Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

smukt landskab”. 63 Lavet havde ved den kongeligt fastlagte lavsskrå, når man ser bort
fra de hoftilknyttede frimestre, et befæstet monopol på udøvelsen af malerkunst i alle
dens afskygninger. 64 Trods den gradvise udsondring og institution af en egentlig
kunstnerklasse i løbet af det 18. århundrede, holdt lavet på, at skildrekunsten hørte til
dets rettigheder. 65
Samtidig med at lavskunstnere gav sig af med figurativt maleri, var det normalt, at
hofkunstnere fra tid til anden involverede sig i “håndværksmæssig” beskæftigelse,
eks. måtte hofmaler Benoît Le Coffre, når det behøvedes, dekorere stadsvogne og re-
staurere beskadigede loftsmalerier. 66 Blot ganske få malere kunne dedikere sig fuld-
stændigt til billedkunsten.
Mens der angående erhvervsbeskæftigelsens grænser primært var tale om en gra-
duering mellem hofkunstnere og lavskunstnere, funderet i frekvensen af de forskelli-
ge former for malepraksis, synes forskellen klarere vedrørende tilgangen til erhvervet.
Hvor lavskunstnerne var meget selvudslettende i deres praksis, synes hofkunstnerne i
højere grad at investere egen person og særligt op omkring det 18. århundrede, da
impulser fra den italiensk-franske akademitradition begyndte at nå Danmark, at plæ-
dere for billedkunsten som en fri, intellektuel, agtværdig disciplin. 67
Det blev i relation til lavet et definerende karakteristika, at man ikke blot rent me-
kanisk overførte, hvad i forvejen var, men frembragte sine værker ved personlig ind-
sigt i og forvaltning af de “rette”, dvs. internationalt estimerede, repræsentationsme-
toder. Betragter man det reelle forhold mellem hofkunstnere og lavskunstnere, synes
forskellen dog noget postuleret, idet praksis ofte ikke adskilte sig synderligt. Origina-
63 Berg 1922 p. 15.
64 Ibid., Weimarck 1996 p. 64. Dette gælder de københavnske forhold. I nogle mindre byer var dominansen
knapt så vidtrækkende (jf. Eller 1971 p. 75). Kongemagten havde et noget ambivalent forhold til lavssystemet.
På den ene side sikrede det en orden og kontrol vedr. erhvervet, mens det på den anden side, ved rigide krav
angående udøvernes antal og praksis, hæmmede erhvervsudviklingen (jf. Berg 1922 p. 17-18, Dybdahl, Dübeck
1983 p. 263-264). Statslige forsøg på at stække lavenes position lykkedes dog først for alvor i d. 18. årh.
65 Berg 1922 p. 23.
66 Johannsen, Johannsen 1993 p. 25, Meldahl, Johansen 1904 p. 16, Theimann 1980 p. 64, Warnke 1993 p. 201.
Som Warnke påpeger: “It was only in the nineteenth century that it was thought degrading for court painters to
decorate flags, saddles, harnesses, walls and even human bodies”.
67 Lavskunstnernes selvudslettelse observeres eks. i den udbredte anvendelse af grafiske forlægsblade, i kollektivt
arbejde uden hensynstagen til personligt præg og i en agtsomhed vedr. udøvere, der afveg fra den traditionelle
praksis (jf. Berg 1922 pp. 12-13, 15, Johannsen, Johannsen 1993 p. 27, Nyborg 1990 pp. 145, 147, Poulsen
1982 pp. 247, 257).
33