Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

3.2. Den danske flanke. Kunstnerens genese
▪ Den præakademiske billedkunst i Danmark
Som det er tilfældet i Frankrig, synes relationen mellem hofkunstnere og lavsvæsen
særdeles central i forståelsen af danske billedkunstneriske bestræbelser vedrørende
etablering af et kunstakademi. Ikke som en relation mellem kunstnere og håndværke-
re, men som det konfliktuelle forhold, der motiverede denne differentiering. Som tid-
ligere påpeget er dikotomien mellem kunstner og håndværker en mere moderne fore-
teelse, hvis retrospektive applikation på tiden før Det danske Kunstakademi leder til
en risikabel anakronisme. Man bør se hinsides denne linie og i stedet fokusere på de
diskursive stridigheder, der medvirkede til at instituere den, bl.a. ved etablering af et
kunstakademi. Ved denne optik, vil det følgende afsnit fokusere på den danske situa-
tion for malerkunsten i perioden op til etableringen af Det danske Kunstakademi.
I denne periode eksisterede en graduering vedrørende de billedkunstneriske ud-
øvere, mere udtalt i de større end i de mindre byer, men endnu ingen fundamental
distinktion i stil med kunstner vs. håndværker. 61 Foruden hovedprædikatet “maler”,
opererede man med en række erhvervsbetegnelser, hvor især contrafejere (af fransk
contrefait, efterligning) og skildrere, med deres henvisning til billedkunstnerisk imita-
tion, kredsede om, hvad man i dag ville benævne kunstnerisk aktivitet, i samtiden
primært portrætmaleri. Den figurative malepraksis var dog ikke et fremmed aspekt
for datidens “håndværkere”. 62 Malernes beskæftigelse var generelt særdeles ekstensiv
og tilpasningsvillig i relation til de forhåndenværende behov, og billedkunst var et
klart deklareret aspekt inden for lavssystemet, hvilket Det københavnske Malerlavs
segl fra år 1622 illustrerer (fig. 2). Det figurative maleris centrale placering i lavskunst-
neres praksis observeres tillige i fordringerne til mesterstykker fra år 1684, som be-
kendtgjorde, at kandidaten måtte udføre “en gejstlig eller verdslig historie” samt “et
61 Samtidig med at specialiseringen var størst i de større byer, var det også her, at lavene havde basis, stod stærkest
og dermed bevirkede en slags koheræns blandt byens malere, hvilket gør det rimeligt at antage, at spørgsmålet
om forskel må være blevet modvirket af en vis institueret enshed. Som det straks vil blive påvist, indbefattede
lavet både den finere og grovere malepraksis. År 1700 var der veletablerede malerlav i København, Ålborg
og Flensborg, og 1704 grundlagdes et lav i Odense (jf. Degn, Dübeck 1983 pp. 239-241). Desuden er der eksempler
på, at malere i andre byer var organiseret inden for andre lav.
62 Jf. Berg 1922 pp. 7-8, Johannsen, Johannsen 1993 p. 27, Nyborg 1990, Poulsen 1982 pp. 247, 254-257.
32