Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

italienske renæssance frembragte idealer om disciplinen som en fri, intellektuel og
velagtet beskæftigelse. Der eksisterer dog ingen svarskrivelse på billedkunstnernes
ansøgning, og man hører ikke yderligere om societetet, hvilket gør det nærliggende at
konkludere, at bestræbelsen endte uden synligt resultat.
Strategien i de lancerede initiativer synes at være en omdefinering af billedkun-
stens status, hvorved den forsøgtes fjernet fra den traditionelle, håndværksmæssige
ramme og sat ind i en “kunstnerisk” kontekst. En sådan bestræbelse ville dog møde
modstand fra lavet, der trods sin mekaniske og derfor i hofkunstnernes øjne uværdige
tilgang til erhvervet satte en ære i dets praksis. 81 Foruden at anskue billedkunsten ud
fra radikalt anderledes præmisser, foretog lavet omhyggelig patruljering af sit territo-
rium og var særdeles påpasselig i relation til nye initiativer. 82 Den danske konfronta-
tionstilstand mellem hofkunstnere og lavskunstnere tenderede dog aldrig den fran-
ske, men vedblev at have en mere ideologisk end praktisk karakter.
Definitionsstriden synes at være illustreret i en tegning af Hendrik Krock, fremstil-
lende et mytologisk landskab, idet man i værkets nederste venstre hjørne observerer
en kontrovers omkring et maleri, hvor personifikationer af uvidenheden, misundelsen
og havesygen kæmper mod sandheden (fig. 5). 83 Læren er, at uden assistance fra den
sovende omverden vil den sande billedkunst blive og forblive indhyllet af foragtelige
kræfter. Temaet angående striden om den sande billedkunsts til- og afdækning finder
man tillige inden for eks. den franske konflikt (fig. 6), men modsat de franske akade-
mikeres positive vision, synes der at være en vis nederlagsstemning i Krocks tegning.
81 Jf. Berg 1922 p. 12, Dybdahl, Dübeck 1983 p. 73. Samtidig med at hofkunstnerne ønskede at gøre billedkunsten
fri, cirkulerede selv samme inden for en ramme, der ved “zünftig” stolthed værdsatte den ud fra en håndværksmæssig
horisont. Lige indtil slutningen af d. 18. årh. vedblev lavet med at benævne sig det vellovlige og
kunstforstandige lav, og ligesom de progressive hofkunstnere tog de den græske maler Apelles til indtægt for
deres beskæftigelse.
82 Jf. Berg 1922 pp. 12, 20-23, Degn, Dübeck 1983 p. 225, Thiele 1860 p. 106. Lavet koncentrerede sig primært om
såkaldte fuskere og bønhaser, dvs. illegitime udøvere, om andre erhverv, der trængte sig ind på malernes domæne,
og om malere, som forsøgte at omgå eller desertere fra lavet gennem kongeligt bevilliget status som frimester,
mens de billedkunstnere, der stod under kongens protektion, generelt var fredede (men samtidig et
klart irritationsmoment for lavet). Et eks. på lavets grænsekontrol er den hollandske maler Jacob Conings bosættelse
i København 1676. Da Coning ikke meldte sig til lavet, trængte lavsmedlemmer ind i hans atelier og
konfiskerede billeder og malergrej. Coning opnåede efterfølgende kgl. protektion og var blandt societetsansøgerne
1701 (jf. Eller 1971 p. 77, Theimann 1980 p. 21, Weimarck 1996 p. 64).
83 Jf. Theimann 1980 pp. 35, 37, 67-68, 265. Det omstridte maleri er et portræt, som meget vel kunne forestille
Krock. Som hovedrepræsentant i bestræbelserne på en fri billedkunst, synes tegningen dog at sætte sig ud over
den rent personlige dimension.
37