Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

painters and marble workers, to forbid them to undertake figure or history paintings
or portraits or landscapes, figures in the round or in low relief for churches or other
buildings public or private ...”. 56 Datidens diskursive kamp vedrørende patent på tit-
ler og separation af erhverv er en tidlig institution af det skel, der i dag benævnes
kunstner vs. håndværker. 57
Trods den akademiske retoriks forsøg på at godtgøre, at deres opnåede distinktion
kom af deres argumenters rigtighed, blev forskellen til lavet ofte etableret ved gen-
nemslagskraft i det politisk-juridiske system, hvilket ikke var nogen enkel manøvre,
eftersom lavet til at begynde med havde loven på sin side og, modsat akademikernes
udlægning, var en relativt velanset organisation. 58 Over tid sikrede Akademiet sig en
række privilegier, der medvirkede til at differentiere deres aktivitet fra lavets, eks.
den eksklusive rettighed til offentlig billedkunstundervisning, derunder at anvende
model (en vigtig forudsætning for historiemaleri), og monopol på kongelige bestillin-
ger. 59 Frankrigs anerkendelse af billedkunst som fri var dog en langvarig proces, hvil-
ket indikeres ved, at den første ordbog, der inkluderede maleriet blandt de frie kun-
ster, udkom år 1690. Académie Françaises ordbog fra år 1693 fastholdt tidligere tiders
kategorisering. 60
56 Harrison, Wood, Gaiger 2000 pp. 81, 86.
57 Den moderne demarkationslinie mellem kunstner og håndværker var i datidens billedkunst endnu ikke normal
sproglig praksis. Eks. omtaler hovedteoretikeren ved Det franske Kunstakademi, André Félibien, “kunstnere”
som illustres artisans, mens termen artiste anvendtes i forbindelse med arbejdere inden for særligt færdighedskrævende
håndværk. Heller ikke omkring grundlæggelsen af de tidlige italienske kunstakademier var den
moderne grænse dominant, eks. benævner Vasari “kunstnere” som artifice og ikke artista. Jf. Benhamou 1993 p.
118, Bryson 1981 p. 29, Weyl 1989 p. 35, Maryanne Cline Horowitz (red.): New Dictionary of the History of Ideas,
Vol. 1. Farmington Hills, MI, Thomson Gale, 2005, p. 138.
58 Duro 1997 pp. 19, 30.
59 Duro 1997 pp. 59-60, Rubin 1977 p. 18, Antoine Schnapper: “The Debut of the Royal Academy of Painting” i:
Hargrove 1990 p. 33. Særligt gennem Colberts øgede indflydelse i Ludvig XIV’s regering i 1660’erne blev Akademiets
stilling styrket.
60 Jf. Benhamou 1993 p. 116, Duro 1997 p. 117. Billedkunsten blev først ved overgangen til d. 18. årh. i almindelighed
anerkendt som fri (jf. Posner 1993 p. 585, Sveen 1995 p. 28).
31