bosættelse i København 1676. Da Coning ikke meldte sig til lavet, trængte lavsmedlemmer ind i hans atelier og konfiskerede billeder og malergrej. Coning opnåede efterfølgende kgl. protektion og var blandt societetsansøgerne 1701 (jf. Eller 1971 p. 77, Theimann 1980 p. 21, Weimarck 1996 p. 64). 83 Jf. Theimann 1980 pp. 35, 37, 67-68, 265. Det omstridte maleri er et portræt, som meget vel kunne forestille Krock. Som hovedrepræsentant i bestræbelserne på en fri billedkunst, synes tegningen dog at sætte sig ud over den rent personlige dimension. 37
Bortset fra societetet år 1701 manifesterede de hofkunstneriske bestræbelser sig ikke i nogen markante initiativer. Krock døde år 1738, men nåede at medvirke til etableringen af det tidligste danske kunstakademi, oprettet samme år. Opsummerende må det siges, at de danske billedkunstneriske bestræbelser vedrø- rende etableringen af en akademisk institution ikke bar megen frugt, og da kunstakademiet endeligt blev oprettet, var det primært motiveret af et kongeligt behov. Med Det danske Kunstakademi skabtes en effektiv synliggørelse og legitimation af distinktionen mellem kunstnere og håndværkere, der med tiden yderligt klarificeredes, bl.a. ved at Akademiet ikke bare fik et ideologisk herredømme, men også et meget reelt og praktisk overtag, eks. gennem kontrol med lavenes svendeprøver og mesterstykker. 84 84 I løbet af d. 18. årh. blev Det københavnske Malerlav gradvist nedbrudt (jf. Berg 1922 p. 27 ff). Akademiets fundats fra 1754 fastlagde, at nye udøvere i skildrekunsten skulle være forsynet med en duelighedsattest fra Akademiet, og da Kunstakademiet endvidere blev givet kontrol af lavet, var det muligt at videreføre den diskursive og institutionelle forskel til den reelle erhvervspraksis og derved fuldstændig demontere den tidligere situation (jf. Meldahl, Johansen 1904, Bilag p. VII). I relation til lavets mesterstykker lagde Akademiet vægt på, at de i mindre grad skulle involvere det “kunstneriske” og i højere grad det “håndværksmæssige” (jf. Berg 1922 pp. 47-48, Salling, Smidt 2004 pp. 70-72). 38
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?